Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Hverdagen på Brohuset

Hverdagslivet på Brohuset er præget af omsorg for det enkelte barn.
Brohuset har åbent døgnet rundt 365 dage om året. Under opholdet bibeholder barnet sit skoletilbud og følger de almindelige retningsliner for skoledage og ferier. Transport til og fra skolen tilrettelægges af pædagogerne. Nogle børn bliver kørt, andre har mulighed for at bruge offentlig transport. Forældrene fortsætter med at deltage i skole - hjemsamarbejdet.

Barnet fortsætter også med de fritidsaktiviteter, som det er tilmeldt, fx fodbold, gymnastik eller tilbud i Ungdomsskolen. Desuden vil der blive tilbudt forskellige aktiviteter, der tager udgangspunkt i barnets interesser. Pædagogerne har ansvaret for, at de forskellige tilbud passer til barnets alder og behov for hvile.
De voksne støtter barnet i læge - og tandlægebesøg. Forældrene er altid meget velkomne til at deltage.
Børnene på Brohuset får hver dag serveret sunde og varierede måltider. Har barnet et specielt behov, vil der blive taget hånd om det.
Af og til får børnene søde sager, så det er ikke nødvendigt at forære dem slik m.v.

Brohuset afholder udgiften til et ugentligt lommepengebeløb, beløbet afhænger alderen.
Der laves en individuel hjemrejseplan til det enkelte barn. Der er weekend hos familien ca. hver anden uge og i ferier.
Der vil være løbende kontakt med barnets forældre i form af besøg på Brohuset og besøg i familiens hjem.
Forældrene bør have en indbo – og ulykkesforsikring, som dækker forhold omkring barnet, også medens barnet bor i Brohuset. Brohuset har ingen forsikring, der dækker ved tyveri, eller hvis barnets ting bliver ødelagt.

Brohuset følger årets danske traditioner. Juletraditionen er noget særligt og indledes første søndag i advent, hvor børnene og deres familier inviteres til hygge. Sammen med personalet julepynter de huset. En hverdag i december tager alle børn og voksne på en juletur. Børnene får hjælp af en voksen til at handle julegaver til familien. Dagen afsluttes med en middag på restaurant.
Som udgangspunkt holder barnet sin fødselsdag hjemme i familien. Brohuset markerer også fødselsdagen med gaver og morgensang.
Nogle af Brohusets børn kommer fra en anden etnisk baggrund. Deres religion og traditioner respekteres.

Sidst opdateret af Administrator
12. juli 2013