Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Skoleudvalget møde den 7. marts 2017

Møde:
Skoleudvalget
Mødetid:
7. marts 2017 kl. 15:45
Tilstede:
Nicoline Damkjær
Paw Nielsen
Mikkel Dragmose-Hansen
Jonathan Roed Kirkedal
Regitze Tilma
Johannes Lundsfryd Jensen
Anton C. Petersen
Fraværende:

ÅBNE SAGER

168. Opfølgning på Skoleudvalgets indsatsområder - Entreprenørskab og Innovation
Sagsnr.: 2017-002103
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

På Skoleudvalgsmødet 8. september 2016 godkendte udvalget fokus og fastholdelse af progressionsmål for indsatsområderne, dette er første opfølgning og status på skolernes arbejde med målene omkring entreprenørskab og innovation.

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget tager opfølgningen på progressionsmålene for Entreprenørskab og Innovation til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

For at understøtte og imødekomme Middelfart Kommunes overordnede politiske visioner og mål, har skoleudvalget peget på tre indsatser de kommende år:
  • Den åbne skole
  • Entreprenørskab og innovation
  • Den internationale dimension

De politiske indsatser samler et ønske om et afsæt, der formulerer retning og rammer, og samtidig giver den enkelte skole mulighed for at virke og udvikle i overensstemmelse med skolens kultur, tradition og lokale forhold.

Da Skoleudvalget besluttede progressionsmålene, præciserede de at målene er gældende for hele skolen og skal forfølges på alle årgange som en del af skolens grundlæggende pædagogik og at udvalget får en afrapportering om status ved hvert skoleårs afslutning og midtvejs i skoleåret.

Første status og afrapportering i forbindelse med progressionsmålene var indsatsen om Åben Skole. Anden og nærværende status og afrapportering er omkring entreprenørskab og innovation.

Progressionsmål for Entreprenørskab og innovation:

  • At hver skole i løbet af det næste halvandet år, etablerer mindst 3 skole-virksomhedsforløb.
  • At mindst 4 skoler deltager i Entreprenørskabsmessen i uge 47
  • At alle skoler afholder det årlige Edison.
  • At forvaltningen laver en kommunal finale i Edison
  • At mindst 80 % af pladserne ved Naturfags Marathon bruges af skolerne
  • At Middelfart Kommune fortsat placerer sig over landsgennemsnittet i udbredelsen af entreprenørskabsundervisning på skolerne (ift. Fonden for Entreprenørskab).

I januar 2014 afholdt Forvaltningen i samarbejde med Erhvervscenteret et opstartsmøde, hvor samtlige skoleledere og repræsentanter fra erhvervslivet deltog. Herved blev de forskelllige typer af skole-virksomhedssamarbejder, deres forskellige formål, faglighed og organisering gennemgået. Efterfølgende blev tværkommunale initiativer igangsat, samtidig med at forvaltningen understøttetede skolerne omkring deres egne initiativer. Samarbejdet med Trekantsomraadet for AP møller midler har også betydet efteruddannelse af lærere og ledere i forhold til innovationsundervisning.

Følgende er fælleskommunale tiltag skolerne deltager i - initieret af forvaltningen: 
Edison: Siden 2015 har samtlige 11 folkeskoler og siden 2016 Skrillingeskolen deltaget i Edison, som er Fondens for Entreprenørskabs landsdækkende opfinder/iværksætter konkurrence.

Naturfagsmaraton: Naturfagsmaraton er et landsdækkende tiltag fra Naturvidenskabernes hus, hvor eleverne i ugerne op til konkurrencedagen skal arbejde med nogle problemstillinger på en innovativ og forskningsagtig måde. Hver kommune får tilbudt 24 pladser. Middelfart har deltaget siden 2015, og vi har hvert år overtalt arrangørerne til at udvide antallet af deltagere for at få plads til alle.

Camps: Middelfarts egen opfindelse. Her deltager 98 % af alle udskolingseleverne fra folkeskolerne i forskellige valgfag, der bl.a. er tilrettelagt i samarbejde med erhvervslivet.

Gennem de entreprenelle tiltag ude på skolerne, bruges samspillet med erhvervs- og foreningsliv ofte som baggrund for opstillede læringsmål for eleverne. Fx bliver besøg i Middelfart Sparekasse fra Nørre Aaby Skole til matematikundervisning med fokus på budget og privatøkonomi samt læring om renters rente. På Gelsted Børneunivers har der været fokus på samarbejde gennem et fælles projekt med opbygning af en virksomhed. Heri blev alle elever tildelt en funktion, som bidrog til det fælles færdige projekt. Læringsmålene for dette projekt var, at den enkelte elev, i samarbejde med andre kan tage initiativ til at planlægge, organisere og udføre enkle projekter i en konkret kontekst. Også på Skrillingeskolen arbejdes der bevidst med samspillet omkring erhvervsliv og læringsmål for eleverne. Eksempelvis har en elev været i praktikforløb ved et autoværksted, hvor der blev arbejdet med om eleven kunne begå sig i et andet arbejdsmiljø end det vante på skolen eller eksempelvis modtage beskeder fra andre end de personer, som eleven er kendt og tryg ved.

Nedenstående tabel er lavet med fokus på de entreprenelle og innovative tiltag, der er i gangsat på skolerne i Middelfart, og som involverer et samarbejde med virksomheder:



Alle skoler har således fokus på de entreprenelle og innovative tiltag samt samarbejde med virksomheder både gennem tiltag drevet af de enkelte skolers eget initiativ samt tværkommunale initiativer understøttet af Læring, Kultur og Fritid.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 7. marts 2017.

Beslutning:

godkendt som indstillet

Bilag:

169. Orientering om udtrædelse af Fællesbestyrelse Båring Børneunivers
Sagsnr.: 2017-004270
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

Orientering om udtrædelse af Fællesbestyrelse Båring Børneunivers.

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Fællesbestyrelsesmedlem Trine Greve ønsker at udtræde af Fællesbestyrelsen for Båring Børneunivers.

Pr. 1. marts 2017 indtræder Eva Krogh Baagøe som forældrerepsæsentant i Fællesbestyrelsen for Båring Børneunivers.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 7. marts 2017.

Beslutning:

Godkendt som indstillet
170. Skoleårets planlægning 2017/18 - Klassedannelse for 1. til 10. årgang
Sagsnr.: 2017-004715
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

Forvaltningen har udarbejdet ressourcetildeling til Middelfart Kommunes folkeskoler i forbindelse med klassedannelse for 1.-10. årgang for skoleåret 2017/18.

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget tager orienteringen om ressourcetildeling for 1.-10. årgang i skoleåret 2017/18 til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Klassedannelse er en ressourcetildelingsmodel der udarbejdes en gang årligt mhp. tilføring af ressourcer til skolerne.

Ressourcetildelingen ved klassedannelsen for 0. klasse er godkendt på Skoleudvalgsmødet den 10. januar 2017. Der er dannet 14 klasser med 382 elever.

Jf. Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune dannes der som udgangspunkt 3 10. klasser.
Såfremt elevtallet er 48 eller herunder tages der konkret stilling til, hvorledes loven vedrørende 10. klasse kan opfyldes, herunder om der skal dannes 2 eller 3 klasser.

I skoleåret 2017/18 er der pr. 1. marts 2017 tilmeldt 26 elever til 10'eren. Derfor oprettes som udgangspunkt 2 klasser.

I skoleåret 2017/18 er der pr. 1. marts 2017 indskrevet 3643 antal elever på 0.-9. årgang.

Med de indskrevne elever i Middelfart Kommunes folkeskoler udløser dette følgende klassedannelse:
  • 176 klasser på 0.-9. årgang
  • 2 klasser på 10. årgang

Økonomi:

Ressourcetildeling til skolerne for skoleåret 2017/18 viser, at der dannes 2 færre klasser end for skoleåret 2016/17 for 0. til og med 10. klasse.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 7. marts 2017.

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Bilag:

171. Regnskabsberetning 2016 for Skoleudvalgets område
Sagsnr.: 2017-004782
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Forvaltningen har udarbejdet regnskabsopgørelsen for 2016 på Skoleudvalgets område.

Forvaltningen foreslår:

  • At regnskabsopgørelsen for 2016 på Skoleudvalgets område godkendes som forelagt.
  • At det akkumulerede underskud på driften på 9,572 mio. kr. overføres til 2017.
  • At det akkumulerede overskud på videreførte anlægsprojekter overføres til 2017.

Sagsbeskrivelse:

I 2016 blev der på Skoleudvalgets område realiseret et samlet overskud på 0,4 mio. kr. eksklusiv overførte midler fra tidligere regnskabsår.

Overskuddet på Skoleudvalgets område fordeler sig med 0,1 mio. kr. på den centrale budgetramme og 0,3 mio. kr. på den decentrale budgetramme.

På forvaltningens centrale fællesudgifter er der realiseret et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Mindreudgifterne er fortrinsvist et resultat af de balanceskabende tiltag, der blev iværksat i løbet af budgetåret, herunder tilbageholdenhed med IT-indkøb, undladt genbesættelse af vakante skolekonsulentstillinger samt stop for iværksættelse af nye udviklingsprojekter. De mellemkommunale afregninger på fællesstedet har isoleret set givet anledning til nettomerudgifter på 0,7 mio. kr., som dog opvejes af et tilsvarende nettooverskud på offentligt støttede projekter

De realiserede kørselsudgifter ligger 1,0 mio. kr. over budget, hvilket hovedsagelig skyldes merudgifter til kørsel til forlagt undervisning på Bøgelundskolen, samt merudgifter til kørsel til specialundervisning i andre kommuner.

SFO udgifterne ligger 0,4 mio. kr. over budgettet, herunder har udgifterne til økonomisk friplads været 0,6 mio. kr. højere end budgetforudsat.

Den samlede betaling til statsbidragspligtige uddannelser er i al væsentlighed som budgetforudsat. Underliggende har tilgangen til produktionsskolerne dog udløst et merforbrug på 0,8 mio. kr., som inddækkes af sparet bidrag til efterskoleophold.

På positivsiden kan det konstateres, at den flerårige opadgående trend i specialundervisningsudgifterne er blevet brudt i 2016. Således er de realiserede specialundervisningsudgifter 0,1 mio. kr. mindre end budgetforudsat.

Efter flere år med underskud på skolernes decentrale ramme, er det i 2016 lykkedes at skabe balance mellem udgifter og budget. Folkeskolerne inkl. Skrillingeskolen og Ungdomsskolen har - set under et - realiseret et samlet overskud på 0,1 mio. kr., mens STU-området realiserede et underskud på 0,1 mio. kr. Almentandplejen realiserede et overskud på 0,3 mio. kr.

Det bemærkes, at regnskabsberetningen på nuværende tidspunkt er er under udarbejdelse og vil indgå som en del af den samlede regnskabssag, der behandles på Økonomiudvalgsmødet den 27. marts og Byrådsmødet den 3. april.

Økonomi:

Se sagsbeskrivelsen.

Høring:

Ingen hørign af Handicap og Ældrerådet

Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 7. marts  2017

(Indgår herefter som en del af den samlede regnskabsberetning som oversendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet)

Beslutning:

Godkendt som indstillet
172. Anlægsregnskab - Renovering af Båring Skole (Anl.nr. 301056)
Sagsnr.: 2017-004782
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Anlægsprojektet vedrørende renovering af Båring Skole er afsluttet ved udgangen af regnskabsåret 2016, og der skal i henhold til kommunens kasse- og regnskabsregulativ aflægges anlægsregnskab for bevillingen.

Forvaltningen foreslår:

At anlægsregnskabet for anlægsprojekt nr. 301056: Renovering af Båring Skole, godkendes som forelagt.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsarbejdet på Båring Skole er udført i perioden 2013-2016.

Der er i alt afsat et rådighedsbeløb til anlægsprojektet på 16,000 mio. kr.

Anlægsregnskabet udviser et samlet forbrug på 15,910 mio. kr.

Anlægsprojektet er således blevet 0,090 mio. kr. billigere end budgetlagt, svarende til en afvigelse på 0,6% af det afsatte rådighedsbeløb.

Anlægsregnskabet indgår i det samlede regnskab 2016 for Middelfart Kommune som behanles i Økonomiudvalget og Byrådet. Sagens indstilling indgår ligeledes i behandlingen af det samlede regnskab.

Økonomi:

Se sagsbeskrivelsen.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 7. marts 2017

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Bilag:

173. Anlægsregnskab - Renovering af Strib Skole (Anl.nr. 301094)
Sagsnr.: 2017-004782
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Anlægsprojektet vedrørende renovering af Strib Skole er afsluttet ved udgangen af regnskabsåret 2016, og der skal i henhold til kommunens kasse- og regnskabsregulativ aflægges anlægsregnskab for bevillingen.

Forvaltningen foreslår:

At anlægsregnskabet for anlægsprojekt nr. 301094: Renovering af Strib Skole, godkendes som forelagt.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsarbejdet på Strib Skole er udført i perioden 2012-2015, mens afsluttende garantiarbejder og mangeludbedring blev foretaget i 1. kvartal 2016.

Der er i alt afsat et rådighedsbeløb til anlægsprojektet på 22,000 mio. kr.

Anlægsregnskabet udviser et samlet forbrug på 23,155 mio. kr.

Anlægsprojketet er således blevet 1,155 mio. kr. dyrere end budgetlagt, svarende til en afvigelse på 5,3% af det afsatte rådighedsbeløb.

Afvigelsen på projketet henfører sig først og fremmest til betydelige uforudsete merudgifter til ombygning af ventilationsanlægget i indskolingen. Projektafvigelsen er opgjort inkl. opnået rådgiveransvarserstatning.

Anlægsregnskabet indgår i det samlede regnskab 2016 for Middelfart Kommune, som behandles i Økonomiudvalget og Byrådet. Sagens indstilling indgår ligeledes i behandlingen af det samlede regnskab.

Økonomi:

Se sagsbeskrivelsen.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 7. marts 2017

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Bilag:

174. Anlægsregnskab - Renovering af Anna Trolles Skole (Anl.nr. 301057)
Sagsnr.: 2017-004782
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Anlægsprojektet vedrørende renovering af Anna Trolles Skole er afsluttet ved udgangen af regnskabsåret 2016, og der skal i henhold til kommunens kasse- og regnskabsregulativ aflægges anlægsregnskab for bevillingen.

Forvaltningen foreslår:

At anlægsregnskabet for anlægsprojekt nr. 301057: Renovering af Anna Trolles Skole, godkendes som forelagt.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsarbejdet på Anna Trolles Skole er udført i perioden 2014-2016.

Der er i alt afsat et rådighedsbeløb til anlægsprojektet på 11,926 mio. kr.

Anlægsregnskabet udviser et samlet forbrug på 11,913 mio. kr.

Anlægsprojketet er således blevet 0,013 mio. kr. billigere end budgetlagt, svarende til en afvigelse på 0,2% af det afsatte rådighedsbeløb.

Anlægsregnskabet indgår i det samlede regnskab 2016 for Middelfart Kommune, som behandles i Økonomiudvalget og Byrådet. Sagens indstilling indgår ligeledes i behandlingen af det samlede regnskab.

Økonomi:

Se sagsbeskrivelsen.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 7. marts 2017

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Bilag:

175. Orientering om magtanvendelser og fastholdelser i folkeskolen 2016
Sagsnr.: 2016-001177
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

Skoleafdelingen har modtaget indberetninger fra skolerne vedr. magtanvendelser og fastholdelser fra januar 2016 til og med december 2016.

Forvaltningen foreslår:

  • At skoleudvalget tager indberetningerne til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

I henhold til Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen § 10 står der som følger:

Stk. 1. En elev, over for hvem der anvendes magt for at afværge, at eleven øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, jf. stk. 3, kan af det undervisende personale omgående udelukkes fra klassen.

Stk. 3. For at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang.

I forlængelse af denne bekendtgørelse er der i Middelfart Kommune, udarbejdet en magtanvendelsesvejledning, hvori skolerne forpligtes til at indberette alle magtanvendelsesepisoder til forvaltningen. I vejledningen forefindes et skema til indberetning af episoder. Vejledningen er ved årsskiftet revideret og indeholder mindre ændringer i forhold til den første version. En af ændringerne er, at skolelederen skal tage stilling til, om den indberettede hændelse følger reglerne om magtanvendelse og fastholdelse. Efterfølgende vil forvaltningen ved indberetningen til kommunen gennemgå vurderingen og ved behov følge op ift. den enkelte hændelse.

De indkomne magtanvendelsesepisoder skal i statistisk form forelægges skoleudvalget. 

Nedenstående tabel viser antallet af magtanvendelser og fastholdelse for hvert enkelt skole og samlet for kommunen for både 2014, 2015 og 2016.



Som det fremgår af tabellen var der fra 2014 til 2015 et signifikant fald af magtanvendelser på 22%. Fra 2015 til 2016 er tallet faldet yderligere - denne gang med 49,5% og hvis man tager hele perioden fra 2014-16 er faldet af magtanvendelser på hele 60,5%. Igen er der markante fald ved især Skrillingeskolen og Heldagsklasserne. Det skal ses som et resultat af pædagogiske tiltag og indsatsers gode effekt. Tiltagene har blandt andet været sparing og vejledning mellem de to specialpædagogiske enheder.

Af de indkomne indberetninger fra specialområdet ses det, at magtanvendelserne ofte foregår i forbindelse med uoverensstemmelser imellem to elever eller med personalet, hvor det har været nødvendigt at bryde ind. Andre episoder opstår fordi eleverne har svært ved at indgå i det pædagogiske arbejde, grundet deres sociale og emotionelle baggrund.

På de almindelige folkeskoler har der sporadisk været anvendt fastholdelser og føren bort. Ved de elever, som det har været nødvendigt at anvende magtanvendelser på har skolerne søgt hjælp til at tackle pædagogisk.

Forvaltningen og skolerne arbejder kontinuerligt på at nedbringe antallet af magtanvendelser, hvilket tallene også afspejler. En anden grund til nedgang i antal af magtanvendelser kan tilskrives implementeringen af Handleguiden. Den muliggør et større tværfagligt fokus på enkeltsager samt mulighed for sparring omkring det enkelte barn.

Ved sidste års gennemgang af magtanvendelser blev der formuleret et mål for 2016 om, at tallet skulle falde yderligere og maksimalt ende på 100 magtanvendelser. Det kan på baggrund af ovenstående tabel konkluderes, at målet til fulde et nået.  

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 7. februar 2017.

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Mikkel  Dragmose-Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.

LUKKEDE SAGER