Middelfart Kommune Logo

Referat 21. august 2007

Folkeoplysningsudvalget                                                        Dato: 21.08.07 Init.: hda

Punkt nummer: 22
Endeligt regnskab 2006 for aftenskolerne i de 3 sammenlægningkommuner.
J.nr.:18.15.01G01  Sagsnr.: 200702033

Præsentation:
Regnskaberne fra aftenskolerne i de 3 tidligere sammenlægningskommuner er gennemgået.
De endelige regnskaber viser, at der sammenlagt skal tilbagebetales i alt 38.392,32 kr.

Forvaltningen foreslår:
• at folkeoplysningsudvalget drøfter, hvorledes tilbagebetalingerne eventuelt skal anvendes.

Sagsbeskrivelse:
De største tilbagebetalinger sker fra aftenskoler i tidligere Ejby Kommune og skyldes en anden model for tilskudstilsagn. En enkelt aftenskole har ikke gennemført undervisning.

Økonomi:
Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.

Bilag:
Opstilling med tilbagebetalinger (sagens dokument nr. 1).

Kompetence:
FOU

Beslutning:
Der søges om, at beløbet bliver indenfor området og fordeles til aftenskolerne efter samme procentfordeling som budget 2007.

Fraværende:
Anne Tofterup, Ulrik Knudsen, Svend Aage Nielsen

 

Folkeoplysningsudvalget                                                        Dato: 21.08.07 Init.: hda

Punkt nummer: 23
DOF Lillebælt søger om lokaletilskud.
J.nr.:18.15.15G01  Sagsnr.: 200703165

Præsentation:
DOF Lillebælt søger om tilskud til leje af Roerslev Forsamlingshus til 2 hold i afspænding og bevægelse, årsudgift 15.000 kr., samt til leje af Sognehuset i Nr. Aaby til foredrag, årsudgift 15.000 kr.

Forvaltningen foreslår:
• at der ekstraordinært ydes tilskud til afholdte udgifter på i alt 7.700 kr. i 1. halvår med 75% af de dokumenterede udgifter, 5.775 kr.,
• at der meddeles afslag på tilskud for 2. halvår, da der kan anvises offentlige lokaler.

Sagsbeskrivelse:
Nr. Aaby Kommune  har tidligere ydet tilskud til leje af de nævnte lokaler til Nr. Aaby Aftenskole – nu en del af DOF Lillebælt. Ansøgning om videreførelse af lokaletilskud er indgivet til Middelfart Kommune den 12.2.07

Økonomi:
Der er ikke afsat pulje til lokaletilskud til aftenskoler.

Forvaltningens bemærkninger:
DOF Lillebælt har søgt om anvisning af lokaler for den kommende sæson til holdene i afspænding og bevægelse i Roerslev Forsamlingshus. Da Roerslev Forsamlingshus er privat, kan lokaler ikke anvises der. I stedet er der anvist lokaler i Indslev Forsamlingshus.

Kompetence:
FOU

Beslutning:
Godkendt

Fraværende:
Anne Tofterup, Ulrik Knudsen, Svend Aage Nielsen, Børge Jensen

 

 

Folkeoplysningsudvalget                                                        Dato: 21.08.07 Init.: hda

Punkt nummer: 24
Aftenskolen GOK søger om godkendelse til handicaphold.
J.nr.:18.15.01G01  Sagsnr.: 200703166

Præsentation:
Aftenskolen GOK søger om godkendelse af, at hold for brystoperede kvinder kan fortsætte som handicaphold samt at hold med bevægelseslære for alle med ondt i led, ryg og muskler kan godkendes som handicaphold.

Forvaltningen foreslår:
• at der meddeles afslag på anmodningen om godkendelse af de nævnte hold som handicaphold.

Sagsbeskrivelse:
Aftenskolen oplyser, at undervisningen altid har været tilrettelagt som handicapundervisning og anser det for nødvendigt med undervisning på små hold for at kunne tilrette undervisning efter den enkelte deltager.

Økonomi:
Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:
Det er forvaltningens opfattelse, at man som deltager på de nævnte hold ikke nødvendigvis er handicappet i forhold til den tilbudte undervisning, og at holdene derfor ikke kan oprettes som særlige handicaphold.

Kompetence:
FOU

Beslutning:
Taget af dagsorden.

Fraværende:

 

 

Folkeoplysningsudvalget                                                      Dato: 21.08.07 Init.: TA

Punkt nummer: 25
Møde mellem folkeoplysningsudvalget og repræsentanter for området.
J.nr.:18.14.15 G00, Sagsnr.: 200705641

Præsentation:
Drøftelse af møde mellem folkeoplysningsudvalget og repræsentanter inden for området


Forvaltningen foreslår:
• at udvalget drøfter tidspunkt og indhold af møde mellem folkeoplysningsudvalget og repræsentanter inden for området.


Sagsbeskrivelse:
I vedtægt for folkeoplysningsudvalget står det, at udvalget mindst én gang om året holder dialogmøde med repræsentanter for området.

På dette møde har udvalget mulighed for at fortælle om samt andre oplysninger af interesse for foreningerne, ligesom foreningerne har mulighed for at komme med deres holdninger/meninger om de kommunale tiltag, tilskudsregler eller andre ting af interesse.


Økonomi:
Ingen


Forvaltningens bemærkninger:
På mødet vil forvaltninger fremlægge forslag til emner til drøftelse.


Bilag:
Ingen.


Kompetence:
FOU

Beslutning:
Tidspunkt uge 39 eller uge 40 på KulturØen. Forvaltningen sammensætter alsidigt program efter henvisninger udvalget har givet.

Fraværende:

Anne Tofterup, Ulrik Knudsen, Svend Aage Nielsen
 

 

Folkeoplysningsudvalget                                                      Dato: 21.08.07 Init.: TA

Punkt nummer: 26
Budgetforslag for 2008 til høring


Præsentation:
Direktionen fremsender budgetforslag for 2008 til høring.


Forvaltningen foreslår:
• Udvalget drøfter forslag til budget med henblik på udarbejdelse af høringssvar


Sagsbeskrivelse:
I henhold til proceduren for behandling af kommunens budget for 2008 har direktionen udarbejdet et forslag til budget i balance. Dette forslag bliver den 17. august sendt til høring ved de høringsberettigede parter med høringsfrist den 3. september 2007.

De indkomne høringssvar er så en del af grundlaget for den politiske behandling af budgettet, der senest den 11. oktober endeligt skal vedtage budgettet.


Økonomi:
Ingen


Forvaltningens bemærkninger:
På mødet vil forvaltningen gennemgå indholdet af budgetforslaget, og eventuelle konsekvenser for folkeoplysningsområdet.


Bilag:
Udleveres på mødet.


Kompetence:
FOU


Beslutning:

Udtalelse udfærdiges af formanden sammen med forvaltningen.

Fraværende:
Anne Tofterup, Ulrik Knudsen, Svend Aage Nielsen
 

 

Folkeoplysningsudvalget                                                        Dato: 21.08.07 Init.:

Punkt nummer: 027
Genoptagelse af punkt 21 fra sidste møde
J.nr.:18.00.00I00 Sagsnr.: 200703121

Præsentation:
Jonna Jensen, AOF, introducerer "Værktøjer til dokumentation af realkompetence".
Det er et værktøj, der bruges til at afdække realkompetencer, der er udviklet i henholdsvis foreningslivet, frivilligt arbejde og folkeoplysningen.

Forvaltningen foreslår:
Ingen forslag.

Sagsbeskrivelse:
Ingen.

Økonomi:
Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.

Bilag:
Ingen.

Kompetence:
Ingen:

Beslutning:
Til orientering.

Fraværende:
Anne Tofterup, Ulrik Knudsen, Svend Aage Nielsen

 

 

Sidst opdateret af Rikke Jørgensen
15. august 2011