Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Børn- Kultur og Fritidsudvalget møde den 12. juni 2017

Møde:
Børn- Kultur og Fritidsudvalget
Mødetid:
12. juni 2017 kl. 15:30
Tilstede:
Jonathan Roed Kirkedal
Kim Lund
Peter Storm
Christian Martins Kromann
Lars Vigsø
Fraværende:

ÅBNE SAGER

197. 2. budgetopfølgning for BKF-udvalgets område
Sagsnr.: 2017-009405
Sagsbehandler: Anne Nærø

Præsentation:

Børn, Unge og Fritidsforvaltningen har udarbejdet 2. budgetopfølgning pr. 30. april 2017 på BKF-udvalgets område.

Forvaltningen foreslår:

At BKF-udvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Ved 2. budgetopfølgning er det forvaltningens forventning, at driften vil vise et samlet merforbrug på 0,8 mio. kr, i forhold til det korrigerede budget (uden over/underskud). På anlægsområdet forventes et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr.

Økonomi:

Hovedforklaringerne på afvigelserne på driften i forhold til det korrigerede budget uden over/underskud er følgende:
  • At der på Kultur og Fritidsområdet forventes et samlet merforbrug på 0,3 mio. kr. På den centrale budgetramme forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr. Merforbruget er en følge af, at der anvendes 0,9 mio. kr. af det opsparede overskud til at finansiere anlægsinvesteringerne i en kunstgræsbane i Båring, samt et dykkerhus. Merforbruget inddækkes delvist fra mindreudgifter til stadions og idrætsanlæg, samt mindreudgifter til lokaletilskud. Decentralt afvikler Biblioteket 0,4 mio. kr. af det opsparede underskud fra tidligere år.
  • At der på familie- og forebyggelsesområdet forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Underliggende forventes anbringelsesudgifterne at ligge 0,9 mio. kr. under budget, mens udgifterne til merudgiftsydelse tillige forventes at ligge 0,1 mio. kr. under budget. Opprioriteringen af den familierettede forebyggelsesindsats i Familie- og Ungehuset betyder, at forebyggelsesområdet samlet set forventes at realisere et merforbrug på 0,5 mio. kr. i 2017. På sundhedsområdet forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. Sundhedstjenesten ventes at få et merforbrug, mens budgettet ventes at balancere for tandplejen.
  • At dagtilbudsområdet under et forventes at realisere et merforbrug¨på 0,8 mio. kr. Merforbruget har primært baggrund i øgede udgifter til søskendetilskud, samt øgede udgifter til økonomiske fripladser.

Det korrigerede budget til anlæg udgør 2,0 mio. kr. ekskl. over/underskud fra tidligere år.

Afvigelser på anlæg i forhold til det det korrigerede budget uden over/underskud er følgende:

  • At "Energirenovering Kastanieborgen" ventes afsluttet med et merforbrug på 0,4 mio. kr. Overskridelsen skyldes blandt andet ekstra projekteringsudgifter samt ekstraudgifter grundet bygningens almene stand.
  • At "Renovering af Solsikken - Naturhaven" ventes afsluttet med et merforbrug på 0,1 mio. kr.

Høring:

BKF-udvalget den 6. juni 2017.
Ingen videre behandling da budgetopfølgningen indgår som en del af kommunens samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Bilag:

198. Orientering om resultaterne af projekt Familieorienteret alkoholbehandlig og tidlig opsporing
Sagsnr.: 2014-007256
Sagsbehandler: Lis Huge

Præsentation:

Middelfart har sammen med Fredericia og Billund kommuner gennemført et projekt om familieorienteret alkoholbehandling og tidlig opsporing. Projektet er nu afsluttet og resultaterne er indarbejdet i daglig drift.

Forvaltningen foreslår:

- at orienteringen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Overforbrug af alkohol er et stort sundhedsproblem i Danmark, og specielt i familier med børn ses mange skadelige virkninger hos børnene udover skader på de voksne, som drikker.
Middelfart kommune har derfor sammen med Fredericia og Billund kommuner gennemført et toårigt årigt projekt, hvor Sundhedsstyrelsens model er blevet forankret i de tre kommuner.

Det betyder, at der er gennemført
- uddannelse af medarbejdere i Børn og familieafdelingen og på Rusmiddelcentret i en samarbejdsmodel, som har ført til en fælles tilgang og samarbejde omkring familier med alkoholproblemer
- etablering af et rejsehold, som yder åben rådgivning, som et samarbejde mellem Rusmiddelcentret og Sundhedsplejen,
- undervisning i tidlig opsporing af alkoholproblemer til medarbejdere i Jobcentret, på småbørnsområdet og fremover også i SFO'erne, undervisningen er forankret i sundhedsafdelingen.

Økonomi:

Projektet har finansieret uddannelse og udvikling af tilbuddene, men de fremadrettede tilbud er finansieret via omlægning af allerede bevilligede midler.

Høring:

Ingen høring.

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Bilag:

199. Revidering af styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2017-009264
Sagsbehandler: Nana Rask Guldfeldt

Præsentation:

I forbindelse med revidering af styrelsesvedtægt for Daginstitutioner i Middelfart Kommune, er styrelesvedtægten for Dagtilbud ligeldes gennemgået og revideret.

Forvaltningen foreslår:

  • At den reviderede Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Middelfart Kommune sendes i høring hos berørte daginstitutionsbestyrelser, MED-udvalg samt i forvaltningens MED-udvalg.

Sagsbeskrivelse:

Styrelesvedtægten for Dagtilbud i Middelfart Kommune er revideret:
  • så det i §2, Bestyrelsens sammensætning, fremgår tydeligt, hvordan bestyrelserne i daginstitutioner og børneuniverser er sammensat.
  • I §10, Dialog med politikerne, er teksten ændret således, at der ikke længere er fastlagt et bestemt antal møder, men at der kan afholdes møder, når det er formålstjenesteligt.
  • Derudover er layoutet og opsætningen i vedtægten ændret, men uden at det har indholdsmæssige konsekvenser.

Økonomi:

Høring:

Indstillingen sendes i høring i:
  • Daginstitutionsbestyrelser og MED-udvalg
  • Forvaltnings-MED i Børn-, Unge- Fritidsforvaltningen

Høringsperioden løber fra den 18. august 2017 til og med den 1. september 2017.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 12. juni 2017
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 3. oktober 2017
Økonomiudvalget den 30. oktober 2017
Byrådet den 6. november 2017


Beslutning:
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 12. juni 2017: Godkendt som indstillet.

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Bilag:

200. Orientering om evaluering af fælles teknisk service 1. halvår 2017
Sagsnr.: 2017-006355
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

Som følge af etablering af fælles teknisk service for dagtilbud og skoler, skulle ordningen evalueres tidligt i forløbet, mhp. at foretage evt. hensigtmæssige justeringer.

Medarbejdere i teknisk service samt daginstitutions- og skoledere har evalueret ordningen og denne er resultatet heraf.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

I juni 2015 blev det af Byrådet besluttet, at der skulle etableres tre teknisk servicecentre som skulle servicere skoler og dagtilbudsområdet. Der blev igangsat pilotprojekter for at erfaringsopsamle samt undersøge, hvad der har været af lignende modeller i andre kommuner. På baggrund af dette udarbejdede styregruppen og forvaltning en model for fælles teknisk service på dagtilbuds- og skoleområdet.

Den nye organisering trådte i kraft 1. januar 2017 og har således været i gang i 5 måneder. Ift. processen omkring den nye organisering, blev det aftalt der skulle indlægges en evaluering forholdsvis tidligt i forløbet.

Grunden herfor er, at evalueringen skal give nogle pejlemærker og tendenser ift. organisering, opgaveløsning, normering osv. Dette ville give et billede af, om organiseringen er på rette vej og om der er behov eventuelle justeringer.

Både ledere og teknisk servicemedarbejdere modtager dette meget korte spørgeskema og omhandler i denne omgang kun selve opgaveløsningen, samarbejde mv. ift. den nye organisering. Efter sommerferien vil der blive foretaget en medarbejdertrivselsundersøgelse, derfor er trivsel ikke en del af denne undersøgelse.

Undersøgelsens resultater:

På trods af, at evalueringen foretages meget tidligt i forløbet, og organiseringen stadig er i sin indkøringsfase, har tilbagemeldingerne været positive.
Teknisk servicemedarbejdere oplever stadig, at de har indflydelse på og kan prioritere i de opgaver der skal udføres. 87% af medarbejder oplever god dialog mellem dem og lederne på deres institutioner/skoler og 70% oplever også, at der er god dialog mellem de decentrale ledere og teknisk servicechef omkring tid og organisering.

De decentrale ledere har en generel opfattelse af at kunne prioritere i opgaver der skal udføres. Både daginstitutions- og skoleledere oplever god dialog (90-100%) med de servicemedarbejdere der er tilknyttet deres institutioner og der opleves også en god kvalitet i opgaveløsningen. 

Enkelte steder viser evalueringen mindre uafklarheder eller andre steder, som kunne give anledning til yderligere spørgsmå. Disse områder tager teknisk servicechef fat i, for at afdække yderligere.

Evalueringen viser derudover, at der kan være behov nogle justeringer omkring fordeling af mellem institutioner og skoler. Den nye organisering har dog fungeret i så forholdsvis kort tid, at styregruppen har besluttet, at lade den nuværende fordeling kører videre over sommerren og først tage endelig stilling til eventuelle justeringer efter næste evaluering i efteråret 2017.  

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 6. juni 2017
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 12. juni 2017.


Beslutning:

Skoleudvalget den 6. juni 2017: Godkendt som indstillet.

Beslutning:

Godkendt som indstillet

LUKKEDE SAGER