Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Social- og Sundhedsudvalget møde den 9. november 2016

Møde:
Social- og Sundhedsudvalget
Mødetid:
9. november 2016 kl. 16:00
Tilstede:
Kaj Johansen
John Kruse
Nicoline Damkjær
Kim Lund
Ove Andersen
Christian Martins Kromann
Paw Nielsen
Fraværende:

ÅBNE SAGER

58. Status på Caféen
Sagsnr.: 2016-000338
Sagsbehandler: Vivi Byrnel

Præsentation:

Status på Café'en. Orientering ved Flemming Hasforth Korshøj.

Forvaltningen foreslår:

  • At orientering tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Status på Café'en, nu den har eksisteret ½ år. Orientering ved Flemming Hasforth Korshøj.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Beslutning:

Flemming Korshøj orienterede om tilbuddet i cafeen, der er kommet fint fra start. Cafeen fungerer som et fleksibelt tilbud, der er blevet taget godt imod af brugerne. Huset bruges også til aktiviteter drevet af frivillige.

Orienteringen blev taget til efterretning.
59. Revisitering af lægekørsel
Sagsnr.: 2016-021583
Sagsbehandler: Tina Karstensen

Præsentation:

I forbindelse med Kørselskontorets opstart pr. 1. september 2016, er en af de første opgaver, som kontoret skal i gang med, udbud af lægekørsel i Middelfart Kommune. Den nuværende kontrakt, som har været udbudt af FynBus, udløber med udgangen af februar 2017. I den forbindelse er der planlagt en revisitering af alle borgere, som i dag har bevilling på lægekørsel.

Forvaltningen foreslår:

  • At revisitering og nyt ansøgningsskema til lægekørsel godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Kommune har den 1. september 2016 fået et nyt kørselskontor, som blandt andet skal løse opgaver i forbindelse med visiteret kørsel til borgerne, koordinering af den kollektive trafik samt stå for driften af de køretøjer som benyttes af de ansatte i det daglige arbejde.

En af de første opgaver som kørselskontoret er gået i gang med, er den lægekørsel som kommunen tilbyder. Den nuværende kontrakt på lægekørsel udløber med udgangen af februar 2017, og har tidligere været udbudt og administreret af FynBus. Det er besluttet at Middelfart Kommune selv fremover skal stå for ordningen, så derfor skal der ske et udbud i de kommende måneder.

I dag ringer borgeren ind til kørselskontoret, for at blive visiteret til lægekørsel. Denne proces ønskes ændret, så der fremover ansøges via en blanket. Det kan enten ske elektronisk eller ved at fremsende/aflevere blanketten. Den nye blanket vil være udbygget med yderligere oplysninger, som skal være med til at gøre sagsbehandlingen mere effektiv samt sikre, at borgeren får givet alle relevante oplysninger.  

Kørselskontoret ønsker i forbindelse med udbuddet, at foretage en revisitering af de borgere, som i dag er tilknyttet lægekørselsordningen. Dette sker for at sikre, at alle fremover er visiteret ud fra det samme grundlag, og at alle stadig opfylder kriterierne for at få lægekørsel.

Revisiteringen vil ske ved, at der udsendes en ansøgningsblanket til alle der har bevilling på lægekørsel i dag, på nær de borgere der har bopæl på et plejecenter. Her vurderes det ikke at være relevant at foretage en revisitering, da mobiliteten for disse borgere vurderes at være begrænset. Ligeledes vurderer Kørselskontoret på, om det er relevant at revisitere borgere, der i dag både har SBH-kørsel og lægekørsel.

Kørselskontoret har inden udsendelse af høring af revisitering og ny ansøgningsblanket til lægekørsel, holdt møde med formændene for Handicapråd og Ældreråd mandag d. 24. oktober 2016. På mødet blev proces for revisitering samt blanket drøftet, og det blev på mødet aftaltt, at høringsmateriale skulle fremsendes samme dag, med høringsfrist mandag d. 7. november 2016.

Høringssvar vil blive udleveret på Social- og sundhedsudvalgets møde.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Der er foretaget høring i Handicapråd og Ældreråd. Der er høringsfrist mandag d. 7. november 2016.

Beslutning:

Skemaet tilrettes med de kommentarer, der fremgår af Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar. Dog fastholdes formuleringen om "tro og love".

Udvalget ønsker, at der om fornødent er mulighed for at få hjælp til at udfylde skemaet.


Bilag:

60. Mødedatoer for Social- og Sundhedsudvalget i 2017
Sagsnr.: 2014-007305
Sagsbehandler: Maja Maria Føns

Præsentation:

Orientering om mødedatoer for Social- og Sundhedsudvalget i 2017.

Forvaltningen foreslår:

  • At orientering tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Kalender for mødedatoer i 2017 i Social- og Sundhedsudvalget til orientering. Kalenderen for 2017 er godkendt.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring.

Beslutning:

Mødet i januar falder sammen med nytårskuren og starter derfor kl. 15.00.

Når der er datosammenfald med Miljø- og Energiudvalget starter møderne kl. 16.30.

Øvrige datoer starter møderne kl. 16.00.

Bilag:

2014-007305-3kalender 2017.doc
61. Budgetopfølgning pr. 30. september 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område
Sagsnr.: 2016-004129
Sagsbehandler: Lasse Roslind

Præsentation:

Socialforvaltningen har udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. september 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område.

Forvaltningen foreslår:

  • At Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning

Sagsbeskrivelse:

På Social- og Sundhedsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 4,379 mio. kr. på driften og et mindreforbrug på 0,925 mio. kr. vedrørende anlæg.
 
Mindreforbruget på driften skyldes primært en engangsindtægt på 5,7 mio. kr. vedr. den aktivitetsbestemte medfinansiering. Engangsindtægter indgår ikke i opgørelse af kommunens serviceudgifter. Når der korrigeres for den aktivitetsbestemte medfinansiering er der et samlet merforbrug på 1,321 mio. kr. Resultatet er forbedret i forhold til halvårsregnskabet.
Der søges ikke ved denne budgetopfølgning bevilling til merudgifterne på driften.

Afvigelserne fremkommer således:

• Temaområdet Sundhed viser et forventet mindreforbrug på 5,700 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en efterregulering af den aktivitetsbestemte medfinansiering for regnskabsåret 2015 på 5,700 mio. kr.

• Temaområdet Senior og Velfærd viser et forventet mindreforbrug på 4,050 mio. kr. Mindreforbruget ligger på flere områder. Som følge af merforbruget på Voksen og Borger blev der tidligt på året iværksat en økonomisk opbremsning på alle Senior og Velfærds områder. Derudover forventes der et mindreforbrug på Social- og sundhedsuddannelserne på 1,650 mio. kr. som følge af at et lavere antal elever har søgt uddannelsen i år.

• Temaområdet Voksen og Borger viser et forventet merforbrug på ca. 5,371 mio. kr. Hertil kommer eventuel uventet tilgang af sager i løbet af året. Det er stort set uændret i forhold til sidste budgetopfølgning, hvor der var en forventning om et merforbrug på ca. 5,290 mio. kr. Merforbruget vedrører fortsat primært delområdet Myndighed Handicap og psykiatri. Der arbejdes efter en handlingsplan, som skal skabe balance på området, men effekter af handlingsplanen er indtil nu blevet udlignet af stigende udgifter i eksisterende sager. Afvigelsen er beskrevet yderligere under afsnittet Voksen og Borger.

• På Anlæg er der et forventet mindreforbrug på 0,925 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at sidste etape af renoveringen af fællesarealer på plejecentrene på Gelsted Plejecenter udskydes til efter udarbejdelsen af en masterplan for hele boligområdet. Derudover er det nødvendigt at udskyde flisebelægning og stisystem ved Brenderup Dagcenter

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget d. 9. november 2016

Beslutning:

Taget til efterretning.

Bilag:

62. Temadrøftelse om Middelfart som demensvenlig kommune
Sagsnr.: 2016-017943
Sagsbehandler: Lene Laasby Ladefoged

Præsentation:

Der er i budgetforliget afsat midler til at gøre Middelfart til en mere demensvenlig kommune. På den baggrund lægges op til en drøftelse af udvalgets forventninger og ønsker til denne proces.

Forvaltningen foreslår:

  • At sagen drøftes

Sagsbeskrivelse:

Som led i budgetforliget er der afsat 500.000 kr. årligt til Middelfart som demensvenlig kommune.
Der er i samarbejde med Ældrerådet sat gang i en inddragende proces for at afklare, hvilke indsatser der med fordel kan sættes i gang for at gøre Middelfart mere demensvenlig.

Sundheds- og ældreministeriet har for nylig sendt den nationale handlingsplan for demens i høring. I den forbindelse er det udmeldt, at satspuljepartierne har afsat 470 mio. kr. over en fireårig periode til at understøtte indsatser i den nationale handlingsplan for demens. For Middelfart Kommune svarer det til ca. 3 mio. kr., hvis midlerne fordeles efter befolkningstal.

Alzheimerforeningen har offentliggjort sit høringssvar til regeringens handlingsplan. Heraf fremgår bl.a. et ønske om at forpligte kommuner, der vil være demensvenlige, til en række krav.
Det kunne fx være krav om,
  • at kommunerne skal vedtage en demenspolitik,
  • at demenspolitikken skal indeholde forslag til, hvordan demenspatienter og pårørende inddrages i beslutningerne,
  • at demenspolitikken skal indeholde en plan for, hvordan personalets relevante sundheds‐ og socialfaglige kompetencer og viden om demens forbedres,
  • at demenspolitikken skal indeholde forslag til, hvordan kommunen vil sikre trygge og sammenhængende forløb for demenspatienter og pårørende fx ved fast tilknyttede demenskoordinatorer/konsulenter,
  • at demenspolitikken skal indeholde forslag til, hvordan civilsamfundet inddrages, og hvordan fordomme og tabuer om demens nedbrydes
  • at den kommunale demenspolitik på samme måde som i den nationale demenshandlingsplan skal indeholde konkrete målsætninger for den kommunale indsats på demensområdet

Disse elementer kunne være relevante at drøfte i en Middelfart-sammenhæng, bl.a. med henblik på prioritering af indsatserne. Med udgangspunkt heri og med afsæt i udvalgets erfaringer fra besøget i De Hogeweyk inviteres til en drøftelse af, hvad der især er vigtigt, når vi arbejder med Middelfart som demensvenlig kommune. 

Udvalgets pointer vil sætte en ramme for konkretiseringen af det videre arbejde.
 

Økonomi:

Der er afsat 500.000 kr. årligt til indsatserne. Det er endnu uklart, hvordan satspuljemidlerne vil blive fordelt.

Høring:

Ældrerådet er løbende involveret i processen.

Beslutning:

Udvalget ønsker et overblik over fakta på demensområdet i Middelfart, både ift. eksisterende tilbud og ift. antallet af borgere med demens.

Udvalget understreger vigtigheden af at uddanne medarbejderne i demens.

Det er vigtigt at involvere Ældrerådet i processen.
Demens er ikke kun et kommunalt ansvar, og derfor er det væsentligt at involvere lokalområderne undervejs.





LUKKEDE SAGER

63. Orientering