Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Byrådet møde den 8. maj 2017

Møde:
Byrådet
Mødetid:
8. maj 2017 kl. 17:00
Tilstede:
Nicoline Damkjær
Peter Storm
Bo Juul Nielsen
Jonathan Roed Kirkedal
Morten Weiss-Pedersen
Jens Backer Mogensen
Steen Dahlstrøm
Johannes Lundsfryd Jensen
Lars Vigsø
Flemming Worsøe
Mikkel Dragmose-Hansen
Christian Martins Kromann
Ove Andersen
Kaj Piilgaard Nielsen
Niels Bebe
Svend-Aage Nielsen
Anni B. Tyrrestrup
John Kruse
Paw Nielsen
Allan Buch
Kaj Johansen
Anton C. Petersen
Agnete Damkjær
Kim Lund
Fraværende:
Regitze Tilma

ÅBNE SAGER

22. 1. budgetopfølgning pr. 28. februar 2017
Sagsnr.: 2017-005552
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet 1. budgetopfølgning pr. 28. februar 2017. Budgetopfølgningen oversendes nu til godkendelse.

Forvaltningen foreslår:

  • At budgetopfølgningen godkendes som forelagt.
  • At der på kommunens driftbudget gives tillægsbevillinger for -1,123 mio. kr. netto, herunder: 
    • At der gives en negativ tillægsbevilling på 0,200 mio. kr. på Kultur og Fritidsområdet med henblik på at finansiere et anlægstilskud til en halv kunstbane i Brenderup. Beløbet tilgår kassen.
    • At der gives en negativ tillægsbevilling på 0,923 mio. kr. vedrørende bortfald af forpagtningsafgiften på Staurby Skov på Miljø- og Energiudvalgets område under politikområdet Natur og Miljø i 2017 med virkning for overslagsårene. Beløbet tilgår kassen.
  • At der til kommunens anlæg gives bevillinger for 0,200 mio. kr. netto, herunder:
    • At det gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling og et rådighedsbeløbet på 0,840 mio. kr. til energirenovering og opgradering af Børnehaven Kastanieborgen. Det indstilles samtidig, at rådighedsbeløbet frigives. Beløbet fragår kassen.   
    • At det gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling og et rådighedsbeløb på 0,860 mio. kr. til renovering af Solsikken, afd. Naturhaven. Det indstilles samtidig, at rådighedsbeløbet frigives. Beløbet fragår kassen.
    • At der gives en negativ tillægsbevilling til anlæg og et negativt rådighedsbeløb på 1,7 mio. kr. til skolerenovering af Nørre Aaby Skole (Anlægsbevillingen til Nørre Aaby Skole forhøjes tilsvarende i forbindelse med budgetlægningen for 2018, hvor den finansieres fra den ikke disponerede anlægspulje). Beløbet fragår kassen.
    • At der gives en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,200 til anlægstilskud til etablering af en halv kunstbane i Brenderup, samt at rådighedsbeløbet frigives. Beløbet fragår kassen.  

Sagsbeskrivelse:

Årets 1. budgetopfølgning er udarbejdet pr. 28. februar 2017.

Det samlede resultat af budgetopfølgningen er et merforbrug på skattefinansieret drift på 4,0 mio. kr. 

Hele merforbruget forventes realiseret på serviceudgifter, mens der forventes budgetoverholdelse på budgetgaranterede udgifter, samt overførselsudgifter udenfor budgetgarantien. 

Underliggende tegner Social- og Sundhedsudvalget sig for den største andel af merforbruget, mens der også på Økonomiudvalgets og Teknisk Udvalgs område forventes merforbrug. Modsat forventes et mindreforbrug på Miljø- og Energiudvalgets, mens øvrige udvalgsområder i alt væsentlighed holder budgettet (afvigelser under 0,2 mio. kr.)

På skattefinansieret anlæg forventes et merforbrug på 21,0 mio. kr. i 2017. Merforbruget skyldes først og fremmest, at bevillingerne til etableringen af det nye rådhus/bycenter er givet på tidligere regnskabsår, mens en større del af projektet færdiggøres og finansieres i 2017 af overførte anlægsmidler. 

Samlet set forventes resultatet af den skattefinansierede drift (nettofinansieringen fratrukket resultatet af skattefinansieret drift og anlæg) at beløbe sig til et merforbrug på 25,0 mio. kr. 

På finansbudgettet forventes merindtægter på 0,1 mio. kr. Merindtægten vedrører alene ejendomsskatter.

Afvigelserne på driften fordeler sig således på udvalgsområderne:

Driftsområdet
(afvigelser i t. kr.)

Forventet afvigelse
(total)

 

Forventet
afvigelse på service-udgifter

 

Forventet
afvigelse på budget
g
aranterede udgifter samt overførsler

Økonomiudvalget

1.090

1.090

0

Beskæftigelsesudvalget

0

0

0

Skoleudvalget

-66

-66

0

Børn-, unge-, og fritidsudvalget

199

199

0

Social- og sundhedsudvalget

3.308

3.308

0

Teknisk udvalg

400

400

0

Miljø- og Energiudvalget

-923

-923

0

Total

4.008

4.008

0

Økonomi:

Den økonomiske virkning af de indstillede bevillingsforslag er følgende:
  • Bevillinger på driften: Tillægsbevillingerne reducerer samlet set driftsbudgetterne med 1,1 mio. kr. En negativ tillægsbevilling på service forøger som udgangspunkt kommunens sikkerhedsmargin i forhold til en mulig regnskabssanktion.
  • Bevillinger til anlæg: Den samlede anlægsramme opskrives med 0,2 mio. kr. som følge af omprioritering fra drift til anlæg. Herudover omprioriteres 1,7 mio. kr. i 2017 fra anlægsinvesteringer på skoleområdet til anlæg på dagtilbudsområdet. I 2018 opskrives anlægsrammen på skoleområdet med 1,7 mio. kr. finansieret fra den udisponerede anlægspulje. Derved fastholdes den samlede anlægsbevilling på skoleområdet uændret over den samlede anlægsperiode. Det bemærkes, at der er ikke regnskabssanktion på anlæg i 2017.

Høring:

Ingen høring af ældrerådet og handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 24. april 2017
Byrådet den 8. maj 2017

Økonomiudvalget den 24. april 2017
Indstilles til godkendelse

Beslutning:

Godkendt
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling

Bilag:

23. Middelfart Marinaplan
Sagsnr.: 2016-017887
Sagsbehandler: Terkel Knudsen

Præsentation:

Middelfart Marinaplan har været i høring i perioden 2. januar til 28. februar 2017. I høringsfasen er indkommet 24 høringssvar. Der er ikke på baggrund af de indkomne høringssvar sket ændringer i Marinaplanen. Byrådet skal vedtage det videre forløb for Marinaplanen.

Forvaltningen foreslår:

  • At Middelfart Marinaplan af december 2016 godkendes
  • At forslag til plan for udmøntning af Marinaplanen godkendes og i gangsættes
  • At lokalplanlægning for Middelfart Marina i gangsættes
  • At forvaltningen går i dialog med bådejerne på Middelfart Marina for at finde en løsning på en standardstativordning
  • At byggemuligheder for nyt erhvervsbyggeri først kan udnyttes fuldt ud, når der er fundet en acceptabel løsning for en stativordning, således der sikres plads til den eksisterende ordning

Sagsbeskrivelse:

De 24 høringssvar er behandlet i notat vedr. indkomne bemærkninger til Marinaplanen 2016. Generelt er der opbakning til planen fra klubberne på Marinaen. Der er indkommet en del bekymringerne for eventuelle serviceforringelse og problemstillinger ved standard stativordning. Der er kommet enkelte positive tilkendegivelser til en standardstativordning, forslag til rekreative aktiviteter og to alternative forslag til marinaplanen.

De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til at ændringer i Marinaplanen, men alle høringssvarene og de indkomne forslag til konkrete aktiviteter og projekter bl.a. fra det offentlige møde den 30. januar tages med videre i det kommende arbejde med udmøntning af Marinaplanen.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til plan for udmøntning af Marinaplanen.

Hovedplanen er at dele arbejdet med udmøntningen op i to arbejdsområder; dels de rekreative områder og dels infrastrukturen på Marinaen. Der skal arbejdes med to områder frem til januar 2018, hvor der skal udarbejdes et forslag til samlet detailplan til udmøntning af Marinaplanen og forslag til hvilke konkrete projekter, der skal gennemføres i 2018 og de kommende år. Detailplanen og anlægsprojekterne skal godkendes på Byrådsmødet i marts 2018. De konkrete anlæg skal udføres i løbet af 2018, så der kan ske en indvielse af projekterne i oktober 2018.

Med i arbejdet med infrastrukturen er arbejdet med at udarbejde et forslag til en standard stativordning. Her skal det søges at finde løsninger på flest mulige af bekymringer, der er fremkommet i høringsperioden. Såfremt det ikke er muligt at finde en tilfredsstillende standard stativordning, skal Byrådet efterfølgende tage stilling til, om der skal ændres på Marinaplanens arealdisponering, så der bliver plads til at bibeholde den nuværende ordning, hvor hver bådejer har sit eget bådstativ på vinterpladserne. Forvaltningen har lavet et notat, der viser, at det er muligt at skabe samme areal til vinterpladser som i dag ved at inddrage arealet til autocamperpladser, halvdelen af arealet til erhvervsbyggeri og udnytte arealet ind mod golfbanen. Usikkerheden om standard stativordningen gør, at byggemuligheder for et nyt erhvervsbyggeri tidligst kan udnyttes efter Byrådsmødet i marts 2018.

For at kunne udnytte byggemulighederne i Marinaplanen, skal der udarbejdes en ny lokalplan for Middelfart Marina. Forvaltningen foreslår, at arbejdet med en ny lokalplan for Middelfart Marina - der tager udgangspunkt i Marinaplanen i gangsættes - med henblik på at den nye lokalplan kan vedtages på Byrådsmødet i november.

Økonomi:

Der er i årene 2016-2018 afsat i alt 15. mio. kr. til Middelfart Marinaplan. Det forudsættes, at udmøntning af marinaplanen ikke kan holdes inden for rammen, hvorfor der skal findes ekstra - og evt. ekstern finansiering til udmøntning af planen. Pt. er der disponeret 393.500 kr. kroner. Der afsættes yderligere 500.000 kr. til udvikling og udmøntning af marinaplanen i 2017.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtiget.

Beslutningsplan:
Økonomiudvalget den 24. april 2017
Byrådet den 8. maj 2017

Økonomiudvalget den 24. april 2017
Indstilles til godkendelse

Beslutning:

Godkendt
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling

Bilag:

24. Ekspropriation af adgangsforhold ved Hans Bangsvej
Sagsnr.: 2017-006519
Sagsbehandler: Uffe Høybye

Præsentation:

I forbindelse med retableringen af Hans Bangsvej bag det nye rådhusbyggeri er det nødvendigt, at ændre på adgangsforholdene til garage på Østergade 15 i Middelfart.

Forvaltningen foreslår:

  • At rettigheder til at ændre adgangsforhold til garage på Østergade 15 erhverves ved indgåelse af en frivillig aftale på ekspropriationslignende vilkår, alternativt ved ekspropriation
  • At procedure for afholdelse af åstedsforretning m.m. i henhold til lov om offentlige veje igangsættes

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med byggeriet af Nytorv, er det nødvendigt at ændre på adgangsforholdene til garagen på Østergade 15 i Middelfart.

Den nuværende indkørsel og adgangen til garagen, vil komme til at ligge under niveau med den kommende vej. Det er derfor nødvendigt at tildele nye adgangsforhold ca. 50 cm. i et højere niveau, end det nuværende. 

Der ønskes derfor igangsat en åstedsforretning med henblik på ekspropriation.
 



Økonomi:

Udgiften afholdes af Middelfart Kommune.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg den 4. april 2017
Økonomiudvalget den 24. april 2017
Byrådet den 8. maj 2017

Teknisk Udvalg den 4. april 2017
Udvalget godkendte forvaltningens indstilling.

Økonomiudvalget den 24. april 2017
Anbefales godkendt

Beslutning:

Godkendt
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling

Bilag:

25. Endelig vedtagelse af Natura 2000-handleplanerne
Sagsnr.: 2015-000152
Sagsbehandler: Elke Schäfer

Præsentation:

Vedtagelse af 3 Natura 2000-handleplaner med de forslåede ændringer.

Forvaltningen foreslår:

  • At handleplanerne for de 3 Natura 2000-områder med de forslåede ændringer endelig vedtages.

Sagsbeskrivelse:

Statens Natura 2000-planer blev offentliggjort den 20. april 2016. Kommunerne skal herefter – og inden for et år – udarbejde og vedtage Natura 2000-handleplaner, der beskriver, hvordan den enkelte plan vil blive realiseret. Handleplanerne er bindende for anden offentlig planlægning som f.eks. kommuneplanen samt for administration af anden lovgivning. Handleplanerne har derfor karakter af en overordnet plan. Handleplanerne må ikke foregribe, hvad der skal ske på den enkelte lodsejers ejendom.  Byrådet skal sikre gennemførelse af de dele af handleplanerne, vi er ansvarlige for, inden udgangen af 2021. Tre Natura 2000-områder ligger helt eller delvist i Middelfart Kommune. Det drejer sig om områderne "Lillebælt", "Røjle Klint og Kasmose Skov" samt "Æbelø, havet syd for og Nærå Strand".

Høring og hvidbog
Forslag til Natura 2000-handleplanerne har været i offentlig høring i perioden 20. oktober 2016 – 15. december 2016. Middelfart Kommune har modtaget 7 høringssvar til 2 handleplaner. Dertil kommer høringssvar tilgået de kommuner, som vi deler Natura 2000-områder med. Samlet er der indkommet 12 høringssvar, som indgår i en Hvidbog pr. handleplan. Til hvert høringssvar er lavet et kort resumé og et forslag til svar efterfulgt af en indstilling til politisk beslutning om evt. ændringsforslag til handleplanen. Hvidbøgerne for to handleplaner er vedlagt som bilag 1 – 2. Hvidbogen behandles sideløbende i Assens, Kolding, Haderslev og Nordfyns kommuner for de høringssvar, der vedrører fælles Natura 2000-områder. Middelfart Kommune har ikke modtaget høringssvar til Natura 2000 området Æbelø, havet syd for og Nærå Strand fordi det kun er et lille hjørne, og vi ikke har indsatser i vores kommune.

Hovedtræk i høringssvarene
Kommunen har modtaget 3 høringssvar fra offentlige myndigheder, 3 fra natur- og friluftsorganisationer og en fra Patriotisk Selskab på vegne af Wedellsbog Gods. Fra øvrige myndigheders side har Naturstyrelsen bemærket, at oplysninger om Naturstyrelsens gennemførte tiltag i 2009 – 2015 skal fremgå af handleplanerne. Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning [1] har ikke gjort indsigelse mod handleplansforslagene, og styrelsens bemærkninger har kun givet anledning til små rettelser i handleplanerne.

Fra interesseorganisationerne er der generelt positive kommentarer til handleplanerne, til den indsats kommunen har gennemført i 2009-15 samt til kommunens interessentinddragelse. Til handleplanen for Lillebælt har Dansk Ornitologisk Forening (DOF) fremhævet en række punkter vedr. fuglenes levesteder samt reservatbestemmelserne. For Middelfart Kommunes vedkommende fremhæver DOF, at der mangler en prioritering af indsatser for de mest truede arter og naturtyper. Derfor foreslås, som i hvidbogen beskrevet, en lille tilføjelse i prioriteringen: 

"Middelfart Kommune vil i prioriteringen af den forventede indsats (side 17) tilføje følgende tekst skrevet med kursiv:  Der fokuseres overordnet på indsatser, som: Tilgodeser både naturtyper og arter, her især de mest truede arter og naturtyper."

Samlet set giver høringssvarene kun anledning til mindre ændringer/tilføjelser i handleplanerne (se vedlagte hvidbøger). Da de indstillede ændringer ikke på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere, vil de indstillede ændringer ikke kræve en ny høring.

Miljøvurdering
Der er ikke indkommet klager over kommunens afgørelse om, at der ikke skal foretages miljøvurdering af forslagene til Natura 2000-handleplaner.

Lovgrundlag:
Handleplanerne er lavet på grundlag af Miljømålsloven (LBK. nr. 126 af 26/01/2017) og Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens Natura 2000-handleplaner (BEK. nr. 944 af 27/06/2016).


[1] Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Miljøstyrelsen er lagt sammen pr. den 1. februar 2017. Den nye styrelse viderefører navnet Miljøstyrelsen.

Økonomi:

Kommunen vil få udgifter i forbindelse med realiseringen af dele af Natura 2000-handleplanerne. Regeringen har budgetteret indsatsen for 2. planperiode til 1,8 milliarder kr., hvor 1,5 milliarder kommer fra EU’s landdistriktsprogram, knap 60 millioner kr. er EU LIFE-midler, mens godt en kvart milliard kr. er kommunale midler. Dette svarer til niveauet for 1. planperiode.  Kommunerne får tildelt DUT-midler til den kommunale planlægning. De resterende udgifter skal kommunerne bidrage med ved f.eks. omprioritering af kommunale naturforvaltningsmidler. For Middelfart Kommune kræver det, at der afsættes de nødvendige midler i anlægs- og driftsbudgettet samt at der søges midler hjem til indsatser f.eks. EU’s LIFE-midler.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Miljø- og Energiudvalget den 8. marts 2017
Økonomiudvalget den 27. marts 2017
Byrådet den 3. april 2017
Økonomiudvalget den 24. april 2017
Byrådet den 8. maj 2017

Miljø- og Energiudvalget den 8. marts 2017
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Økonomiudvalget den 27. marts 2017
Anbefales godkendt
John Kruse deltog ikke i sagens behandling

Byrådet den 3. april 2017
Udsat til byrådsmødet den 8. maj
Jens Backer Mogensen deltog ikke i sagens behandling

Økonomiudvalget den 24. april 2017
Anbefales godkendt

Beslutning:

Godkendt
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling

Bilag:

26. Forslag til lokalplan 177 for boliger på hjørnet af Jernbanegade og Elmegade i Middelfart
Sagsnr.: 2017-001919
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Der er udarbejdet forslag til lokalplan 177 og tilhørende kommuneplantillæg for boliger på hjørnet af Jernbanegade og Elmegade i Middelfart. Udvalget skal tage træffe beslutning om planforslagene skal sendes i offentlig høring.

Forvaltningen foreslår:

  • At forslag til lokaplan 177 og kommuneplantillæg 21 godkendes og fremlægges i offentlig høring i 8 uger

Sagsbeskrivelse:

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 30. januar 2017, at der kunne lokalplanlægges til boligformål til 19 boliger og kontor til taxa på baggrund af Boligselskab Lillebælts udkast til boligprojekt. En bygning ved Elmegade opføres i to etager, mens boligerne langs Jernbanegade opføres i fire etager og boligerne mod busholdepladsen opføres i fem etager. Der gives mulighed for, at taxa kan parkere i området i forbindelse med deres kontor.

Byggeriet skal opføres i rødt tegl. Der er i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen udarbejdet skyggediagrammer i forhold til det kommende byggeris påvirkning af omgivelser. Lokalplanlægningen vil medføre en omlægning af busholdepladsen, dette er igangsat.



Kommuneplanen for området giver i dag mulighed for byggeri i op til 2½ etager og 12 meter samt en bebyggelsesprocent på 60. Det ansøgte er derfor ikke i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser. Der er de senere år sket en fortætning af bymidten. Der er udarbejdet kommuneplantillæg til det ansøgte, som giver mulighed for byggeri i op til fem etager og en samlet bebyggelsesprocent på 135.

Den ansøgte er screenet i henhold til lov om miljøvurdering. Afgørelse herom annonceres samtidig med planforslaget.

Økonomi:

Ingen. Ansøger skal bidrage økonomisk til lokalplanudarbejdelsen.

Høring:

Planforslagene vil blive offentlig fremlagt i høring i 8 uger. Handicap- og Ældreråd vil blive hørt i denne proces.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg den 4. april 2017
Økonomiudvalget den 24. april 2017
Byrådet den  8. maj 2017

Teknisk Udvalg den 4. april 2017
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling med enkelte mindre justeringer af lokalplanforslaget.

Økonomiudvalget den 24. april 2017
Anbefales godkendt

Beslutning:

Godkendt
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling

Bilag:

27. Uanmeldte kommunale tilsyn med plejehjem 2016
Sagsnr.: 2016-002576
Sagsbehandler: Mette Heidemann

Præsentation:

Byrådet skal en gang årligt gennemføre et uanmeldt tilsyn på plejecentre i kommunen, jfr. Servicelovens § 151.
Opgaven er overdraget til et uvildigt firma, Revas ApS, som har fremsendt en samlet rapport for tilsynene i 2016.

Forvaltningen foreslår:

  • At rapporten tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde.

Det er hovedindtrykket, at engagerede medarbejdere og ledelser gør deres bedste for at imødekomme beboernes behov. De møder og behandler beboerne, som af vidt forskellige årsager er afhængige af deres hjælp, med respekt og udviser en god og medmenneskelig adfærd, som i det store og hele afspejler sig i praksis.
Det er ligeledes Revas overordnede indtryk, at kommunens godkendte standarder efterleves.
Revas kan også konstatere, at beboerne generelt hører til de beskrevne målgrupper, om end kompleksiteten i behovene er øget. De modtager relevant hjælp med udgangspunkt i deres behov.
Medarbejderne arbejder målrettet for at dygtiggøre sig og udviser fleksibilitet med hensyn til den enkeltes og hele beboergruppens trivsel.
Rammerne varierer, men fælles er, at atmosfæren afspejler, at de understøtter indsatsen, og at beboerne trives i dem.

Samlet set er det indtrykket, at de overordnede rammer for opgaveløsningen, herunder medarbejdernes samlede kompetencer, fører til positive resultater for beboerne. Medarbejdernes nærværende og respektfulde tilgang har betydning for beboernes livskvalitet. Det vægtes højt at tilgodese beboere med særlige behov, således at der skabes ro og tryghed, både for den enkelte og fællesskabet.

Særligt fokusområde
Efter ønske fra Forvaltningen har der i lighed med tidligere år også i 2016 været et særligt fokusområde. Fokus i 2016 har været med afsæt i to af værdighedspolitikkens fem temaer; livskvalitet og selvbestemmelse. Helt konkret har fokus været på beboernes oplevelse af at blive set, lyttet til og inddraget i, hvad der har betydning for beboeren og dennes liv, samt oplevelsen af at bestemme i eget liv.

I forhold til det særlige fokusområde er indtrykket, at medarbejderne har fokus på at skærpe beboernes appetit, har fokus på den enkeltes ernæringsmæssige tilstand, og at der arbejdes for ar sikre, at beboerne i videst mulig omfang inddrages i gøremål omkring måltidet. Aktiviteterne omkring måltidet understøtter beboernes behov for socialt samvær og danner rammen om fælles oplevelser.

Anbefalinger

  • I forhold til de fysiske rammer kan man med fordel arbejde med en bevidstgørelse omkring virkningen af indretning og effekter i forhold til målgruppen. Det gør sig gældende dels i fællesrum for beboerne og dels i områder for medarbejderne, hvor effekter og placering heraf kan sløre for en ellers fagligt kvalificeret indsats
  • Vi ser enkelte eksempler på udviklingspunkter så som at skabe sammenhæng i dokumentationen herunder anvendelse af indsatsplaner og sikre at døgnrytmeplanerne er udfyldt over døgnet. Et enkelt sted kan vi konstatere, at der dokumenteres om beboerne andetsteds end i det elektroniske dokumentationssystem. Vi har opfordret til en anden løsning, så der ikke foregår dobbelt dokumentation.
  • Fremadrettet bør medarbejdere og ledelse jævnligt og systematisk drøfte magtanvendelsesbegrebets mange aspekter, gråzoneområder og dilemmaet mellem omsorgspligt og indgriben i beboernes selvbestemmelsesret

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Rapporterne fra de uanmeldte kommunale tilsyn har været i høring hos Ældreråd og Handicapråd.

Behandlingsplan:
Social- og Sundhedsudvalget den 5. april 2017
Økonomiudvalget den 24. april 2017
Byrådet den 8. maj 2017

Social- og Sundhedsudvalget den 5. april 2017
Taget til efterretning.
Fraværende: Kim Lund og Nicoline Damkjær

Økonomiudvalget den 24. april 2017
Taget til efterretning

Beslutning:

Godkendt
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling

Bilag:

28. Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejehjem 2016
Sagsnr.: 2016-014994
Sagsbehandler: Mette Heidemann

Præsentation:

Styrelsen for Patientsikkerhed foretager årlige tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på plejehjem jfr. Sundhedslovens § 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014.

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene er i overensstemmelse med gældende love og vejledninger.

Forvaltningen foreslår:

  • At rapporterne tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Formålet med Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn er at medvirke til at forbedre den sundhedsmæssige indsats over for de svage ældre på plejehjem.

Tilsynet vurderer den sundhedsmæssige indsats af den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndtering hos tilfældig udvalgte beboere med komplekse plejebehov. Vurderingen tager afsæt i 39 målepunkter inden for dokumentation og medicinhåndtering. Der bliver talt med beboere, ledelse og personale i forbindelse med tilsynet.

Konklusionen på den samlede vurdering af det enkelte plejehjem kategoriseres inden for en af følgende fem kategorier:

  • Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger
  • Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet set kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden
  • Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden
  • Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden
  • Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, og som har givet anledning til væsentlig kritik

Styrelsen for Patientsikkerhed har været på tilsyn på fire af Middelfarts i alt otte plejehjem. De øvrige fire plejehjem var fritaget for tilsyn i 2016

Der er udført tilsyn på flg. Plejehjem i 2016

  • Ældrecentret Fænøsund
  • Ældrecentret Rudbækshøj
  • Kongshøjcentret (Æblehaven)
  • Friplejehjemmet Lillebælt

Den samlede konklusion af de fire tilsyn er, at der på to plejehjem er fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.

På de to andre plejehjem er der fundet fejl og mangler, der indebærer risiko for patientsikkerheden.

Tre af de fire plejehjem har fremsendt handleplan til Styrelsen for Patientsikkerhed, som er godkendt og effektueret. Der var ikke krav om handleplan for det fjerde plejehjem.

De fundne fejl og mangler knytter sig overvejende til målepunkterne omkring dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser. Et enkelt plejehjem havde også fejl vedr. medicinhåndtering og patienters retssikkerhed. Fejl og mangler omkring patienters retsstilling handler specifikt om manglende dokumentation af indhentet informeret samtykke hos beboeren til igangsætning af behandling.

Tilsynet fandt ikke alvorlige fejl og mangler, der udgør en risiko for patientsikkerheden eller gav anledning til væsentlig kritik.

Ændring af tilsyn fra 2017
Regeringen indgik d. 11. februar 2016 en politisk aftale om omlægning af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder til et risikobaseret tilsyn.

Aftalen betyder, at de lovbestemte og tilbagevendende tilsyn på bl.a. plejehjem afløses af et proaktivt risikobaseret tilsyn med alle behandlingssteder på sundhedsområdet.

Tilsynene vil derfor pr. 1. januar 2017 ske på behandlingssteder, hvor der er størst risiko for patientsikkerheden og dermed ikke pr. automatik på alle plejehjem.

Udvælgelsen af tilsynsområder vil ske gennem en vurdering af den risiko, der kan påvises bl.a. på baggrund af medicinordinationer, klagesager, oplysninger fra Patienterstatninger og bekymringshenvendelser fra medarbejdere, borgere og pårørende.

Styrelsen for Patientsikkerhed har medio februar 2017 meddelt kommunerne, at styrelsen nu er klar til at varsle og gennemføre de første risikobaserede tilsyn hos hjemmeplejer/hjemmesygeplejer, bosteder og på akutfunktioner.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Tilsynsrapporterne har været i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet.

Behandlingsplan:
Social- og Sundhedsudvalget den 5. april 2017
Økonomiudvalget den 24. april 2017
Byrådet den 8. maj 2017


Social- og Sundhedsudvalget den 5. april 2017
Taget til efterretning.
Fraværende: Kim Lund og Nicoline Damkjær

Økonomiudvalget den 24. april 2017
Anbefales godkendt

Beslutning:

Godkendt
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling

Bilag:

29. Notat vedr. tilsyn med personlig pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet 2016
Sagsnr.: 2017-004202
Sagsbehandler: Birgit Muff Pedersen

Præsentation:

Byrådet skal føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83, 83a og 86 løses i overensstemmelse med de vedtagne kvalitetsstandarder,  jf. Servicelovens § 151.

Tilsynsopgaven på frit valgområdet er gennemført at medarbejdere fra myndighedsafdelingen i Senior og Velfærd.

Forvaltningen foreslår:

  • At tilsynene tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Med afsæt i Tilsynspolitikken er der foretaget tilsyn hos 2% af de borgere, der er omfattet reglerne om frit valg.

Pr. 1. december 2016 var der 833 borgere der er omfattet frit valg og modtager praktisk hjælp og/eller personlig pleje fra den kommunale hjemmepleje og 124 borgere, der modtager hjælpen fra privat leverandør.

Der er gennemført 21 tilsynsbesøg, hvoraf 17 borgere er tilknyttet den kommunale hjemmepleje og 4 tilknyttet privat leverandør.

Hvert år udmeldes et supplerende fokusområde for tilsynet. Middelfart Kommune har i 2016 valgt, at fokus skal være på to af værdighedspolitikkens i alt fem temaer; livskvalitet og selvbestemmelse. Helt konkret har tilsynet fokuseret på borgernes oplevelse af at blive set, lyttet til og være inddraget i, hvad der har betydning for borgeren, samt oplevelsen af at bestemme i eget liv. 

Af tilsynene fremgår, at borgerne generelt oplever

  • Større tilfredshed med praktisk hjælp leveret af den kommunale hjemmepleje
  • Privat leverandør er bedre til at lytte til borgernes ønsker og behov
  • Den kommunale hjemmepleje er bedre til at inddrage borgerne
  • Den kommunale hjemmepleje er bedre til at lade borgerne bestemme i eget liv

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Tilsynsrapporten har været i høring hos Ældreråd og Handicapråd.

Behandlingsplan:
Social- og Sundhedsudvalget den 5. april 2017
Økonomiudvalget den 24. april 2017
Byrådet den 8. maj 2017

Social- og Sundhedsudvalget den 5. april 2017
Taget til efterretning.
Fraværende: Kim Lund og Nicoline Damkjær

Økonomiudvalget den 24. april 2017
Anbefales godkendt

Beslutning:

Godkendt
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling

Bilag:

LUKKEDE SAGER