Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Påskelilje

Børn

6-års tanden
Seksårs tanden bryder frem omkring seksårsalderen. Det er den første blivende kindtand, og den kommer inde bag den sidste mælkekindtand. Det er meget vigtigt at I børster den mens den bryder frem, også selvom det kan være ømt i området. Det ses desværre i nogle tilfælde, at der er caries (hul) i tanden, når den er helt frembrudt. Mens tanden bryder frem anbefaler vi, at du bruger en solotandbørste en gang daglig som supplement til den daglige tandbørstning. Hvis du er i tvivl om noget er du altid velkommen til at kontakte os på tandklinikken.

Tandskifte
Tandskiftet varierer fra barn til barn men starter oftest ved 6 års alderen. Det er som regel de 2 fortænder i undermunden som først bliver til rokketænder. Det øvrige tandskifte sker frem til 13-14 års alderen.

Tandbørstning
Børst tænderne 2 gange dagligt, morgen og aften. Det er vigtigt at barnet får hjælp af en voksen indtil ca. 10 års alderen. Barnets motorik ikke er udviklet nok før dette tidspunkt.
Det er vigtigt at I bruger en tandbørste der passer til barnets mund, og anvender en fluorholdig tandpasta.

Slik og læskedrikke
Slik og søde læskedrikke skader tænderne ved daglig indtagelse. Vores forbrug af dette er steget markant de senere år. Søde drikke i flaske med skruelåg indbyder til at tage en slurk af flasken med jævne mellemrum. Dette fører til huller i tænderne og i nogle tilfælde til ætsning af emaljen på grund af kulsyren i drikken. Vores råd til dig er at give barnet vand og mælk i stedet for saft og sodavand.
Brug disse nydelsesmidler med omtanke, lav eventuelt en ugentlig slikdag.

Huller i tænderneKaries i kindtand
Huller i tænderne opstår hvis tænderne ikke bliver børstet grundigt rene og søde ting indtages for ofte. Hullet kan i nogle tilfælde ses som en brun plet på tanden. Huller imellem tænderne kan ikke altid ses med det blotte øje, der kan et røntgen billede som vi tager være til hjælp. Du kan selv forebygge huller i tænderne ved at bruge tandtråd jævnligt; det renser mellemrummet.

 

Hvis tandkødet bløderSundt tandkød
Hvis tandkødet bløder har du fået tandkødsbetændelse. Det opstår hvis der sidder plak (bakterier) langs med tandkødsranden. Den eneste måde at få det fjernet på, er ved at børste tænder og tandkød. Det vil selvfølgelig være ømt og bløde til at starte med, men i løbet af en uges tid vil ømhed og blødning forsvinde igen. Søg råd på tandklinikken, hvis tandkødet bløder.

 

12-års tanden
12 års tanden er en blivende kindtand, som bryder frem bagerst i munden. Det er vigtigt at holde den ren fra det øjeblik den kan ses. Der er ofte en tandkødslap over tanden i forbindelse med frembruddet, så området kan være meget ømt og tandkødslappen hævet. Under denne kan bakterier samle sig og irritere tandkødet. Brug gerne en solo tandbørste som supplement til den almindelige tandbørste en gang daglig.

TandretningFast bøjle
Hvis bidet ikke fungerer godt nok eller tænderne står meget skæve kan der være behov for en tandretning. Sundhedsstyrelsen har i et cirkulære beskrevet, hvilke problemer tandplejen skal tilbyde løst ved en tandretning.

Hvornår besluttes det om tandretning er nødvendig?
Ved hver undersøgelse vurderer tandlægen om barnets tandstilling og tandskifte udvikler sig harmonisk. Hvis der er forhold, der kræver særlig opmærksomhed eller behandling informeres forældrene derom. Desuden undersøger vor specialtandlæge ( tandlæge med supplerende uddannelse i tandretning ) alle børn på et bestemt alderstrin – ofte i 5. – 6. klasse.
Efter specialtandlægens undersøgelse får forældrene besked om resultatet.

Hvad sker der hvis en tandretning anbefales?
Der vil ofte være brug for at der tages aftryk af barnets tænder og optages særlige røntgenbilleder for at det kan besluttes, hvordan behandlingen skal tilrettelægges.
Dette foregår efter at forældrene har givet accept deraf til tandplejen.
Derefter vil specialtandlægen udarbejde en behandlingsplan og forældre og barn vil ved en samtale på tandklinikken blive orienteret om planen og begrundelsen for at vi anbefaler en tandretning. Efter samtalen er det op til forældre og barn at beslutte om behandlingen skal gennemføres.

Hvis barnet slår tænderne
Børn falder ofte og kan slå deres mund. Skaden er sjældent så alvorlig, som barnets måske voldsomme reaktion og blødning kunne give anledning til at tro.
I modsætning til skader på blivende tænder kræver skader på mælketænder sjældent øjeblikkelig tandbehandling, men vi vil gerne se dit barn i løbet af et par dage.
Skader på mælketænder kan blandt andet være:

  • Tanden slået i stykker:
    Tanden kan eventuelt beslibes lidt, så den ikke river tungen. I sjældne tilfælde, hvor tanden er slået meget i stykker, kan det være nødvendigt at fjerne tanden.
  • Tanden slået løs:
    Normalt kræver det ingen behandling, dog tilrådes blød kost i ca. en uge
  • Tanden slået skæv:
    Tanden retter sig ofte op efterhånden. Hvis tanden generer biddet, så barnet ikke kan bide sammen, skal den fjernes.
  • Tanden slået op i kæben:
    Tanden kommer oftest frem igen i løbet af et par måneder. Hvis den ikke er fremme efter ½ år eller hvis der opstår betændelse omkring tanden, må den fjernes.
  • Tanden slået ud:
    Du må ikke forsøge at sætte tanden op igen, da dette kan beskadige den blivende tands anlæg. Dette gælder ikke blivende tænder. De skal sættes på plads igen så hurtigt som muligt

Vi anbefaler, at man tegner en tandskade forsikring, idet der ved skader på mælketænder er risiko for skader på de blivende tænder, som måske først kan færdigbehandles når barnet er over 18 år.

Skader på de blivende tænder
Den typiske skade er at et stykke af tandens krone knækker af. Har du stykket kan det ofte limes på igen og man kan ikke se reparationen. Husk at tandstykket skal holdes fugtigt indtil du er hos tandlægen. Er tandstykket væk vil tandlægen genopbygge tanden med et plastmateriale i tandens farve.

Den alvorlige skade er at tanden er slået løs og eventuelt sidder skævt. Det er vigtigt at du ikke bider med tanden. Din tandlæge vil i nogle tilfælde sætte tanden på plads og støtte den til nabotænderne i en kort periode - med et plastmateriale. Tanden skal kontrolleres gennem længere tid for, at se om tandnerven har taget skade.

Den alvorligste skade er at tanden er slået helt ud. Det er vigtigt, at du straks finder tanden og holder den fugtig. Opbevar den i munden eller læg den i mælk. Du skal ikke gnide på tanden, da cellerne på tanden så vil dø. Tanden skal helst på plads i løbet af 30 – 60 minutter.

 







 

Sidst opdateret af Administrator
23. august 2013