Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget møde den 11. november 2015

Møde:
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødetid:
11. november 2015 kl. 08:00
Tilstede:
Morten Weiss-Pedersen
Bo Juul Nielsen
Lars Vigsø
Svend-Aage Nielsen
Jens Backer Mogensen
Fraværende:

ÅBNE SAGER

124. 4. budgetopfølgning pr. 30. september 2015
Sagsnr.: 2015-002658
Sagsbehandler: Vagn Hansen

Præsentation:

Der er udarbejdet endelig budgetopfølgning pr. 30. september 2015.

Forvaltningen foreslår:

  • At der søges negativ tillægsbevilling på -0,888 mio. kr. i forbindelse med  midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. Beløbet tilgår kassen.
  • At der søges tillægsbevilling til øvrige områder på 1,0 mio. kr. I forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet. Beløbet omfatter bl.a. udgifter til lov om ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Beløbet fragår kassen.

Sagsbeskrivelse:

Øvrige udmeldte beløb fra lov- og cirkulæreprogrammet, 2,2 mio. kr. vedr. reform af beskæftigelsesreformen, søges ikke, idet en forventet mindreudgift på ca. samme beløb på budgetrammens områder, anvendes. 

Med tillægsbevillingerne forventes totalt set et mindreforbrug på 13.0 mio. kr. der kan henføres til området ”Forsikrede ledige”.

Områderne ”Førtidspension” og ”Sociale formål – udgifter iflg. aktivloven” er pr. 1. september 2015 tilført BAU fra Social- og Sundhedsudvalget 

Der er pr ultimo september totalt brugt 70% af budgettet, hvilket er lidt under normalen på dette tidspunkt.  

Der har i februar måned været en større budgetomplacering inden for budgetrammen, idet ny lovgivning siden budgetlægningen har gjort, at der skal rykkes om på budgettet for de enkelte områder. Dette skyldes bl.a. den nye reform af beskæftigelsesindsatsen samt ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende.  

Der er i april måned blevet tilført området 35,0 mio. kr. i overskud fra 2014. Heraf er de 26,9 mio. kr. på det forsikrede område. En del af overskuddet, 12,0 mio. kr. på det forsikrede område skal tilbagebetales til staten via ØK’s budgetramme. Overskuddet på det øvrige område forventes ikke at skulle tages i brug. 

Der er ved 3. budgetopfølgning bevilliget midler til ekstraudgifter i forbindelse med tilgangen af flygtninge. De 9,110 mio. kr. finansieres af et forventet mindreforbrug på området for forsikrede ledige. 

Der skal knyttes flg. kommentarer til et par af områderne.
Tilbud til udlændinge:
Der blev ved budgetlægningen afsat beløb til et gennemsnit på 96 personer på kontanthjælp til udlændinge. I løbet af efteråret blev det klart, at dette ikke ville holde, idet der blev udmeldt en kvote på 120 for 2015. Men den øgede bevilling var forventningen 220 årspersoner.  Der er p.t. 197 personer, heraf 8 på den nye integrationsydelse. Der forventes nu et gennemsnit på ca. 200 personer totalt for året. Med de nye forventninger samt indførelse af integrationsydelsen, forventes området et mindreforbrug på 1,0 mio. kr.  
Førtidspension:
Der er budgetlagt med en tilgang på 35 personer på den nye ordning, samt en afgang på 21 personer på de gamle ordninger. Der har de seneste måneder været en netto afgang for alle ordninger. Vedrørende mellemkommunale ydelser ser det ud til at kommunen frem over får flere indtægter end udgifter, ca. 1 mio. årligt. Der forventes et mindreforbrug på området på ca. 1,0 mio. kr. 
Forsikrede ledige:
Budgettet for 2015 er lagt ud fra det udmeldte beskæftigelsestilskud. Der forventes igen i år et mindreforbrug på området. Det udmeldte beskæftigelsestilskud er baseret på 623 helårspersoner. Iflg. STAR er Middelfart kommune p.t. nede på ca. 406 helårspersoner, og antallet er dalende. Efter flytning af budget til udlændingeområdet på 9,110 mio. kr., forventes et mindreforbrug på ca. 13 mio. kr.  
Fleksjob:
Der har været en mindre tilgang til ny ordning end budgetlagt. Afgang fra de gamle ordninger følger det budgetlagte. Der vil være en mindreudgift på området på ca. 1,0 mio. kr.
Løntilskudsordninger - arbejdsgiverdel:
Kvote og sanktionssystem er afskaffet. Satsen for tilskud til offentlige løntilskud er nedsat fra 143 kr. til 107 kr. Det betyder at antallet af offentlige løntilskud for forsikrede, er nedsat til et forventet gennemsnit på 12 årspersoner, hvoraf de 11 årspersoner omfatter betaling fra institutionerne. Løntilskudsjob for kontanthjælpsmodtagere er redeceret til 1 årsperson. Seniorjobs er fortsat sat til 24 årspersoner.  
Driftsudgifter:
De samlede udgifter på området er under driftsloftet. Der forventes en mindreudgift på området på ca. 1 mio. kr.  
Administrative udgifter:
Området omfatter udgifter til sundhedskoordinator, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesnetværk Middelfart og lægeerklæringer. Området forventes at kunne holdes inden for budgettet. 
EGU:
Der er p.t. flere elever på uddannelse end budgetlagt og området vil komme ud med en merudgift på ca. 0,4 mio. kr.  
Øvrige områder:

Der er stadig ikke korrekt bogføring mellem aktiverede og passive personer, og udmeldingen fra KMD er nu at de håber at a’jourføre systemerne i løbet af november/december md.

Økonomi:

Med tillægsbevillingerne forventes totalt set et mindreforbrug på 13.0 mio. kr. der kan henføres til området ”Forsikrede ledige”.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget den 11. november 2015
Taget til efterretning.
125. Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2015
Sagsnr.: 2015-002658
Sagsbehandler: Vagn Hansen

Præsentation:

Foreløbig budgetopfølgning pr. 31. oktober 2015 på udvalgets område, beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen foreslår:

  • At budgetopfølgningen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2015 er under udarbejdelse. Der vil foreligge et notat til udvalgets møde. Notat vil blive eftersendt, idet det ikke er muligt at udarbejde materialet forinden udsendelse af dagsordenen.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen.

Beslutning:

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget den 11. november 2015
Taget til efterretning.
126. Nøgletal oktober 2015
Sagsnr.: 2015-001214
Sagsbehandler: Sanne Junker

Præsentation:

Job- og vækstcenter Middelfart udarbejder hver måned nøgletal på områderne: kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og forsikrede ledige. Der er tale om et øjebliksbillede pr. 31.10.15 på de nævnte områder.

Nøgletal samt ledighedstal vedlægges.

Opgørelse over udgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp sygedagpenge, ledighedsydelse og forsikrede ledige vedlægges endvidere.

Forvaltningen foreslår:

  • At orienteringen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er uændret i oktober måned. Det samlede antal udgør 409 pr. 31.10.15.

Antallet af uddannelseshjælpsmodtagere er steget med 2 sager i oktober måned til i alt 165 pr. 31.10.15.

Antallet af sygedagpengemodtagere er steget med 26 sager i oktober måned. Det samlede antal pr. 31.10.15 var således 398 sager.

Antallet af borgere i jobafklaringsforløb er steget med 4 sager i oktober måned til i alt 115 pr. 31.10.15.

Antallet af borgere i ressourceforløb er steget med 3 sager i oktober måned til i alt 122 sager pr. 31.10.15.

Antallet af borgere der modtager ledighedsydelse er steget med 1 sag i oktober måned, så det samlede antal pr. 31.10.15 var 86 stk.

Antallet af borgere omfattet af integrationsloven, der modtager kontanthjælp og integrationsydelse er steget med 6 sager i oktober måned til i alt 203 pr. 31.10.15.

Antallet af forsikrede ledige er steget med 19 sager i oktober måned. Det samlede antal pr. 31.10.15 var 500 stk.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.


Behandlingsplan:
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget den 11.11.15.

Beslutning:

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget den 11. november 2015
Taget til efterretning.

Bilag:

127. Første udkast til Middelfart Kommunes Beskæftigelsesplan 2016
Sagsnr.: 2015-002625
Sagsbehandler: Kinne Kaysen

Præsentation:

Beskæftigelsesplanen er Middelfart Kommunes strategiske dokument i forhold til at sikre arbejdsløse får en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der ruster den enkelte til at komme i beskæftigelses eller uddannelse.
Beskæftigelsesplanen skal således være med til at styrke indsatsen for at understøtte at flere personer får en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Forvaltningen foreslår:

  • At første udkast til Middelfart Kommunes Beskæftigelsesplan 2016 diskuteres.

Sagsbeskrivelse:

Med beskæftigelsesreformen er processen omkring beskæftigelsesplanen blevet afbureaukratiseret. Det er blevet muligt at adressere de lokale udfordringer samt arbejde med målene og opstille indikatorer på den måde, som er mest relevant for Middelfart Kommune og Job- og Vækstcenter Middelfart.
I foråret diskuterede udvalget hvordan Beskæftigelsesplanen for 2016 skulle udarbejdes i forhold til layout, form, fokus og indsatser.
Det blev præciseret at udvalget ønskede en kortere og mere tilgængelig beskæftigelsesplan, end de tidligere års beskæftigelsesplan, og at beskæftigelsesplanen skulle lægge en strategisk linje for Job- og Vækstcentrets arbejde i 2016 med fokus på de lokale udfordringer samtidig med at der blev taget højde for de landsdækkende beskæftigelsespolitiske mål for 2016.

I beskæftigelsesplanen er der lokalt fokus på:

  • Virksomhedsservice 
  • Aktivitets- og jobparate kontanthjælpsmodtagere
  • Integrationsindsatsen
  • Fokus på de unge forsikrede ledige og de ledige unge på kontanthjælp
  • Sygemeldte borgere

Samtidig med at de lokale fokusområder tager højde for de landsdækkende beskæftigelsespolitiske mål udmeldt af Beskæftigelsesministeren:
1) Flere unge skal have en uddannelse
2) Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættete eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats
3) Langtidsledigheden skal bekæmpes
4) Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes.


Foreslag til behandlingsplan:

11/11-2015: Udkast til beskæftigelsesplan fremlægges for BAU
09/12-2015: BAU, Beskæftigelsesplan anbefales godkendt og sendes til høring i ØK
14/12-2015: ØK, Beskæftigelsesplan anbefales godkendt og sendes til godkendelse i BY
?/1-2016: BY: forventet godkendelse af Beskæftigelsesplan 2016

Økonomi:

Ingen

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget den 11. november 2015
Beskæftigelsesplanen blev drøftet.

Bilag:

128. "Status på reform og indsats, RAR Sydjylland" og "Nøgletal for arbejdsmarkedet, RAR Sydjylland" september 2015
Sagsnr.: 2015-007283
Sagsbehandler: Kinne Kaysen

Præsentation:

De to notater orienterer om udviklingen på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i RAR Sydjyllands område.
"Nøgletal for arbejdsmarkedet" giver et overblik over situationen på det sydjyske arbejdsmarked via en række indikatorer som eks. udviklingen i beskæftigelsen, jobomsætning og rekrutteringssituationen.
"Status på reformer og indsats" er en oversigt over udviklingen inden for de fire store reformer. Beskæftigelses-, kontanthjælps-, førtidspensions- og fleksjobreformen samt sygedagpengereformen.

Forvaltningen foreslår:

  • At orienteringen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Nøgletal for arbejdsmarkedet
Udviklingen i beskæftigelsen: Den syddanske beskæftigelse er det seneste år steget med 0,6 pct. svarende til 1.700 fuldtidsbeskæftigede. I Middelfat er den steget med 1,6 pct.
Den største beskæftigelse over det seneste år har været inden for industri, med en fremgang på 1,7 pct. i Syddanmark. Men der er også sket en stigning inden for handel og transport., information og kommunikation samt kultur. Offentlig beskæftigelse og landbrug oplever et fald i beskæftigelsen.

Jobomsætning: I Middelfart har der det seneste år været en stigning i jobomsætningen på 5,7 pct.

Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet: I Sydjylland udgør 1.429 forgæves rekrutteringer af det samlede antal på landsplan på 11.900. Den forgæves rekruttering sker især inden for industri, hotel og restauration.

Udvikling i ledigheden: Ledigheden har været faldende siden 2012. Sydjylland har med en ledighedsprocent på 4,2 pct. en ledighed der ligger under landsgennemsnittet, der er på 4,6 pct.

Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivning): Der er en forventning om at der frem til 2016 vil ske en stigning i beskæftigelsen. Stigningen forventes overvejende indenfor den private servicesektor men også industri og bygge-/anlægssektoren forventes en fremgang.

Arbejdsstyrken: Grundet flere af de reformer der er blevet implementeret over de sidste år forventes der ikke at komme generelle og alvorlige mangelproblemer de nærmeste år. Arbejdsstyrken i Syddanmark forventes at stige fra 350.000 i 2013 til 353.000 i 2016, svarende til 1,2 pct
.

Status på reformer og indsatser
Status på beskæftigelsesreformen: Både ledigheden og langtidsledigheden har været faldende det sidste år. I Middelfart er langtidsledigheden faldet med 35,1 pct.
April 2015 fik 37,3 pct. af dagpengemodtagerne første samtale inden for den første måned, hvilket er højere end hele landet og Sydjylland.

Status på kontanthjælpsreformen: Der er sket en stigning i antallet af unge der får kontanthjælp og uddannelseshjælp. For Middelfart gælder det at de siden maj 2014 frem til maj 2015 er 6 pct. flere unge under 30 år på kontant- og uddannelseshjælp. Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere har været faldende. I Middelfart er det 11 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere der er uden aktivering. I Syddanmark er det 18 pct. og for hele landet er det 24 pct.

Status på førtidspension- og fleksjobreformen: Andelen af borgere der kommer i et ressourceforløb eller et fleksjob er stigende. I maj 2014 var der 566 ressourceforløb i Syddanmark det er steget til 1.714 maj 2015. Fleksjob er steget fra 9.249 til 10.016 maj 2014 til maj 2015.

Status på sygedagpengereformen: Både på landsplan og i Syddanmark har der været en stigning i antallet af borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. Fra maj 2014 til maj 2015 er der sket en stigning på 5,8 pct. i Middelfart, hele landet har oplevet en stigning på 2,8 pct. og Syddanmark har oplevet en stigning på 3,4 pct. Middelfart andel af sygemeldte i jobafklaringsforløb maj 2015 er på 13,9 pct., hele landet er 10,3 pct. og i Syddanmark ligger den på 12,6 pct.

Jobcentrets målgrupper: Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse maj 2015 i Middelfart lå på 20,3 pct., for hele landet lå den på 19,5 og for Syddanmark lå den på 20,8 pct.
Udviklingen i antallet af personer på offentlig forsørgelse i Middelfart er siden maj 2014 faldet med 2,1 pct. maj 2015, i hele landet er den faldt med 1,6 pct. og i Syddanmark er den faldet med 1,2 pct.
I Middelfart er andelen af unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse som andel af hele befolkningen (16-66 år) på 2,1 pct., for Syddanmark og hele landet ligger den på 2,8 pct.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget den 11. november 2015
Taget til efterretning.

Bilag:

129. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner
Sagsnr.: 2015-012075
Sagsbehandler: Jeanette Johansen

Præsentation:

Orientering om "Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner" fra september 2015. Undersøgelsen omfatter 10 kommuner, og er en generel undersøgelse af kommunernes anvendelse af sanktionsreglerne i forhold til jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere. Da Middelfart Kommune har deltaget i undersøgelsen skal rapporten behandles af kommunalbestyrelsen jf. regler herom i retssikkerhedsloven § 79a.

Forvaltningen foreslår:

  • At orienteringen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Baggrund for undersøgelsen:
Som følge af "Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job" blev det aftalt, at Ankestyrelsen over tre år skal udarbejde årlige praksisundersøgelser om anvendelse af sanktioner i kommunerne. I indeværende praksisundersøgelse belyses kommunernes anvendelse af sanktioner i forhold til jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate ydelsesmodtagere. Undersøgelsen omfatter både sager, hvor kommunen har truffet afgørelse om sanktion, og sager, hvor kommunen ikke har truffet afgørelse af sanktion over for borgeren på grund af udeblivelse fra tilbud.

Undersøgelsen omfatter sager fra 10 kommuner, som hver skulle indsende 12 sager, hvor der er truffet afgørelse om sanktion efter aktivlovens § 36, stk. 1 (udeblivelse fra tilbud). Afgørelserne er truffet i perioden mellem d. 1. januar 2014 (hvor kontanthjælpsreformen trådte i kraft) og d. 10. september 2014, og et særligt fokus i undersøgelsen er kommunens vejledningsforpligtelse. Sagerne skulle være fordelt på målgrupper således:

  • 4 sager vedrørende jobparate kontanthjælpsmodtagere
  • 4 sager vedrørende uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
  • 4 sager vedrørende aktivitetsparate kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere

Det faktisk antal vurderede sager i undersøgelsen er 99, da ikke alle kommuner har truffet 12 afgørelser ligeligt fordelt på de tre ovennævnte grupper i den førnævnte periode. Middelfart Kommune har deltaget i undersøgelsen med 4 sager, hvoraf 2 sager vedrører jobparate og 2 sager vedrører aktivitetsparate.

Resultatet af undersøgelsen generelt:
Ankestyrelsen har vurderet alle sager ud fra et måleskema udarbejdet at Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har vurderet at

  • kommunerne i 47 ud af de 99 sager samlet set har truffet en rigtig afgørelse
  • der i 26 af sagerne ikke har været tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om afgørelsen samlet set er rigtig
  • der i 25 af sagerne er truffet afgørelse i strid med lovgivningen.

Resultatet af undersøgelsen i forhold til Middelfart Kommune:

  • I 1 ud af 4 sager har Middelfart Kommune anvendt bestemmelsen om sanktionering korrekt. I 2 ud af 4 sager er bestemmelsen ikke anvendt korrekt, og i 1 ud af 4 sager kan det ikke vurderes på det foreliggende grundlag om bestemmelsen om sanktionering er anvendt korrekt.
  • I 2 ud af 4 sager har vejledningen samlet set været fyldestgørende. I 1 ud af 4 sager har vejledningen samlet set ikke været fyldestgørende, og i 1 ud af 4 sager kan det ikke vurderes på det foreliggende grundlag om vejledningen samlet set har været fyldestgørende.
  • I 0 ud af 4 sager er afgørelsen samlet set rigtig i forhold til vejledningen og anvendelsen af bestemmelsen om sanktionering. I 3 ud af 4 sager har vejledningen ikke været fyldestgørende, og afgørelsen ville derfor blive ændret eller sagen hjemvist, såfremt det havde været en klagesag. I 1 ud af 4 sager kan det ikke vurderes på det foreliggende grundlag om afgørelsen samlet set er rigtig i forhold til vejledningen og anvendelse af bestemmelsen om sanktionering.

Forvaltningens praksis i dag:
Med kontanthjælpsreformen indførtes ændringer, som vi har arbejdet på at implementere i praksis. Praksis omkring anvendelse af sanktioner har i løbet af det sidste 1 ½ år undergået væsentlige forandringer for at imødekomme lovgivningskrav. Vi har ligeledes siden deltagelse i indeværende undersøgelse iværksat en række tiltag for at ændre praksis, således at sagsbehandlingen i Middelfart Kommune imødekommer anbefalinger i Ankestyrelsens praksisundersøgelse. Disse tiltag omfatter:

  • Borgerne vejledes skriftligt om konsekvenser for hjælpen, hvis borger udebliver fra tilbud, og om hvad borger skal gøre, for igen at blive berettiget til hjælp. Denne vejledning gives samtidig med afgivelse af tilbud. Denne vejledning gives igen i forbindelse med den skriftlige partshøring af borger forinden eventuel afgørelse om sanktion.
  • Generelt en skærpet opmærksomhed på de forvaltningsretslige sagsbehandlingsregler i forhold til vurdering af borgerens ret og pligt til tilbud.
  • Medarbejdere fra både Job- og Vækstcenter og Ydelseskontoret har deltaget i temadag om sanktioner jf. kontanthjælpsreformen afviklet af Ankestyrelsen.
  • Alle medarbejdere i kontanthjælpsteam i hhv. Job- og Vækstcenter og Ydelseskontor har været på kursus omkring sanktioner ved jurist Susanne Wiederquist. I forlængelse heraf er der løbende afholdt fælles læringsmøder imellem de to teams.
  • I forlængelse af modtagelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse laves der for 3. kvartal 2015 ledelsestilsyn med fokus på anvendelsen af sanktioner.
  • Deltagelsen i praksisundersøgelsen har gjort det tydeligt for forvaltningen, at sagsbehandlingen har været udfordret af, at der har været to parter indover opgaverne omkring vejledning og sanktion: sagsbehandling "parallelt" i hhv. Job-og Vækstcentret og i Ydelseskontoret om samme opgave. Pr. 1. september 2015 er Ydelseskontoret organisatorisk blevet en del af Job- og Vækstcentret. Denne sammenlægning giver anledning til at omorganisere sagsbehandlerarbejdet i forbindelse med sanktioner. Job- og Vækstcentret – inkl. Ydelsesteamet – vil pr. 1. januar 2016 reorganisere sig, således at vi sikrer, at opgaven og ansvaret omkring vejledning og sanktion af borger placeres entydigt hos myndighedssagsbehandleren, og at der blandt myndighedssagsbehandlerne er en entydig og klar forståelse af disse opgaver.

Økonomi:

Ingen.

Høring:

Behandlingsplan:
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 11. november 2015
Økonomiudvalget d. 30. november 2015
Byrådet d. 7. december 2015

Beslutning:

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget den 11. november 2015
Udvalget præsenteres for ledelsestilsyn på området i 1. kvartal 2016.

Bilag:

130. Orientering
Sagsnr.: 2014-000207
Sagsbehandler: Vivi Byrnel

Præsentation:

Orientering fra lederen af Job- og Vækstcenter Middelfart.

Forvaltningen foreslår:

  • At orienteringen tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:

Orientering fra lederen af Job- og Vækstcenter Middelfart.

Økonomi:

Ingen.

Beslutning:

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget den 11. november 2015.
Taget til efterretning.

LUKKEDE SAGER