Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Skoleudvalget møde den 3. marts 2015

Møde:
Skoleudvalget
Mødetid:
3. marts 2015 kl. 15:45
Tilstede:
Johannes Lundsfryd Jensen
Anton C. Petersen
Regitze Tilma
Mikkel Dragmose-Hansen
Paw Nielsen
Nicoline Damkjær
Jonathan Roed Kirkedal
Fraværende:

ÅBNE SAGER

70. Anmodning om udtrædelse af skolebestyrelse
Sagsnr.: 2015-002180
Sagsbehandler: Lene Hinge

Præsentation:

Anmodning om udtrædelse af Skolebestyrelsen på Nørre Aaby Skole.

Forvaltningen foreslår:

  • at Rikke Frank Aagaard Johnsen fritages fra hvervet i skolebestyrelsen på Nørre Aaby Skole pr. 31. januar 2015
  • at Paw Nielsen, overtager hvervet pr. 1. februar 2015
  • at Daniel worninger fritages for hvervet i skolebestyrelsen på Nørre Aaby Skole pr. 31. januar 2015
  • at Line Nothlev Jessen overtager hvervet pr. 1. februar 2015

Sagsbeskrivelse:

Rikke Frank Aagaard Johnsen ansøger om, at blive fritaget fra hvervet som forælrerepræsentant i skolebestyrelsen på Nørre Aaby Skole i Nørre Aaby.
Daniel Wormninger ansøger om, at blive fritaget for hvervet som forældrepræsentant i skolebestyrelsen på Nørre Aaby Skole.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.




Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 3. marts 2015

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Nicoline Damkjær deltog ikke i behandling af punktet.
71. Anlægsregnskab vedr. Østre Skole - Etape af skolerenoveringsplan
Sagsnr.: 2012-000532
Sagsbehandler: Søren Yding

Præsentation:

Renoveringen af Østre Skole er afsluttet, og der skal aflægges anlægsregnskab i forhold til anlægsbevillingen. 

Forvaltningen foreslår:

  • At anlægsregnskabet godkendes

Sagsbeskrivelse:

Fløj B på Østre Skole er blevet ombygget og tilbygget. Fløjen indeholder administration, personalerum, hjemkundskab og pædagogisk servicecenter. Arbejdet er udført i fagentreprise. Byggeriet blev afsluttet i 2014. Renoveringen er en etape af Middelfart Kommunes skolerenoveringsplan. Anlægsprojektet er afsluttet, og der kan aflægges anlægsregnskab.

Ifølge Middelfart Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab, når udgifterne udgør 2 mio. kr. og derover.

Økonomi:

Anlægsbevillingen udgør 7.400.000 kr. og er bevilget i oktober 2011. Den samlede anlægsudgift udgør 7.341.730 kr. Der er således et mindreforbrug i forhold til anlægsbevillingen på 58.270 kr., som tilgår kommunekassen.

Høring:

Ingen.

Behandlingsplan

Skoleudvalget den 3. marts 2015

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Nicoline Damkjær deltog ikke i behandling af punktet.

Bilag:

72. Regnskabsberetning 2014 for Skoleudvalgets område
Sagsnr.: 2015-001153
Sagsbehandler: Morten Aastrup Laustsen

Præsentation:

Skoleafdelingen har udarbejdet regnskabsberetning for 2014 for Skoleudvalgets område.

Forvaltningen foreslår:

  • At regnskabsberetningen for 2014 for Skoleudvalget godkendes.
  • At underskuddet på 13,970 på driften korrigeret for reguleringer overføres til 2015
  • At overskuddet på 1,290 på anlæg korrigeret for reguleringer overføres til 2015. 

Sagsbeskrivelse:

Resultatet for Skoleudvalgets drift i 2014 udgør et underskud på -4,657 mio. kr., når det beregnes i forhold til det korrigerede budget inkl. overførte over-/underskud fra tidligere år. Resultatet er på -13,970 mio. kr., når der sammenlignes med budgettet ekskl. over/underskud.

Resultatet for de decentrale enheders drift i 2014 udgør -3,732 mio. kr. inkl. over/underskud. Resultatet ekskl. overført over/underskud fra tidligere år udgør -8,560 mio. kr.

Resultatet for Skoleafdelingens centrale drift i 2014 udgør -0,925 mio. kr. inkl. over/underskud. Resultatet ekskl. over/underskud udgør -5,410 mio. kr.

Resultatet på Skoleudvalgets anlægsbudget i 2014 udgør 1,290 mio. kr. inkl. uforbrugte rådighedsbeløb fra tidligere år.

Økonomi:

Se sagsbeskrivelsen.

Høring:

Ingen høring.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 3. marts 2015

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Nicoline Damkjær deltog ikke i behandling af punktet.

Bilag:

73. Ressourcefordeling til skolerne skoleåret 2015/16
Sagsnr.: 2015-002472
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ressourcetildeling til Middelfart Kommunes folkeskoler i forbindelse med klassedannelse for 1.-10. årgang for skoleåret 2015/16

Forvaltningen foreslår:

At forslaget til ressourcetildeling for 1.-10. årgang i skoleåret 2015/16 godkendes. Den godkendte ressourcetildeling for 0. kl. fremgår af bilaget.

Sagsbeskrivelse:

Klassedannelse er en ressourcetildelingsmodel der udarbejdes en gang årligt mhp. tilføring af ressourcer til skolerne.

Ressourcetildelingen ved klassedannelsen for 0. klasse  er godkendt på byrådsmødet den 2. februar 2015. Der er dannet 17 klasser med 348 elever. 

Jf. Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune dannes der som udgangspunkt 3 10. klasser.

I skoleåret 2015/16 er der per 26.02.2015 tilmeldt 56 elever til 10. klassecentret. Dette giver 3 klasser.

I skoleåret 2015/16 er der per 26.02.2015 indskrevet 3830 antal elever på 0.-9. årgang.

Med de indskrevne elever i Middelfart Kommunes folskeskoler foreslår forvaltningen følgende klassedannelse:

at der dannes 181 klasser på 0.-9. årgang
at der dannes 3 klasser på 10. årgang

Økonomi:

Ressourcefordeling til skolerne for skoleåret 2015/16 viser at der dannes én klasse mindre.

Høring:

Ingen høring

Behandlingsplan:
Skoleudvalget 3. marts
Økonomiudvalget den 23. marts 2015
Byrådet den 7. april 2015

Beslutning:

Indstilles til godkendelse.

Nicoline Damkjær deltog ikke i behandling af punktet.

Bilag:

74. Ferieplaner for skoleårene 2016/2017 og 2017/2018
Sagsnr.: 2015-002279
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

Godkendelse af af ferieplaner for skoleårene 2016/17 2017/18.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ferieplaner for skoleårene 2016/2017 og 2017/2018.

Disse er sendt i høring ved skolebestyrelser og Med-udvalg.

Indkomne høringssvar er vedhæftet som bilag i sagsfremstilling.

Forvaltningen foreslår:

At Skoleudvalget indstiller de foreslåede ferieplaner til godkendelse i Byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Der skal hvert år vedtages ferieplan for skolerne.

Undervisningsministeriet fastsætter datoen for sommerferiens start i den vejledende ferieplan.

Alle øvrige datofastsættelser er en byrådsbeslutning. Skoleåret planlægges som udgangspunkt med 200 skoledage, men der kan planlægges med flere eller færre skoledage.

Høringssvar
Ferieplan blev sendt til udtalelse hos skolebestyrelser og MED-udvalg på skolerne. Der er indkommet følgende høringssvar:

Flere skoler gør opmærksom på at der i kalenderåret 2017 er 7 ugers sommerferie og stiller spørgsmål til, om det evt. er en fejl.
Forvaltningen gør opmærksom på, at 7 ugers sommerferie vil forekomme med løbende intervaller for at kunne opnå 40 skoleuger hvert år.

Skolerne giver udtryk for et evt. ønske om, at 2. januar bliver en feriedag.
Forvaltningen gør opmærksom på at 2. januar en normal arbejdsdag og at forældrene derfor vil på arbejde denne dato.

Økonomi:

Budgettet til buskørsel i 2016, 2017 og 2018 tager udgangpunkt i det fremsendte forslag. Ændringer i forslaget vil have konsekvenser for busdriften og dermed det nødvendige budget til opgaven.

Høring:

Høring af Handicaprådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 3. marts 2015
Økonomiudvalget den 23. marts 2015
Byrådet den 7. april 2015

Beslutning:

Indstilles til godkendelse med den bemærkning, at den 2. januar gøres til en feriedag og ferieplanerne justeres i overensstemmelse hermed.

Nicoline Damkjær deltog ikke i behandling af punktet.

Bilag:

75. Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2015-002433
Sagsbehandler: Heidi Junker

Præsentation:

Skoleudvalget skal indstille Kvalitetsrapport 2014 for det samlede skolevæsen til godkendelse
på Byrådsmøde den 7. april 2015.

Kvalitetsrapport 2014 sendt i høring i perioden den 6. - 25. februar.

Bilag vedhæftet denne sagsfremstilling:
  • Kvalitetsrapport 2.0
  • Høringssvar
  • Læseindsats i Middelfart Kommune

Forvaltningen foreslår:

At Skoleudvalget indstiller den samlede kvalitetsrapport 2013/14 for skolevæsenet i Middelfart Kommune og fremsender denne til godkendelse i Byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Skolereformen har ændret udformning og krav til den kommunale kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten omtales som Kvalitetsrapport 2.0.

Kvalitetsrapport 2.0 har hovedfokus på de centrale resultater for elevernes læring og trivsel.
Kvalitetsrapport 2.0 er bestemt ved UVM og den enkelte kommune har ikke indflydelse på hvad der skrives om og måles på. Kvalitetsrapporten er forenklet og har styrket fokus på kommuner og skolers resultater i forhold til de nationale måltal. Kvalitetsrapporten skal på en enkel og overskuelig måde angive retningen for arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne.

Kvalitetsrapporten 2014 for Middelfart Kommune godkendes af Byrådet den 7. april 2015. Derefter udfærdiges rapporten igen for skoleåret 2015/2016 og derefter hvert 2. år i lige år.

Rapportens resultater
Kvalitetsrapporten viser, alt i alt, at Middelfart Kommune ligger ganske pænt – omkring landsgennemsnit – men der er potentiale for højere placering. De faglige resultater i dansk og matematik fornuftig, men er et stykke fra måltallet. Tallene på læseområdet kunne være bedre, derfor igangsættes en indsats for at styrke området.

I det videre arbejde kommunalt og på den enkelte skole vil nedenstående handleplan og værktøjer derfor indgå:

  • Læseindsats i Middelfart Kommune 0-18 år: Indsatsen er udarbejdet for at sikre, at dagpleje, daginstitution og skole fastholder fokus på vigtigheden af læsefremmende aktiviteter, der hjælper og støtter, så det enkelte barn får de bedste betingelser for en langsigtet tilrettelæggelse af læseindlæringen.

  • Beregneren: Et nyt værktøj, som bruges af lærere i Københavns Kommune. Beregneren kan opgøre den læseudvikling, der sker mellem læsetestene i 2., 4., 6. og 8. klasse. På den baggrund kan Beregneren måle elevernes progression i de nationale test, så lærere og skoleledere kan følge læseudviklingen på tværs af klassetrin; både for den enkelte elev og for hele klassen.
  • National ordblindetest


Høringssvar

Kvalitetsrapporten har været sendt i høring ved skolebestyrelserne, MED-udvalgene og på høringsportalen der er, efter høringsperiodens afslutning, følgende respons:
  • Skolerne tager generelt kvalitetsrapporten til efterretning.
  • Der er generel enighed i de præciseringer der er i kvalitetsrapporten såvel som de fremadrettede tiltag der belyses.
  • Samlet set støtter skolerne de forslåede tiltag om øgning af niveauet for matematik og læsning.
  • Skolerne har generelt fokus på at styrke IT og de digitale læremidler.
Derudover bemærkes følgende:

Gelsted Skoles bestyrelse og MED-udvalg:
Gør opmærksom på, at den forholdsvise store forskel på skolernes resultater ikke er hensigtsmæssig. Derfor opfordres der til stadig opmærksomhed omkring de socioøkonomiske parametre, således at økonomien gives, hvor behovet er størst.
Derudover foreslås et ide/inspirationskatalog, udarbejdet af kommunens læsekonsulenter i evt. samarbejde med skolebibliotekarer, således at det samlede skolevæsen inspireres og der derved genereres flere dygtige læsere.    

Båring Børneunivers' bestyrelse og MED-udvalg:
Det er positivt, at det på sigt er progressionen i det faglige niveau og elevernes trivsel, man fokuserer på, frem for selve niveauet. Godt der kommer øget fokus på læsning i kommunen.

Vestre Skoles MED-udvalg:
Ser gerne, at den nye procedure for børnefællesskaber og inklusion kan sætte mere fokus på det enkelte barns trivsel.

Nørre Aaby Skoles bestyrelse og MED-udvalg:
Giver sin fulde støtte til de i rapporten anviste indsats- og fokusområder, men konstaterer også, at der er et stykke vej inden måltallet opfyldes.

Hyllehøjskolens MED-udvalg:
Udtaler en bekymring om at opnå en andel på 96% af den samlede børne- og ungegruppe i almenundervisningen. Den resterende gruppe som "mangler" at blive inkluderet, må nødvendigvis være den gruppe, der er mest krævende, og MED-udvalget frygter, at der ikke er den store ekspertise eller ressource til at løfte opgaven på de enkelte skoler. 



Økonomi:

Ingen

Høring:

Høring 6. februar - 25. februar 2015

Høring af Handicaprådet:
Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 3. marts 2015
Økonomiudvalget den 23. marts 2015
Byrådet den 7. april 2015


Beslutning:

Indstilles til godkendelse.

Nicoline Damkjær deltog ikke i behandling af punktet.

Bilag:

LUKKEDE SAGER