Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Den Gamle Lillebæltsbro

GDPR på skoleområdet

Oplysninger om Middelfart Kommunes behandling af dine personoplysninger i kommunens folkeskoler og private skoler.

Middelfart Kommune er dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger – hvordan kontakter du os?

Middelfart Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger her:

 

Middelfart Kommune

Børn-, Unge- og Fritidsforvaltningen

Nytorv 9

5500 Middelfart

CVR-nr.: 29189684

Telefon: 8888 5500 (hovednummer)

Mail: middelfart@middelfart.dk

 

Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiver

Middelfart Kommunes databeskyttelsesrådgiver er Jonas Makram Benzarti, som har følgende kontaktoplysninger: DPO@middelfart.dk

 

Du er altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger.

 

Lovgrundlag for behandlingen

Dine personoplysninger behandles efter databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger) og national lov på området.

 

Hjemlen til at behandle personoplysninger er databeskyttelseslovens § 11, stk. 1 og § 6, stk. 1, nr. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f og g samt folkeskoleloven

 

 

Formålet med behandlingen

Skolerne (folkeskoler og private) i Middelfart Kommune og Børn-, Unge- og Fritidsforvaltningen behandler oplysninger om dig og dit barns navn, CPR-numre, adresse, øvrige kontaktoplysninger, samt de helbreds-, trivsels-, standpunkts- og øvrige oplysninger, som er relevante i forbindelse med undervisningen og dit barns skolegang samt for at sikre, at alle børn har et skoletilbud.

 

 

Kategorier af personoplysninger

Middelfart Kommune behandler de oplysninger om dig og dit barn, der er relevante i forbindelse med varetagelsen af dit barns skolegang.

 

Herunder hører almindelige personoplysninger såsom navn, adresse, øvrige kontaktoplysninger, fravær og tidligere skoletilbud.

 

Udover det behandler vi CPR-nummer og helbredsoplysninger, som er særligt følsomme personoplysninger. Disse er oplysninger kan fx være astma, allergi og diagnoser.

 

Hvorfra stammer dine personoplysninger

Oplysningerne stammer fra forældre/forældremyndighedsindehaver, der giver oplysninger om barnet. Derudover henter vi oplysninger i CPR-registeret og modtager oplysninger fra skolens sundhedsplejerske, hvis der er givet forældreaccept hertil.

 

Modtagere eller kategorier af modtagere

Skolerne (folkeskoler og private) i Middelfart og Middelfart Kommunes Børn-, Unge- og Fritidsforvaltning videregiver som udgangspunkt ikke dine oplysninger.

 

I visse tilfælde er vi dog lovmæssigt forpligtede til at videregive oplysningerne til andre offentlige myndigheder, m.fl., der har lovmæssigt krav herpå. Det kan fx dreje som om forældre med opholdstilladelse, hvis der er mistanke om, at familien er udrejst. Derudover kan der ved behov, deles oplysninger mellem SSP (Skole, Socialforvaltningen og Politi).

 

Det kan også være nødvendigt, at dine oplysninger videregives til forvaltningens samarbejdspartnere, f.eks. systemleverandører og eksterne fagpersoner – det kan fx Meebook ift. elevplaner, TEA ift. elevregistreringer. Vi er i så fald forpligtede til at indgå en kontrakt med disse om, at de passer lige så godt på dine oplysninger, som vi er forpligtede til at gøre.

 

Opbevaring af dine personoplysninger

Oplysningerne vil blive slettet 5 år efter sagen afsluttes, med mindre der er tale om bevaringsværdigt materiale, ifølge arkivloven, hvorved det overføres til Stadsarkivet. Prøvebeviser fra folkeskolen er bevaringsværdige. En elevsag afsluttes for eksempel, når en elev færdiggør folkeskolen.

 

Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Middelfart Kommunes behandling af dine personoplysninger. Du kan til enhver tid benytte dig af rettighederne. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Dine rettigheder er:

 

  • Ret til at se dine oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som Middelfart Kommune behandler og opbevarer om dig.

 

  • Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysning om dig rettet.

 

  • Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden det tidspunkt, hvor oplysningerne ellers ville blive slettet (dvs. inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræder).

 

Opmærksomheden henledes på, at der gælder særlige regler for, hvornår kommuner må slette eller berigtige personoplysninger. Middelfart Kommune er forpligtet til at opbevare sagsoplysninger, for at kunne dokumentere sagsforløb. Det betyder, at du ikke altid kan kræve at få oplysninger slettet eller berigtiget. Ønsker du, at kommunen sletter eller berigtiger personoplysninger, vil der i stedet blive lavet et notat om indsigelsen, så det fremgår af sagen.

 

  • Ret til begrænsning af behandlingen

Du har ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset, når særlige forhold gør sig gældende. Hvis du har ret til af få behandlingen begrænset, må Middelfart Kommune fremover kun behandle oplysninger – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

 

  • Ret til indsigelse

Du har ret til at gøre indsigelse mod Middelfart Kommunes ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

 

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk

 

Vil du klage?

Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Middelfart Kommune behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk

Sidst opdateret af Rikke Jørgensen
01. november 2019