Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Teknisk Udvalg møde den 21. august 2014

Møde:
Teknisk Udvalg
Mødetid:
21. august 2014 kl. 14:00
Tilstede:
Flemming Worsøe
Allan Buch
Niels Bebe
Ove Andersen
Bo Juul Nielsen
Fraværende:

ÅBNE SAGER

58. Halvårsregnskab Teknisk udvalg
Sagsnr.: 2014-002644
Sagsbehandler: Lars Kjeld Jensen

Præsentation:

Teknik og miljøforvaltningen har udarbejdet halvårsregnskab for Teknisk udvalgs område.

Forvaltningen foreslår:

At Teknisk udvalg tager halvårsregnskabet til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Teknisk udvalg har et korrigeret budget på 76,6 mio. kr. for 2014. Forbruget efter 1. halvår svarer til 36% af udvalgets samlede budget for året. Fra i år, er udgifterne til slidbane på kørebanerne, og hele budgettet vedrørende bygningsvedligeholdelse flyttet fra anlæg til drift. Dette medfører, at hovedparten af udgifterne falder i 2. halvår.

Forvaltningen forventer, at der for hele året vil kunne realiseres et overskud på 1,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventende overskud ligger hos Entreprenørafdelingen, her blev der i 2013 gennemførte en større personalereduktion i 2013, som får fuld effekt i 2014. Herudover betyder det milde vejr i årets første to måneder et betydeligt mindre forbrug til vintervedligeholdelse end i de foregående år.  Dette afhænger selvsagt af vejret i den kommende vinter. Det forventede overskud skal ses i lyset af, at der er ligger et overført underskud på 3,3 mio. kr. fra tidligere år vedrørende vintervedligeholdelsen, som det arbejdes på at få nedbragt. 

Økonomi:

Ingen

Forvaltningens bemærkninger:

Halvårsregnskabet for Teknisk udvalg indgår i det samlede halvårsregnskab for kommunen, som behandles i Økonomiudvalget og efterfølgende i Byrådet. Denne sagsbefremstilling behandles kun i fagudvalget.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere. Sagen har ingen konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet hertil.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet hertil.

Beslutning:

Udvalget godkendte forvaltningens indstilling.

Bilag:

59. Opdeling af ejendom i to i Gelsted
Sagsnr.: 2014-007647
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Anmodning om at opdele ejendommen Gelsted Lægehus i to med henholdsvis ejendom med lægehus og en boligejendom.

Forvaltningen foreslår:

  • At udstykningen imødekommes, dog under forudsætning at bebyggelsesprocenten for boligejendommen mindskes.

Sagsbeskrivelse:

Gelsted Lægehus, Søndergade 31, fik i april 2014 godkendt et byggeprojekt som udvidede lægehuset samt flyttede parkeringspladsen på ejendommen Søndergade 31 i Gelsted. Ejendommen Søndergade 31 blev i den forbindelse sammenlagt med boligen Søndergade 29. Ombygningen betød nedlæggelse af boligen på Søndergade 31, så den samlede ejendom fortsat bestod af 1 bolig og 1 lægehus. Der blev meddelt dispensation til en fremtidig bebyggelsesprocent på 41,3.

Gelsted Lægehus har nu mulighed for at frasælge boligen Søndergade 29 og derfor den 22. juli 2014 forespurgt om muligheden. Der er fremsendt udstykningsforslag, som fremstykker boligen Søndergade 29 med et grundareal på 460 m2 og en bebyggelsesprocent på 32,6 samt bibeholdelse af Gelsted Lægehus med et grundtillægende på 2196 m2 (der tilkøbes ekstra jord for bedre udformning af p-plads m.m.) samt en bebyggelsesprocent på 31,9.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Søndergade 31 Gelsted Lægehus vil blive en ejendom uden beboelsee og fortsat være beliggende i henhold til kommuneplanen i rammeområde B.08.08, som er udlagt til boligformål. Den nuværende og fremtidige anvendelse vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanens intentioner med området.

Søndergade 29 vil blive en ren boligejendom og dermed i overensstemmelse med kommuneplanens rammer mht. anvendelse. En bebyggelsesprocent på 32,6 vil være over kommuneplanens maksimale 30, hvorfor der bør stilles krav om, at grundarealet øges, så bebyggelsesprocenten mindskes. En bebyggelsesprocent på maksimal 30 vurderes ikke optimal (grundareal 500 m2), da det vil give en mindre optimal udnyttelse af lægehusets fremtidige parkeringsplads.

Der vil skulle dispenseres for mindstegrundstørrelse under 700 m2. Det findes dog flere grunde under 700 m2 i området, hvorfor det ikke vil være uventet i området.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Udvalget godkendte forvaltningens indstilling.

Bilag:

60. Lokalplan 152 - boliger i Teglværksgade
Sagsnr.: 2013-008277
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Lokalplan 152 med tilhørende kommuneplantillæg for boliger i Teglværksgade.

Forvaltningen foreslår:

  • At lokalplan 152 og kommuneplantillæg 8 vedtages endeligt.

Sagsbeskrivelse:

Lokalplan 152 har været i offentlig høring i juni-august 2014. Lokalplanen giver mulighed for byggeri i op til tre etager og 18 boliger. Området påtænkes fremtidig vejbetjent fra Stationsvej i forhold til i dag, hvor området vejbetjenes fra Teglværksgade.

Der er i offentlighedsfasen ikke indkommet indsigelser til lokalplan eller kommuneplantillæg. Der indkom to bemærkninger i offentlighedsfasen. Ældrerådet finder etablering af ældreboliger positivt. Odense Bys Museer har bemærket, at lokalplanomorådet er beliggende i et område, hvor der er fundet spor efter den middelalderlige købstad, hvorfor man ved gravearbejde skal være opmærksom på dette.

Det indstilles, at lokalplanen vedtages endelig, dog suppleret med Odense Bys Museers bemærkning.

Økonomi:

Ingen. Middelfart Byråd godkendte den 6. maj 2013, at der kunne ydes støttetilsagn til opførelse af almene boliger på grunden. Det forventes udnyttet ved vedtagelsen af lokalplanen.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet er hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene. Der indkom ikke bemærkninger.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet er hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene. Ældrerådet var positive overfor planerne for området.

Behandlingsplan
Teknisk Udvalg - 21. august 2014
Økonomiudvalget - 25. august 2014
Byrådet - 1. september 2014

Teknisk Udvalg d. 21. august 2014
Udvalget godkendte forvaltningens indstilling.

Beslutning:

Udvalget godkendte forvaltningens indstilling.

Bilag:

62. Endelig vedtagelse af lokalplan 151 og kommuneplantillæg nr. 4 for Fjelsted Skovkro
Sagsnr.: 2013-014103
Sagsbehandler: Kirsten Bruun Plougmand

Præsentation:

Forslag til lokalplan 151 og tillæg nr. 4 til kommuneplanen for Fjelsted Skovkro har været i offentlig høring og ønskes nu endelig vedtaget.

Forvaltningen foreslår:

  • at forslag til lokalplan 151 og kommuneplantillæg vedtages endeligt med de ændringsforslag vedrørende sikring af drikkevandsinteresserne samt handicapparkeringspladser som fremgår under forvaltningens bemærkninger og som er indsat med rødt i det vedhæftede planforslag.

Sagsbeskrivelse:

Planforslagene er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Fjelsted Skovkro omkring udvidelsesmuligheder med kursus- og konferencefaciliteter samt flere hotelværelser. Planforslagene har været i offentlig høring fra den 15. maj til den 10. juli 2014 og der er indkommet 2 bemærkninger.

Handicaprådet ønsker, at der tilføjes bemækning om at der skal sikres et passende antal handicapparkeringspladser og at de ikke skal etableres med græsarmering.

Naturstyrelsen har haft bemærkninger til planernes bestemmelser til sikring af grundvandsinteresserne i området samt til redegørelsen vedrørende samme emne. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til ændringer og under forudsætning af at de indarbejdes i planerne har styrelsen undladt at gøre indsigelse mod planforslagene. 

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Bemærkningen fra handicaprådet anbefales indarbejdet i lokalplanen.

Området er udpeget som "område med særlige drikkevandsinteresse" (OSD) og det betyder, at der i forbindelse med planlægningen er udarbejdet en redegørelse i forhold til drikkevandsinteresserne i området. Da grundvandskortlægningen endnu ikke er færdig i området, skal området endvidere betragtes som "nitratfølsomt indvindingsområde" (NFI), hvilket giver yderligere bindinger på området - eksempelvis skal alle parkeringsarealer etableres med fast tæt belægning og der må ikke ske nedsivning af regnvand.

I de ændringsforslag, der er udarbejdet til såvel lokalplanen som kommuneplantillægget er det pointeret, at køre- og parkeringsarealer skal etableres med fast tæt belægning medmindre man på etableringstidspunktet har dokumentation for at området ikke er NFI. I det tilfælde skal eksempelvis den nordlige parkeringsplads etableres med græsarmering ligesom der skal lokal nedsivning af regnvand. 

I det vedhæftede planforslag er rettelserne indsat med rødt.

Derudover er der foretaget mindre ændringer og præciseringer af redaktionel art.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. Handicaprådets bemærkning vedrørende parkeringspladser anbefales indarbejdet i planen. 

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet er hørt i forbindelse med den offentlige høring. Se ovenfor

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet er hørt i forbindelse med den offentlige høring. 

Behandlingsplan
Teknisk Udvalg - 21. august 2014
Økonomiudvalget - 25. august 2014
Byrådet - 1. september 2014

Teknisk Udvalg d. 21. august 2014
Udvalget godkendte forvaltningens indstilling.

Beslutning:

Udvalget godkendte forvaltningens indstilling.

Bilag:

LUKKEDE SAGER

61. Ansøgning om byfornyelsesmidler til facaderenovering af Blindebomsvej 9