Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Social- og Sundhedsudvalget møde den 8. juni 2016

Møde:
Social- og Sundhedsudvalget
Mødetid:
8. juni 2016 kl. 16:30
Tilstede:
Christian Martins Kromann
Kim Lund
John Kruse
Kaj Johansen
Ove Andersen
Nicoline Damkjær
Fraværende:
Paw Nielsen

ÅBNE SAGER

32. Status på Projekt Dit Akuttilbud
Sagsnr.: 2016-015911
Sagsbehandler: Helle Mikkelsen

Præsentation:

Status på Projekt Dit Akuttilbud - et samarbejde med Fredericia Kommune.

Forvaltningen foreslår:

  • At orienteringen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Dit Akuttilbud er et 3-årigt projekt, som er satspuljefinansieret. Der er tale om et samarbejde mellem Fredericia Kommune og Middelfart Kommune.

Dit Akuttilbud henvender sig til alle borgere over 18 år, som bor i
Fredericia og Middelfart Kommune og som oplever en akut psykisk krise i tilværelsen. Tilbuddet kræver hverken lægehenvisning, visitation eller en diagnose.

Tilbuddet er også for pårørende til borgere i akut psykisk krise.

Dit Akuttilbud er et døgnåbent tilbud 365 dage om året. Tilbuddet er å
bent for både telefonsamtaler og personlig henvendelse.

Projektleder Rachel Møller og vil på
mødet give en status på projektet.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Beslutning:

Taget til efterretning.

Fraværende: Paw Nielsen

Bilag:

2016-015911-1Status 2015
33. Statistik over klager til Ankestyrelsen over Middelfart Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet
Sagsnr.: 2016-009016
Sagsbehandler: Sophie Westergaard

Præsentation:

Ankestyrelsen har offentliggjort ankestatistik 2015 for Middelfart Kommune. På baggrund af denne orienteres om udviklingen af ankesager i 2014 og 2015. 

Forvaltningen foreslår:

  • At orienteringen tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Ankestyrelsen offentliggører hvert år statistik over antallet af afgørelser på social og beskæftigelsesområdet.  Der er udarbejdet en beskrivelse af udviklingen af klagesager fra 2014 til 2015 på baggrund af statistikken.

Ankestyrelsen kan ændre, ophæve eller hjemvise en sag til kommunen, hvis afgørelsen ikke er korrekt eller tilstrækkelig oplyst. Dette opgøres i en omgørelsesprocent.
Statistikken viser at Middelfart Kommunes omgørelsesprocent, på langt de fleste lovområder, ligger under landsgennemsnittet.

Økonomi:

Ingen

Høring:

Ingen da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Børn, Kultur og Fritidsudvalget 7.6.2016
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 8.6.2016
Social- og Sundhedsudvalget 8.6.2016
Økonomiudvalget 13.6.2016
Byrådet 20.6.2016

Beslutning:

Taget til efterretning.

Fraværende: Paw Nielsen

Bilag:

34. Budgetopfølgning pr. 30. april 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område
Sagsnr.: 2016-004129
Sagsbehandler: Lasse Roslind

Præsentation:

Socialforvaltningen har udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. april 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område.

Forvaltningen foreslår:

  • At Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning

Sagsbeskrivelse:

På Social- og Sundhedsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 0,275 mio. kr. på driften og et mindreforbrug på 0,066 mio. kr. vedrørende anlæg.

Afvigelserne fremkommer således:

  • Temaområdet Sundhed viser et forventet mindreforbrug på 5,025 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en efterregulering af den aktivitetsbestemte medfinansiering for regnskabsåret 2015 på 5,700 mio. kr. Modsat er der et merforbrug på sygeplejen som følge af indførelsen af det fælles medicinkort. 
  • Temaområdet Senior og Velfærd viser et forventet mindreforbrug på 1,450 mio. kr. Mindreforbruget ligger på flere områder. Som følge af merforbruget på temaområdet Voksen og Borger er der iværksat en økonomisk opbremsning på Senior og Velfærds området. Det sammen med at handleplanen for plejecentrenes økonomi virker allerede nu betyder, at der forventes et mindreforbrug på Senior og Velfærd.
  • Temaområdet Voksen og Borger viser et forventet merforbrug på ca. 6,2 mio. kr. Hertil kommer eventuel uventet tilgang af sager i løbet af året. Det er en forværring i forhold til sidste budgetopfølgning, hvor der var en forventning om et merforbrug på ca. 4,8 mio. kr. Merforbruget vedrører primært delområdet Myndighed Handicap og psykiatri. Der er igangsat en handlingsplan, som skal skabe balance på området i løbet af 2016, men effekter af handlingsplanen er indtil nu blevet udlignet af stigende udgifter i eksisterende sager samt udgifter til et mindre antal nye sager.
  • På Anlæg er der et forventet mindreforbrug på 0,066 mio. kr.

Ved denne budgetopfølgning udviser temaområdet Voksen og Borger, som nævnt herover, et forventet merforbrug på ca. 6,2 mio. kr. Der er som nævnt igangsat en handlingsplan, og herudover er områdets decentrale enheder er blevet bedt om at lave en økonomisk opbremsning og forsøge at lave mindreforbrug, for derved at bidrage til at reducere områdets samlede merforbrug. Eventuelle overskud fra tidligere år bør ikke anvendes i 2016.

Der forventes inden sommerferien fremlagt yderligere tiltag, som supplement til den eksisterende handlingsplan. Tiltagene skal medvirke til at rette områdets økonomi op. Forvaltningen vurderer alle områder indenfor handicap og psykiatri, i forbindelse med udarbejdelse og iværksættelse af tiltag.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget 8. juni 2016

Beslutning:

Taget til efterretning.

Fraværende: Paw Nielsen

Bilag:

35. Opfølgning på studietur til Holland
Sagsnr.: 2015-012111
Sagsbehandler: Ole Qvortrup Larsen

Præsentation:

Der er udarbejdet en rapport fra Social- og sundhedsudvalgets studietur til Amsterdam som forelægges med henblik på eventuelle konkrete aftaler om opfølgning.

Forvaltningen foreslår:

  • At rapporten drøftes og eventuelle opfølgende handlinger aftales

Sagsbeskrivelse:

Fem af Social- og sundhedsudvalget medlemmer deltog den 25.-27. maj 2016 i en studietur til Amsterdam sammen med ledelsesrepræsentanter fra Social- og sundhedsforvaltningen og med Fredericia Kommunes Social- og omsorgsudvalg samt ledelsesrepræsentanter fra Velfærdsforvaltningen der.

Der er udarbejdet en rapport på baggrund af studieturen, der rummede tre besøg hos hollandske organisationer og en byvandring med en tidligere hjemløs.

Rapporten drøftes med henblik på aftaler om, hvorvidt og i givet fald hvordan der skal følges konkret op på studieturen.

Økonomi:

Der udarbejdes et særskilt regnskab for studieturen sammen med Fredericia Kommune. Udgifterne til turen deles mellem de to kommmuner efter antallet af deltagere fra hver kommune.

Høring:

Ingen, da forvaltningen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Udvalget ser gerne, at der arbejdes med at skabe mere liv på plejecentrene (som måske bør kaldes noget andet). Det handler både om aktiviteter og faciliteter, både indendørs og udendørs. Det handler om at se stedet som et hjem, med alt hvad det indebærer for beboerne og for medarbejdernes tilgang. Det er også vigtigt at arbejde med at gøre plejecentrene til en del af byen.

I forhold til arbejdet med fremtidens plejehjem vil det være rigtig fint med en inspirationsdag, hvor også bl.a. Ældrerådet deltager.

Fraværende: Paw Nielsen

Bilag:

LUKKEDE SAGER

36. Orientering