Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Kommunikationshjælpemidler

Her finder du information om, hvordan du kan få hjælp, hvis du har behov for et Informations- og Kommunikations-Teknologisk (IKT) hjælpemiddel.

IKT-konsulenterne i Middelfart Kommune bevilliger IKT-hjælpemidler og tilbyder også rådgivning og vejledning i brug af det hjælpemiddel, du har fået bevilliget. Tilbuddet er gratis og gælder voksne i Middelfart Kommune.

Du kan henvende dig direkte til IKT-konsulenterne ved at ringe i telefontiden. Du kan også kontakte IKT-konsulenterne på mail eller via borger.dk.

Når du henvender dig, opretter vi en ansøgning. Ansøgningerne bliver behandlet i den rækkefølge, vi modtager dem. Du vil blive ringet op af en IKT-konsulent for at lave en aftale om besøg i hjemmet. Vi vil ofte bede om tilladelse til at indhente lægeoplysninger.


Hvem kan gøre brug af tilbuddet?

Tilbuddet gælder voksne i Middelfart Kommune, som har en kommunikativ funktionsnedsættelse f.eks.:
• Blinde eller svagtseende
• Ordblinde
• Personer med kognitive vanskeligheder


Hvad kan tilbuddet indeholde?

For blinde og svagtseende kan det være f.eks.:
• Bevilling af PC’er med synskompenserende programmer, der forstørrer og læser tekst op
• Bevilling af speciel hardware
• Vejledning i brug af kompenserende software

For ordblinde kan det være hjælpemidler til afhjælpning af læse-, stave- og skrivevanskeligheder f.eks.:
• Ordforslags- og oplæsningsprogrammer
• C-pen/ håndscanner
• Kompenserende apps

For personer med kognitive vanskeligheder, kan det være bevilling af og vejledning i brug af f.eks.:
• Struktureringshjælpemidler
• Billedkommunikation
• Smartphones/tablets-indbyggede funktioner

For personer med fysiske funktionsnedsættelser, der forhindrer almindelig betjening af pc, kan det være bevilling af og vejledning i brug af f.eks.:
• 0/1-kontakter
• Øjenstyringsprogrammer
• Én-håndstastatur

Sidst opdateret af Lisbeth Behrendt
20. september 2016

Hjælpemidler & Kommunikation Lillebælt
Vesterballevej 4-6
7000 Fredericia

Daglig telefontid kl. 9.00-10.00
Tlf. 72 11 33 99

IKT-konsulenter:

Helle Refsgaard Christiansen
helle.christiansen@middelfart.dk   

Sanne Hermansen
Mail: sanne.hermansen@middelfart.dk  

Tlf. 7211 3399
Telefontid mandag og torsdag kl. 9.00-10.00