Talentudvikling i Middelfart Kommune - med fokus på talent for ledelse
Talentudvikling handler om at se potentialet i alle medarbejdere – og sikre, at de medarbejdere, der har et talent af afgørende betydning for arbejdspladsens succes, får mulighed for at udfolde talentet.
Hvorfor...
- Formålet med vores talentudviklingsforløb er at videreudvikle vores selvorganiserende og værdibaserede samarbejdsform, så vi til stadighed har en velfungerende og effektiv organisation.
- Det vigtigste er dog ikke selve talentudviklingsforløbet – men de personer, der deltager – personer, der er interesseret i og har potentialet til at indgå i ledelse af kommunen.
Nu og i fremtiden.
Hvad er det...
- En mulighed for at lære om og lykkes med ledelse og derved bidrage til udvikling af dig selv og organisationen.
- Ledelse er personaleledelse, men det kan også være al mulig anden form for ledelse, fx projektledelse, teamledelse, souschef-stillinger, forandringsledelse, fagleder.
Hvad er det ikke...
- Et løfte om målrettet karriereudvikling og en stilling som leder indenfor en given periode.
Hvem kan deltage...
- Alle medarbejdere i Middelfart Kommune, som har lyst til at prøve kræfter med ledelse i teori og praksis.