Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Skoleudvalget møde den 6. januar 2015

Møde:
Skoleudvalget
Mødetid:
6. januar 2015 kl. 14:45
Tilstede:
Anton C. Petersen
Nicoline Damkjær
Paw Nielsen
Mikkel Dragmose-Hansen
Johannes Lundsfryd Jensen
Jonathan Roed Kirkedal
Fraværende:
Regitze Tilma

ÅBNE SAGER

63. Skolernes ferieplan 2016/2017 og 2017/2018
Sagsnr.: 2014-014471
Sagsbehandler:

Præsentation:

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ferieplaner for skoleårene 2016/2017 og 2017/2018.

Forvaltningen foreslår:

  • At den foreslåede ferieplan sendes til udtalelse hos skolebestyrelser og MED-udvalg på skolerne.

Sagsbeskrivelse:

Der skal hvert år vedtages ferieplan for skolerne. Undervisningsministeriet fastsætter datoen for sommerferiens start i den vejledende ferieplan. Alle øvrige datofastsættelser er en byrådsbeslutning. Skoleåret planlægges som udgangspunkt med 200 skoledage, men der kan planlægges med flere eller færre skoledage.

 

Økonomi:

Budgettet til buskørsel i 2016, 2017 og 2018 tager udgangpunkt i det fremsendte forslag. Ændringer i forslaget vil have konsekvenser for busdriften og dermed det nødvendige budget til opgaven.

Forvaltningens bemærkninger:

Det fremsendte forslag sikrer, at eleverne i Middelfart for de antal undervisningsdage som loven foreskriver

Handicapaspekter:

Sagen er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borger har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Bilag:

64. Tidsplan for kvalitetsrapport
Sagsnr.: 2013-011761
Sagsbehandler: Pia Werborg

Præsentation:

Godkendelse af tidsplan for Kvalitetsrapporten 2014

Forvaltningen foreslår:

At tidplanen godkendes som indstillet

Sagsbeskrivelse:

Kvalitetsrapporten 2014 er den første kvalitetsrapport kommunen skal formulere med afsæt i Skolereformen. Indhold og form er tidligere blevet politisk godkendt.
Kvalitetsrapporten 2014 skal jf. bekendtgørelsen være endelig godkendt 31. marts 2014.
Baseline data, ledelsesinformationssystemer og dokumentation for folkeskolens prøver er meget sent blevet tilgængelige på de forskellige portaler, hvilket gør at tisplanen for Kvalitetsrapport 2014 i Middelfart Kommune følger:

December og januar: skolerne og skoleafdelingen skriver
Den 3. februar 2015: politisk behandling i Skoleudvalget. Skoleudvalget sender den kommunale Kvalitetsrapport i høring
Den 3. marts 2015: politisk behandling med afsæt i høringen - Skoleudvalget sender til Byråd
Den 7. april 2014: politisk behandling i Byråd.
 

Økonomi:

Forvaltningens bemærkninger:

Dette er første gang kommunerne skriver kvalitetsrapport 2.0. indhold og udformning er forskellig fra tidligere kvalitetsrapporter.
Denne kvalitetsrapport er afsæt for ændringer og tilretninger i forhold til kommende års kvalitetsrapporter.
Middelfart Kommune har valgt at samle alle skolerne til en fælles dag, hvor informationer vil være tilgængelige - og sparring og vedlejning i forhold til den  enkelte skoles rapport. Skolerne får  forud for "skrivedagen" tilsendt og anbefalet materiale.

Handicapaspekter:

Sagens indhold har været gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Godkendt som indstillet.
65. Ressourcetildeling til 0. klasser i skoleåret 2015/2016
Sagsnr.: 2014-012462
Sagsbehandler: Randi Nellemann

Præsentation:

Forvaltningen har udarbejdet forslag til klassedannelse for de kommende 0.klasser i skoleåret 2015/2016

Forvaltningen foreslår:

At forslag til klassedannelse for kommende 0. klasser i skoleåret 2015/2016 godkendes

Sagsbeskrivelse:

I henhold til Skolestyrelsesvedtægten sker klassedannelsen således:
  • Det maksimale elevtal ved klassedannelsen er 28 elever. To af disse pladser er reserveret til elever med ubetinget ret til optagelse på distriktsskolen. Dog gælder for Vestre Skole og Østre Skole, at det maksimale elevtal er 25 af hensyn til inklusion af specialklasseelever og to-sprogselever.
Skolefdelingen har udsendt indskrivningsmateriale til alle elever født i 2009, samt til de elever der er født i 2008, som fik skoleudsættelse ved sidste års skoleindskrivning. Herudover er der udsendt indskrivningsmateriale til elever fra andre kommuner ved henvendelse fra deres forældre. Ialt er der udsendt indskrivningsmateriale til 464 elever. 

Ved klassedannelsen fordeler de 464 elever sig på følgende måder til skoleåret 2015/2016:
(Antal elever ved klassedannelsen af 0.klasser for skoleåret 201472015 fremgår i parents)
               
  • 311 elever er indskrevet i egen distriktsskole (337)
  •  36 elever har ønsket anden distriktsskole (32)
  •  20 elever er visiteret til specialskoler/ klasser (13)
  •   1 elev fra anden kommune har søgt om optagelse på en distriktsskole I Middelfart Kommune (1)
  •   5 elever fra Middelfart Kommune har valgt skole i anden Kommune
  • 15 elever har fået bevilliget skoleudsættelse (25)
  • 76 elever er indskrevet på privatskoler (81)
  •   1 elev er det ikke lykkes at få kontakt til. Der arbejdes på sagen.

I Middelfart Kommunes Folkeskoler er der indskrevet 367 elever(371)

Eleverne fordeler sig på følgende måde:
(Antal elever ved klassedannelsen i 2014/2015 fremgår i parents)

Anna Trolles Skole                 1 klasse    22 elever (17)
Båring Skole                         1 klasse    19 elever (26)
Ejby Skole                            2 klasser  29 elever  (31)
Fjelsted Harndrup Skole          1 klasse     9 elever  (14)
Gelsted Skole                       1 klasse    26 elever (25)
Hyllehøjskolen                       2 klasser  33 elever (39)
Lillebæltskolen                       2 klasser  51 elever (52)
Nørre Aaby Skole                   2 klasser  39 elever (40)
Strib Skole                           2 klasser  49 elever (63)
Vestre Skole                         1 klasse   24 elever (39)
Østre Skole                          2 klasser  47 elever (25)


Der dannes 17 klasser. Den gennemsnitlige klassekvotient er 20,5 elever. Laveste klassekvotient er 9 elever og højeste klassekvotient er 26 elever.

Der er 4 elever fra Gelsted Skoles skoledistrik, der ønsker Ejby Skole

På Ejby skole er der tilmeldt 24 elever fra eget skoledistrikt = 1 klasse
På Gelsted Skole er der tilmeldt 26 elever fra eget skoledistrikt = 1 klasse

Hvis de 4 børn fra Gelsted Skoles distrikt samt 1 elev fra Nørre Aaby Skoles distrikt får deres ønske om Ejby Skole opfyldt, skal der på Ejby Skole dannes 2 klasser. Der skal under alle omstændigheder dannes 2 klasser på enten Ejby Skole eller Gelsted Skole.
Alle 4 elever fra Gelsted har søskende på Ejby Skole.
Ved at imødekomme alle skoleønsker, skal der oprettes 2 klasser på Ejby Skole og 1 klasse på Gelsted Skole. 
 

Økonomi:

Ved budgetopfølgningen efter godkendelse af den endelige, samlede klassedannelse for folkeskolerne i Middelfart Kommune, redegør forvaltningen for den samlede økonomi.

Forvaltningens bemærkninger:

Forslaget til klassedannelse er udarbejdet ud fra gældende styrelsesvedtægt

Klassedannelsen for 0.klasse indgår i den samlede klassedannelse for skoleåret 2015/2016.
Klassedannelsen for 1.-10 årgang fastsættes ud fra de indmeldte elever til skoleåret 2015/2016 pr. 1.marts 2015

Elever der går i 0.klasse i skoleåret 2014/2015 og som vurderes at have gavn af at gå i 0.klasse et år mere i skoleåret 2015/2016(omgængere) tælles ikke med i ressourcetilding for 0. klasse i 2015/2016, da de allerede indgår i klassedannelsen.

Omgængere fuldfører skoleåret 2014/2015 og starter i den nye 0. klasse i skoleåret 2015/2016 pr. 1. august 2015.
(Indslusning til den nye klase kan tilrettelægges i et forløb fra 1. juni 2015)

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere.
Der er ingen særlige konsekvenser for dem.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet





Behandlingsplan:
Skoleudvalget den 6. januar 2015
Økonomiudvalget den 26. januar 2015
Byrådet den 2. februar 2015

Beslutning:

Indstilles til godkendelse.

Bilag:

66. Handleplan for en Bedre udskoling
Sagsnr.: 2013-012182
Sagsbehandler: Bettina Hoffmann

Præsentation:

Temadrøftelse af handleplanen for en Bedre udskoling.
 
Udformning af en handleplan for kommunens udskolinger har været i proces og det vedhæftede foreløbige udkast/ arbejdspapir ønskes drøftet og kvalificeret i Skoleudvalget. 

Handleplanen kort:
Det er Middelfart Kommunes intention at skabe en skole med et sammenhængende, koordineret og motiverende læringsmiljø af høj kvalitet og med afsæt i en helhedsorienteret tilgang med fokus på børn og unges hele liv.

Udskolingen i Middelfart er fra 7. klasse til og med første år på ungdomsuddannelse.
Udskolingsstrategien skal især skabe grundlag for at:
Bedre udskoling har til hensigt at:

Styrke fagligheden i udskolingen
Fastholde og udvikle alle elevers lyst til at lære
Gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse  
Skabe organisatorisk grundlag for en sammenhængende og prioriteret udskolingsindsats og en fortsat udvikling af et forpligtende samarbejde på tværs af undervisningssteder
Udnytte ressourcer og styrker på de enkelte undervisningssteder endnu bedre
Udskolingerne nytænker og udvikler kontakten mellem lærer og elev, fx i form af kontaktlærer- eller mentorordninger. Der sættes i arbejdet særligt fokus på fravær
Kommunens unge er vores fælles unge og fælles ansvar, som vi arbejder tværprofessionelt sammen om og vi skaber sammenhæng med den unges perspektiv.

Handleplanen arbejder i henhold til nationale mål og vil også indfri målsætningerne:

    • 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10.klasse i 2020. (I dag vælger unge fra MFK
    • Mindst 30 % skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.

    Handleplanens indsatser er dynamiske og udvikles løbende og tilpasses de erfaringer, som gøres undervejs og handleplanens tiltag koordineres og tilpasses i forhold til øvrige tiltag på ungeområdet. Handleplan for en Bedre udskoling forfølges af en tværfagligt sammensat gruppe, som vil sikre erfaringsopsamling, koordinering, inspiration og videndeling på udskolingsområdet.

    Handleplanen giver mulighed for at afprøve pilotprojekter om dannelse og læring i samspil med unge.

    Handleplan for Bedre udskoling omfatter udskolinger og træder ind i ungdomsuddannelserne.

    Handleplanen er bygget op med en vision og en indsatsdel. Indsatsdelen i udkastet indeholder tiltag, som hhv. praktiseres,  er i støbeskeen til at praktiseres i næste skoleår,  er under undersøgelse og endelig en række ideer, som evt. kan gribes.


    Forvaltningen foreslår:

    At Skoleudvalget drøfter og kvalificerer udkastet.

    Sagsbeskrivelse:

    Ungestrategien "Fælles unge - Fælles ansvar" fik i forlængelse af regionsprojektet "95% målsætningen - Tværfaglihed i et ungeperspektiv" en række konkrete anbefalinger med i det videre arbejde. Herunder anbefaling om udarbejdelse af en fælles udskolingsstrategi. Handleplan for Bedre udskoling er produkt af anbefalingen.

    I overensstemmelse med ungestrategiens organisation og struktur blev centrale aktører sat sammen i netværk, og "netværk Udskolingsstrategi" har udarbejdet det vedhæftede foreløbige udkast.
    Netværket er sammensat af repræsentanter fra:
    Skoleledelser fra 3 overbygningsskoler, lærere fra 2 overbygningsskoler, UU-Lillebælt, 10'eren, EUC Lillebælt, IBC Lillebælt, Børn-og familieafdelingen, Skoleafdelingen v. 2-sprogskonsulent. Netværket er faciliteret af ungestrategiens koordinator/skolekonsulent. Netværket refererer til skolechefen/ styregruppen for ungestrategien "Fælles unge - Fælles ansvar".

    Netværkets fokuspunkter var ved opstart:
    - Forebyggelse af fravær
    - Udskolingen - på vej til ungdomsuddannelse
    - Styrkelse af EUA-undervisningen (i dag"Job & Uddannelse")
    - Kultur om overleveret/ kontinuitet i ungeindsatsen.

    Netværket har arbejdet i perioden oktober 2013 - maj 2014. Processen har pågået samtidig med omsætning af folkeskolereformen i praksis og udmøntning af erhvervsuddannelsesreformen på ungdomsuddannelserne og vejledningsområdet, hvilket har nødvendiggjort prioritering af opgaverne i hensigtsmæssige tempi. 
    Netværket har i den seneste periode fordelt sig i to arbejdsgrupper, som netop nu ser nærmere på forebyggelses af fravær (tilstedeværelsesstrategier) og lærerpraktik på tværs af institutionerne.
    Netværket er en del af Ungestrategiens organisation og i denne sammenhæng skal næves at vores lokale VUC, produktionsskole m.fl. også deltager i Samarbejdsgruppen i dette regi. Der er med andre ord involvering af en lang række relevante aktører.




    Økonomi:

    Temadrøftelse i Skoleudvalget.

    Forvaltningens bemærkninger:

    Ingen

    Handicapaspekter:

    Temadrøftelse i Skolesudvalget

    Høring af Handicaprådet:

    Temadrøftelse i Skoleudvalget

    Høring af Ældrerådet:

    Temadrøftelse i Skoleudvalget

    Beslutning:

    Oplægget blev drøftet.

    Bilag:

    LUKKEDE SAGER