Tidlig-SFO og Skolefritidsordning (SFO)
Pasningstilbud
I Middelfart Kommune er der Tidlig-SFO og SFO ved alle distriktsskoler. Her kan du se om det pædagogiske arbejde
Juniorklubben er kommunens tilbud til elever i 4-6 klasse.
Tidlig-SFO
Tidlig-SFO giver mulighed for en god overgang til skolestarten. Tidlig-SFO er et pædagogisk pasningstilbud fra 1. marts til 31. juli, for de børn, der starter i skole til august. Der er også mulighed for at blive i børnehaven. Taksten er den samme som for en børnehaveplads.
For børn, der er visiteret til et specialtilbud på Skrillingeskolen eller i Heldagsklasserne, er det ikke muligt at vælge Tidlig-SFO. Her kan barnet tilmeldes SFO, som starter 1. august.
Der er krav om læringsfokus i Tidlig-SFO indtil skolestart.
SFO
SFO er et pædagogisk pasningstilbud før- og efter skoletid og oprettes i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 7.
SFO henvender sig fortrinsvis til elever på skolens yngste klassetrin (0. – 3. klasse).
Aktiviteterne i skolefritidsordningen skal fremme barnets alsidige udvikling og har bl.a. til opgave at:
- Lægge vægt på børns trivsel, velbefindende og velvære og fokusere på børns ret til udfoldelse, leg og sjov
- Have et tæt samarbejde med skolen om at skabe sammenhæng i børnenes hverdag
Den enkelte skole udarbejder mål- og indholdsbeskrivelser for det pædagogiske arbejde i deres SFO.
Indmeldelse, udmeldelse eller ændring af modul
Når et barn indskrives til 0. klasse, kan man samtidigt elektronisk indmelde sit barn i Tidlig-SFO med start 1. marts
Pasningsgaranti
Der er pasningsgaranti for elever i 0. - 3. klasse på alle kommunens skoler. Fra 4. - 6. klasse tilbydes alle elever pasning i Juniorklubben.
Moduler og takster
Her kan du se taksterne
Tidlig-SFO er et heldagstilbud, på både skoledage, skolefridage og feriedage.
SFO har to moduler:
- Heldagsmodul: Giver ret til såvel morgenpasning som eftermiddagspasning på skoledage, samt heldagspasning på skolefridage og feriedage.
- Morgenmodul: Giver ret til pasning om morgenen på skoledage fra SFOens åbningstid og indtil skoledagens begyndelse.
Åbningstider og ferielukkedage
Her kan du se åbningstiderne
Her kan du se ferielukkedage
SFOernes egne hjemmesider
SFO Anna Trolles Skole
SFO Båring Børneunivers
SFO Ejby Skole
SFO Fjelsted Harndrup Børneunivers
SFO Gelsted Børneunivers
SFO Hyllehøjskolen
SFO Lillebæltskolen
SFO Nørre Aaby Skole
SFO Strib Skole
SFO Vestre Skole
SFO Østre Skole