Middelfart Kommune Logo

Farligt affald

Erhvervsvirksomheder i Middelfart Kommune har følgende muligheder for at bortskaffe deres farlige affald:

  • Via indsamlingsordning som en bringeordning, der indebærer at virksomhederne kan aflevere mindre mængder farlig affald på de kommunale genbrugspladser mod betaling af erhvervsaffaldsgebyr. Virksomheden kan aflevere op til 200 kg farligt affald om året på genbrugspladsen.

  • En anvisningsordning for farligt affald, der indebærer at affaldsproducenterne skal lave aftaler med transportører og behandlere af farligt affald. Ordningen gælder for alt farlig affald, der ikke afleveres på de kommunale genbrugspladser.

    Affaldsproducenten skal benytte registrerede transportører og indsamlere af farligt affald og affaldet skal afleveres på et registreret behandlingsanlæg, som er miljøgodkendt til at behandle den pågældende affaldstype.

  • En indsamlingsordning for henholdsvis klinisk risiko affald og for olie- og benzinudskillere. Ordningen administreres af Modtagestation Syddanmark I/S.


 

Sidst opdateret af Benjamin Runge
12. april 2011