Kulturnat 2010
Kulturnatten løber af stablen d. 3. september 2010.
I år er temaet kultur og klima - inspireret af Middelfart, Den grønne vækstkommune.
På denne side kan du følge med i planlægningen af Kulturnatten og få seneste nyt om program mv.
| Nyheder |
|
|
|
|
30.08.2010 De unges Kulturnat I år har Middelfart Ungdomsråd i samarbejde med Kulturnatten arrangeret en café på Vestre Skole fredag d. 3. september 2010 fra kl. 17.00-22.00. |
|
|
|
23.08.2010 Biblioteket tyvstarter Kulturnatten med natcafé Fredag den 3. september er der igen Kulturnat i Middelfart. KulturØen er omdrejningspunkt for mange aktiviteter og smugstarter allerede kl. 16.00 med en åben café. |
|
|
|
20.08.2010 Dans på farten En fynsk danseturné, der præsenterer dans på nye og overraskende måder - se den i Middelfart Sparekasse på Kulturnatten d. 3. september kl. 20.00 |
|
|
|
11.08.2010 Så er programmet for Kulturnatten klar! Se programmet her: Program Kulturnat 2010 (pdf) |
|
|
|
21.06.2010 Middelfart Billedskole og vestfynske kunstnere bygger bro På kulturnatten lægger Middelfart Billedskole og Foreningen Vestfynske Kunstnere op til at bygge et miljøvenligt kunstværk, i form af en bro nede foran Kulturøen.
Alle inviteres til at være med til at bygge broen over et af bassinerne ved Kulturøen. Broen skal bygges af ting fra naturen. Vores skovfoged Dan Jensen vil være behjælpelig med at skaffe materialer fra skoven. Alle andre opfordres til at medbringe en kurvfuld blomster, der skal bruges til at pynte broen med. Alt kan bruges. Alle får travlt med at snøre, binde og klippe, så det vil også være fint at medbringe en grensaks. Samtidig skal der også laves små sejlskibe, hvor der skal sættes lys i. Så der er brug for både børn og voksne. Kom og hjælp til, så vi kan være klar, når snoren skal klippes over, og broen afprøves om den kan bære? Ja, det er en hemmelighed, hvem der klipper snoren, men højtideligt bliver det!
Samtidig vil 5 vestfynske kunstnere stå for en kunstudstilling i Lillebæltssalen, hvor temaet vil være miljø.
Mød op, så vi kan hjælpe hinanden med at få en bro til at bære. |
| |
|
|
18.06.2010: Ung indflydelse på Kulturnatten De unge har i år haft indflydelse på Kulturnatten, der afholdes i Middelfart d. 3. september. Det er Middelfart Ungdomsråd, som i forbindelse med Kulturnatten, har samlet en masse friske unge mennesker. De unge er klar til både at optræde med musik og sang samt med installationskunst og caféhygge. På Vestre Skole vil der bl.a. være en hyggelig café med musik. Der vil også være kunstudstillinger med bl.a. de lokale unge kunstnere Mette Rasmussen og Elena Christensen, der vil lave en installation med video og plexiglas med fokus på lys, refleksion og farver. Af musik kan bl.a. nævnes det lokale band "Hurray Soleil", som består af fem unge, der spiller deres egen musik i genren Indie rock/pop. De optræder med guitar, trommer, bas og sang.
''Anna Josefine og Katrine'' spiller akustisk. Katrine spiller guitar og Anna Josefine synger. De spiller også på KulturØen kl. 20. Ved volleybanen på havnefronten vil lokale Vernan og Thorbjørn spille deres musik.
Ungdomsrådet opfordrer de unge fra hele Middelfart Kommune til at være en del af dette projekt, så de unge får sat deres præg på Kulturnatten. Så, er du ung og har du lyst til at optræde eller udstille noget, så arbejder Ungdomsrådet sommeren over på at få flere unge engageret i Kulturnatten. De håber bl.a., at nogle vil melde sig til at stå for nogle skateraktiviteter i skolegården på Vestre Skole.
Er du interesseret, så se evt. mere på Ungdomsrådets gruppe på Facebook. Efter Kulturnatten har Ungdomsrådet arrangeret en fest på Ungdomshuset Walker. |