Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Kørsel til genoptræning

Genoptræning

Er du visiteret til genoptræning af Middelfart Kommune, og forhindrer din fysiske tilstand, at du benytter offentlig transport, kan du bevilges kørsel eller få kørselsgodtgørelse ved benyttelse af egen bil. Der findes 4 forskellige typer genoptræning som kommunen kan bevilge kørsel til:

1. Genoptræning til dig der har været indlagt på sygehus
Er du henvist til genoptræning, efter udskrivning fra et hospital med en genoptræningsplan, og har du modtaget en genoptræningsplan fra hospitalet, kan du få kørselsgodtgørelse – hvis udgiften overstiger 25 kr. pr. tur – eller få tilbudt kørsel til genoptræningsstedet. En betingelse for at få tilbudt kørsel er, at du på grund af helbredet er forhindret i at benytte offentlig transport.

Det koster 25 kr. pr kørsel tur/retur, hvis Middelfart Kommune skal arrangere kørsel til genoptræningsstedet med Taxa.

2. Genoptræning
Hvis du i forbindelse med sygdom eller af anden årsag har oplevet, at du har mistet funktioner eller færdigheder, kan du ligeledes ansøge om genoptræning. En betingelse for at få tilbudt kørsel er, at du på grund af helbredet er forhindret i at benytte offentlig transport.

Hvis du ikke selv er i stand til at transportere dig til træningen eller har pårørende der kan køre dig, har du mulighed for at få kørsel med taxa. Dette koster på 70 kr. pr. kørsel tur/retur.

3. Vedligeholdende træning
Hvis du har svært ved at vedligeholde dit funktionsniveau kan du blive visiteret til vedligeholdende holdtræning. Har du ikke mulighed for at sørge for egen transport til træning, kan du få bevilget kørsel eller få kørselsgodtgørelse ved kørsel i egen bil.

Hvis du ikke selv er i stand til at transportere dig til træningen eller har pårørende der kan køre dig, har du mulighed for at få kørsel med taxa. Dette koster på 70 kr. pr. kørsel tur/retur.

4. Specialiseret genoptræning på sygehus
Er du henvist til specialiseret genoptræning på sygehuset, og hvis du ikke selv er i stand til at transportere dig til træningen eller har pårørende der kan køre dig, har du mulighed for at få kørsel med taxa.

Visitation
Det er den trænende terapeut, der kan bevilge kørsel. Telefonnr. til terapeuten vil fremgå af det brev du får i forbindelse med træningstiderne.

Bestilling/ændringer
Er du allerede visiteret til kørsel eller har du ændringer/spørgsmål, kan du kontakte Kørselskontoret på tlf. 88 88 51 01 eller på e-mail transport@middelfart.dk

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål vedrørende din genoptræning kan du kontakte teamleder for træning Vivi Ovesen på tlf. 88 88 46 76 mandag til fredag eller på mail vivi.ovesen@middelfart.dk

Sidst opdateret af Lene Aaby
02. oktober 2017

Kontakt

Kørselskontoret

Tlf. 88 88 51 01

Mail: transport@middelfart.dk