Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Staurby Skov udvalget

Følg skoven på www.staurbyskov.dk

Gruppebillede STAU

Staurby Skov Udvalget (STAU) er et særligt udvalg nedsat af byrådet jf. §17 stk. 4 i kommunestyrelsesloven. Det er første gang Middelfart Kommune afprøver denne mulighed for at politikere og borgere arbejder sammen om at skabe udvikling.

STAU skal rådgive Byrådet om udviklingen af Staurby Skov som værdifuldt rekreativt naturområde.
STAU igangsættes i juni 2016 og nedlægges når der er udarbejdet et forslag til masterplan for skoven, forventeligt medio 2017.

Opgaver
STAU skal bla. rådgive Byrådet om udarbejdelse af en masterplan for udvikling af Staurby Skov og sikre bedst mulig borger- og brugerinddragelse i udarbejdelse af planen.

Arbejdet i STAU skal medvirke til, at forslaget til masterplan afspejler overvejelser/muligheder om alle de interesser, der er i Staurby Skov. Der behøver ikke at være enighed blandt alle STAU-medlemmer, da STAU har rådgivende funktion.

Sammensætning
Udvalget består af ca. 12 medlemmer. Byrådet har besluttet hvem der deltager, og en række forskellige interesser er repræsenteret.

Der er stadig masser af muligheder for at bidrage til udviklingen af Staurby Skov, også selvom man ikke er medlem af STAU. Der vil blive afholdt borgermøder, workshops m.m. for alle.
Kontakt gerne medlemmerne og også gerne kommunen, hvis der er spørgsmål eller ideer.

Medlemmer:

Peter Storm (Formand)
Byrådet

Agnete Damkjær
Byrådet

Regitze Tilma
Byrådet

Per Møller Madsen
Baghjulet (Cykelklub)

Søren Mikkelsen
OK Melfar (orienteringsløb)

Karin Riishede
Lokaludvalg

Ole-Kristian Warthoe
Strib Idrætsefterskole

Erik Bukh
Friluftsrådet

Anette Hellmund Werenskiold
Visit Middelfart

Eva Charles Jensen
Rytterne

Richard Olsen (fraværende på billedet)
DCH Vestfyn (Hunde)

Carsten J. Pedersen
Danmarks Naturfredningsforening

Til Staurby Skov Udvalget er der knyttet et sekretariat, der servicerer udvalget og tager sig af en lang række forskellige opgaver vedr. udviklingen og drift af Staurby Skov.

Sekretariatet består af:

Thorbjørn Sørensen, Teknik- og Miljødirektør
Lis Huge, Sundhedschef
Hanne Laursen, Natur- og miljøchef
Niels Ole Præstbro, projektleder
Dan Sehested Jensen, Skovfoged

Sidst opdateret af Monica Nielsen
19. juli 2017

Dagsordener & referater