Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Økonomiudvalget møde den 29. marts 2016

Møde:
Økonomiudvalget
Mødetid:
29. marts 2016 kl. 14:00
Tilstede:
Morten Weiss-Pedersen
Johannes Lundsfryd Jensen
John Kruse
Mikkel Dragmose-Hansen
Regitze Tilma
Steen Dahlstrøm
Niels Bebe
Fraværende:
Agnete Damkjær
Anni B. Tyrrestrup

ÅBNE SAGER

428. 1. budgetopfølgning 2016 pr. 29. februar
Sagsnr.: 2016-004168
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation:

Økonomiteamet og fagforvaltningerne har udarbejdet årets første budgetopfølgning.

Forvaltningen foreslår:

  • At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsbeskrivelse:

På økonomiudvalgsmødet vil der blive givet en orientering om resultatet af årets første budgetopfølgning udarbejdet pr. 29. februar 2016. Den endelige budgetopfølgning vil blive fremsendt til godkendelse på økonomiudvalgsmødet til april.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget d. 29. marts 2016

Beslutning:

Økonomiudvalget den 29. marts 2016
Godkendt.

Fraværende: Agnete Damkjær og Anni Tyrrestrup
429. Regnskab 2015
Sagsnr.: 2016-000972
Sagsbehandler: Thomas Foged

Præsentation:

Middelfart Kommunes regnskab 2015 foreligger nu til behandling.

Forvaltningen foreslår:

  • At Regnskabet for 2015 med tilhørende regnskabsberetning indstilles til godkendelse og overlevering til revisionen.
  • At afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr. indstilles til godkendelse.

Sagsbeskrivelse:

Det ordinære driftsresultat viser et overskud på 123,8 mio. kr., i forhold til et budgetteret overskud på 77,3 mio. kr. En del af differencen skyldes budgetværnet på 14 mio. kr., hvorefter regnskabsresultatet på den ordinære drift er 32,5 mio. kr. bedre end forventet.

Mindreforbruget er opstået på mange forskellige områder i kommunens regnskab. Det træder dog frem, at der på beskæftigelsestilskudsordningen er et mindreforbrug på ca. 25 mio. kr., hvoraf en del forventes at skulle tilbagebetales i 2016. Mindreforbruget på servicedriftsområdet er på 4,6 mio. kr. Servicevæksten kan således opgøres til en afvigelse på -0,3%.

Finansiering
Skatte og tilskudsområdet viser samlet set mindreindtægter på 4,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Dette skyldes midtvejsreguleringer af bloktilskuddet.

På rentesiden er der et mindreforbrug på 15,5 mio. kr. primært som følge af givtig kapitalforvaltning samt engangsindtægter i forbindelse med udlodning af egenkapital vedr. Tarco.

Skattefinansieret drift
Den skattefinansierede drift viser samlet set et mindreforbrug på 35,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Heri ligger også budgetværnet på 14 mio. kr.

Skattefinansieret anlæg
De skattefinansierede anlægsudgifter udgør 97,8 mio. kr. Det oprindelige budget forventede udgifter på 66,8 mio.kr.

Jordforsyning og støttet byggeri
Regnskabet for Jordforsyning og støttet byggeri udgør 16,0 mio. kr. mod et oprindeligt budget på -0,3 mio. kr.

Selvfinansieret område
Det selvfinansierede områdes regnskabsresultat viser et mindreforbrug på 0,6 mio. kr.

Kassebeholdning
Kassebeholdningen udgør 74,4 mio. kr. pr. 31. december 2015 mod 77,5 mio. kr. pr. 31. december 2014. Den gennemsnitlige daglige likviditet i kommunen har gennem 2015 været på 176,9 mio. kr., hvilket er en stigning på  31,7 mio. kr. siden ultimo 2014.

Gæld og egenkapital
Kommunens langfristede gæld udgjorde primo 2015  462,2 mio. kr. I 2015 er der optaget nye lån på samlet 40,8 mio. kr. vedr. rådhus og jordkøb. Gælden til realkreditinstitutter og lån til ældreboliger er nedbragt med afdrag på lånene på i alt 20,9 mio. kr. Gældsforpligtelsen ultimo 2015 er på 486,0 mio. kr. Egenkapitalen pr. 1. januar 2015 var på 2.102,0 mio. kr., mens egenkapitalen ved regnskabsafslutningen er steget med 80,5 mio. kr. – særlig grundet omlægning af tjenestemandspensionsordning. En fuldstændig oversigt over balancen opgjort efter de omkostningsbaserede principper fremgår af årsberetningen.

Over/underskud
På de områder som er decentraliserede, er ansvaret og kompetencen for økonomien flyttet til et lavere niveau indenfor organisationen.

Uforbrugte, decentraliserede midler for 2015 overføres for hvert område til 2016 .De samlede overførsler fra 2015 til 2016 vedrørende drift og anlæg er specificeret på særskilt sagsfremstilling.

Økonomi:

Beskrevet i sagsbeskrivelsen.

Høring:

Ingen høring.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget d. 29. marts 2016
Byrådet d. 4. april 2016

 

Beslutning:

Økonomiudvalget den 29. marts 2016
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Agnete Damkjær og Anni Tyrrestrup

Bilag:

430. Over-/underskud 2015
Sagsnr.: 2016-002560
Sagsbehandler: Vagn Hansen

Præsentation:

Forslag til overførsler fra regnskab 2015 til budget 2016 vedrørende:

  • Decentrale enheder (drift) - totalt 44,830 mio. kr.
  • Uforbrugte anlægsmidler - totalt 36,556 mio. kr.
  • Projekter - totalt 1,858 mio. kr.

Forvaltningen foreslår:

Driftsbevillinger i 2016 udvides med samlet 44,830 mio. kr. vedrørende skattefinansieret drift - fordelt:

  • At Økonomiudvalgets bevilling udvides med 29,211 mio. kr.
  • At Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets bevilling udvides med 19,215 mio. kr.
  • At Skoleudvalgets bevilling nedsættes med 10,217 mio. kr.
  • At Børn-, Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling udvides med 10,440 mio. kr.
  • At Social- og Sundhedsudvalgets bevilling nedsættes med 11,355 mio. kr.
  • At Teknisk udvalgs bevilling udvides med 7,853 mio.kr.
  • At Miljø- og Energiudvalgets bevilling nedsættes med 0,317 mio. kr.

Rådighedsbeløb (skattefinansieret) i 2016 udvides samlet med 63,587 mio. kr. vedrørende uforbrugte anlægsmidler - fordelt:

  • At Økonomiudvalgets bevilling udvides med 43,112 mio. kr.
  • At Skoleudvalgets bevilling udvides med 7,012 mio. kr.
  • At Børn-, Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling udvides med 2,304 mio. kr.
  • At Social- og Sundhedsudvalgets bevilling nedsættes med 0,066 mio. kr.
  • At Teknisk Udvalgs bevilling udvides med 6,782 mio. kr.
  • At Miljø- og Energiudvalgets bevilling udvides med 4,443 mio. kr.

Rådighedsbeløb (takstfinansieret) i 2016 nedsættes samlet med 27,031 mio. kr. vedr. uforbrugte anlægsmidler - fordelt:

  • At Teknisk Udvalgs bevilling vedr. indtægter i f.m. jordforsyning øges med -27,031 mio. kr.

Driftsbevillinger i 2016 udvides samlet med 1,858 mio. kr. vedr. projekter, hvortil vi har fået midler fra ministerier - fordelt:

  • At Økonomiudvalgets bevilling udvides med 1,170 mio.kr.
  • At Skoleudvalgets bevilling udvides med 0,128 mio. kr.
  • At Børn-, Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling udvides med 0,118 mio.kr.
  • At Social- og Sundhedsudvalgets bevilling udvides med 0,442 mio. kr.

Sagsbeskrivelse:

Decentraliseringsprincipperne for Middelfart Kommune siger følgende omkring over-/underskud:
"Det decentrale område kan:

  • Overføre en uforbrugt bevilling fra et regnskabsår til det efterfølgende.
  • Bruge af det efterfølgende års bevilling.
  • Der er ingen max. grænser for ovenstående.
  • Ved de årlige budgetopfølgninger og regnskabsafslutningen giver de decentrale områder en melding til Direktøren for området, hvis regnskabsresultatet forventes at resultere i et merforbrug på mere end 3% af årets bevilling."

Direktionen anbefaler at overskuddet på Dagtilbudsområdet nedsættes med 5,200 mio. kr. grundet faldende børnetal.
Overskud på beskæftigelsestilskuddet er nedsat med 26,908 mio.kr, svarende til det opsparede overskud, som ikke længere kan reguleres.
Underskud på Beredskabskommissionens områder er 0-stillet, idet Beredskabet nu indgår i Trekantområdets Brandvæsen og bevillingen flyttes til Økonomiudvalget.
Disse 3 reguleringer er indeholdt i ovenstående bevillingsændringer.

Vedr. anlægsprojekter:

  • Alle ikke frigivne rådighedsbeløb overføres til 2016 (indeholdt i ovenstående)
  • Restbeløb fra afsluttet anlægsprojekt, "Kommunal støtte LAG-projekter 2015", i alt 0,747 mio. kr. overføres til eksisterende anlægsprojekt "Kommunal støtte LAG-projekter 2016 ".
  • Restbeløb fra afsluttet anlægsprojekt "Udvikling af elevnernese digitale kompetencer" i alt 0,914 mio. kr. overføres til eksisterende anlægsprojekt ”Færdiggørelse Strib Skole”.
Fordeling af over/underskud på politikområder og de enkelte decentrale enheder fremgår af vedhæftede oversigt.
Projekter hvortil der er modtaget midler fra ministerier, er ikke indeholdt i selve over-/underskudsoverførslerne, men skal overføres særskilt

Økonomi:

Godkender Økonomiudvalg og Byråd de foreslåede bevillinger betyder det en samlet udvidelse af budget 2016 på 83,244 mio. kr. som af forskellige årsager ikke blev brugt i 2015.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 29. marts 2016
Byrådet den 4. april 2016

Beslutning:

Økonomiudvalget den 29. marts 2016
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Agnete Damkjær og Anni Tyrrestrup

Bilag:

431. Effektiviseringsforslag vedr. 2018 og 2019 til høring
Sagsnr.: 2015-002461
Sagsbehandler: Thomas Foged

Præsentation:

Byrådet vedtog d. 22.6.2015 effektiviseringer for 10 mio. kr. i 2016 stigende til 28 mio. kr. i 2019. Beslutningen var en del af et større mål om at indfri Byrådets målsætning om at effektivisere 10 mio. kr. årligt - altså stigende til 40 mio. kr. set over perioden 2016-2019. Der henstår på baggrund af beslutningen d. 22.6.2015 en opgave med at finde 7 mio. kr. i 2018 stigende til 12 mio. kr. i 2019 for at målsætningen er nået.

Forvaltningen foreslår:

  • At effektiviseringsforslagene sendes i høring

Sagsbeskrivelse:

Byrådet vedtog d. 22.6.2015 effektiviseringer for 10 mio. kr. i 2016 stigende til 28 mio. kr. i 2019. Beslutningen var en del af et større mål om at indfri Byrådets målsætning om at effektivisere 10 mio. kr. årligt - altså stigende til 40 mio. kr. set over perioden 2016-2019. Der henstår på baggrund af beslutningen d. 22.6.2015 en opgave med at finde 7 mio. kr. i 2018 stigende til 12 mio. kr. i 2019 for at målsætningen er nået.

I sagsfremstillingen d. 22. juni 2015 fremgik det at:

 

”Primo 2016 vil der blive fremlagt et effektiviseringskatalog for Byrådet, som vil komme med forslag til opfyldelse af det resterende effektiviseringsmål frem mod 2019.”

 

Det er med afsæt i denne beslutning, at administrationen har arbejdet videre med effektiviseringsforslag, og fremlægger forslag for 7,1 mio. kr. i 2018 stigende til 12,1 mio. kr. i 2019.

Sagen er blevet behandlet i de respektive fagudvalg, som alle har godkendt indstillingen om, at sagen sendes til høring af Byrådet d. 4. april 2016.

Økonomi:

Beskrevet i bilag.

Høring:

Sagen forventes at blive sendt i høring d. 4. april 2016. Høringsfasen løber til d. 18. april kl. 10.

Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 8. marts 2016
Børn- Kultur og Fritidsudvalget den 8. marts 2016
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget den 9. marts 2016
Social- og Sundhedsudvalget den 9. marts 2016
Miljø- og Energiudvalget den 9. marts 2016
Teknisk Udvalg den 15. marts 2016
Økonomiudvalget den 29. marts 2016
Byrådet den 4. april 2016

Beslutning:

Skoleudvalget den 8. marts 2016
Godkendt som indstillet.

Børn- Kultur og Fritidsudvalget den 8. marts 2016
Godkendt som indstillet.

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget den 9. marts 2016
Det indstilles, at forslagene sendes i høring.

Social- og Sundhedsudvalget den 9. marts 2016
Anbefales.
Paw Nielsen og Kim Lund deltog ikke i sagens behandling.

Miljø- og Energiudvalget den 9. marts 2016
Udvalget tog effektiviseringsforslagene til efterretning.

Paw Nielsen var fraværende.

Teknisk Udvalg den 15. marts 2016
Udvalget tilsluttede sig effektivitetsforslagene.

Økonomiudvalget den 29. marts 2016
Anbefales godkendt.

Fraværende: Agnete Damkjær og Anni Tyrrestrup

Bilag:

432. Godkendelse af tilskudskriterier, betingelser og procedure for medfinansieringspuljen til landdistriktsprojekter 2016
Sagsnr.: 2016-004204
Sagsbehandler: Sabine Christensen

Præsentation:

Byrådet skal tage stilling til tilskudskriterier, betingelser og procedure for medfinansieringspuljen til landdistriktsprojekter.

Forvaltningen foreslår:

  • at tilskudskriterier, betingelser og procedure godkendes
  • at der maks. uddeles 1.040.337 kr., der er afsat på anlægsbudgettet 2016.
  • at der reserveres 50.000 kr. af beløbet til mellemfinansiering af landdistriktsprojekter og LAG-projekter

Sagsbeskrivelse:

Medfinansieringspuljen har til formål at fremme og støtte projekter, der gavner landområderne i Middelfart Kommune.
Der er i alt 1.040.337 kr. til uddeling, som sætter sig sammen af de af byrådet afsætte midler på 750.000 kr. på budget 2016 samt ikke uddelte midler/tilbagefaldmidler fra tidligere år.

Der foreslås følgende BETINGELSER for uddeling af støtte
- Der kan gives støtte til projekter i landområderne, dvs. i områder uden for Middelfart by og Strib.
- Puljen kan søges af foreninger, lokaludvalg, klubber, organisationer og LAG MANK.
- Der gives maks. 50 % af de samlede projektomkostninger i støtte.
- Ansøgere skal på ansøgningstidspunktet allerede have tilvejebragt 20-50 % af de samlede projektomkostninger.

Der foreslås følgende TILSKUDSKRITERIER
Tilskuddet fordeles efter kriterier, der underbygger Middelfart Byrådets vision "Broerne begynder her" og uddeles til projekter i landområderne som
- fremmer sunde valgmuligheder, herunder cykling
- fremmer naturoplevelser, leg og idræt
- undersøtter udvikling af velfærd i landområderne
- understøtter den grønne omstilling og miljøforbedringer
- forbedrer landområdernes oplevelsesmuligheder for lokalbefolkningen og turister
- fremmer området som godt sted at bo og leve
- øger aktivitetstilbud for børn og unge eller fremmer deres deltagelse i foreningslivet
- fremmer integration af nye borgere/af nydanskere i lokalsamfundene

Der prioriteres de projekter, som opfylder flest kriterier og som derudover
- understøtter indsatsområderne fra de lokale udviklingsplaner
- har et bredt folkeligt fokus og kommer mange borgere til gode
- sker i samarbejde mellem flere parter

SÆRLIGE FORHOLD:
Det foreslås, at ansøgere også kan søge om tilskud på 5.000 kr. til gebyret for byggesagsbehandling.

Ansøgere til puljen kan som i de foregangne år få problemer med mellemfinansiering af ca. 50 % af projektomkostningerne, da de fleste fondsmidler først bliver udbetalt, når projekterne er afsluttet. Det foreslås derfor, at 50.000 kr. af de foreliggende midler reserveres til en særskilt pulje til mellemfinansiering, hvor ansøgerne kan få støtte til renteudgifterne til et banklån, hvis behovet opstår. Det indstilles, at midlerne til mellemfinansiering ikke kun kan søges af ansøgere til foreliggende pulje, men også af tilsagnsmodtagere til LAG-midler generelt. For LAG-projekter gælder dog, at der kun kan bevilliges mellemfinsiering af selve LAG-tilskuddet (dog ikke af andre projekttilskud). Det er hensigtsmæssigt, at ansøgerne først søger om disse midler, når behovet opstår og at de ikke er bundet af en ansøgningsfrist.

Foreslag til PROCEDURE
> Byrådet har kompetencen til uddeling af midlerne.
> Ansøgningfristen på medfinanseringspuljen bliver mandag, den 30. maj 2016. Ansøgninger behandles på Økonomiudvalgsmødet den 13. juni  2016 og på Byrådsmødet den 20. juni 2016.
> Byrådet giver begrundet skriftlig svar til ansøgerne umiddelbart efter byrådsmødet.
> Annoncering af puljen i medierne og på hjemmesiden sker, så snart kriterier, betingelser og procedure er godkendt. Alle lokaludvalg orienteres desuden via mail.
> Staben udarbejder ansøgningsmaterialet under hensynstagen til kriterierne, betingelserne og proceduren, og ansøgningsmaterialet gøres tilgængeligt på kommunes hjemmeside senest 6 uger før ansøgningsfristen.
> Ansøgerne oplyser det støttebeløb Middelfart Kommunes søges om samt andre støttebeløb, som ansøgeren har modtaget tilsagn om.
> Den kommunale støtte kommer til udbetaling, så snart ansøgeren kan dokumentere, at projektet er fuldfinansieriet og kan gennemføres.
> Ansøgerne dokumenterer afslutning af projeket ved at indsende et projektregnskab. Eventuelle ubrugte midler tilbagebetales.
> Der bliver ikke nogen ansøgningsfrist for mellemfinasieringsbeløbet på 50.000 kr. Uddeling af midlerne sker efter først-til-mølle-princippet og uddelingskomptencen ligger i Staben. Ansøgerne sender dokumentation for renteudgifter til banklånet inden udbetaling af tilskuddet.

Økonomi:

Der er i alt 1.040.337 kr. til uddeling, som sætter sig sammen på følgende måde:
  • 750.000 kr. - afsat af byrådet i budget 2016.
  • 260.902 kr. - ikke uddelte midler fra puljen i 2015. Byrådet besluttede på sit møde den 2.11.2015, at beløbet overføres til puljen for 2016.
  • 29.435 kr. - tilbagefaldsmidler fra puljen 2013.

990.337 kr. uddeles til MEDfinansiering af projekter i landdistrikter.
50.000 kr. reserves til MELLEMfinansiering af projekter i landdistriter eller LAG-projekter.

Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 29.3.2016
Byrådet den 4.4.2016

Beslutning:

Økonomiudvalget den 29. marts 2016
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Agnete Damkjær og Anni Tyrrestrup
433. Plan for alment boligbyggeri i Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2016-004157
Sagsbehandler: Julie Rousing

Præsentation:

Byrådet har besluttet, at der for budgetårene 2016-2019 afsættes et årligt beløb på kr. 3. mio til indskud i nyt alment boligbyggeri. 

Forvaltningen har udabejdet en plan for i hvilke projekter de afsatte midler skal indskydes.

Forvaltningen foreslår:

At Byrådet godkender, at de afsatte midler til grundkapital anvendes til følgende almene boligprojekter:  

År 2016: 20 familieboliger ved Skrillingevej, Skrillinge Øst, 5500 Middelfart.

År 2017: 20 familieboliger ved Teglværksgade, 5500 Middelfart

År 2018: 20 familieboliger ved Østergade 21, 5580 Nørre Aaby
 
År 2019: 40 familieboliger (2 etaper) ved Anlægsvej 4, 5592 Ejby

Sagsbeskrivelse:

Anskaffelsessummen til nybyggeri af almene boliger finansieres med 10 % kommunal grundkapital. Med de afsatte midler i budgettet for år 2016-2019 vil dette betyde en årlig byggeaktivitet på kr. 30 mio. Med det gældende rammebeløb for almene familieboliger svarer dette til, at der årligt kan bygges 20 familieboliger med et gennemsnitsareal på 85 m2.  

Forvaltningen har været i dialog med kommunens boligselskaber omkring behovet for nyt boligbyggeri i Middelfart Kommune.

Der er behov for opførelse af nye almene familieboliger i - og omkring Middelfart, Ejby og Nørre Aaby. Det er i disse områder, hvor udlejningssituationen er mest sikker, og hvor der i øvrigt er de bedste muligheder for bl.a. offentlig transport, indkøbsmuligheder og offentlige institutionstilbud. Det er ligeledes i samme områder, at boligselskaberne har fremtidige planer og ønsker om at opføre nye boliger. 
 
Forvaltningen foreslår på baggrund heraf, at Byrådet godkender, at de afsatte midler indskydes i henhold ovennævnte plan. 

Byrådet skal behandle og give endeligt tilsagn til de enkelte projekter på grundlag af skema A.

Økonomi:

Der er afsat kr. 3 mio til grundkapital i budgetårene 2016-2019.

Høring:

Ingen.

Handlingsplan:
Økonomiudvalget
d. 29/3-2016.
Byrådet d. 4/3-2016

Beslutning:

Økonomiudvalget den 29. marts 2016
Indstilles til godkendelse.

Provenu fra salg af grund i Skrillinge Øst samt merindtægter fra to-partsaftalen mellem KL og Regeringen til nye boliger anvendes til yderligere byggeri i form af ca. 20 boliger på hjørnet af Jernbanegade og Elmegade i Middelfart (BL) og ca. 20 boliger på Falstersvej eller centralt sted i Middelfart. Der indledes dialog med boligselskaberne om opførelse af en andel af de nye boliger som særligt billige boliger, jf. topartsaftalen.

Fraværende: Agnete Damkjær og Anni Tyrrestrup

434. Lokalplanlægning af Skrillinge Strand
Sagsnr.: 2014-001867
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Forslag om ophævelse af planforslag for Skrillinge Strand

Forvaltningen foreslår:

  • At forslag til lokalplan 159 og kommuneplantillæg nr. 12 ophæves. Beslutningen offentliggøres i 4 uger.

Sagsbeskrivelse:

Forslag til lokalplan 159 for Skrillinge Strand, samt tilhørende kommuneplantillæg 12, blev sendt i offentlig høring i perioden 22. december 2015 - 16. februar 2016. I offentlighedsfasen indkom 12 høringssvar. Erhvervsstyrelsen, som varetager de statslige interesser ift. lokalplanlægning, nedlagde veto mod planforslagene. Et planforslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en statslig myndighed har nedlagt veto. Vetoet er begrundet i kystnærhedszonen, byudvikling bør ske efter indefra og ud-princippet, altså de områder som er beliggende længst fra vandet bør udbygges først(for Middelfart By er det Toften før Skrillinge Strand). Endelig er nedlagt veto i forhold til de landskabelige interesser, som området er omfattet af.

Forvaltningen har den 9. marts 2016 afholdt møde med Erhvervsstyrelsen om muligheden for ændring af vetoet. Erhvervsstyrelsen fastholdt på mødet vetoet.

Der indstilles derfor til, at planforslagene ophæves således at ejendommene i området ikke vil være underlagt de midlertidige retsvirkninger, som følge af den igangsatte lokalplanlægning. I forhold til de regeringens udmelding om ændring af planloven er det uklart om ændringen vil muliggør lokalplanlægningen af området eller hvornår planlovsændringen vil træde i kraft. 

Der er ikke taget stilling til de øvrige indsigelser m.v. til planen, men udelukkende det statslig veto til planen.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden den 22. december 2015 - 16. februar 2016. Der indkom 12 høringssvar. Erhvervsstyrelsens nedlagde veto mod lokalplanlægningen i høringsfasen, hvorfor der efterfølgende har været afholdt møde med Erhvervsstyrelsen om baggrunden for vetoet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalg den 29. marts 2016
Byråd den 4. april 2016.

Beslutning:

Økonomiudvalget den 29. marts 2016
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Agnete Damkjær og Anni Tyrrestrup

Bilag:

435. Lokalplan 145 for boliger på Falstersvej
Sagsnr.: 2015-000716
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Endelig vedtagelse af lokalplan 145 med tilhørende kommuneplantillæg for boliger på Falstersvej i Middelfart

Forvaltningen foreslår:

  • At planforslagene indstilles til endelig vedtagelse og oversendes til Økonomiudvalg og Byråd.
  • At planforslagene justeres i forhold til Energinet.dks bemærkninger om gasledningen om deres mulighed for at sikre den.
  • At tegningsmaterialet ændres, så der kun vises vejadgang til boligerne ved Jyllandsvej fra Jyllandsvej og ikke (også) fra Falstersvej. Der ændres ikke i teksten, da der allrede står, at der ikke kan være vejadgang fra begge sider.

Sagsbeskrivelse:

Der blev på Byrådsmødet den 7. december 2015 besluttet at sende et lokalplanforslag i høring, som fastlagde rammerne for et boligområde ved Falstersvej i Middelfart. Området er delvist ejet af Middelfart Kommune. Området skal vejbetjenes primært fra Falstersvej og en mindre del fra Jyllandsvej. Området vil derudover stiforbindes til Strandvejen og Karensmindevej.

Planforslagene giver mulighed for åben-lav, tæt/lav og etageboligbyggeri. Etagebyggeriet kan være op til maksimal fem etager. Der er dog i lokalplanen angivet, at der ved ny lokalplanlægning for et mindre område kan opføres højhus i op til 10 etager.

Der er indkommet forskellige indsgielser m.v. i høringsfasen. Energinet.dk ønsker en formulering i lokalplanen, at de har mulighed for at sikre gasledningen igennem området såfremt det er nødvendigt. Indsigelsen imødekommes.

Der er for særligt for de nuværende boliger på Falstersvej et ønske om, at den private fællesvej "Sinusvej" anvendes som vejadgang til lokalplanområdet og trafikken på Falstersvej begrænses. Forvaltningen kan ikke anbefale, at den private fællesvej indgår i vejbetjeningen af området, hvorfor det indstilles, at vejbetjeningen af området fastholdes. Samtidig indstilles det, at der på lokalplanens tegningsmateriale slettes vejforbindelse mellem kortbilag 2 - område B og F. Således det 3 etagers byggeri ud mod Falstersvej udelukkende tænkes vejbetjent fra Jyllandsvej. Kortbilaget kunne give indtryk af, at hele lokalplanområdet kunne vejbetjenes fra Falstersvej. Det giver bestemmelserne i lokalplanen dog ikke mulighed for.

Flere bemærkninger/indsigelser vedrørende det grønne friareal langs lokalplanområdets nordlige afgrænsninger. Der er ønske om at bevare udsigten og derfor ønsker man ikke de påtænkte ahorntræer i området. Det indstilles, at planforslaget ikke ændres. Det vurderes, at der er taget hensyn for at bevare udsigten for den eksisterende bebyggelse på f.eks. Udsigten med lokalplanen, men der fortsat bør være mulighed for enkelte træer/mindre trægrupper. En anden indsigelse/bemærkning vedrører ønske om at skabe et samlingsted på det grønne friareal, det vurderes at samlingsstedet skulle virke for et større område end lokalplanområdet. Friarealet er som udgangspunkt kun for lokalplanområdet, hvorfor det nuværende forslag bør fastholdes. Bemærkning ønsker at der tages nødvendig hensyn til eksisterende bebyggelse, når stiforløbet i friarealet fastlægges. 

Ejeren af Falstersvej 45 ønsker, at terrænreguleringen foran hans ejendom tilbageføres ved realisering af området. Nærmest hans ejendom bør området sænkes, da det er væsentligt højere. Der bør dog ikke med lokalplanen fastlægges en bestemt kote. 

Alle indsigelser m.v. er vedhæftet.  

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg har været i offentlig høring i perioden 17. december 2015 - 11. februar 2016. Der indkom i offentlighedsfasen 9 bemærkninger/indsigelser.

Behandlingsplan
Teknisk Udvalg den 22. marts 2016
Økonomiudvalg den 29. marts 2016
Byråd den 4. april 2016

Beslutning:

Teknisk Udvalg - 22. marts 2016:
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Allan Buch bemærker, at man ikke bør afskære sig fra i fremtiden at lave yderligere udkørsel til Jyllandsvej.

Økonomiudvalget den 29. marts 2016
Anbefales godkendt.

Fraværende: Agnete Damkjær og Anni Tyrrestrup

Bilag:

436. Kvalitetsrapport for skoler 2014/15 - Høringssag
Sagsnr.: 2016-001779
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

På baggrund af resultater fra de nationale test og trivselsmålinger, har forvaltningen udarbejdet kvalitetsrapport 2014/15 for det samlede skolevæsen i Middelfart Kommune.

Skoleudvalget sendte den samlede kvalitetsrapport i høring på Skoleudvalgsmøde den 2. februar 2016.

Høringsperiode varede fra den 3. februar til den 1. marts 2016.

Høringssvarene er vedhæftet som bilag.

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget indstiller kvalitetsrapport 2014/15 for det samlede skolevæsen i Middelfart Kommune og fremsender denne til godkendelse i Byrådet 4. april 2016.  
  • At Skoleudvalget vedtager at der udarbejdes konkrete handleplaner for hver enkelt skole på baggrund af kvalitetsrapportens resultater.
  • At Skoleudvalget vedtager at skolechefen, i samarbejde med den enkelte skoleleder, kontinuerligt følger op på konkrete handleplaner og indsatser.
  • At Skoleudvalget tager høringssvarene til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Kvalitetsrapporten har hovedfokus på de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Rapporten er bestemt ved UVM og den enkelte kommune har ikke indflydelse på hvad der skrives om og måles på.

Kvalitetsrapportens resultater:
Kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen viser, at Middelfart Kommune generelt ligger rigtig pænt og følger landsgennemsnittet. De faglige resultater i dansk og matematik er fornuftige, men et stykke fra måltallet. Især resultater omkring afgangseksamen og andelen af elever med karaktering 02 og derover ligger rigtig flot og godt stykke over landsgennemsnittet. Der er dog altid potentiale for yderligere progression og derfor iværksættes konkrete handleplaner på hvert enkelt skole i samarbejde mellem skole og forvaltning.

Der er resultater inden for sprogvurdering og inklusion som kunne være noget bedre. Her er, efter sidste kvalitetsrapport, iværksat konkrete indsatser. Resultater af disse forventes at kunne aflæses af næstkommende kvalitetsrapport i 2018. 

Høringssvar:
Kvalitetsrapporten har været sendt i høring ved skolebestyrelserne, MED-udvalgene og på høringsportalen og der er, efter endt høringsperiode, kommet følgende respons:
  • Skolerne er generelt tilfredse med rapportens resultater og den gode udvikling på skoleområdet.
  • Skolerne har generelt forkus det fremadrettet arbejde med sprogvurderinger og andre indsatsområder.
  • Skolerne udtrykker generelt bekymring vedr. inklusion og 96 % målsætningen. 

Derudover bemærkes følgende:

Østre Skole Skolebestyrelse:
Det er dejligt, at eleverne i Middelfart Kommune ser ud til at trives så godt. Det er yderst positivt og skal fastholdes, da god trivsel også er en forudsætning for god læring. Derudover er Skolebestyrelsen enig i, at der skal være gode børnefællesskaber og alle skal føle sig som del af et fællesskab. Vi er bekymrede over, at man fastsætter en procentsats og dermed kan komme til at presse elever med særlige behov og de fællesskaber som de indgår i. Kunne den gode trivsel i kommunen hænge sammen med, at det er udtryk for, at tingene fungerer? Skolebestyrelsen håber, man ikke presser børnefællesskaberne for at få inklusionsprocenten til at gå op med deraf følgende risiko for, at trivslen falder og andelen af elever i private skoler stiger.

Ejby Skoles MED-udvalg:
Skolebestyrelsen på Ejby Skole er generelt glade for, at det af kvalitetsrapporten fremgår at der er gang i en god udvikling på skoleområdet. Det generelle billede er, at Middelfart Kom-mune klarer sig på niveau med eller over landsgennemsnittet, hvilket er tilfredsstillende.

Der er en udfordring med den tidlige sprogindlæring, og det afspejler sig også i de nationale test. Det er vigtigt at der kommer fokus på sproget meget tidligt i forløbet, og en god ide med de fokuserede sprogtiltag der nu er lavet i daginstitutionerne.

Inklusion kan få betydning for resultater i nationale test. De elever som kommer tilbage i normal området, vil typisk have et fagligt efterslæb og derfor vil de klare sig dårligere end jævnaldrende i testene. Det er vigtigt med en politisk forståelse for dette.

Gelsted Børneunivers' bestyrelse og MED-udvalg:
Godt at selve udarbejdelsen af kvalitetsrapporten er sket centralt fra dels forbi rapporten dermed er mere ensartet i sit sprog og indhold og dels forbi det rent tidsmæssigt ikke har belastet skolerne (ledelserne). Derudover bemærkes det, at der i alt er 13 indsatsområder, og vi håber at der tilføres tilstrækkelige ressourcer til skolerne så vi kan lykkes med det... ...det er hele tiden et spørgsmål om prioritering, der vil være andre ting som vi så ikke kan.

Der er rigtig mange og spændende indsatsområder. Bestyrelsen gør imidlertid opmærksom på, at hvis der fortsat udvikles, kan det ske på bekostning af primæropgaverne: Læring og trivsel. I den sammenhæng noterer vi, jf. kvalitetsrapporten s. 16, nederst, at der nu lægges op til at bryde med kendte strukturer. Det er spændende, men det kræver ressourcer, som, igen, skal tages fra det samme budget. I den forbindelse vil vi bemærke, at det jo også koster, når medarbejderens kørsel bliver en del af arbejdsdagen. Desuden er det i vores øjne betænkeligt, at der lægges op til faglærere skal dække fag på tværs af kommunen, hvormed den relationelle nærhed, lærer- og elev imellem, forringes.
Og netop relationer er af afgørende betydning for børns læring, hvilket der også er videnska-beligt belæg for at hævde. Vi vil også pege på en afledt konsekvens af forslaget med ”den rejsende lærer”: Nemlig at inklusionsindsatsen forringes i og med at relationsarbejdet spiller en afgørende rolle her. 

Fjelsted-Harndrup Børneunivers' fællesbestyrelse og MED-udvalg:
Det er naturligt at lave handleplaner ud fra rapportens resultater, men samtidig skal man ikke være blind for statistikkers og målingers styrker og svagheder. Det er vigtigt at inkludere så mange elever som muligt, men samtidig skal den enkeltes trivsel og fællesskabets trivsel tilgodeses. Det kan være en balance om et specialskoletilbud eller et folkeskoletilbud er det rigtige. Procenten for inkluderede skal øges, men vi mener ikke, det er realistisk at nå en procent på 96%.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 2. februar 2016.
Skoleudvalget den 8. marts 2016.
Økonomiudvalget den 29. marts 2016.
Byrådet den 4. april 2016

Beslutning:

Skoleudvalget 2. februar 2016:
Godkendt som indstillet.

Skoleudvalget 8. marts 2016:
Godkendt som indstillet.

Økonomiudvalget den 29. marts 2016
Anbefales godkendt.

Fraværende: Agnete Damkjær og Anni Tyrrestrup

Bilag:

LUKKEDE SAGER

437. Svar på henvendelse
438. Køb af ejendom