Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Miljø- og Energiudvalget møde den 5. oktober 2016

Møde:
Miljø- og Energiudvalget
Mødetid:
5. oktober 2016 kl. 14:00
Tilstede:
Svend-Aage Nielsen
Paw Nielsen
Kaj Piilgaard Nielsen
Agnete Damkjær
Peter Storm
Fraværende:

ÅBNE SAGER

188. Ansøgning til NaturErhvervstyrelsen om forundersøgelse af kvælstofvådområde
Sagsnr.: 2016-004408
Sagsbehandler: Lena Marie Bau

Præsentation:

Middelfart Kommune skal sammen med Nordfyns, Assens og Fåborg-Midtfyn kommuner sikre, at der i perioden 2016-2021 etableres kvælstofvådområder, der samlet set kan opfylde vandområdeplanens mål om en reduktion på 69 ton kvælstof/år til hovedvandoplandet Lillebælt/Fyn.

Der søges tilskud hos NaturErhvervstyrelsen til forundersøgelse af et vådområde i Middelfart Kommune i 2016.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget tager sagen til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Der søges i 2016 om tilskud til forundersøgelse af Aulby Møllemade.
Lodsejerne i området er blevet kontaktet og orienteret om forundersøgelsen.

Dette projekt i sig selv ventes at kunne fjerne ca. 14 tons kvælstop pr. år.

Som udgangspunkt yder støtteordningen 100% tilskud til udgifter i forbindelse med forundersøgelsen. Imidlertid er det erfaringen fra vådområdeindsatsen i første vandplanperiode, at der er udfordringer, som i nogle kommuner har medført, at ikke alle udgifter er blevet dækket. Det tilsagn, som opnås hos NaturErhvervstyrelsen, kan ikke forhøjes.

I støtteordningen kan man søge til "egne timer". Langt de fleste udgifter vil dog være til rådgiver på projektet. 

Ansøgningsfristen var den 4. oktober. Der forventes svar fra NaturErhverstyrelsen i begyndelsen af det nye år. Der vil derefter være et halvt år til at gennemføre forundersøgelsen.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Udvalget tog orienteringen til efterretning.
189. Fællesregulativ for vandløb i Nordfyns Kommune i høring
Sagsnr.: 2016-020259
Sagsbehandler: Erik Madsen

Præsentation:

Nordfyns Kommune har i perioden fra den 14. september til den 9. november forslag til fællesbestemmelser for kommunens offentlige vandløb i offentlig høring. Middelfart og Nordfyns Kommuner har flere grænsevandløb. Dette betyder at bestemmelser, som vedtages i Nordfyns Kommune kan have indflydelse på miljø- og afvandingsforhold i Middelfart Kommune.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget drøfter sagen

Sagsbeskrivelse:

Kommunerne er vandløbsmyndighed for offentlige vandløb og skal udarbejde regulativer for disse vandløb. Vandløbsregulativerne skal bl.a. beskrive vandløbsvedligeholdelsen og sikre, at denne foretages under hensyntagen til både vandafledning og miljømæssige krav. Vandløbsregulativerne skal løbende revideres, så lovændringer, nye vandløbsreguleringer, nye tilløb m.m. kan indarbejdes i regulativerne.

Vandløbsregulativer deles ofte op i "fællesbestemmelser" og "Særbestemmelser". Fællesbestemmelserne beskriver forhold, som er gældende for flere (eller alle) offentlige vandløb i kommunen. Særbestemmelser udarbejdes for de enkelte vandløb og beskriver forhold, som kun gælder dette vandløb.

Nordfyns Kommune har udarbejdet et forslag til fællesregulativ for de offentlige vandløb i kommunen. Dette har foruden vandløb, som på hele strækningen befinder sig i Nordfyns Kommune, betydning for grænsevandløb til Odense, Assens og Middelfart Kommuner. I Middelfart Kommune drejer det sig om Skelbækken (4,4 km), Ejlskov Bæk (150 m) og Stor Å (1 km).

Forvaltningen orienterer nærmere på mødet.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Udvalget drøftede sagen. Udvalget ønsker en længere høringsfrist.
190. Orientering om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo efter 1. sæson med Indsatsplan
Sagsnr.: 2015-013923
Sagsbehandler: Merete Nørgaard

Præsentation:

Kæmpe-Bjørneklo er et stort problem i den danske natur. Den skygger andre planter væk med sine store blade og den har en voldsom frøspredning. Det er vigtigt at få spredningen under kontrol, da mange vigtige naturområder ellers vil miste deres værdi. I foråret 2016 godkendte udvalget "Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart kommune", og første sæson er overstået.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget tager sagen til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Indtil vedtagelsen af indsatsplanen har har kommunen bekæmpet på egne arealer og sendt brev til private med arealer, hvor kommunen har haft kendskab til, at der findes Kæmpe-Bjørneklo. Indsatsen har dog haft begrænset effekt, da grundejerne ikke har været forpligtet til at bekæmpe. Ved manglende bekæmpelse kan frø spredes til omgivende arealer, hvor planten ikke har vokset tidligere.

Efter vedtagelse af en indsatsplanen er der nu mulighed for en fælles og målrettet indsats, da private lodsejere og kommune har pligt til at bekæmpe planten.

Indsatsplanen udpeger hele kommunens geografiske område som indsatsområde. Kommunen er inddelt i tre del-indsatsområder, således at planen i 2016 kun gælder indsatsområde 1 Stor Å og opland. Fra 2017 gælder indsatsplanen også i område 2 Brende Å og opland og fra 2018 gælder indsatsplanen hele kommunen.

I år er der sendt breve og indsatsplan til alle lodsejere med ejendomme i indsatsområde 1, hvor kommunen har kendskab til, at der er Kæmpe-Bjørneklo. I brevet er det oplyst, at kommunen fører tilsyn med at indsatsplanen overholdes, samt hvilke muligheder kommunen har, hvis der ikke bekæmpes. De lodsejere, der har Bjørneklo på §3 arealer, er gjort opmærksomme på dette, samt på hvilke særlige regler der gælder i sådanne områder.

Der er som tidligere år også sendt breve til lodsejere i område 2 og 3 med opfordring til bekæmpelse samt beskrivelse af, hvornår indsatsplanen træder i kraft i deres område.

Der er i 2016 ført minimum 1 tilsyn på alle ejendomme i område 1, hvor kommunen har kendskab til, at der er Kæmpe-Bjørneklo. På ejendomme, hvor der ved første tilsyn ikke var bekæmpet tilstrækkeligt, er ejeren kontaktet enten pr. telefon eller ved opfølgende tilsyn. Af de ialt 134 lodsejere i indsatsområde 1, var der 10 lodsejere, der ikke havde bekæmpet tilstrækkeligt efter 3. bekæmpelsesfrist. Vedholdende besøg og dialog med disse lodsejere har medført, at det ikke har været nødvendigt at gøre brug af indsatsplanens muligheden for at sende påbud ved manglende bekæmpelse.

Økonomi:

Udgifterne er i 2016 afholdt indenfor eksisterende budget for anlæg og drift af naturområder.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Udvalget er tilfreds med indsatsen mod Bjørneklo.

Arbejdet bør fortsætte.
191. Orientering om og drøftelse af gældende regler og nylige ændringer i administrationsgrundlaget for beskyttede sten- og jorddiger
Sagsnr.: 2016-021035
Sagsbehandler: Betinna Grønkjær-Petersen

Præsentation:

Administrationen af beskyttede sten- og jorddiger er delt mellem to myndigheder i Danmark. Slots- og Kulturstyrelsen er tilsynsmyndighed, mens kommunerne har beføjelsen til at dispensere fra museumsloven, hvorigennem digerne er beskyttede. Der er behov for drøftelse af administration, praksis og udfordringer på området.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget drøfter kommunens praksis vedr. beskyttede diger

Sagsbeskrivelse:

Sten- og jorddiger er beskyttede, fordi de fortæller om historien i landskabet gennem 2000 år. De er også beskyttede, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og fordi de har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet. 

Digerne beskyttes af museumsloven, hvoraf det fremgår, at digerne ikke må ændres. Beskyttelsen gælder kun diger i landzone og diger i grænsen mellem landzone og by- og sommerhuszone. Følgende sten- og jorddiger er beskyttet:

  • Diger angivet på "digekortet"
  • Stendiger generelt 
  • Offentligt ejede diger
  • Diger på eller ved § 3 beskyttet natur
  • Diger langs landsbygader, omkring herregårdshaver og præstegårdshaver.

Museumsloven giver mulighed for, at kommunerne i særlige tilfælde kan give en dispensation til at fjerne et dige eller foretage ændringer på et dige.

Størstedelen af digerne er beskyttede, fordi de er indtegnet på et digekort fra 1992. Dette digekort er sammensat af små enkeltvise kort over hver kommune. I slutningen af 2015 har Middelfart Kommune opdaget, at Slots- og Kulturstyrelsen har benyttet et forkert digekort over Middelfart Kommune siden 2007. Dette har haft nogle konsekvenser for beskyttelsen af digerne i Middelfart Kommune, som kommunen som myndighed er nødt til at forholde sig til. 

Forvaltningen har behandlet flere sager vedr. beskyttede jorddiger. Samtidig har forvaltningen opdaget flere ulovligheder på beskyttede diger, som forvaltningen er i færd med at håndtere. En stikprøve viser, at en del beskyttede jorddiger er blevet fjernet.

Forvaltningen orienterer yderligere på mødet.

Økonomi:

Ingen

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtiget.

Beslutning:

Udvalget drøftede sagen.

Udvalget besluttede at rette henvendelse til Kulturstyrelsen.

LUKKEDE SAGER