Dejlige sommerhuse Som medarbejder har du mulighed for at leje et af de 5 dejlige sommerhuse, som Assens-Middelfart Feriefond ejer.
Husene er velholdte og veludrustede og ligger i meget naturskønne områder i Jylland og på Nordsjælland.
Hele familien er garanteret en dejlig oplevelse, uanset hvilket hus man lejer - og uanset årstid. Så hvad enten man er til hygge foran brændeovnen på en kold vinterdag eller en herlig barfods gåtur på stranden om sommeren, så er det hele muligt.
Feriefondens sommerhuse ligger ved:
- Dråby Strand på Djursland
- Søndervig ved Vestkysten
- Nørre Lyngvig ved Vestkysten
- Lønne ved Vestkysten
- Udsholt på Nordsjælland
Alle husene er røgfrie og kan lejes til absolut konkurrencedygtige priser.