Vedligeholdelse

Middelfart Kommune skal vedligeholde de kommunale vandløb. Fremover er det de tidligere "amtsvandløb” og ”kommunevandløb”

Regulativer
I vandløbsregulativerne er der fastlagt bestemmelser for, hvorledes hver enkelt vandløb skal vedligeholdes. Regulativerne beskriver blandt andet kravene til grødeskæring og opgravning.

Adgang til vandløbet
Kommunens medarbejdere må færdes til, fra og langs med vandløbene med materiel og maskiner i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse.
 
Vedligeholdelse på flere måder
Måden vandløbene vedligeholdes på afhænger af deres evne til at aflede vand og deres miljøkvalitet.

• Begrænset vedligeholdelse: Strækninger med stort fald og meget god afledning af vand. Ofte vandløb, som har en høj naturværdi. Vandløbet gennemgås en gang om året og fjerner væltede træer, plastic mv.
• Grødeskæring: Strækninger med godt fald og god afledning af vand. Der skæres grøde til faste tider 1-3 gange årligt.
• Grødeskæring og opgravning: Strækninger med svagt fald og nogen tilsanding. Der skæres grøde til faste tider 2-3 gange årligt. Desuden opgraves aflejringer af sand   og slam, så vandløbets evne til at aflede vand ikke ændres i forhold til regulativets bestemmelser.
• Grødeskæring og profilgravning: Strækninger med ringe fald. Ofte i inddæmmede områder. Der skæres grøde til faste tider 1-3 gange årligt. Desuden opgraves sand og slam, så vandløbets dimension vedligeholdes. Tidspunkterne for grødeskæring på de enkelte vandløbsstrækninger fremgår af de respektive regulativer.

Håndkraft i stedet for maskiner
Skånsom vedligeholdelse af vandløbene er vejen frem. Maskiner er afløst af åmænd, som skærer en strømrende fri i vandløbet med en le, uden at beskadige bund og brinker. Strømrenden kan evt. bestå af flere mindre strømrender. Sten og grus i strømrenden røres ikke. Det samme gælder planter og træer langs vandløbet og op ad skråningerne.
 
Efter vedligeholdelsen
Kommunen er nødt til at efterlade oprenset materiale langs vandløbene. Lodsejeren skal fjerne materialet fra bræmmen og bortskaffe det eller udjævne det udenfor bræmmen. Lodsejeren skal også fjerne træstammer, grene, plastic o. lign., der er samlet op af vandløbet.
 
Hvis marken bliver våd
Står der vand på marken, så undersøg først om alle dræn virker, eller om det har regnet så meget, at det kan forventes, at vandløbet ikke med det samme kan aflede alt vandet.
Nogle steder især i moseområder har markerne, blandt andet på grund af kraftig dræning, i en periode sat sig med mere end 1 cm om året, mens vandløbet fortsat ligger i samme niveau. Dette medfører naturligt en dårligere afvanding af markerne omkring vandløbet.

2 m bræmmer
Der skal være en 2 m bred bræmme langs de fleste kommunevandløb. Det samme gælder ved søer over 100 m2.
Bræmmen må ikke dyrkes eller jordbehandles, og der må ikke plantes eller fældes træer uden amtets tilladelse. Græsning og høslet er tilladt på bræmmen. Hvis der går dyr på arealerne ved vandløbet, skal der som hovedregel opsættes et hegn mindst 1 m fra vandløbet, så dyrene ikke træder brinkerne ned.
Bræmmerne beskytter vandløbet mod at sand og jord skylles ud fra markerne. Plantevæksten på bræmmen kan være med til at bortskygge noget af grøden i vandløbet. Bræmmerne er på den måde et bidrag til af sikre afledningen af vand og mindske udgifterne til vandløbsvedligeholdelsen. Samtidig er bræmmerne en stor gevinst for naturen.

Kontaktperson i afdelingen: Peter Hyldegaard