Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Børn- Kultur og Fritidsudvalget møde den 4. oktober 2016

Møde:
Børn- Kultur og Fritidsudvalget
Mødetid:
4. oktober 2016 kl. 13:15
Tilstede:
Kim Lund
Peter Storm
Jonathan Roed Kirkedal
Christian Martins Kromann
Lars Vigsø
Fraværende:

ÅBNE SAGER

164. Regnskab 2015 - haller
Sagsnr.: 2016-004753
Sagsbehandler: Liselotte Skov

Præsentation:

Børn, Unge og Fritidsforvaltningen har modtaget og gennemgået årsregnskaberne for 2015 fra de selvejende haller; Brenderup Aktivitetscenter, Ejby-Hallerne, Lillebælt Sport og Kultur samt den forening, der varetager driften af Vestfynshallerne.

Årsrapporter med dertilhørende resultatopgørelser, balancer og ledelsesberetninger er vedlagt som bilag til denne sag. 

Forvaltningen foreslår:

  • At forvaltningens orientering om halregnskaberne tages til efterretning.
  • At regnskaberne fremsendes til Økonomiudvalget til orientering.

Sagsbeskrivelse:

Nedenstående ses oversigt over de enkelte hallers økonomi.
 
Alle haller, bortset fra Ejby-Hallerne benytter nu samme revisionsselskab, hvilket betyder, at hal regnskaberne i langt højere grad end tidligere er direkte sammenlignelige, dog med Ejby-Hallerne som undtagelse.

For at understøtte sammenligningsgrundlaget har forvaltningen udarbejdet 3 forskellige nøgletal, som er nærmere bekrevet i tabellen.



Økonomi:

Økonomisk vurdering af halregnskaberne

Som det fremgår af årets resultater, så har alle de selvejende / -driftende aktører på halområdet, bortset fra Ejby-Hallen, realiseret et underskud i regnskabsåret 2015.

At Ejby-Hallerne realiserer et overskud beror alene på det forhold, at Ejby-Hallerne anvender en anden regnskabspraksis end de øvrige Haller. Således fremgår det af afskrivningsnoten, at der alene afskrives på nye renoveringsarbejder vedr. tagrenovering af Gelsted Hallen og motionslokalet, mens der heruover ikke afskrives på bygninger. Såfremt bygningsmassen blev afskrevet over 50 år i overensstemmelse med regnskabspraksis i de øvrige haller, ville Ejby-Hallernes afskrivninger skønsmæssigt blive forøget med knap 280.000, hvorved årsresultatet ville have udvist et underskud på 230.000 kr. 

Samlet set er det forvaltningens vurdering, at regnskaberne under et tegner et billede af, at halerne er forholdsvis økonomiske pressede. Det gælder ikke mindst Lillebælt, Sport og Kultur, som har realiseret store underskud over en flereårig periode.

Regnskaberne viser yderligere, at Lillebælt Sport og Kultur og Ejby-Hallerne ved årsskifte har forholdsvis lav likviditet og derved kan have vanskeligt ved at absorbere fremtidige underskud. Det er dog ikke undersøgt, om - og i hvilet omfang - hallerne har kreditfaciliteter til rådighed i pengeinstitutterne.

Regnskabsresultaterne peger samlet set i retning af, at hallernes indenfor den nuværende tilskudsramme, er ved at have nået der maksimale gældsbæreevne og i de kommende år bør fokusere på at konsolidere driften og servicere gælden frem for at foretage yderligere lånefinansieret udbygning.

Videre bør især Ejby-Hallerne og Brenderup Aktivitetscenter være opmærksomme på, at den bevilligede rente- og afdragsfrihed på lån fra Middelfart Kommune udløber ved udgangen af 2019, hvorefter udgiften til renter og afdrag stiger væsentligt (Dette følger af Byrådetsmødet 4. marts 2012 pkt. 427).  

Nøgletal:

Nøgletallet egenkapitalens forretning understreger, at rentabiliteten i hallerne er under pres. At Ejby-Hallerne har en forholdsvis høj forretning skyldes alene, at egenkapitalen kun udgør en meget lille andel af balancesummen, hvilket også understreges af den meget høje finansielle gearing. 

Gældsfaktoren, som grundlæggende er et udtryk for hallernes evne til at servicere gælden, bør som udgangspunkt ikke ligge meget over 2,5. Den forholdsvis høje gældsfaktor i hallerne viser, at hallerne ikke er i stand til at forrente meget mere gæld med den nuværende indtjening.  

Særlige bemrækninger til regnskaberne:

Lillebælt Sport og Kultur realiserer falder med 5 mio. kr. fra 2014 til 2015. Dette skyldes i al væsentlighed tekniske forhold, herunder at man overgår fra at anvende den offentlige ejendomsvurdering til at værdiansætte ejendommen på baggrund af historisk kostpris tillagt forbedringer og med fradrag for afskrivninger.


Høring:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Børn, Kultur og Fritidsudvalget den 4. oktober 2016
Økonomiudvalget den 31. oktober 2016

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Bilag:

165. Etablering af fælles teknisk service for dagtilbud og skoler
Sagsnr.: 2016-019792
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

I juni 2015 blev det af Byrådet besluttet at etablere tre teknisk servicecentre for skolerne og at dagtilbudsområdet skulle modtage pedelydelser fra disse servicecentre.

Der har været igangsat pilotprojekter for at erfaringsopsamle samt undersøge hvad der har været af lignende  modeller i andre kommuner.

Herefter har forvaltningen udarbejdet en model for fælles teknisk service på dagtilbuds- og skoleområdet. 

Forvaltningen foreslår:

  • At Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget godkender modellen. 
  • At Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget indstiller modellen til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Beslutningen i Byrådet i 2015 blev udmøntet på følgende måde:

Der blev nedsat en arbejdsgruppe som forsøgsvis skulle arbejde med servicecentertanken. Gruppen repræsenterer teknisk service og daginstitutions- og skoleledelse fra hhv. Båring, Strib, Brenderup og Fj-Harndrup samt forvaltningen. Fra januar 2016 skulle gruppen opsamle erfaringer og gode løsningsmuligheder til etableringen af det fælles service i praksis. Pilotprojektet er stadig kørende, dog med evaluering og erfaringsopsamling i september 2016.

Med erfaringer trukket fra denne arbejdsgruppe, har forvaltningen arbejdet på en løsningsmodel som skal gælde for daginstitutioner og skoler i hele kommunen fra 1. januar 2017. På sigt vil denne være en del af en større løsning på området.

Efter nærmere undersøgelse af området, erfaringer fra arbejdsgrppen og andre kommuner - fordele og ulemper, har forvaltningen udarbejdet en målsætning om, organisationsændringen skal bibringe dagtilbud og skoler:
  • En øget fleksibilitet og effektivitet via en mere robust organisering, der gør det nem-mere at prioritere og allokere ressourcer på tværs af institutionerne.
  • En fællesskabstankegang blandt medarbejderne, således at man ikke længere kun har fokus på egen institution, men ser området i sin helhed.
  • Mulighed for i opgaveløsning at skabe et ensartet vedligeholdelsesniveau for børnehuse og skoler.
  • Løsning af teknisk serviceopgaver tæt på brugerne og i tæt dialog med institutionerne.

Dette gøres ved:

  • At samle teknisk servicepersonale under en teknisk servicechef.
  • At servicechefen organiseres under én skoleleder som har det overodnede budgetansvar på pedelområdet. Dermed skal den tekniske servicechef betragtes som en afdelingsleder.
  • At servicepersonalet, som i dag, i høj grad vil være selvledende i det daglige arbejde.
  • Alle skoler og daginstitutioner har tilknyttet en teknisk serviceleder/medarbejder som hovedansvarlig og en anden serviceleder/medarbejder som reserve.
  • At den enkelte daginstitutions- og skoleleder har råderet over servicemedarbejderen i den tildelte tid.

Det oprindelige forslag om at etablere tre servicecentre er efter grundig vurdering og undersøgelse fravalgt. Baggrunden herfor er:

  • Teamledere til hver af de tre teams, som skulle bruge størstedelen af tiden at administrere og koordinere opgaver. Deres arbejdskraft ville derfor skulle trækkes ud af den samlede arbejdsstyrke. Og her er vurderingen, at området er for lille til en sådan struktur.
  • Serviceledere, medarbejdere og budget samles centralt, derfor ville daglig personaleledelse, MUS-samtaler, kontering samt opfølgning af budgetter skulle ligge hos en BUF chef og dermed tilføre denne en væsentlig mængde af arbejdsopgaver.
  • Derudover er der også det rent menneskelige perspektiv at tage med ind i vurderingen samt en risiko for, at de mister ’følingen’ med de enkelte institutioner. Derudover har de institutioner der modtager serviceydelsen, også en glæde og tryghed i genkendeligheden ved det er den samme servicemedarbejder. 

Den tekniske servicechef får ansvar for at optimere arbejdet blandt servicemedarbejderne og de overordnede opgaver som koordinering af større opgaver, allokere ressourcer i spidsbelastningsperiode samt indkøb af materiale mv. til det daglige vedligehold. Det forventes at servicechefen vil kunne indgå i det daglige tekniskservicearbejde med ca. 50% af sin arbejdstid.

Den enkelte teknisk servicemedarbejder har ansvar for en skole og daginstitution i det daglige, herunder varetagelse af almindelige vedligehold og ad hoc opgaver.

Skolerne stiller, som i dag, kontor og evt. lagerplads til rådighed for servicemedarbejderne. Det er kompenseret via ressourcetildelingen til skolerne.

Det anses som værende essentielt, for opgaveløsningen, at der skabes en fællesskabstankegang blandt servicemedarbejderne. Der vil derfor være et øget fokus i opstartsfasen på at skabe et team. Dette gøres eksempelvis gennem teambuilding forløb, løbende fællesmøder mv.

Det påregnes at servicechefen kan findes blandt den eksisterende gruppe af teknisk servicepersonale. Denne udpeges efter samtalerunde af styregruppen.

Da der er mange ubekendte faktorer omkring budget (naturlig afgang, materiale budget), mængden af arbejdsopgaver mv. foreslås det, at den fælles teknisk service for dagtilbud og skoler evalueres to gange i løbet af 2017:

  • Marts 2017 evaluering blandt medarbejdere, dagtilbuds- og skoleledere – ift. evt. mindre justeringer
  • Oktober 2017 evaluering blandt medarbejdere, dagtilbuds- og skoleledere – ift. evt. justeringer der skal behandles i de politiske udvalg.

For at løse opgaven bedst muligt, er det besluttet at nedsætte en styregruppe til at bistå processen omkring etablering af det fælles teknisk servicecenter. Styregruppen består af følgende:

  • Tove Vestergaard-Nielsen (Dagtilbudschef)
  • Grete Berggren (Skolechef)
  • Rune Kjeldsen (T. serviceleder Bårings Børneunivers)
  • Kim Lund (T. serviceleder Gelsted Børneunivers og TR)
  • Dorthe Birch (Daginstitutionsleder Kompasset)
  • Lone Bodekær (Skoleleder Anna Trolles Skole)
  • Heidi Junker (Konsulent)
Løsningsmodellen har været sendt til udtalelse hos daginstitutioner og skolers bestyrelser og MED-Udvalg og generelt set er der opbakning til modellen, især fra daginstitutionerne som ser frem til at få en fast servicemedarbejder tilknyttet deres institution. Derudover er der eksempelvis følgende positive tilbagemeldinger:
  • Stor tilfredshed med, at hver daginstitution/skole får tilknyttet fast servicemedarbejder (nærhedsprincippet)
  • Godt at fordeling ml. skole og daginstitutioner er geografisk planlagt
  • Positivt (og højt vægtet) det lokale råderum for den decentrale leder
  • Fordele overvejer ulemper – især ved fleksibilitet i opgaveløsninger
  • Bibeholdelse af nuværende løn og stillingsbetegnelse 
Som forventet gav udtalelserne også udtryk for bekymringer vedr. fælles teknisk service og der er en generel opfattelse af, at forslaget ikke er en effektivisering men en besparelse.  Derudover ytres der bekymring for:        
  • Snerydning/vinterbekæmpelse
  • At andre personalegrupper skal løse servicemedarbejderopgaver
  • Forringet kvalitet i serviceopgaven
  • At skolerenoveringerne vil have indflydelse/koste tekniskservice timer 

Økonomi:

Præmisserne for beregningen af budget for 2017 er i udgangspunktet taget fra faktiske lønudgifter i 2015 og PL fremskrevet til 2017. Herefter er besparelsen taget og resterende beregnet til lønudgifter, materiale, kørsel og ansættelse af en yderligere medarbejder.

Selve budgettet for teknisk service placeres centralt og særtildeling ift. pedeller udgår fra ressourcetildelingsmodellen.


Høring:

Løsningsmodellen blev sendt til udtalelse blandt daginstitutioner og skolers
  • Bestyrelser.
  • MED-udvalg

Perioden for udtalelse varede fra den 30. august til og med 16. september 2016.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 4. oktober 2016.
Skoleudvalget den 4. oktober 2016.
Økonomiudvalget den 31. oktober 2016.
Byrådet den 7. november 2016.

Beslutning:

Godkendt som indstillet

Kim Lund deltog ikke i behandlingen af punktet

Bilag:

166. Orientering om specialpædagogisk indsats
Sagsnr.: 2016-021311
Sagsbehandler: Karen Eldridge

Præsentation:

Specialpædagogisk indsats for børn 0 - 6 år .

I Middelfart kommune har vi flyttet fokus fra specialområdet til normalområdet med henblik på at arbejde hen imod, at flest mulige børn får mulighed for at udvikle sig og lære i egen institution, og at alle børn er en del af fællesskabet.


Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Formålet med den specialpædagogiske indsats er at sikre, at:
- flest mulige børn får mulighed for at udvikle sig og lære i egen institution
- alle børn bliver en del af fællesskabet.
- fokus er på barnets relationer, ressourcer, udvikling, læring og trivsel
- sproget og rammen er anerkendende, reflekterende og handlingsorienteret
- barnets kontekst indgår  i overvejelserne

Specialpædagogernes funktioner:
- faste og længerevarende opgaver i forhold til enkelte børn i dagtilbuddene 
- flyverfunktioner i forhold til observationer
- lave handleplaner for de enkelte børn
- hjælpe dagtilbuddene i forhold til pædagogiske metoder
- lave specialpædagogiske observationer
- hjælp til indretning af læringsmiljøet i dagtilbuddet, så det tilgodeser børns individuelle behov og fællesskabets behov
- være en del af de konsultative tværsmøder - KT

Mangeartede opgavetyper i den specialpædagogiske indsats:
- børn med sproglige vanskeligheder (50%)
- børn med følelsesmæssige reguleringsvanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser (40%)
- børn med generelle forsinkelser (30%)
- børn med svære forsinkelser - Downs syndrom, Turner syndrom, Tourette syndrom (15%)
- børn indenfor autismespektret (6%)
- præmatur (10%)
- cerebral parese (5%)
- syns- og hørevanskeligheder (7%)

Organisering af specialpædagogernes opgaver:
- Det enkelte dagtilbud ansøger om specialpædagogisk indsats
- Beslutning om specialpædagogisk indsats bliver taget på det tværfaglige møde
- Teamleder for specialpædagogerne organiserer indsatsen
- Vedr. længerevarende opgaver skal der sendes en status hvert halve år

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan: 
Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget den 4. oktober 2016

Beslutning:

Godkendt som indstillet

LUKKEDE SAGER