Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Social- og Sundhedsudvalget møde den 5. april 2017

Møde:
Social- og Sundhedsudvalget
Mødetid:
5. april 2017 kl. 16:30
Tilstede:
Ove Andersen
Christian Martins Kromann
Kaj Johansen
John Kruse
Paw Nielsen
Fraværende:
Kim Lund
Nicoline Damkjær

ÅBNE SAGER

95. Notat vedr. tilsyn med personlig pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet 2016
Sagsnr.: 2017-004202
Sagsbehandler: Birgit Muff Pedersen

Præsentation:

Byrådet skal føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83, 83a og 86 løses i overensstemmelse med de vedtagne kvalitetsstandarder,  jf. Servicelovens § 151.

Tilsynsopgaven på frit valgområdet er gennemført at medarbejdere fra myndighedsafdelingen i Senior og Velfærd.

Forvaltningen foreslår:

  • At tilsynene tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Med afsæt i Tilsynspolitikken er der foretaget tilsyn hos 2% af de borgere, der er omfattet reglerne om frit valg.

Pr. 1. december 2016 var der 833 borgere der er omfattet frit valg og modtager praktisk hjælp og/eller personlig pleje fra den kommunale hjemmepleje og 124 borgere, der modtager hjælpen fra privat leverandør.

Der er gennemført 21 tilsynsbesøg, hvoraf 17 borgere er tilknyttet den kommunale hjemmepleje og 4 tilknyttet privat leverandør.

Hvert år udmeldes et supplerende fokusområde for tilsynet. Middelfart Kommune har i 2016 valgt, at fokus skal være på to af værdighedspolitikkens i alt fem temaer; livskvalitet og selvbestemmelse. Helt konkret har tilsynet fokuseret på borgernes oplevelse af at blive set, lyttet til og være inddraget i, hvad der har betydning for borgeren, samt oplevelsen af at bestemme i eget liv. 

Af tilsynene fremgår, at borgerne generelt oplever

  • Større tilfredshed med praktisk hjælp leveret af den kommunale hjemmepleje
  • Privat leverandør er bedre til at lytte til borgernes ønsker og behov
  • Den kommunale hjemmepleje er bedre til at inddrage borgerne
  • Den kommunale hjemmepleje er bedre til at lade borgerne bestemme i eget liv.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Tilsynsrapporten har været i høring hos Ældreråd og Handicapråd.

Beslutning:

Taget til efterretning.

Fraværende: Kim Lund og Nicoline Damkjær

Bilag:

96. Uanmeldte kommunale tilsyn med plejehjem 2016 - høring
Sagsnr.: 2016-002576
Sagsbehandler: Mette Heidemann

Præsentation:

Byrådet skal en gang årligt gennemføre et uanmeldt tilsyn på plejecentre i kommunen, jfr. Servicelovens § 151.
Opgaven er overdraget til et uvildigt firma, Revas ApS, som har fremsendt en samlet rapport for tilsynene i 2016.

Forvaltningen foreslår:

  • At rapporten tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde.

Det er hovedindtrykket, at engagerede medarbejdere og ledelser gør deres bedste for at imødekomme beboernes behov. De møder og behandler beboerne, som af vidt forskellige årsager er afhængige af deres hjælp, med respekt og udviser en god og medmenneskelig adfærd, som i det store og hele afspejler sig i praksis.
Det er ligeledes Revas overordnede indtryk, at Kommunens godkendte standarder efterleves.
Revas kan også konstatere, at beboerne generelt hører til de beskrevne målgrupper, om end kompleksiteten i behovene er øget. De modtager relevant hjælp med udgangspunkt i deres behov.
Medarbejderne arbejder målrettet for at dygtiggøre sig og udviser fleksibilitet med hensyn til den enkeltes og hele beboergruppens trivsel.
Rammerne varierer, men fælles er, at atmosfæren afspejler, at de understøtter indsatsen, og at beboerne trives i dem.

Samlet set er det indtrykket, at de overordnede rammer for opgaveløsningen, herunder medarbejdernes samlede kompetencer, fører til positive resultater for beboerne. Medarbejdernes nærværende og respektfulde tilgang har betydning for beboernes livskvalitet. Det vægtes højt at tilgodese beboere med særlige behov, således at der skabes ro og tryghed, både for den enkelte og fællesskabet.

Særligt fokusområde
Efter ønske fra Forvaltningen har der i lighed med tidligere år også i 2016 været et særligt fokusområde. Fokus i 2016 har været med afsæt i to af værdighedspolitikkens fem temaer; livskvalitet og selvbestemmelse. Helt konkret har fokus været på beboernes oplevelse af at blive set, lyttet til og inddraget i, hvad der har betydning for beboeren og dennes liv, samt oplevelsen af at bestemme i eget liv.

I forhold til det særlige fokusområde er indtrykket, at medarbejderne har fokus på at skærpe beboernes appetit, har fokus på den enkeltes ernæringsmæssige tilstand, og at der arbejdes for ar sikre, at beboerne i videst mulig omfang inddrages i gøremål omkring måltidet. Aktiviteterne omkring måltidet understøtter beboernes behov for socialt samvær og danner rammen om fælles oplevelser.

Anbefalinger

  • I forhold til de fysiske rammer kan man med fordel arbejde med en bevidstgørelse omkring virkningen af indretning og effekter i forhold til målgruppen. Det gør sig gældende dels i fællesrum for beboerne og dels i områder for medarbejderne, hvor effekter og placering heraf kan sløre for en ellers fagligt kvalificeret indsats
  • Vi ser enkelte eksempler på udviklingspunkter så som at skabe sammenhæng i dokumentationen herunder anvendelse af indsatsplaner og sikre at døgnrytmeplanerne er udfyldt over døgnet. Et enkelt sted kan vi konstatere, at der dokumenteres om beboerne andetsteds end i det elektroniske dokumentationssystem. Vi har opfordret til en anden løsning, så der ikke foregår dobbelt dokumentation.
  • Fremadrettet bør medarbejdere og ledelse jævnligt og systematisk drøfte magtanvendelsesbegrebets mange aspekter, gråzoneområder og dilemmaet mellem omsorgspligt og indgriben i beboernes selvbestemmelsesret

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Rapporterne fra de uanmeldte kommunale tilsyn har været i høring hos Ældreråd og Handicapråd.

Beslutning:

Taget til efterretning.

Fraværende: Kim Lund og Nicoline Damkjær

Bilag:

97. Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejehjem 2016 - høring
Sagsnr.: 2016-014994
Sagsbehandler: Mette Heidemann

Præsentation:

Styrelsen for Patientsikkerhed foretager årlige tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på plejehjem jfr. Sundhedslovens § 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014.

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene er i overensstemmelse med gældende love og vejledninger.

Forvaltningen foreslår:

  • At rapporterne tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Formålet med Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn er at medvirke til at forbedre den sundhedsmæssige indsats over for de svage ældre på plejehjem.

Tilsynet vurderer den sundhedsmæssige indsats af den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndtering hos tilfældig udvalgte beboere med komplekse plejebehov. Vurderingen tager afsæt i 39 målepunkter inden for dokumentation og medicinhåndtering. Der bliver talt med beboere, ledelse og personale i forbindelse med tilsynet.

Konklusionen på den samlede vurdering af det enkelte plejehjem kategoriseres inden for en af følgende fem kategorier:

  • Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger
  • Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet set kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden
  • Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden
  • Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden.
  • Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, og som har givet anledning til væsentlig kritik

Styrelsen for Patientsikkerhed har været på tilsyn på fire af Middelfarts i alt otte plejehjem. De øvrige fire plejehjem var fritaget for tilsyn i 2016

Der er udført tilsyn på flg. Plejehjem i 2016

  • Ældrecentret Fænøsund
  • Ældrecentret Rudbækshøj
  • Kongshøjcentret (Æblehaven)
  • Friplejehjemmet Lillebælt

Den samlede konklusion af de fire tilsyn er, at der på to plejehjem er fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.

På de to andre plejehjem er der fundet fejl og mangler, der indebærer risiko for patientsikkerheden.

Tre af de fire plejehjem har fremsendt handleplan til Styrelsen for Patientsikkerhed, som er godkendt og effektueret. Der var ikke krav om handleplan for det fjerde plejehjem

De fundne fejl og mangler knytter sig overvejende til målepunkterne omkring dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser. Et enkelt plejehjem havde også fejl vedr. medicinhåndtering og patienters retssikkerhed. Fejl og mangler omkring patienters retsstilling handler specifikt om manglende dokumentation af indhentet informeret samtykke hos beboeren til igangsætning af behandling.

Tilsynet fandt ikke alvorlige fejl og mangler, der udgør en risiko for patientsikkerheden eller gav anledning til væsentlig kritik.

Ændring af tilsyn fra 2017
Regeringen indgik d. 11. februar 2016 en politisk aftale om omlægning af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder til et risikobaseret tilsyn.

Aftalen betyder, at de lovbestemte og tilbagevendende tilsyn på bl.a. plejehjem afløses af et proaktivt risikobaseret tilsyn med alle behandlingssteder på sundhedsområdet.

Tilsynene vil derfor pr. 1. januar 2017 ske på behandlingssteder, hvor der er størst risiko for patientsikkerheden og dermed ikke pr. automatik på alle plejehjem.

Udvælgelsen af tilsynsområder vil ske gennem en vurdering af den risiko, der kan påvises bl.a. på baggrund af medicinordinationer, klagesager, oplysninger fra Patienterstatninger og bekymringshenvendelser fra medarbejdere, borgere og pårørende.

Styrelsen for Patientsikkerhed har medio februar 2017 meddelt kommunerne, at styrelsen nu er klar til at varsle og gennemføre de første risikobaserede tilsyn hos hjemmeplejer/hjemmesygeplejer, bosteder og på akutfunktioner.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Tilsynsrapporterne har været i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet.

Beslutning:

Taget til efterretning.

Fraværende: Kim Lund og Nicoline Damkjær

Bilag:

LUKKEDE SAGER

98. Orientering