Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Skoleudvalget møde den 14. april 2015

Møde:
Skoleudvalget
Mødetid:
14. april 2015 kl. 15:45
Tilstede:
Johannes Lundsfryd Jensen
Regitze Tilma
Jonathan Roed Kirkedal
Anton C. Petersen
Nicoline Damkjær
Paw Nielsen
Fraværende:
Mikkel Dragmose-Hansen

ÅBNE SAGER

76. Effektiviseringer vedr. budget 2016
Sagsnr.: 2015-002461
Sagsbehandler: Thomas Foged

Præsentation:

I forbindelse med budgetforliget for budget 2015 aftalte forligsparterne, at der i foråret 2015 skulle arbejdes med at finde effektiviseringsforslag i størrelsesordenen 10 mio. kr. til budget 2016. Endvidere er det aftalt i den økonomiske politik, at der også fremadrettet skal findes 10 mio. kr. årligt i effektiviseringer.

Forvaltningen foreslår:

  • At effektiviseringsforslagene sendes i høring

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med budgetforliget for budget 2015 aftalte parterne, at der i foråret 2015 skulle arbejdes med at finde effektiveringsforslag i størrelsesordenen 10 mio. kr. til budget 2016. Endvidere er det aftalt i den økonomiske politik, at der også fremadrettet skal findes 10 mio. kr. årligt i effektiviseringer.

I bilaget er der beskrevet effektiviseringsforslag for i alt 10,5 mio. kr. i budget 2016 stigende til 30,2 mio. kr. i overslagsår 2019. Dermed er der også forslag som rækker udover budget 2016, og løser en del af de kommende års effektiviseringsmål.

Primo 2016 vil der blive fremlagt et effektiviseringskatalog for Byrådet, som vil komme med forslag til opfyldelse af det resterende effektiviseringsmål frem mod 2019.

Udvalget bedes drøfte effektiviseringsforslagene med henblik på, at Byrådet kan sende materialet i høring den 4. maj 2015.

Økonomi:

Beskrevet i bilag.

Høring:

Sagen forventes at blive sendt i høring d. 4. maj 2015.

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Bilag:

77. Orientering om magtanvendelser og fastholdelser i folkeskolen 2014
Sagsnr.: 2015-003258
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

Skoleafdelingen har modtaget indberetninger fra skolerne vedr. magtanvendelser og fastholdelser for perioden januar - juni 2014 og august - december 2014.

Forvaltningen foreslår:

At skoleudvalget tager indberetningerne til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

I henhold til Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen § 10 står der som følger:

Stk. 1.    En elev, over for hvem der anvendes magt for at afværge, at eleven øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, jf. stk. 3, kan af det undervisende personale omgående udelukkes fra klassen.
Stk. 3.    For at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang.

I forlængelse af denne bekendtgørelse er der i Middelfart Kommune, udarbejdet en magtanvendelsesvejledning, hvori skolerne forpligtes til at indberette alle magtanvendelsesepisoder til forvaltningen. I vejledningen forefindes et skema til indberetning af episoder. Disse tal i statistisk form forelægges skoleudvalget.

Af de indkomne indberetninger ses, at en del af magtanvendelserne foregår i forbindelse med de samme børn og unge. Nogle episoder har omhandlet uoverensstemmelser imellem to elever eller med personalet, hvor det har været nødvendigt at bryde ind. Andre episoder opstår fordi eleverne har svært ved at indgå i det pædagogiske arbejde, grundet deres sociale og emotionelle baggrund.

Det højeste antal af magtanvendelser ligger i Heldagsklasserne, hvor de mest belastede psykiske, sociale og sårbare elever har deres skolegang. I sidste halvdel af kalenderåret 2014 har der været en øget intensivering af magtanvendelser i Heldagsklasserne, hvilket dog hovedsageligt har omhandlet det samme barn med svære tilknytningsforstyrrelser. Der har været arbejdet meget med at finde en pædagogisk tilgang ift. barnet. Ifølge sidste halvdel af 2. år har det haft effekt, og man kan deraf se et fald i antal af magtanvendelser, hvilket tyder på, at den pædagogiske indsats virker.

Personalet i Heldagsklasserne drøfter efter, enhver anvendelser af magt, på hvilken måde man kan sætte pædagogiske støttesystemer op omkring hver enkelt elev, således at behovet for magtanvendelser mindskes.

På Skrillingeskolen drejer det sig hovedsageligt om fastholdelser, der er opstået af uforudsigelige situationer.  Efter alle fastholdelser, er der i personalegruppen foretaget evaluering af hændelserne og gruppen har drøftet, om der kunne have været handlet anderledes.

I de almindelige folkeskoler har der mere sporadisk været anvendt fastholdelser og føren bort. Ved de elever, som det har været nødvendigt at anvende magtanvendelser har skolerne søgt hjælp til at tackle pædagogisk.

Skoleafdelingen og skolerne arbejder kontinuerligt på at nedbringe antallet af magtanvendelser. Blandt andet har VISO (Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og i specialundervisningen) været involveret der, hvor der har været flest magtanvendelser.

Ud fra det vedhæftede materiale kan man se det ekstakte antal af magtanvendelser på hver enkelt skole i Middelfart Kommune. Det kan dog umiddelbart være svært at sige, om disse tal er høje, lave eller gennemsnitlige ift. andre kommuner. Derfor har skoleafdelingen undersøgt om der skulle foreligge lignende statistisk materiale fra andre 'sammenlignelige' kommuner, det har dog vist sig svært at fremskaffe, da andre kommuner ikke på samme måde indberetter til forvaltningen. I Fredericia Kommune gør man det for eksempel ikke, men har dog, på foranledning af vores henvendelse, planer om at gøre det. 

Nedenstående tal, er hvad skoleafdelingen har kunne finde af tal omkring sammenlignelige skoler ift. Heldagsklasserne:

Statistik for magtanvendelser
 Årstal for dataElevtalAntal lærereAntal pædagoger + medhjælpereAntal børn pr. voksenTilfælde af magtanvendelser
Heldagsklasserne
Østre Skole
20144912112,177
Bækholmskolen
Odense Kommune
2012301061,9111
Kaløvigskolen
Aarhus Kommune
201324691,6104

Heldagsklasserne er for normalbegavede elever med omsorgssvigt, ADHD, sociale og følelsesmæssige udfordringer.

Bækholmskolen er for elever med om specifikkeindlæringsproblemer kombineret med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer. Tallene er fundet i en undersøgelsesrapport af magtanvendelsesområdet på Bækholmskolen i 2012-13. Tallene for 2013 er ikke medtaget i ovenstående statistik, da der ikke fandtes tal for hele kalenderåret. Dog var der på Bækholmskolen fra jan-sept 2013 46 tilfælde af magtanvendelser, hvilket indikerer et markant fald ift. 2012. På den baggrund kan tallene fra den pågældende skole ikke siges at være direkte sammenlignelige, men skal mere ses som pejlemærker ift. arbejdet med magtanvendelsesområdet i Midddelfart Kommune. 

Kaløvigskolen er for normalbegavede børn, nogle med specifikke indlæringsvanskeligheder og som i deres hidtidige miljøer har haft mange konflikter ift. andre børn og voksne. Tallene her er taget fra skolens egen Kvalitetsrapport 2013. 

Økonomi:

Ingen økonomi

Høring:

Ingen høring.



Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 14. april 2015

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Bilag:

78. Hjemtagelse af børneydelser fra Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi
Sagsnr.: 2015-003546
Sagsbehandler: Helle Mikkelsen

Præsentation:

Middelfart Kommune har fra 1. april 2015 hjemtaget den specialiserede indsats på tale, høre, syn, mobilitet og IKT (Informations og Kommunikations Teknologi) området for borgere over 18 år, fra Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense, (CKV), for at etablere det lokalt i kommunen, i tæt samarbejde med Fredericia Kommune.

Der er behov for en beslutning om, hvorvidt Middelfart Kommune skal opsige den resterende kontrakt med CKV og hjemtage de specialiserede ydelser til børn og unge med virkning fra 1. januar 2016. Såfremt det besluttes at hjemtage ydelserne, skal der tages stilling til, om der ønskes oprettet et legetek lokalt i Middelfart.

Forvaltningen foreslår:

  • At kontrakten på specialiserede ydelser på børneområdet opsiges pr. 1. maj 2015 med henblik på, at Middelfart Kommune overtager opgaverne fra 1. januar 2016.
  • At udvalget tager stilling, om der samtidig med en hjemtagelse ønskes
    - oprettet et legetek lokalt i Middelfart, svarende til det familier med børn hidtil har kunnet benytte på CKV i Odense, eller
    - fortsat at købe adgang til legetek på CKV, hvis det ved en forhandling viser sig muligt til en rimelig pris, eller
    - at et lokalt legetek ikke oprettes

Sagsbeskrivelse:

Specialiserede ydelser til børn
På nuværende tidspunkt leverer det regionale Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV) en række specialiserede ydelser til børn og unge fra Middelfart Kommune. Det drejer sig især om gruppeforløb for stammere, ydelser fra synskonsulent og adgang til legeteket, som yder rådgivning omkring barnets udviklingsmuligheder gennem anvendelse af specielt designet legetøj.
De nuværende ydelser er uddybende beskrevet i bilag til sagen.


Middelfart Kommune varetager selv indsatserne på det generelle og let specialiserede niveau. Udvikling og Rådgivning er Middelfart kommunes tilbud omkring understøttelse af specialpædagogisk udvikling og ydelse af rådgivning til forældre, dagtilbud og skoleområdet. I Udvikling og Rådgivning varetages særligt undervisning på det tale/høremæssige område, men også lettere indsatser fra psykolog, læsekonsulent, AKT-konsulenter mm. Niveauet for indsatsen er på højt og på flere områder specialiseret. Derfor vil konsulentvirksomhed omkring syn, samt eksempelvis stammegruppe være fagligt rigtig placeret i Udvikling og Rådgivning.

Der eksisterer et tæt samarbejde med ergo/fysioterapeut, som vil kunne varetage rådgivning og vejledning vedr. mobilitet. Alternativt kunne en ergo/fysioterapeut ansættes separat i Udvikling og Rådgivning til varetagelse af mobilitetsindsatsen samt tilbud i skoleområdet, som skoleafdelingen pt. køber sig til hos Dagtilbudsafdelingens ergo/fysioterapeutiske personale.

En hjemtagelse af funktioner fra CKV vil dog medføre et behov for ansættelse og/eller opkvalificering af medarbejderne, idet de nuværende medarbejdere ikke har de tilstrækkelige specialkompetencer til at varetage funktionerne.

Det skønnes, at der vil skulle ansættes medarbejdere med specialkompetencer på timebasis  svarende til ca. 26 timer pr. uge. Dertil kommer køb af konsulentbistand på ad hoc-basis og midler til kompetenceudvikling.

Hjemtagelse af funktionerne til Middelfart Kommune vil kunne medføre, at vi kvalitativt som kvantitativt kan give det samme tilbud som på nuværende tidspunkt til stort set den samme uddgift. Fordelene ved en hjemtagelse er især, at børnene og deres forældre vil have tilbuddet i Middelfart frem for i Odense, og vi vil få opbygget specialiserede kompetencer på området. 

Samtidig kan kommunen frigøre sig fra at betale grundtaksten på årligt ca. 0,500 mio. kr. til CKV. Dette beløb er det samme, uanset om man benytter sig af hjælp til voksne, børn eller begge dele. Der er således et økonomisk incitament til, at vi selv varetager ydelserne.
Hvis der ikke etableres et legetek i Middelfart, vil der være en besparelse ved hjemtagelsen.

Fredericia Kommune har i flere år selv varetaget de specialiserede ydelser på børneområdet. 
På den baggrund er forvaltningens anbefaling, at opgaverne hjemtages og at regionen orienteres herom pr. 1. maj 2015. I perioden fra eventuel opsigelse af kontrakten til overtagelse vil der dermed være tid til at planlægge og forberede overtagelsen.

Legetek:
Personalet der er tilknyttet funktionerne, kunne på skift servicere et legetek. Et forslag kunne være at etablere en legeteksfunktion i forbindelse med folkebiblioteket eller et af skolebibliotekerne. Hertil skal knyttes brug af biblioteksregistrering og udlåningsfunktion.

Alternativt bør det undersøges, om CKV eksempelvis udelukkende vil kunne tilbyde legetek til Middelfart kommune og hvis da, til hvilken pris. På nuværende tidspunkt er lederen af legeteket på CKV ikke i stand til at give oplysninger om dette.

Til etablering vil udgiften anslået være på angiveligt 200.000 kr for materialer, derefter 100.000 kr. årligt.

Fredericia Kommune har valgt at nedlægge legeteksfunktionen efter hjemtagelsen af børneydelser, og det er ikke efterfølgende blevet efterspurgt. Dette kan skyldes, at der ikke er behov for det, eller at behovet er der, men man blot ikke har noget sted at henvende sig.

Hjælpemidler til børn:
Hjælpemiddelfunktionen og det tilhørende budget på børneområdet tænkes fortsat at skulle ligge i Hjælpemiddelteamet i Social- og Sundhedsforvaltningen.


Økonomi:

Som beskrevet vil en hjemtagelse medføre, at Middelfart Kommune ikke længere skal afholde abonnementsudgiften på CKV svarende til 0,500 mio. kr. årligt.

Såfremt det besluttes ikke at etablere et legetek, vil der være en besparelse herved. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvad den eventuelle udgift vil være, hvis det bliver muligt for Middelfart Kommune at købe adgang til legetek ved CKV særskilt.

Høring:

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet.

Handicaprådet har den 26. marts 2015 fremsendt høringssvar, og de er meget skeptiske ved at kommunen vil hjemtage dette tilbud. De mener bl.a. ikke, at der i Middelfart Kommune er viden og faglighed til at løse disse opgaver, til ulempe for borgerne. Borgerne vil f.eks. ikke få de rette hjælpemidler eller den rette psykosociale hjælp, og dermed vil vi ikke kunne være en del af samfundet, sådan som det ellers er det erklærede politiske mål fra Regeringens side.
Handicaprådets høringssvar vedlægges som bilag.

Behandling:
- Social- og Sundhedsudvalget 8. april 2015
- Børn- Kultur- og Fritidsudvalget  14. april 2015
- Skoleudvalget 14. april 2015

Beslutning:

Skoleudvalget tilslutter sig indstillingen om at kontrakten på specialiserede ydelser på børneområdet opsiges pr. 1. maj 2015 med henblik på, at Middelfart Kommune overtager opgaverne fra 1. januar 2016.

Tilbuddet om Legeteket skal fortsætte, men ikke i regi af CKV. Middelfart kommune skal finde andre samarbejdspartnere til opgaven som sikre en besparelse på området.

Bilag:

79. Økonomi på integrationsområdet
Sagsnr.: 2015-003679
Sagsbehandler: Vagn Hansen

Præsentation:

Der er de senere år sket en stigende udvikling på integrationsområdet, dels i forhold til antallet af nye flygtninge, dels i forhold til kravene til kommunernes integrationsindsats i den treårige introduktionsperiode. Som følge heraf samt udmelding om stigende 2015-kvote forelægges sagen for udvalget. 

Forvaltningen foreslår:

  • At de beskrevne aktiviteter på udvalgets område indstilles til iværksættelse med omgående virkning

Det skønnede merforbrug på 16,220 mio. forventes at kunne finansieres således:

  • Merforbruget på BAU 9,114 mio. kr. forventes at kunne finansieres af et tilsvarende mindreforbrug på beskæftigelsestilskuddet.
  • Den resterende mango på 7,106 mio. kr. finansieres helt eller delvist af afsatte statslige puljer som endnu ikke er udmøntet.
  • Direktionen holde løbende fokus på finansieringen og fremkommer med endeligt forslag i forbindelse med 3. budgetopfølgning, hvor bevillinger også søges.

Sagsbeskrivelse:

Den oprindelige flygtningekommunekvote for 2014 var på 37 personer. I april fastlagde Udlændingestyrelsen den endelige kvote for 2014 og meddelte, at Middelfart Kommune skulle modtage 50 flygtninge. Status pr. 1. februar 2015, hvor kvoten for 2014 udløb, er at Middelfart Kommune i 2014 modtog 63 flygtninge på kvoten. Altså væsentligt flere end både den oprindelige og den reviderede flygtningekvote fastsatte.

Derudover får de ankomne flygtninge løbende familiesammenføring. I forhold til flygtninge ankommet på 2014-kvoten er der kommet 5 ægtefæller og 14 børn som familiesammenførte. I alt 82 personer. Aktuelt er der derudover ca. 20-25 familiesammenføringssager under behandling i Udlændingestyrelsen for de flygtninge kommunen har overtaget ansvaret for i 2014. Vi forventer derfor i realiteten at modtage en del flere flygtninge i kommunen.
Det samme forventes for 2015-kvoten. Udlændingestyrelsen fastsatte d. 29. september 2014 kommunekvoterne for 2015. Middelfart Kommune skulle modtage og boligplacere 45 flygtninge. I midlertidig blev der i november 2014 tilkendegivet at antallet af asylansøgere var flerdoblet og at kommunerne derfor skulle forvente ny beregning af kvoterne. I brev af 27. januar 2015 er vi meddelt en forventet kvote for 2015 på 120 flygtninge. Dette antal er bibeholdt i seneste udmelding af 20. marts 2015.

Den første kommunale opgave ved modtagelsen af nye flygtninge er boligplacering. De mange nye flygtninge sætter landets kommuner under pres i forhold til at fremfinde egnede (størrelse, standard og pris) boliger. Middelfart Kommune har pt. 33 flygtninge midlertidig boligplaceret – et tal som stiger måned for måned. Kommunen samarbejder med de almene boligselskaber om formidling af ledige boliger, og agerer i stigende grad på det private boligudlejningsmarked. Den samlede vurdering er, at udbuddet af egnede boliger ikke matcher det aktuelle behov. Den permanente boligplacering kræver derfor en særlig indsats.

Selve integrationsindsatsen for nyankommne flygtninge i den treårige introduktionsperiode er ligeledes udfordret. Der er en stor mængde administrative arbejdsgange i forbindelse med at modtage personer, som ”kun” har et ID-nr og ikke kan begå sig i det danske samfund. Integrationsområdet er stærkt lovgivningsmæssigt reguleret, og konsekvenserne ved den store stigning i antallet af flygtninge er, dels at kommunen ikke lever op til kravene og tidsfristerne i Integrationsloven, dels en kvalitetsforringelse af den enkelte flygtnings integrationsprogram og opfølgningen herpå. Som følge heraf kan der ske et fald i den statslige finansiering (resultattilskud), idet der er for få ressourcer til at bistå den enkelte flygtning i at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.
Billedet af mange administrative arbejdsgange og en øget opgaveportefølje i kølvandet på det stigende antal flygtninge og disse familier ses også i Skoleafdelingen, Børn- og Familieafdelingen samt Borgerservice. Alle afdelinger har i løbet af 2014 måtte afsætte et stigende antal ressourcer for at løse opgaverne med modtagelse af nye børn, elever, borgere.

For at skabe gode rammer i hvilke kommunen kan lykkes med integrationsindsatsen foreslås nedsættelse af en tværgående styregruppe (chefniveau), som fire gange årligt koordinerer indsatser på tværs af forvaltningerne. Derudover indstilles, at der for en toårig periode afsættes midler (100.000 kr.) til udviklingstiltag på tværs af forvaltningerne med henblik på at udvikle medarbejderkompetencer til integrationsindsatser.

Formålet med integrationsindsatsen er at sikre selvforsørgelse og hindre at (dele af) gruppen af flygtninge ender på varig offentlig forsørgelse. Lykkes det kommunen at bistå flygtningene i at få fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelser ligger der til gengæld mange gevinster at hente i form af resultattilskud, stigning i antallet af borgere i Middelfart Kommune samt på sigt øgede skatteindtægter.

Det skal afslutningsvis bemærkes at kvotetallet for 2015 fortsat er behæftet med en vis usikkerhed, da det endelige antal altid vil afhænge af udviklingen i verdens brændpunkter samt den førte flygtningepolitik (lovgivning). I forhold til sidstnævnte er der pr. 20. februar 2015 vedtaget nye regler for midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge. Disse regler indebærer, at nogle ikke-individuelt forfulgte flygtninge kun vil få opholdstilladelse for 1 år ad gangen (mod i dag fem år). I det år kan der ikke søges familiesammenføring. Efter 1 år kan der søges om yderligere opholdstilladelse i to år og i den periode kan der søges om familiesammenføring. Reglerne er trådt i kraft med virkning fra 14. november 2014. Middelfart Kommune har endnu ikke modtaget nogle flygtninge med opholdstilladelse efter de nye regler.

Økonomi:

På integrationsområdet totalt i kommunen forventes et merforbrug i 2015 på:

Job- og Vækstcenter/BAU/ØK:     11,214 mio. kr.
Skoleafdeling/Skoleudvalg/:         2,569 mio. kr.
Borgerservice/Socialudvalg/ØK:    0,850 mio. kr.
Børn- og Familieafdeling/BKF:      1,487 mio. kr.
Tværgående:                             0,100 mio. kr.
I alt forventede merudgifter:      16,220 mio. kr.

Specifikation af udgifterne er beskrevet i bilag på sagen.

Høring:

Ingen

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Bilag:

80. Tiltag for Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Sagsnr.: 2015-003178
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

Etablering af arbejdsgruppe og procesplan for at øge dækningsgraden på Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Forvaltningen foreslår:

At den indstillede procesplan godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Ud af 21 elever i skoledistriktet er 9 elever indskrevet i 0. klasse for skoleåret 2015/16 på Fjelsted Harndrup Børneunivers.

De resterende elever er således fordelt:
    2 elever skal på specialskole
    1 elev har fået udsat skolestart
    2 elever har søgt anden kommunal skole
    5 elever har søgt privat skoletilbud

Argumenterne ved etableringen af Børneuniverset i 2012 var styrkelsen af og sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole. Dette ville give en særlig mulighed for udvikling af pædagogik og sammenhæng og dermed også et særligt afsæt for børn i skoledistriktet.

Den efterfølgende evaluering i 2013 viste også, at det blandt ledelse, medarbejdere og forældre blev opfattet som en tydelig fordel og et værdsat resultat. Tætte samarbejdsrelationer og gode overleveringer giver sammenhæng  for børn og forældre og det bør flere af distriktets børn kunne få udbytte af.

Derfor får en bredt sammensat arbejdsgruppe til opgave at undersøge og anvise muligheder der i højere grad tilskønner forældre i lokalområdet til at vælge Børneuniverset. Arbejdsgruppen skal iværksætte konkrete tiltag, der samlet øger dækningsgraden for Børneuniverset. Arbejdsgruppen etableres på tværs af lokalråd, lokalområde, politisk udvalg, forvaltning og Børneuniverset for derved at opnå bredest mulig sammensætning og for at udvikle gode ideer og initiativer.

Konkret forslås det, at formændene for BKF og SU, skoleleder og dagtilbudsleder på Fjelsted Harndrup og skolechefen indgår i arbejdsgruppen sammen med lokale aktører som for eksempel repræsentanter fra det lokale menighedsråd, gymnastikforening samt Børneuniversets fællesråd.

Arbejdsgruppen koordinerer, udvikler og samler ideér og tiltag.

April: Gruppen udpeges og afholder første møde

April/maj: Arbejdsgruppen afsøger tiltag - muligheder udvikles og samles

Juni: Fremlæggelse på Skoleudvalgsmøde   

Økonomi:

Ingen

Høring:

Ingen høring.




Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 14. april 2015

Beslutning:

Godkendt som indstillet med den præcisering at gruppen arbejder frem til klassedannelsen for skoleåret 2015/2016 og at fremlæggelsen for skoleudvalget er på orienteringsniveau.
81. 1. budgetopfølgning 2015 for Skoleudvalget
Sagsnr.: 2015-002615
Sagsbehandler: Morten Aastrup Laustsen

Præsentation:

Børn, Unge og Fritidsforvaltningen har udarbejdet 1. budgetopfølgning 2015 på skoleudvalgets område.

Forvaltningen foreslår:

  • At budgetopfølgningen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Børn-, Kultur og Fritidsforvaltningen forventer et samlet merforbrug på Skoleudvalget i 2015 på 6,8 mio. kr. Merforforbruget fordeler sig med 4,8 mio. kr. på de decentrale budgetter og 2,0 mio. kr. på det centrale budget.
 
De vigtigste afvigelser på driften ekskl. overført over-/underskud er følgende:

    ·         At fælles for folkeskoler udviser et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget er et resultat af et lille merforbrug på løn og på elevtalsreguleringspuljen samt mindreforbrug på investering i IT og på pædagogisk udviklingsarbejde.

    ·        
På betaling for elever på specialskoler forventes et merforbrug i 2015 på 2,3 mio. kr., grundet flere elever på specialskoler end forudsat ved budgetlægningen. 

    ·        
At særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU, udviser et merforbrug på 0,6 mio. kr. som følge af, at der er visiteret to flere helårselever end forudsat ved budgetlægningen. 

    ·        
På de decentrale institutioner forventes et samlet merforbrug på 4,8 mio. kr. De fleste skoler forventer et resultat omkring 0, og indenfor reglerne om et maksimalt underskud om året på 3% af budgettet. Tre til fire enheder tegner sig for større merforbrug på samlet 4,0 mio. kr.


På anlægsområdet forventes er merforbrug på 1,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget til anlæg uden overført over/underskud fra tidligere år. Merforbruget skyldes i det væsentlige periodeforskydninger mellem budgetlagt forbrug og faktisk forbrug på anlægsprojekter, som løber over flere budgetår.




Økonomi:

Ingen

Høring:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Bilag:

LUKKEDE SAGER