Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Børn- Kultur og Fritidsudvalget møde den 3. oktober 2017

Møde:
Børn- Kultur og Fritidsudvalget
Mødetid:
3. oktober 2017 kl. 13:15
Tilstede:
Jonathan Roed Kirkedal
Christian Martins Kromann
Lars Vigsø
Kim Lund
Peter Storm
Fraværende:

ÅBNE SAGER

209. Skolesundhedsprofiler
Sagsnr.: 2017-015327
Sagsbehandler: Bettina Hoffmann

Præsentation:

Hvert år gennemføres skolesundhedsprofilerne i 0., 4. og 8. klassetrin på både kommunens folkeskoler og i de private/frie skoler i Middelfart Kommune. Skolesundhedsprofilerne giver de medarbejdere, der arbejder med eleverne, et godt indblik i elevernes sundhed og trivsel samt sundheds- og risikoadfærd. Samtidig er skolesundhedsprofilerne et godt redskab i forhold til forældresamarbejdet i indskolingssamtalen, og giver et godt overblik i forhold til at identificere udfordringer og problematikker for barnet.
Der er udarbejdet en samlet rapport, der giver et samlet billede af 0., 4. og 8. klassetrins besvarelser.

Forvaltningen foreslår:

At rapporten tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Organisering:

Skolesundhedsprofilerne er organiseret i chefgruppen i Børne-, Unge- og Fritidsforvaltningen (BUF) i samarbejde med Sundhedschefen. Sundhedsafdelingen og Familie- og forebyggelsesafdelingen (sundhedstjenesten) står for den daglige drift af skolesundhedsprofilerne. Ved ind- og udskolingssamtalerne i 0. og 8. klasse, har sundhedsplejerskerne ansvaret for besvarelsen af profilerne på individniveau (i 0. klasse i samarbejde med forældrene), mens det på 4. klassetrin er skolerne, der har ansvaret for elevernes besvarelser på klasseniveau. Det er skolerne, som er ansvarlige for, at der sker de nødvendige handlinger i forhold til skolesundhedsprofilernes resultater.

Årlig rapport:

Der udarbejdes hvert år en samlet kommunerapport for de 11 folkeskoler og 4 private/frie skoler. For at fokusere opmærksomhed og indsatser, har chefgruppen i BUF sammen med sundhedschefen besluttet at fokusere særligt på mental sundhed og fysisk aktivitet. De to områder er valgt med baggrund i et sammenfald af udviklingstendenser og målsætninger på hhv. børne- og ungeområdet og social og sundhedsområdet. Til at belyse de ovenstående områder er der udvalgt 8 spørgsmål fra spørgeskemaet.  

 Overordnet viser rapporten:

-          En flot besvarelsesprocent, primært i 0. og 8. klasse, hvor sundhedsplejersken anvender redskabet i forbindelse med ind- og udskolingssamtaler.

-          At eleverne på mange områder ligner landsgennemsnit eller er lidt bedre/sundere (landsgennemsnit er i dette tilfælde de 56 kommuner, der anvender skolesundhedsprofiler).

-          At størstedelen af eleverne trives, både i skolen og hjemme

-          At antallet af skilsmisseramte børn stiger i takt med deres alder (flere skilsmisseramte i 8. klasse end i 0. klasse)

-          At der er færre elever, der er startet med at ryge i første halvår af 8. klassetrin, end for 4 år siden

-          At flere elever end tidligere har prøvet eller bruger snus på 8. klassetrin  

 Effektmål – mental sundhed:

Mental sundhed og trivsel er en forudsætning for, at elever kan lære og tilegne sig viden i skolen. Fra undersøgelser ved vi, at der ses en tendens til, at flere elever mistrives end tidligere. 
I skolesundhedsprofilen spørges eleverne til emner som venskaber, ensomhed og mobning. Generelt ligner tallene fra Middelfart landsgennemsnittet.

-          Man kan i skolesundhedsprofilerne se, at der er størst udfordringer med den mentale sundhed på 4. klassetrin, hvor flere elever end sidste år, og flere end på landsplan, føler sig mobbet, både direkte og via sociale medier. Hvor det på 0. og 8. klassetrin er sundhedsplejersken, som følger op på besvarelsen med en individuel samtale, er det skolens ansvar på 4. klassetrin at handle på resultaterne, som fremkommer på klasseniveau.

 -          Andelen af børn, der har mindst én ven, er sammenligneligt med landsplan. Det er ikke alle børn, der har mindst en ven. 5 elever på 4. klassetrin har hverken en ven eller en voksenven. På 8. klassetrin er der 1 elev, der hverken har en ven eller en voksenven.

-          Andelen af elever i 4. klasse, der føler sig ensomme, svarer til landsplan. På 8. klassetrin er der færre elever, der er ensomme, end på landsplan.

-          Mobning: Andelen, der mobbes/drilles, er højst på 4. klassetrin, hvor 21 % af eleverne angiver at blive drillet/mobbet i forskellig grad. I 0. klasse er dette tal 12 % og i 8. klasse 9 %.  Målsætningen er, at færre børn skal føle sig mobbet, end på landsplan. Målsætningen opfyldes.

-          Ensomhed: Ca. 20 % af eleverne angiver at føle sig ensomme. Det svarer til landsplan i 4. klasse, og er mindre end på landsplan. Kønsopdelt ses, at pigerne i højere grad angiver at være ensomme.

 Effektmål – fysisk aktivitet

-          De helbredsmæssige gevinster ved fysisk aktivitet er mange og veldokumenterede. Flere studier viser desuden, at der er positive konsekvenser af fysisk aktivitet for læring og også for en række psykosociale faktorer, fx generel trivsel. Derfor er det positivt, at eleverne i høj grad er tilfredse med udendørs faciliteter. Der ses et forbedringspotentiale i forhold til tilfredshed med indendørs faciliteter.

-     Lidt færre elever transporterer sig selvstændigt til skole end sidste år. Det vurderes, at det primært er elever, der har langt til skole, der bliver kørt.
 

Handlinger:

Skolerne opfordres til at igangsætte handlinger, der giver mening lokalt ift. den viden, der opnås via skolesundhedsprofilerne. Skolerne har i den forbindelse mulighed for at hente hjælp/viden fra f.eks. skolesundhedsplejerskerne eller ved kommunens hygiejnekonsulent. Derudover har skolesundhed.dk oprettet et link på hjemmesiden, hvor skolerne kan hente inspiration til interventioner, f.eks. ved Kræftens Bekæmpelse (i forbindelse med rygeforebyggelse) eller www.robusthed.dk , der giver redskaber til at øge den mentale trivsel.

Sundhedsplejen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at oprette gruppetilbud til elever, hvis forældre bliver skilt. Sundhedsplejen ser i øjeblikket en del af disse elever individuelt, og det vurderes, at et gruppetilbud vil mindske elevernes følelse af at være alene med sorgen, og derigennem skabe et fællesskab.

Økonomi:

Fra 1/1 2018 skal deltagerkommunerne betale for at anvende skolesundhed.dk. I 2018 betales halv pris. Det fulde beløb skal betales årligt fra 1/1 2019. For Middelfart Kommune bliver udgiften i 2018  21.000,-. Beløbet stiger i 2019 til 42.000. Udgiften deles ligeligt mellem Skoleafdelingen, Familie- og Forebyggelsesafdelingen og Sundhedsafdelingen.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling:
Skoleudvalget 2/10 2017
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget 3/10 2017
Social- og Sundhedsudvalget 11/10 2017


Beslutning Skoleudvalget den 2. oktober 2017:
Godkendt som indstillet.

Paw Nielsen og Bo Juul Nielsen deltog ikke i behandlingen af punktet

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Bilag:

210. Vedtagelse af revideret styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2017-015656
Sagsbehandler: Nana Rask Guldfeldt

Præsentation:

I forbindelse med revidering af styrelsesvedtægt for Daginstitutioner i Middelfart Kommune, er styrelesvedtægten for Dagtilbud ligeldes gennemgået og revideret.

Forvaltningen foreslår:

At den revideret styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Middelfart Kommune vedtages i sin helhed og uden rettelser, da de indkomne høringssvar ikke giver anledning hertil.

Sagsbeskrivelse:

Styrelesvedtægten for Dagtilbud i Middelfart Kommune er revideret:
  • så det i §2, Bestyrelsens sammensætning, fremgår tydeligt, hvordan bestyrelserne i daginstitutioner og børneuniverser er sammensat.
  • I §10, Dialog med politikerne, er teksten ændret således, at der ikke længere er fastlagt et bestemt antal møder, men at der kan afholdes møder, når det er formålstjenesteligt.
  • Derudover er layoutet og opsætningen i vedtægten ændret, men uden at det har indholdsmæssige konsekvenser.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Den revideret styrelsesvedtægt har været i høring hos:

  • Daginstitutionsbestyrelser og MED-udvalg
  • Forvaltnings-MED i Børn-, Unge- Fritidsforvaltningen

Høringsperioden løb fra den 18. august til den 1. september 2017.
Forvaltningen har modtaget 4 høringssvar.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 3. oktober 2017
Økonomiudvalget den 30. oktober 2017
Byrådet den 6. november 2017

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Bilag:

LUKKEDE SAGER