Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Byrådet møde den 1. februar 2016

Møde:
Byrådet
Mødetid:
1. februar 2016 kl. 17:00
Tilstede:
Flemming Worsøe
Johannes Lundsfryd Jensen
Kaj Piilgaard Nielsen
Jonathan Roed Kirkedal
Bo Juul Nielsen
Morten Weiss-Pedersen
Allan Buch
John Kruse
Kim Lund
Peter Storm
Lars Vigsø
Anni B. Tyrrestrup
Ove Andersen
Christian Martins Kromann
Nicoline Damkjær
Anton C. Petersen
Mikkel Dragmose-Hansen
Niels Bebe
Agnete Damkjær
Regitze Tilma
Kaj Johansen
Steen Dahlstrøm
Jens Backer Mogensen
Fraværende:
Paw Nielsen
Svend-Aage Nielsen

ÅBNE SAGER

307. Kommuneplanrevision 2017 - behandling af indkomne forslag og idéer
Sagsnr.: 2015-010151
Sagsbehandler: Vibeke Nørby

Præsentation:

Som start på Kommuneplanrevision 2017 er der indkaldt idéer og forslag i en 4 ugers idéfase i perioden d. 14. september – 12. oktober 2015.

Der er indkommet 8 forslag, som Byrådet skal behandle med henblik på evt. indarbejdelse af forslagene i Kommuneplan 2017.

Forvaltningen foreslår:

  • at indstillingerne til de enkelte indkomne forslag/idéer tiltrædes, som beskrevet i vedlagte oversigt over indkomne bemærkninger.

Sagsbeskrivelse:

Ifølge planloven skal byrådet foretage en hel eller delvis revision af kommuneplanen hvert 4. år og inden udgangen af byrådets valgperiode. I Planstrategi 2015 har byrådet besluttet, at der skal foretages en delvis revision af Kommuneplan 2013.

Kommuneplanen består af en fælles del, som gælder for alle syv kommuner i Trekantområdet, samt en lokal del, der gælder specifikt for Middelfart Kommune.

Som start på Kommuneplanrevision 2017 er der afholdt en 4 ugers idéfase i perioden d. 14. september – 12. oktober 2015. Byrådet er på et temamøde blevet præsenteret for de indkomne forslag/idéer og skal nu behandle forslagene med henblik på det videre arbejde med Forslag til Kommuneplan 2017.

De indkomne høringssvar kan ses i bilagene. Der er desuden i det vedlagte notat lavet en oversigt med resumé af de enkelte forslag og forvaltningens indstilling til disse.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Forslag til Kommuneplan 2017 vil blive fremlagt i en minimum 8 ugers høringsperiode forventeligt primo 2017.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 25. januar 2016
Byrådet den 1. februar 2016

Beslutning:

Økonomiudvalget den 25. januar 2016
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Byrådet den 1. februar 2016
Godkendt.

Fraværende: Paw Nielsen og Svend-Aage Nielsen

Bilag:

308. Vedtægter for CLAY - Keramikmuseum Danmark
Sagsnr.: 2015-014326
Sagsbehandler: Hanne Thouber

Præsentation:

CLAY keramikmuseum Danmark fremsender nye vedtægter til endelig godkendelse af Middelfart Byråd.

Forvaltningen foreslår:

  • At vedtægterne godkendes, og
  • At Erik Jacobsen nyudpeges som formand for bestyrelsen, og
  • At Jens Backer Mogensen og Nicoline Damkjær nyudpeges som bestyrelsesmedlemmer i den resterende del af valgperiode, og Peter Storm og Kim Lund nyudpeges som stedfortrædere i den resterende del af valgperiode.

Sagsbeskrivelse:

Bestyrelsen for CLAY Keramikmuseum Danmark fremsender museets nye vedtægter til endelig godkendelse af Middelfart Byråd.

I henhold til ændringerne i vedtægternes § 4 anmoder CLAY´s bestyrelse om, at Byrådet ved samme lejlighed foretager nyudpegning af formanden for bestyrelsen og de 2 medlemmer, der udpeges af og blandt byrådsmedlemmer. Ved samme lejlighed foretages også nyudpegning af 2 stedfortrædere for byrådsmedlemmer. Nyudpegningen sker for den resterende del af valgperioden.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring af Ældreråd og Handicapråd, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget: 25. januar 2016
Byrådet: 1. februar 2016

Beslutning:

Økonomiudvalget den 25. januar 2016
Indstilles til godkendelse.
Resterende bestyrelsesmedlemmer udpeges af Økonomiudvalget.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Byrådet den 1. februar 2016
Godkendt.

Fraværende: Paw Nielsen og Svend-Aage Nielsen

Bilag:

2015-014326-3201601061021.pdf
309. Etablering af overgang mellem special- og almenområdet
Sagsnr.: 2015-003216
Sagsbehandler: Jette Steenstrup

Præsentation:

Foranlediget af budgetforliget 2016 skal eleverne fra Heldagsklasserne knyttes tættere til almenområdet. Og som følge af de gode eksempler fra Dråben, iværksættes derfor tiltag for en gruppe af elever der vil have særligt gavn af en tættere tilknytning til almenområdet. Derfor foreslåes oprettelse af fleksible tilbud tilpasset de konkrete behov som elevgruppen har.

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget godkender oprettelse af undervisningstilbud til børn med særlige behov på Ejby Skole pr. 1. marts 2016.
  • At Skoleudvalget godkender oprettelse af undervisningstilbud til børn med særlige behov på Hyldehøjskolen pr. 1. august 2016. 
  • At tilbuddet nedlægges når den konkrete opgave er løst.
  • At der oprettes nye tilbud efter samme skabelon og proces andre steder i kommunen, hvis muligheden opstår.

Sagsbeskrivelse:

Der er i Middelfart Kommune igangsat en indsats omkring Børne- og Ungefællesskaber og en del af den indsats er at bringe Heldagsklasserne tættere på almenområdet.

I Middelfart Kommune arbejder vi på at sikre, at alle børn og unge oplever sig som deltagere i fællesskaber, der giver mulighed for at deres udvikling, trivsel, leg og læring optimeres, og at deres livsmuligheder styrkes. For at eleverne fra heldagsklasserne kan få mulighed for at deltage i fællesskaber i almenområdet er der behov for, at de får deres daglige gang tættere på almenområdet, for der igennem at opnå et fagligt og socialt udbytte på højde med børnene i almindelige folkeskoler.

En konkret faglig vurdering viser, at en særlig gruppeelever i Heldagsklasserne vil have fagligt og socialt udbytte af en fysisk tættere tilknytning til almenområdet.

For at opnå det bedst mulige resultat for denne elevgruppe, skal tilbuddet være fleksibelt. Her skal lærings- og sociale fællesskaber tilpasses den enkelte elevs behov - både i det store og lille fællesskab og med forskellige tidshorisonter - vurderet udfra hvert enkelt elevs behov. Derfor skal eleverne være tilknyttet en almenklasse, hvor den enkelte elev deltager i fællesskabet på lige fod med de øvrige elever, og samtidig have mulighed for at trække sig tilbage til egen base, såfremt det bliver for udfordrende at være i det store fællesskab. 

En oprettelse af et sådan tilbud stiller mange krav til både børn, unge, personale og rammerne. Men målet for alle er, at eleverne kan blive i stand til at udnytte deres kompetencer og opnå succes og fremskridt på såvel det faglige som det sociale område. Forældrene til de de pågældende elever spiller også en vigtitg rolle, og er således med gennem hele processen.

Middelfart Kommune har erfaringer med lignende fleksible løsninger. På Vestre Skole blev 'Dråben' oprettet, et tilbud til overbyningselever fra Heldagsklasserne. Her kan eleverne få den ekstra faglige og sociale støtte de har behov for, og samtidig være en del af det 'almindelige' fællesskab på Vestre Skole.  

Målsætningen med oprettelse af det fleksible tilbud er:

  • At eleverne udfordres i forhold til den enkeltes forudsætninger på såvel det faglige som det sociale område.
  • At der skabes en øget tilknytning mellem specialtilbud og almenskolen.

I forbindelse med etableringen har der været arbejdet med kriterier for placeringen af af tilbuddet og følgende egenskaber er udvalgt:

  • Et behov for én skole i den østlige del og én i den vestlige del af kommunen.
  • Der skal være den fornødne fleksibilitet ift. tilbudet. På den måde, vil der kunne laves tiltag tæt på distrikstskolen med eksempelvis nogle uger på distriksskolen og nogle med undervisning i tiltaget på modtagerskolen.
  • Der skal være en naturlig og øget tilknytning til lokalområdet.
  • Der er nem adgang til og fra offentlig transport i umiddelbar nærhed af skolerne.
  • Skolerne skal leve op til krav om fysiske rammer      

I relation til oprettelse af tilbuddet har der været flere placeringer under overvejelse. Østre Skole kunne have været en mulighed, netop grundet Heldagsklasserne tilhørsforhold til skolen. Men da Østre Skole i forvejen har en del elever fra både specialområdet og modtagerklasserne, og den pågældende gruppe af elever fra Heldagsklassen netop skulle have udbytte af at komme tættere på normalområdet, er der lavet en konkret faglig vurdering af, at tilbuddet bedst oprettes på andre skoler.

Det foreslås derfor, at tilbuddet oprettes på Ejby Skole og på Hyllehøjskolen.

Selve indhold og rammer for tilbuddet er under opbygning af en arbejdsgruppe. Dog er følgende konkrete retningslinjer tydeliggjort:

  • Medarbejdere fra Heldagsklasserne følgerne med eleverne over i modtagerskolerne. 
  • De pågældende medarbejderne fra Heldagsklasserne ansættes på modtagerskolen. Modtagerskolens ledelse har dermed det fulde personalemæssige ansvar.
  • Ledelsen fra Heldagsklasserne tilknyttes til faglig sparring.
  • Medarbejderne fra Heldagsklasserne som følger børnene over i modtagerskolen, skal bygge bro mellem specialtilbud og almenskolen og derved være med til at styrke læringsmiljøet generelt.
  • Der skal være mulighed for faglig sparring imellem de medarbejdere som tilknyttes modtagerskolerne, derfor oprettes derfor et specialnetværk for at tilgodese dette.

Der er nedsat en arbejdsgruppe til at stå i spidsen for oprettelsen af det fleksible tilbud. Gruppen er bestående af:

  • Skoleleder fra Østre Skole
  • Skoleleder fra Ejby Skole/Hyllehøjskolen
  • Afdelingsleder for Heldagsklasserne
  • En lærer fra Heldagsklasserne
  • En lærer fra Ejby Skole/Hyllehøjskolen
  • En pædagog fra Heldagsklasserne
  • En socialrådgiver fra Familieafdelingen
  • En skolekonsulent fra Skoleafdelingen

Arbejdsgruppen mødtes 1. gang i december 2015 og sat gang i løsningen af følgende opgaver:

  • Udarbejde rammesætning for det fysiske læringsmiljø på modtagerskolerne. 
  • Udarbejde konkret handleplan for overlevering mellem Heldagsklasserne og modtagerskolerne.
  • Udarbejde plan for arbejdsmæssig tilknytning af medarbejdere fra Heldagsklasserne til modtagerskolerne.
  • Udarbejde plan for samarbejde mellem Heldagsklasser og modtagerskolerne.

Det forventes at Ejby Skole står klar til at modtage de første elever 1. marts 2016 og Hyllehøjskolen 1. august 2016. Derudover vil der i fremtiden kunne oprettes ydeligere tiltag efter samme model, hvis det vurderes at der er et behov.

Økonomi:

Det faktuelle lønbudget følger med til opgaven på skolerne. Når opgaven er løst tilgår midlerne den centrale ramme. 

Høring:

Der er ikke foretaget høring i den konkrete sag, da forslaget var en del af budgethøringen for 2016. Skoleafdelingen har dog alligevel valgt at indhente udtalelselser fra de berørte bestyrelser og MED udvalg, samt handicaprådet.

Udtalelser er vedhæftet som bilag.
 
Handicaprådet:
Udtalelse vedhæftet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 5. januar 2016.
Økonomiudvalget 25. januar 2016.
Byråd den 1. februar 2016.

Beslutning:

Skoleudvalget den 5. januar 2016:
Indstilles til godkendelse

Nicoline Damkjær deltog ikke i behandlingen af punktet.

Økonomiudvalget den 25. januar 2016
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Byrådet den 1. februar 2016
Godkendt.

Fraværende: Paw Nielsen og Svend-Aage Nielsen

Bilag:

310. Tilkøb af Legetek i Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2015-014300
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

Som led i hjemtagelsen af specialiserede ydelser på børneområdet (CKV-funktion) har Middelfart Kommune behov for at tilkøbe enkelte højt specialiserede ydelser. Legeteket har været af de ydelser der hidtil har været tilkøbt og denne har kommunen fået mulighed for at fortsætte.
 

Forvaltningen foreslår:

  • At Skoleudvalget godkender beslutning om at tilkøbe Legetek CKV Odense til Middelfart Kommune.

Sagsbeskrivelse:

På Skoleudvalgsmødet 14. april 2015 godkendtes beslutningen om hjemtagelse af specialiserede ydelser på børneområdet (CKV). På samme møde blev det samtidig besluttet, at Middelfart Kommune skulle fortsætte tilbud af Legetek.

CKV Odense har tilbudt Middelfart Kommune at fortsætte tilkøbet af Legetek på samme årlige ydelse som hidtil.

Forvaltningen har kigget på andre løsninger som sikrer den ønskede besparelse, men oprettelse af alternativer ville ikke blive billigere men derimod dyrere.

Derfor anbefaler forvaltningen at tilbuddet om Legetek på CKV Odense fortsættes, da det både er en acceptabel pris og samtidig leverer en god service for kommunens borgere.

Økonomi:

Den årlige ydelse vil være kr. 58.000.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 5. januar 2016.
Skoleudvalget den 5. januar 2016.
Økonomiudvalget 25. januar 2016.
Byråd den 1. februar 2016. 

Beslutning:

Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 5. januar 2016:
Indstilles til godkendelse.

Fraværende: Peter Storm

Skoleudvalget den 5. januar 2016:
Indstilles til godkendelse

Fraværende: Nicoline Damkjær

Økonomiudvalget den 25. januar 2016
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Byrådet den 1. februar 2016
Godkendt.

Fraværende: Paw Nielsen og Svend-Aage Nielsen
311. Tilføjelser til takster for 2016 på affaldsområdet
Sagsnr.: 2015-014073
Sagsbehandler: Vicki Marie Munkgaard Schmidt

Præsentation:

I forbindelse med indførelsen af de nye affaldsordninger, har det vist sig nødvendigt at fastholde de eksisterende ordninger i den centrale del af Middelfart by samt tilbyde et bredere udvalg af beholdere. Det er derfor nødvendigt at tilføje nogle nye takster på affaldsområdet.

Forvaltningen foreslår:

  • At de tilføjede takster godkendes

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med indførelsen af de nye affaldsordninger, har det vist sig nødvendigt at fastholde området i det centrale Middelfart by, med de tidligere ordninger i 2016. Disse ordninger fortsætter i en periode, indtil der er etableret nedgravede løsninger til håndtering af affaldet.

Derudover er der af servicehensyn overfor borgerne givet mulighed for at anvende et bredere udvalg af større affaldsbeholdere i forbindelse med skiftet fra uge til 14 dagstømning.

På baggrund af ovenstående er det nødvendigt at tilføje en række takster til de af Byrådet i oktober 2015 godkendte takster.

De nye affaldstakster er markeret med gult på vedlagte bilag.

Økonomi:

Affald og Genbrugs udgifter til administration og drift dækkes af selskabets takster efter "hvile i sig selv"-princippet.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan
Miljø- og Energiudvalget den 6. januar 2016
Økonomiudvalget den 25. januar 2016
Byrådet den 1. februar 2016

Beslutning:

Miljø- og Energiudvalget - 6. januar 2016
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.

Økonomiudvalget den 25. januar 2016
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Byrådet den 1. februar 2016
Godkendt.

Fraværende: Paw Nielsen og Svend-Aage Nielsen

Bilag:

312. Fritvalgspriser på madservice 2016
Sagsnr.: 2012-006008
Sagsbehandler: Charlotte Jensen

Præsentation:

Der er beregnet nye fritvalgspriser på madservice pr. 1. januar 2016.

Forvaltningen foreslår:

  • At fritvalgspriser på madservice for 2016 godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen har beregnet nye fritvalgspriser på madservice for 2016. Fritvalgspriser for madservice svarer til Elbokøkkenets priser for madservice.

Fritvalgsprisen er den pris, de godkendte private leverandører af madservice afregnes efter. Prisen for udbringning af madservice er beregnet på baggrund af kommunens forventede udgifter til udbringning til borgere i eget hjem i 2016.

For at ligestille private leverandører godkendt til madservice under fritvalgsordningen med Elbokøkkenet må de private leverandører selv vælge, om de ønsker at levere mad 1 eller 2 gange om ugen hos de borgere, der har valgt dem som leverandør af madservice. Derfor er der  beregnet 2 priser på leveringomkostninger.

Priserne er gældende pr. 1. januar 2016 og er excl. moms

Priser ved levering 1 gang om ugen
Madservice: hovedret alm. + biret alm. leveret: 63,38 kr.
Madservice: hovedret diæt + biret diæt leveret: 77,22  kr

Madservice: hovedret alm. + biret alm. Uden leverance: 55,38 kr.
Madservice: hovedret diæt + biret diæt Uden leverance: 69,22 kr.

Priser ved levering 2 gange om ugen
Madservice: hovedret alm. + biret alm. leveret: 66,48 kr.
Madservice: hovedret diæt + biret diæt leveret: 80,32  kr

Madservice: hovedret alm. + biret alm. Uden leverance: 55,38 kr.
Madservice: hovedret diæt + biret diæt Uden leverance: 69,22 kr.

Økonomi:

Ingen

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling:
- Social- og Sundhedsudvalget 16. december 2015
- Økonomiudvalget 25. januar 2016
- Byrådet 1. februar 2016

Beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget 16. december 2015
Anbefales godkendt.
Paw Nielsen og Christian Kromann deltog ikke i behandling af punktet.

Økonomiudvalget den 25. januar 2016
Anbefales godkendt.

Fraværende: Morten Weiss-Pedersen

Byrådet den 1. februar 2016
Godkendt.

Fraværende: Paw Nielsen og Svend-Aage Nielsen

Bilag:

LUKKEDE SAGER

313. Principbeslutning om udbud af ejendom
314. Køb af ejendom
315. Køb af ejendom