Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Skoleudvalget møde den 9. august 2016

Møde:
Skoleudvalget
Mødetid:
9. august 2016 kl. 15:45
Tilstede:
Jonathan Roed Kirkedal
Mikkel Dragmose-Hansen
Johannes Lundsfryd Jensen
Anton C. Petersen
Regitze Tilma
Nicoline Damkjær
Paw Nielsen
Fraværende:

Lukkede sager

Ingen sager

ÅBNE SAGER

134. Skoleanlæg - revideret plan 2016
Sagsnr.: 2016-017858
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

I forbindelse med igangværende bygningsopdatering af kommunens skoler har der været foretaget en midtvejsrevidering af anlægsplanen på skoleområdet. Tidligere var ikke alle skolers behov afdækket. Det er de nu og derfor foreligges en revideret anlægsplan, som forvaltningen indstiller til høring og efterfølgende godkendelse.

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget sender den reviderede skoleanlægsplan i høring efter 2. behandling i Skoleudvalget med forventning om en beslutningsproces ifm. budgetforhandling for 2017. Det betyder, at den reviderede anlægsplan vil blive indarbejdet i budgetlægningen for 2017.
  • At høringsperioden løber fra 16. august 2016 til 2. september 2016 kl. 12.00.

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Kommune arbejder for en folkeskole med fokus på faglighed, læring, udvikling og trivsel. Værdier, der er afgørende for at elever gennemfører en ungdomsuddannelse og ruster dem til aktiv deltagelse i samfundet. Dette opnås ikke kun ved dygtige og engagerede medarbejdere, men også ved at se på og nytænke skolens indretning og funktioner, for derved at give både elever og medarbejdere optimale læringsrum. 

Lokaler og læremidler skal stimulere og udfordre det faglige, pædagogiske og sociale læringsmiljø og læringsfællesskaber. Skolerne udvikler og støtter elevernes sociale og relationelle kompetencer, således at alle elevers trivsel sikres og styrkes.

Middelfart Kommunes vision og politiske mål er fokuspunkter for indsatsen omkring skolerenoveringsplanen. Både børne- og ungefællesskaber, 'Danmarks Grønne Vækstkommune' og 'Et godt sted at bo og leve' danner rammerne for renoveringen således at:
  • Skolerne fremstår som som velholdte og moderne læringsmiljøer, der opfylder tidens krav til undervisning.
  • Det faglige niveau i folkeskolen forbedres gennem understøttelse af læringsmiljøerne.
  • Lokaler og lærermidler stimulerer og udfordrer det faglige, pædagogiske og sociale læringsmiljø og læringsfællesskaber.
  • Det fysiske arbejdsmiljø er inspirerende og tidssvarende for elever og medarbejdere bl.a. ved etablering af inde- og udemiljøer til kreative undervisningstiltag og rekreative aktiviteter.
  • Der etableres sammenhæng og relevans mellem skolernes undervisningstiltag og Middelfart Kommunes målsætning på energiområdet og som grøn vækst kommune.

Formålet med renoveringsplanen er således at få en skolebygningsmasse, der understøtter Middelfart Kommunes ønske om et skoleområde, der bygger på stabilitet og inovation, og samtidig tager højde for bedst mulig brug af ressourcer, fremtidige elevprognoser og kapacitetstilpasning.

Anlægsplanen løber fra 2014-2022 og der er afsat 24,5 mio. kr. til skoleanlæg samt 1,5 mio. kr. til digitale lærermidler, dvs. 26,0 mio. kr. i alt. Når Skrillingeskolen og Ungdomsskolens behov var fuldt afdækket, skulle den gældende plan revideres.

Skrillingeskolen og Ungdomsskolens behov er nu afdækket og revidering af planen viser, at der kan skabes rigtig gode resultater ift. visioner og målsætninger ved at ændre en lille del af den oprindelig plan.

Skoleafdelingens anlægsramme i den revideret plan nedsættes med 300.000 kr. som led i kommunens samlede prioritering på anlægsområdet.

I den reviderede anlægsplan på skoleområdet foreslås det, at der i perioden 2016-2019 programsættes anlægsarbejde på Skrillingeskolen. Anlægsarbejdet indebærer, at Skrillingeskolens aktiviteter på Skrillingeskolen og Bøgelundskolen samles på en adresse. Ud over, at der vil være en række faglige/undervisningsmæssige synergier ved at samle aktiverne på et sted, vil byggeriet indebære, at den allerede budgetlagte besparelse på kørslen til forlagt undervisning på Bøgelundskolen vil kunne realiseres. 

Anlægsarbejdet på Vestre Skole indebærer samtidig, at der på sigt skabes et samlet ungemiljø og fleksibilitet for ungdomsskoleelever, samtidig med at der reduceres i kommunaler m2 som led i effektiviseringsforslagene.

Vedhæftede bilag 1 viser gældende plan fra 2014 samt den reviderede anlægsplan fra juni 2016.

Ændringerne forlænger den oprindelig plan med 1 år og vil derfor betyde følgende for renoverinsgplanen af Middelfart Kommunens skoler:

  • Ejby Skole færdiggøres 1 år senere.
  • Vestre Skole opstartes 1 år senere, men anlægsperioden afkortes ligeledes med 1 år. Budgettet er reduceret som følge af faldende børnetal.
  • Ungdomsskolen flyttes til Vestre Skole.
  • Lillebæltskolen skubbes 1 år.
  • Østre Skole komprimeres. Starter 1 år senere, men afsluttes samme tid som oprindelig planlagt.
  • Fjelsted Harndrup Skole rykkes 1 år.
  • Skrillingeskolen er indarbejdet i den nye plan og har opstart i efteråret 2016. 

Økonomi:

Tallene angivet i ovenstående tabeller opgjort i 2016-priser, men pris- og lønfremskrives i forbindelse med budgetlægningen for 2017.

De bevillingsmæssige konsekvenser af godkendelsen af den revidere skolerenoveringsplan håndteres, for så vidt angår 2016, i en særskilt sagsfremstilling, mens den reviderede anlægsplan samtidig indarbejdes i budgetlægningen for perioden 2017-2020.


 

Høring:

Høring:
Skoleudvalget sender forslaget til høring, efter endt 2. behandling i:
  • Skolebestyrelser
  • Skolernes MED-udvalg 

Høringsperioden løber fra 16. august til og med 2. september kl. 12.00.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 9. august 2016 (1. behandling).
Skoleudvalget den 15. august 2016 (2. behandling).
Økonomiudvalget den 12. september 2016 (1. behandling).
Byrådet den 19. september 2016 (1. behandling).
Økonomiudvalget den 3. oktober 2016 (2. behandling).
Byrådet den 10. oktober 2016 (2. behandling).

Beslutning:

Skoleudvalget sender anlægsplanen til 2. behandling.

Bilag:

LUKKEDE SAGER