Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Vandområdeplaner

Vandplaner og vandområdeplaner

Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal alt overfladevand og grundvand sikres god økologisk tilstand.
planerne skal samlet forbedre det danske vandmiljø i overensstemmelse med vandrammedirektivet og beskrive, hvilke indsatser og virkemidler der skal til for at sikre et godt vandmiljø i området:

  • Bedre tilstand i vandløb ved at forbedre de fysiske forhold.
  • Bedre tilstand i fjorde og ved kyster ved at reducere udledning af kvælstof.
  • Bedre tilstand i søerne ved at reducere udledningen af fosfor.
  • Bedre tilstand i vandløb og søer ved at reducere forurening fra fx hjem uden kloak, renseanlæg og kloakoverløb.

Planerne er delt op i 3 planperioder:
 

  • Vandplan 1 for perioden 2010-2015 er endeligt vedtaget den 30. oktober 2014.
  • Vandområdeplan for perioden 2015-2021 er den 27. juni 2016 offentliggjort. 
  •  Sidste planperiode for 2021-2027 er endnu ikke påbegyndt.

I Danmark er opgaven delt mellem staten og kommunerne, således at staten udarbejder planer, der angiver mål og indsatser til opfyldelse af målene, mens kommunerne, med afsæt i statens planer, skal realisere indsatserne i samarbejde med lodsejere.

Statens planer er bindende for myndighederne. Det betyder, at tilladelser, godkender og planer m.v., som kommunen udarbejder, skal følge retningslinjerne og de må ikke stride imod vandplanerne.
Statens vandplaner indeholder indsatser af generel karakter, så som krav om efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, men planerne indeholder også krav om specifikke indsatser som f.eks. fjernelse af vandløbsspærringer og forbedret spildvandsrensning for spredt bebyggelse i det åbne land.

Middelfart Kommune ligger i hovedvandopland Lillebælt/Fyn. Statens vandplan (2010-2015) og vandområdeplan (2015-2021) for Lillebælt/Fyn kan ses her.

Du kan også se, om der skal ske noget på din ejendom ved at kigge på statens kort.

Når kommunen skal gennemføre de enkelte indsatser i statens planer vil de berørte borgere blive inddraget i processen.

Har du spørgsmål til vandområdeplanerne er du velkommen til at kontakte Erik Madsen på tlf.: 8888 4918.

Sidst opdateret af Monica Nielsen
09. marts 2017

Spørgsmål til vandplanerne

Erik Madsen
Tlf.: 8888 4918
E-mail: erik.madsen@middelfart.dk