Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Skoleudvalget møde den 5. september 2017

Møde:
Skoleudvalget
Mødetid:
5. september 2017 kl. 16:15
Tilstede:
Bo Juul Nielsen
Mikkel Dragmose-Hansen
Paw Nielsen
Anton C. Petersen
Nicoline Damkjær
Johannes Lundsfryd Jensen
Jonathan Roed Kirkedal
Fraværende:

ÅBNE SAGER

195. Procedure for klage vedr. mobning på folkeskoler i Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2017-013420
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

Forvaltningen har udarbejdet en procedure for klage vedr. mobning på folkeskoler i Middelfart Kommune.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget godkender Procedure for klage vedr. mobning på folkeskoler i Middelfart Kommune.  
  • At udvalget indstiller Procedure for klage samt Antimobbestrategi til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

Sagsbeskrivelse:

2016 kom "Aktionsplan for at forebygge og forhindre mobning" udarbejdet af Børns Vilkår, Børnerådet, Red Barnet og undervisningsministeriet med input fra relevante organisationer. På baggrund af anbefalinger heri
blev ændringer i undervisningsmiljøloven og folkeskoleloven vedtaget den 28. marts 2017 med ikrafttrædelse den 1. august 2017.

Loven medfører:
  • Skærpede krav til antimobbestrategi på skolerne
  • Klageadgang til kommunalbestyrelsen
  • En statsligt klageindsats under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Kommunalbestyrelsen vil efter den 1. august 2017 som udgangspunkt skulle tage stilling til enhver sag, hvor en elev eller dennes forældremyndighedsindehavere er utilfreds med skolens handlingsplan til at håndtere en konkret mobbesag. Hvis kommunalbestyrelsen ikke giver klager fuldt medhold, skal sagen sendes videre til den nationale klageinstans.

De almindelige regler om intern delegation i kommunestyret giver kommunalbestyrelsen ret til at kunne overlade vurderingen af klagen til forvaltningen, herunder skolens leder. Kommunalbestyrelsen skal derfor forholde sig principielt til, hvor klagesager skal behandles. I sidste ende er det dog kommunalbestyrelsens ansvar, at sager bliver behandlet.

På den baggrund har Forvaltningen tilrettelagt en proces for administrativ og politiske behandling, der sikrer, at Middelfart Kommunen er klar til at håndtere denne opgave fra den 1. august 2018:

Alle folkeskoler i Middelfart Kommune har en antimobbestrategi, dette betyder at elever, medarbejdere og ledelsen på de enkelte skoler arbejder for at skabe trivsel og forebygge mobning. Skulle en elev alligevel blive udsat for mobning, vil skolens antimobbestrategi også omhandle en handleplan herfor og tiltag iværksættes.  Er en elev eller dennes forældremyndighedsindehavere utilfreds med skolens handlingsplan, kan denne eller disse følge klagevejledningens anvisninger.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligte


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 5. september 2017.
Økonomiudvalget den 25. september 2017.
Byrådet den 2. oktober 2017.

Beslutning:

Godkendt som indstillet med den præcisering, at det også af vejledningen skal fremgå, at i fald klager ikke får medhold, så skal klagebehandler indsende klagen til den nationale klageindstans.

Jonathan Roed Kirkedal deltog ikke i behandlingen af punktet

Bilag:

196. Orientering om udtrædelse af Skolebestyrelse på Ejby Skole
Sagsnr.: 2017-016049
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

En orientering til skoleudvalget om udtrædelse af Skolebestyrelse på Ejby Skole.

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Følgende skolebestyrelsesmedlemmer har bedt udtrædelse af skolebestyrelsen på Ejby Skole:
  • Esben Larsen
  • Helle Hovgaard Jørgensen
  • Niels Højlund

Der vil ikke være nyindtrædelser i bestyrelsen, da den i forvejen er bestående af 7 medlemmer. 

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 5. september 2017

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Jonathan Roed Kirkedal deltog ikke i behandlingen af punktet
197. Orientering om Digital Læring i Skolen
Sagsnr.: 2017-005097
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

Forvaltningen har indarbejdet en udviklingsplan for Digital Læring i Skolen. 

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Skoleudvalget godkendte 6. juni 2017 Digital Læring i Skolen 2017-2021.

Det blev besluttet, at handleplanen løbende skulle tilpasses således, at den følger ny forskning og overordnede strategier i kommunen. Derudover udmøntes den lokalt på
de enkelte skoler, og derved sikres, at skolerne arbejder i samme retning.

Forvaltningen har nu indarbejdet en udviklingsplan, således at det sikres at arbejdes igangsættes og opfølges - ude på skolerne såvel som forvaltningsmæssigt.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 5. september 2017

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Jonathan Roed Kirkedal deltog ikke i behandlingen af punktet

Bilag:

198. 3. budgetopfølgning / halvårsregnskab på Skoleudvalgets område
Sagsnr.: 2017-013214
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Økonomiafdelingen har i samarbejde med Børn, Unge og Fritidsforvaltningen udarbejdet 3. budgetopfølgning pr. 30. juni 2017 på Skoleudvalgets område.
Resultatet af budgetopfølgningen fremgår af denne sagsfremstilling.

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

På skoleudvalgets område forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr., hvoraf den centrale ramme tegner sig for et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., mens der på den decentrale ramme forventes et merforbrug på 1,4 mio. kr.

På det centrale budgetområde er det især værd at hæfte sig ved, at udgiftspresset på kørselsområdet fortsat er en væsentlig budgetmæssig udfordring. Herudover udfordres den centrale ramme af periodemæssige udgiftsforskydninger i projektregnskaberne. Udfordringerne håndteres indenfor skoleudvalgets samlede ramme i kraft af mindreforbrug på IT-indkøb, ved reducerede udgifter til grænsekrydsere og elevtalsregulering, samt i et vist omfang mindreudgifter til afregning af sygepensionerede statstjenestemænd. Udgiftsudviklingen på specialundervisningsområdet bidrager derudover positivt til skoleområdets samlede resultat. Også mindre afregning af statsbidrag til produktionsskoler og efterskoler bidrager positivt på den centrale ramme. I alt forventes et overskud på 1,6 mio. kr. på den centrale budgetramme.

På skolernes decentrale budgetramme forventes et merforbrug på 1,4 mio. kr. Skolerne har generelt godt styr på driften og de langt størsteparten af skolerne forventer budgetoverholdelse. Når der alligevel forventes merforbrug på decentralt niveau, så henfører det sig først og fremmest til personalerelaterede merudgifter af engangskarakter, herunder langtidssygefravær på få skoler. Der har i forbindelse med denne budgetopfølgning været dialog med de berørte skoler og der er iværksat tiltag, som skal sikre samlet budgetoverholdelse på skoleområdet.

Økonomi:

Der forventes ved denne budgetopfølgning en række afvigelser på driften i forhold til det korrigerede budget uden over/underskud. Hovedforklaringen på afvigelserne er: 

  • At der på skoleområdets fællessted realiseres et samlet mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Underliggende forventes et merforbrug på projekter og udviklingsopgaver, mens der modsat er mindreforbrug på IT-indkøb, afregning på grænsekrydsere, elevtalsregulering vedrørende nye 0. klasser, samt i et vist omfang mindreudgifter til afregning på sygepensionerede statstjenestemænd.
  • At der på det centrale budget til SFO forventes budgetoverholdelse. Underligende er der merforbrug på økonomiske fripladstilskud, hvilket i det store hele opvejes af merindtægter på mellemkommunal afregning af SFO i andre kommuner og mindre udgifter til socialpædagogiske fripladser.
  • At elevbefordringsudgifterne ligger 1,4 mio. kr. over det budgetlagte niveau. Knap halvdelen af merforbruget skyldes det forhold, at der fortsat var kørsel til forlagt undervisning på Bøgelundskolen i første halvår. Derudover vurderes det ikke realistisk, at kørselskontoret kan realisere den budgetforudsatte udgiftsreduktion på elevtransport i 2017.
  • At udgifterne til specialundervisning vil være 0,4 mio. kr. mindre end budgetforudsat. Mindreudgifterne skyldes en kombination af reduceret tilgang til Skrillingeskolen og reduceret tilgang til eksterne specialundervisningstilbud.
  • At der herudover forventes mindreudgifter på 0,4 mio. kr. til statsbidragspligtige uddannelser. Størsteparten af afvigelsen ses at ligge på efterskolerne.
  • At der forventes mindreudgifter på produktionsskoler på 0,6 mio. kr. Afvigelsen skyldes både mængdenedgang og ændret elevsammensætning.
  • At der pr. opfølgningsdatoen tegner sig et samlet forventet merforbrug på skolernes decentrale budgetramme på 1,4 mio. kr. Skolerne har generelt godt styr på driften og de langt størsteparten af skolerne forventer budgetoverholdelse. Når der alligevel forventes merforbrug på decentralt niveau, så henfører det sig først og fremmest til personalerelaterede merudgifter af engangskarakter, herunder langtidssygefravær på få skoler. Der har i forbindelse med denne budgetopfølgning været dialog med de berørte skoler og der er iværksat tiltag, som skal sikre samlet budgetoverholdelse på skoleområdet.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 5. september 2017
Ingen videre behandling, da Skoleudvalgets budgetopfølgning indgår som en del af kommunens samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Jonathan Roed Kirkedal deltog ikke i behandlingen af punktet

Bilag:

LUKKEDE SAGER