Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Offentlig begravelse

Henvendelse om offentlig begravelse:
Hvis afdøde boede i Middelfart Kommune kan anmodning om offentlig begravelse ske til Borgerservice. Offentlig begravelse, sker som regel på baggrund af en henvendelse fra politiet, plejehjem eller andre myndighedspersoner, som har forudsat, at afdøde ikke har nogen pårørende.

Ingen pårørende til afdøde:
Findes der ingen pårørende eller andre nærtstående personer til afdøde, eller pårørende som ikke kan påtage sig udgiften, er det afdødes bopælskommune der skal anmelde dødsfaldet, ligesom det også er kommunen, der dækker udgiften til begravelsen. I en sådan situation vil det også være kommunen der bestemmer, hvordan begravelsen skal foregå, og kommune overtager boet.
Henvendelse skal ske til Middelfart Kommune, Borgerservice, Nygade 2, 5500 Middelfart, Pensionsteamet.
På baggrund af anmodningen vurdere Middelfart Kommune, om der er grundlag for at foretage en offentlig begravelse.

Hvornår kan der være tale om en offentlig begravelse?
Når det offentlige overtager forpligtelsen for begravelse/bisættelse og bobehandling for en afdød, sker begravelsen/bisættelsen på de vilkår, som den enkelte kommune har fastsat.
Kommunen vil tage hensyn til afdødes ønske om enten at blive begravet eller at blive kremeret og bisat.
Afdødes ønske skal være afgivet skriftligt.

Hvad sker der med afdødes formue og ting?
I forbindelse med at kommunen overtager forpligtigelsen med at forestå afdødes begravelse og tømning af bo, anmoder kommune Skifteretten om at overtage afdødes bo ved et såkaldt boudlæg.
Når dette sker, overtager kommunen retten til alle afdødes aktiver. Det vil sige bl.a. indestående i bank, kontanter, udbetalinger fra pensionsordninger, som ikke udtrykkeligt skal tilfælde livsarvinger uden om boet, smykker, bil/knallert mv., møbler og andet indbo samt øvrige værdier afdøde ejede.
Effekter som er egnet til videresalg, sælges. Indtægten herfra indgår sammen med det beløb, som man normalt ville kunne modtage som begravelseshjælp fra sygeforsikringen, som et tilskud til dækning af kommunes udgifter til begravelsen og boets tømning.
Effekter som ikke er egnet til salg eller genbrug, bortskaffes.
Der kan IKKE udleveres nogle effekter til pårørende når boet er udlagt til kommunen.


Hvad siger loven:
Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding § 5 stk. 2 om anmodning om begravelse eller ligbrænding:
”Hvis ikke afdødes nærmeste, den eller de personer eller den institution, der hidtil har draget omsorg for afdøde, eller andre fremsætter anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding, skal sådan en anmodning fremsættes af kommunen.”

Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding § 8 om afdødes ønsker:
Ved afgørelse af, om liget skal begraves eller brændes, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efterkommes.
Stk 2: Ved afgørelse af, om begravelseshandlingen skal være kirkelig eller borgerlig, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efterkommes. Var afdøde ved sin død medlem af folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken, anses dette som et udtryk for et ønske om kirkelig begravelse, medmindre det modsatte godtgøres.

Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding § 14 om begravelsestidspunktet:
Jordfæstelse eller ligbrænding skal, hvis kortere frist ikke er foreskrevet i sundhedslovgivningen, ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). Bestyrelsen for kirkegården eller krematoriet kan dog med tilslutning fra embeds-lægen tillade forlængelse af denne frist, når forholdende taler derfor.

Sidst opdateret af Lisbeth Behrendt
11. februar 2016