Middelfart Kommune Logo

Gelsted Lokaludvalg

Gelsted Lokaludvalg i Middelfart Kommune blev stiftet for den 23. april 2007, og godkendt af byrådet den 6. August 2007.
Men det tidligere lokaludvalg, som blev nedlagt i forbindelse med kommunesammenlægningen, har rødder tilbage til den gamle Ejby Kommune. Lokalområdet har således haft et lokaludvalg siden den 1. maj 1990.

Hvorfor et lokaludvalg?

  • Lokalområdet har en officiel kanal med direkte adgang til kommunen.
  • Kommunen kan adressere sine henvendelser vedr. lokalområdet, og undgår derved at ”råbe ud i skoven” uden at få svar.
  • Lokaludvalget tager selv initiativer, eller støtter andre borgeres gode initiativer.
  • Lokaludvalget er et samlende og koordinerende led for ideer og tiltag i lokalområdet.
  • Et synligt lokaludvalg sikrer, at kommunen i det daglige arbejde er opmærksomme på lokalområdet.
  • I tilfælde af kriser eller folkelig utilfredshed med forholdene i lokalområdet er beredskabet (lokaludvalget) klar til at gå i aktion. Man skal ikke først til at organisere sig.
  • Lokaludvalget er ansvarlig for www.gelsted.dk (denne side med tilhørende undersider).
  • Lokaludvalget kan vejlede ved ansøgning af midler (”Fundraising”) ved f.eks. Landdistriktspuljen og Friluftrådet.

Eksempler på emner for lokaludvalget

  • Lokalplaner
  • Landdistriktspolitik
  • Skolen
  • Aktiviteter og tilbud for de unge
  • Foreningslivets trivsel og vilkår
  • Byggegrunde
  • Projekter vedr. naturgenopretning og stisystemer

Derudover orienterer lokaludvalget om sit arbejde i Gelsted Bladet og www.gelsted.dk.

Sidst opdateret af Peter Tvebro
22. maj 2008