Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Påskelilje

Voksenspecialundervisning

Middelfart Kommune tilbyder voksenspecialundervisning til personer med generelle indlæringsvanskeligheder, psykisk sårbare voksne og voksne med erhvervet hjerneskade.

Her kan du læse mere om de kursustilbud, vi kan tilbyde

For at komme i betragtning til undervisningen, skal et af nedenstående ansøgningsskemaer udfyldes.
- Ansøgningsskema for personer med generelle indlæringsvanskeligheder
- Ansøgningsskema for psykisk sårbare voksne

Ønsker du at søge om undervisning for voksne med erhvervet hjerneskade - kontakt Betina Venstrup Olesen på tlf. 8888 4671 eller 2677 2150.

Ideen med undervisningen er at give voksne med generelle indlæringsvanskeligheder, psykisk sårbare voksne og voksne med erhvervet hjerneskade mulighed for, at styrke deres almene færdigheder på det niveau, der passer til dem og på en måde, der afhjælper deres vanskeligheder. Målet er at undervisningen skal give dem overskud til at komme videre med deres liv.

Vi fastsætter sammen med deltagerne nogle mål for, hvad de skal lære og aftaler ,hvordan de skal arbejde for at nå målene. Det er vigtigt, at deltagerne har lyst til at bruge tid og kræfter på at nå deres mål.

Vi kan tilbyde undervisning, der tager udgangspunkt i de ønsker vi modtager via ansøgningsskemaet. Al undervisning tilrettelægges i forhold til mulig holdsammensætning og den enkeltes behov og ønsker.
Der undervises 1-4 timer 1 gang ugentligt.
Undervisningen foregår som udgangspunkt på hold med mindst 4 deltagere og små hold med 2-4 deltagere.

Man kan få undervisning ved Middelfart Kommunes Voksenspecialundervisning, hvis man bor i Middelfart Kommune.

Undervisningen kan foregå i Multihuset, Udeholdet, Guldregnen, Perronen, på Vestbo, i Teglgårdsparken, i AOF, VUC eller anden kursusudbyder.

Undervisningen er gratis, men der kan forekomme udgifter til materialer, ekskursioner og forplejning.

Der oprettes nye hold i slutningen af januar måned og i begyndelsen af september måned. Ansøgninger kan indsendes løbende gennem hele året.

Yderligere oplysninger:
For personer med generelle indlæringsvanskeligheder: Jeanette Laulund, tlf. 3058 1742 eller 8832 4205.

For psykisk sårbare voksne: Multihuset, Jan Kjæmpe  tlf. 8888 4733

Oplysninger om og tilmelding til specialundervisning for voksne med erhvervet hjerneskade: Sundhedsafdelingen, Betina Venstrup Olesen, tlf. 88884671 eller 2677 2150.

 

 

Sidst opdateret af Lisbeth Behrendt
17. januar 2018