Arkitekturprisen

Indstilling til årets Arkitekturpris
Har du kendskab til nybyggeri eller gennemførte renoveringer, som fortjener særlig anerkendelse og opmærksomhed ?
Hvis du mener at have et bud på kandidater til den ærefulde arkitekturpris, så send din indstilling til teknisk forvaltning. Eneste betingelse er at byggeriet er udført indenfor kommunegrænsen og at det er afsluttet i forrige kalenderår.
Send adressen på bygningen og gerne et par billeder til teknik@middelfart.dk, hvert år senest 1. august
Arkitekturprisen kan uddeles til arkitektur i alle størrelser og afskygninger, blot skal det bidrage positivt til det offentlige rum og de fælles fysiske rammer i kommunen – i byen såvel som på landet.
Der kan således både præmieres landskabsarkitektur, torve, pladser, nybyggeri, tilbygninger, renoveringer og sommerhuse m.fl. Arkitekturprisen uddeles hvert år i forbindelse med Arkitekturens Dag, der afholdes i starten af oktober.