Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Teknisk Udvalg møde den 20. juni 2014

Møde:
Teknisk Udvalg
Mødetid:
20. juni 2014 kl. 08:00
Tilstede:
Ove Andersen
Bo Juul Nielsen
Flemming Worsøe
Niels Bebe
Allan Buch
Fraværende:

Lukkede sager

Ingen sager

ÅBNE SAGER

56. Byggeret på Gelsted Mose 19, 5591 Gelsted
Sagsnr.: 2014-005903
Sagsbehandler: Jørgen Knudsen

Præsentation:

Middelfart Kommune har modtaget ansøgning om byggeret på ejendommen Gelsted Mose 19, 5591 Gelsted.
Ejendommen, der ligger i landzone, har siden 2008 været ubeboet, og bygninger er nedrevet i 2010.

Forvaltningen foreslår:

  • At det tilkendegives, at der ikke kan forventes landzonetilladelse til opførelse af ny bolig på ejendommen

Sagsbeskrivelse:

Gelsted Mose 19 ligger i et område, der er præget af spredt bebyggelse. Ejendommen er på 2.623 m2 og beliggende i landzone. Den tidligere bolig på ejendommen har stået tom siden 2008, og alle bygninger blev nedrevet i 2010. Der er kun én ejendom beliggende i nærheden af ejendommen.

Området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab og økologisk forbindelsesområde.

Ejendommen er beliggende umiddelbart op til eksisterende natur indenfor økonlogiske forbindelser og inden for skovbyggelinje. Opførelse af en ny bolig vil derfor ligeledes forudsætte dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser om skovbyggelinje.

Det fremgår af Planlovens landzonebestemmelser, at hvis en beboelsesejendom i mere end 3 år ikke har været anvendt til helårsbeboelse, bortfalder retten til helårsbeboelse. Ansøgningen skal derfor behandles som enhver anden ansøgning om nyopførelse af en bolig i det åbne land.

Den konkrete afgørelse af, om der kan gives tilladelse til opførelse af en bolig, skal træffes på baggrund af navnlig de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn. I vurderingen indgår desuden overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager.

Økonomi:

Nuværende ejer ønsker at sælge grunden med en byggeret.

Forvaltningens bemærkninger:

Ejendommen ligger i landzone uden for planlagte områder og i et værdifuldt landskab inden for skovbyggelinje, hvilket gør, at forvaltningens vurdering er, at opførelse af en ny bolig på ejendommen vil have en væsentlig konsekvens for oplevelsen af området.

Forvaltningens vurdering er således, at intentionerne med Planlovens landzonebestemmelser om, at det åbne land skal friholdes for nye boliger, bør fastholdes i den konkrete sag.

Opmærksomheden henledes på, at der under alle omstændigheder først kan meddeles en egentlig landzonetilladelse, når der foreligger en ansøgning med et konkret projekt. En eventuel landzonetilladelse kan herefter inden for en 4 ugers frist påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Udvalget finder, at der kan meddeles landzonetilladelse til det ansøgte.

LUKKEDE SAGER