Vindmølleplanlægning i Middelfart Kommune
Det er Byrådets opgave - jf. Planloven - at planlægge for, hvor der kan opstilles vindmøller på land.
I Kommuneplan 2009 - 2021 har Middelfart Byråd tilsluttet sig, at Kommunen vil bidrage til at nå det statslige mål om, at andelen af vedvarende energi skal øges til mindst 30 % i 2020.
For at realisere målet er det nødvendigt at se på vindmølle-energi og i kommuneplanen udpege vindmølleområder, hvor der vil kunne opstilles møller til at tilvejebringe den vedvarende energi. Byrådet har derfor i Kommuneplanen besluttet, at der skal laves en ny vindmølleplan for Middelfart Kommune. Denne planlægning er vi nu gået i gang med.
Byrådet vedtog den 3. maj 2010 at sende ”Debatoplæg til vindmølleplan” for Middelfart Kommune ud i en 4 ugers forudgående offentlighedsfase, også kaldet idéfasen, i perioden d. 12. maj til d. 10. juni 2010.
I idéfasen indkom der 17 bemærkninger og forslag til vindmølleplanlægningen. Det indkomne består af konkrete forslag til nye vindmølleområder fra lodsejere og projektudviklere samt af forslag og bemærkninger fra myndigheder, interesseorganisationer, borgere og borgergrupper
Oversigt over de indkomne bemærkninger og forslag kan ses her:
Oversigt over indkomne bemærkninger.
På baggrund af debatoplægget og de indkomne bemærkninger og forslag i idéfasen, vil Kommunen med bistand fra Statens Vindmøllesekretariat udarbejde et forslag til ny vindmølleplan for Middelfart Kommune.
Forinden forslaget til vindmølleplan udarbejdes vil der blive gennemført en miljøvurdering af alle foreslåede vindmølleområder - det vil sige de 9 områder, der er vist i debatoplægget samt de forslag til nye områder, der er indkommet i idéfasen.
Alle indkomne forslag og bemærkninger, f.eks. om øget afstand til boligområder, højdebegrænsninger, forhold til radiokæder og andet, vil blive undersøgt og vurderet.
Planforslaget sendes i en 8 ugers høring, forventeligt i slutningen af 2010, hvor der bl.a. afholdes borgermøde.
Debatoplægget til vindmølleplanen kan fås på bibliotekerne og i borgerservice og kan ses her:
DebatoplægAnnonceBaggrundsmaterialeTidsplan Materiale til byrådsseminar d. 12. marts 2010Materiale til møde med lokaludvalg og LAG udvalg d. 4. maj 2010DetailkortFor yderligere information kontakt da: Vibeke Nørby, tlf. 8888 4798,
vibeke.norby@middelfart.dk.