Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Dagsorden for Teknisk Udvalg møde den 13. maj 2014

Møde:
Teknisk Udvalg
Mødetid:
13. maj 2014 kl. 14:00
Mødested:
Mødelokale 10, Nørre Aaby 

ÅBNE SAGER

35. Landsbypulje 2014 - det videre forløb
Sagsnr.: 2013-006887
Sagsbehandler: Jørgen Knudsen

Præsentation:

Der skal tages stilling til det videre arbejde med landsbypuljen 2014.

Forvaltningen foreslår:

  • At der arbejdes videre med de indkomne ansøgninger, der omhandler støtte til renovering, og at de dermed ikke skal afvente næste runde
  • At der i anden ansøgningsrunde følges de samme kriterier for ansøgning om støtte som i første runde

Sagsbeskrivelse:

Teknisk Udvalg blev på mødet den 8. april 2014 orienteret om, at der var indkommet 34 ansøgninger til landsbypuljen. Ni af ansøgningerne vedrører nedrivninger mens de resterende vedrører renoveringer af forsamlingshuse samt ejer- og lejeboliger. Udvalget  besluttede, at igangsætte nedrivningsprojekterne og at der skulle laves en ny ansøgningsrunde, hvor de tidligere ansøgninger indgår.

Der er udsendt breve til de 9 nedrivningsprojekter med oplysning om at kommunen vil forestå nedrivningerne. De sættes alle 9 i udbud, ved at udbyde den samlede entreprise til 3-4 nedrivningsfirmaer. Derved sikres korrekt affaldshåndtering, en evt. genanvendelse af byggematerialer og den bedst mulige pris på arbejdet.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen anbefaler at de indkomne ansøgninger om renoveringer ikke afventer anden ansøgningsrunde, da der i de af udvalget vedtagne retningslinjer for landsbypuljen var åbnet mulighed for at opnå støtte til renovering. Nogle af renoveringsprojekterne kan heller ikke afvente en afklaring til anden ansøgningsrunde, fordi de haster. F.eks. to ejendomme, der har ansøgt om støtte til reparation af taget.

Førend der kan træffes beslutning om hvorvidt de enkelte renoveringsprojekter bør have støtte, skal de gennemgåes nærmere. Herunder skal ejendommene besigtiges ligesom der skal indledes en dialog med de enkelte ansøgere. Ved vurderingen af om de skal have støtte, bør der bl.a. lægges vægt på at renoveringen sker i overensstemmelse med bygningens arkitektur og bevaringsværdi. Dette underbygger ligeledes målsætningen om arkitektonisk kvalitet og sikring af bevaringsværdige bygninger i den vedtagne Bygnings- og Arkitekturpolitik.

I forbindelse med den anden ansøgningsrunde anbefaler forvaltningen, at man tager udgangspunkt i kriterierne fra første runde og at der både kan uddeles midler til støtte af såvel nedrivninger (op til 100 %) samt til renoveringer af primært boliger med høj bevaringsværdi (33 %).

Såfremt der ønskes en anden prioritering, skal dette klart fremgå af oplysningsmaterialet i forbindelse med ansøgningsrunden.

Hvor mange støttepenge der bliver brugt i denne runde er endnu ikke afklaret. Det afhænger af hvilke projekter vi vil anbefale at støtte, samt den videre dialog med ansøgerne omkring selve udførelsen. I tilfældet med forsamlingshusene afhænger støtten af om de selv har penge til renoveringen, da vi kan støtte med op til 33 %. 

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
36. Forslag til lokalplan 140 og kommuneplantillæg nr. 5 for Turbinehallen, Middelfart
Sagsnr.: 2012-001002
Sagsbehandler: Kirsten Bruun Plougmand

Præsentation:

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et erhvervsområde ved den gl. Turbinehal i Middelfart.

Forvaltningen foreslår:

  • At forslag til lokalplan 140 og kommuneplantillæg 5 til kommuneplan 2013 for Turbinehallen - Kontorer og lignende fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
  • At der samtidig træffes beslutning omkring ophævelse i henhold til planlovens § 33 af del af lokalplan 23.24 for arealet nord for Turbinehallen.

Sagsbeskrivelse:

Økonomiudvalget besluttede den 26. marts 2012, at igangsætte planlægningen for området ved Turbinehallen. Turbinehallen er på baggrund af en byggetilladelse blevet ombygget til kontorer ligesom der er givet tilladelse til opførelse af et nyt kontorbyggeri i området. Byggeriet blev afsluttet i 2013.

Planforslagene åbne mulighed for yderliger byggeri i området til kontorer og lignende. Byggeriet må opføres i op til 16 meters højde svarende til højden på Turbinehallen.

Bygherre ønsker, at lokalplanen skal omfattet hele hans ejendom - matr. nr. 15t Middelfart markjorder. En mindre del af matriklen er imidlertid omfattet af lokalplan 23.24 for ny trafikhavn. I henhold til lokalplan 23.24 må arealet nord for Turbinehallen opfyldes, men der må ikke bygges på arealet. Der er imidlertid i 2008 indgået aftale mellem ejeren af matr. nr. 15t og ADP om at arealet ikke vil blive opfyldt, men at der kan etableres en anlægs- og fortøjnings duc d'albe.

Planforslagene er screenet i henhold til lov om miljøvurdering og det er vurderet, at der ikke skal laves en miljørapport i forbindelse med planerne. Afgørelsen annonceres samtidig med planforslagene.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Såfremt lokalplan 23.24 skal ophæves på del af matr. nr. 15t bør lokalplanen ligeledes ophæves for den del der ligger nord for Turbinehallen og hvor der er indgået aftale om at der ikke kan ske opfyld. Bygherre er anmodet om at få en tilkendegivelse fra ADP på dette punkt. Udtalelsen skal foreligge inden planforslagene godkendes af Byrådet.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet vil blive hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet vil blive hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Behandlingsplan
Teknisk Udvalg - 8. april 2014
Økonomiudvalget - 28. april 2014
Byrådet - 5. maj 2014
37. Forslag til lokalplan 152 - boliger i Teglværksgade
Sagsnr.: 2013-008277
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Forslag til lokalplan 152 for boliger i Teglværksgade.

Forvaltningen foreslår:

  • At forslag til lokalplan 152 og kommuneplantillæg nr. 8 til kommuneplan 2013 fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Sagsbeskrivelse:

I forlængelse af etablering af ny børnehave på Behrendtsvej i Middelfart bliver Børnegården i Teglværksgade nedlagt. Børnegården ønskes efterfølgende omdannet til boligformål. boligselskabet Civica har efterfølgende udarbejdet forslag til etablering af 18 boliger på ejendommen.

De 18 boliger opføres i tre bygninger. 3 boliger i en bygning i 1½ plan mod Teglværksgade, samt to bygninger inde i området i henholdsvis 2 og 3 plan.

I forbindelse med lokalplanlægningen ændres kørende vejadgang til området fra Teglværksgade til Stationsvej. Der vil fortsat være gående adgang til Teglværksgade. Boligselskabet råder over nabobyggeriet på Stationsvej.

Økonomi:

Ingen. Middelfart Byråd godkendte den 6. maj 2013, at der kunne ydes støttetilsagn til opførelse af almene boliger på grunden.

Forvaltningens bemærkninger:

  • At det påtænkte byggeri kræver lokalplanlægning. Byggeriet er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for området i forhold til bebyggelsesprocent, bygningshøjde og etageantal. Der gives med kommuneplantillægget mulighed for en bebyggelsesprocent på 65 mod nuværende 50 og etageantal øges fra 2 etager til 3 etager. Tilsvarende hæves maksimal bygningshøjde fra 10 m til 14 m. Det er forvaltningens vurdering, at etablering af en bygning i tre etager vil kunne indpasses i området og tilsvarende vurderes bebyggelsesprocenten at være rimelig i forhold til udnyttelsen af grunden, tilsvarende er bebyggelsesprocenten syd for grunden 60(Stationsvej) og 90 nord for grunden(Teglværksgade nordlig side).
  • At ny byggeri til boligformål kræves opført som lavenergibyggeri. Kravet gælder ikke omdannelse af eksisterende børnehave til boligbyggeri.
  • At sagen er vurderet i henhold til lov om miljøvurdering. Vurderingen er, at der ikke skal udarbejdes egentlig miljørapport i forbindelse med lokalplanlægningen.
  • At der er udsendt lokalplanforslag med dagsordenen. Der vil til Teknisk Udvalgs møde blive fremlagt tekniske tilrettelser til forslaget på baggrund af intern høring af forslaget. Skitseforslag til kommende byggeri vedlagt.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet vil blive hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet vil blive hørt i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg  - 13. maj 2014
Økonomiudvalget -  26. maj 2014
Byrådet -  2. juni 2014

Bilag:

38. Dispensation fra lokalplan B 45, vedr. byggematerialer til ny boligbebyggelse
Sagsnr.: 2014-002797
Sagsbehandler: Kristian Kipp

Præsentation:

Teknik og Miljøforvaltningen har modtaget en byggeansøgning vedr. opførelse af et enfamiliehus i Brenderup Kirkeby, på Kirkevej 36, matr.nr. 9ak, Brenderup by, Brenderup.

Der søges dispensation fra Lokalplan B 45 vedr. anvendte byggematerialer.

Forvaltningen foreslår:

  • At der gives dispensation til anvendelse af alternative lette facadematerialer pga. byggegrundens beliggenhed

Sagsbeskrivelse:

Ansøger argumenterer for at der er tale om et tilbagetrukket byggeri, på en såkaldt ”kotelet-grund” uden direkte kontakt til gaden. Dette berettiger en anden facadekarakter der i større grad relateres til udhus- og baghusbebyggelse, opført i lette byggematerialer.

Økonomi:

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen vurderer, at denne sondring ikke er i strid med lokalplanens grundlæggende principper, og indstiller i dette særlige tilfælde, at der gives dispensation.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Høring af Ældrerådet:

Bilag:

39. Ansøgning om dispensation til overskridelse af facadehøjde
Sagsnr.: 2014-001648
Sagsbehandler: Anders Troelsen

Præsentation:

Ejer har søgt om dispensation til, at overskride facadehøjden med 0,25m.
Facadehøjden er i lokalplanen for området fastlagt til højst 3,0m, der ønskes en højde på 3,25m.

Forvaltningen foreslår:

  • At der meddelses afslag til det ansøgte.

Sagsbeskrivelse:

Ejer af Engvejen 20, 5466 Asperup søger om dispensation til en facade højde på 3,25m.
Lokalplan 45 "Sommerhus område ved Båring Vig" § 7 stk. 4, der er gældende for ejendommen, beskriver, at facadehøjden ikke må overstige 3,0m målt fra terræn (niveauplan)
Grunden er plan og det vurderes, at der ikke skal indlægges et niveauplan.

Der er på enkelte ejendomme i området, givet tilladelse til terrænregulering ved opførelse af nye sommerhuse, Engvejen 16 vil målt fra et niveauplan overskride facadehøjden med ca. 0,2m.
Terrænreguleringen er foretaget pga. høj vandstand i området ved store nedbørsmængder. 
Det vurderes dog, at disse huse ikke er sammenlignelige med det ansøgte, da der er tale om bygninger med sadeltag og facade udtrykket er derfor anderledes.

Den ansøgte overskridelse har en ren facadehøjde på 3,25m.
Udfra en konkret vurdering og tilsyn i området, vurderes det, at overskridelsen på alle 4 bygnngssider er væsentlig og ikke er normalt for området.

Økonomi:

Ingen økonomi.

Forvaltningens bemærkninger:

Det er korrekt som ansøger skriver i ansøgningen, at en tagløsning med fladt tag overholder lokalplanen, dog skal facadehøjden på 3,0m overholdes.
Den alternative løsning som ansøger viser i bilag A, overholder lokalplanen, men det vil også være muligt, ret konstruktionsmæssigt, at udføre en saddeltags løsning med en væsentlig mindre kip højde. 

Sagen har ikke været sendt i naboorientering.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen Høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen Høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Bilag:

2014-001648-8Ansøgning om dispensation
2014-001648-8Situationsplan
2014-001648-8Plantegning
2014-001648-8Principsnit
2014-001648-8Facade nord
2014-001648-8Facade øst
2014-001648-8Facade syd
2014-001648-8Facade vest
2014-001648-8Bilag A
2014-001648-8Bilag A
2014-001648-8Bilag A
40. Torvet - etablering af udstyr og toilet
Sagsnr.: 200700067
Sagsbehandler: Jørgen Knudsen

Præsentation:

Forvaltningen har udarbejdet plan for etablering af yderligere udstyr på Torvet i Middelfart. Desuden er der forslag til etablering af ny toiletbygning til erstatning for offentlige toiletter ved Cafe Razz.

Forvaltningen foreslår:

  • At Teknisk Udvalg tager stilling til om forslag skal fremmes    
  • At Teknisk Udvalg beslutter hvilke tiltag der skal igangsættes nu og hvilke tiltag der skal medtages til anlægsforslag til budget 2015

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen har udarbejdet forslag til nye tiltag på Torvet dels for at sikre mod trafik på torvet, dels for at skabe mere grønt og bedre siddemuligheder og dels for at skabe en mulighed for nye offentlige toiletter ved Torvet.
Forslaget vil blive gennemgået på mødet.

Økonomi:

Forudsætningen for etablering af ny toiletbygning er, at eksisterende offentlige toiletter ved Cafe Razz nedlægges og dette areal tillægges cafeen. Økonomi til nyt toilet vil derfor skulle betales af Cafe Razz, mens økonomi til øvrige tiltag på torvet må indgå i anlægsønsker til budget 2015.

Forvaltningens bemærkninger:

Projektet skal sikre at torvet bliver friholdt for unødig biltrafik og der skabes bedre muligheder for ophold på torvet. Der har ofte været efterspurgt et mere grønt torv og dette skabes der muligheder for i det nye forslag, dog således at der stadig kan afholdes arrangementer og torvedage på stedet.

Handicapaspekter:

Forslaget vil tage hensyn til borgere med handicap så disse sikres bedst muligt gennem løsningerne. Der vil blive stillet krav om etablering af nyt handicaptoilet.

Høring af Handicaprådet:

Når der er truffet principbeslutning om projektet vil dette blive sendt i høring ved handicapråd.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.
41. Etablering af tankanlæg indenfor lokalplan 29.08
Sagsnr.: 2013-007626
Sagsbehandler: Jacob Kloch

Præsentation:

Etablering af tankanlæg på Nyvang i Middelfart.

Forvaltningen foreslår:

  • At der ikke meddeles dispensation fra lokalplan 29.08 til det ansøgte.

Sagsbeskrivelse:

Planafdelingen har været i dialog med Nyvang 1(McDonald's) om muligheden for, udover de nuværende aktiviteter, at etablere ubemandet tankanlæg på ejendommen. Der er i januar 2014 modtaget et skitseforslag, som viser mulighed for etablering af tankanlæg indenfor eksisterende parkeringsanlæg.

Der er i forbindelse med drøftelserne med ansøger godtgjort, at der efter etableringen af tankanlæg vil være det fornødne antal parkeringspladser til McDonald's.

Tankanlægget skal godkendes i forhold til lokalplan 29.08 for området. Lokalplan 29.08 udlægger området/Nyvang til publikumsorienterede virksomhedstyper, som udvalgsvarebutikker og udstillingsvirksomheder samt errhvervsvirksomheder i form af kontorer, lager- og engrosvirksomheder. I lokalplanen er der ikke udpeget placering til eventuel tankanlæg.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Tankanlægget vurderes at kræve dispensation fra lokalplan 29.08. Der er ikke indenfor lokalplan 29.08(erhvervsområdet nord for Bogensevej) udpeget placering af tankanlæg. 

Det er  Planafdelingens vurdering, at området ved Nyvang primært er planlagt til butiksaktiviteter ift. publikumsorienterede aktiviteter. Dette bør området fastholdes som. Der findes i dag tankanlæg i nærområdet på Jyllandsvej og på Odensevej. 

I forbindelse med sagsbehandlingen er der fremsendt orientering til Fyns Politi om ansøgningen. De er betænkelige ved etableringen af anlægget i forhold til trafikafviklingen.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Bilag:

42. Ændring af vedtægter for Brugerrådet
Sagsnr.: 2014-004665
Sagsbehandler: Uffe Høybye

Præsentation:

Brugerrådet for Middelfart Lystbådehavne foreslår, at §2 stk. 1 og 2 i vedtægten for ændres.
§2 stk. 1 og 2 beskriver sammensætningen af rådets medlemmer og valgproceduren for repræsentanten for de uorganiserede og repræsentanten for areallejerne.

Forvaltningen foreslår:

  • At vedtægterne for Brugerrådet i Middelfart Lystbådehavne § 2 ændres til følgende:
  ”§2 stk. 1
Brugerrådet består ud over havnefogeden af en repræsentant fra hver af følgende foreninger:

Middelfart Sejlklub
Fænøsund Sejlforening
Middelfart Sejlforening
Russelbæk Fiskerlaug
Sildemarkens bådklub
Kajakklubbens Strømmen
Middelfart Roklub
Dykkerklubben Marsvinet - Lillebælt

Samt en repræsentant for pladslejerne og en repræsentant for areallejerne i området. Erhvervslejemålene i Gl. Havn er repræsenteret af repræsentanten for areallejerne.

§2 stk. 2
Brugerrådets medlemmer fra foreningerne udpeges af foreningerne for 2 år ad gangen pr. 1. september i ulige år.
Repræsentanten for pladslejerne og repræsentanten for areallejerne vælges via nedenstående valghandling i august – september måned i lige år.
Valghandlingen er som følger:
Primo august indkaldes kandidater til de to repræsentanter via opslag på Middelfart Lystbådehavnes hjemmeside og opslag i de tre havne.
Der gives en frist på 14 dage til at melde sig som kandidat. Der afsættes 14 dage til offentliggørelse af kandidater og valgkamp.
Herefter foregår selve valghandlingen ved indsendelse af mail eller ved fremmøde på Havnekontoret. Selve valghandlingen varer en uge. Afstemningen er hemmelig.
Den kandidat med flest stemmer vælges for henholdsvis pladslejere og areallejere. Ved stemmelighed trækkes lod blandt de kandidater med stemmelighed. Lodtrækningen foretages af formanden for Brugerrådet. De berørte kandidater kan overvære lodstrækningen.”

Sagsbeskrivelse:

Baggrunden for forslaget er, at valget, ifølge de nuværende regler, skal ske i februar, hvilket er uhensigtsmæssigt, da sejlerne ikke er aktive på dette tidspunkt.

Økonomi:

Ingen

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen yderligere bemærkninger.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

43. Kørsel til Hindsgavl Dyrehave
Sagsnr.: 2014-004650
Sagsbehandler: Tina Karstensen

Præsentation:

I forbindelse med omlægningen af den kollektive trafik på lokalruterne, er der blevet mulighed for, at etablere kørsel til Naturpark Hindsgavl Dyrehave, for de enkelte skoler og institutioner.

FynBus har derfor udarbejdet forslag til køreplan.

Forvaltningen foreslår:

  • At kørsel til Naturpark Hindsgavl Dyrehave godkendes, som en forsøgsordning på 1 år, med opstart august 2014.

Sagsbeskrivelse:

Med baggrund i den nye skolereform der træder i kraft fra august 2014, har det været nødvendigt at lave en omlægning af de kommunale ruter, der primært betjener folkeskolerne.

Ved denne omlægning, er der blevet mulighed for, at lave kørsel til Naturpark Híndsgavl Dyrehave om formiddagen, samt hjemkørsel fra Dyrehaven lige over middag. Kørslen er afpasset efter, at busserne kan nå at tranportere elever til skolerne om morgenen og være retur, så de kan køre eleverne hjem fra skole igen, når de har fri ved 14-tiden.

Ruterne er tilrettelagt, så alle folkeskoler og kommunale børnehaver bliver betjent, og får mulighed for at komme til Middelfart By eller Naturpark Hindsgavl Dyrehave.

De enkelte skoler og institutioner får tildelt bestemte datoer og antal pladser de kan råde over på ruterne, så alle får mulighed for at komme på tur i løbet af året, samt at alle får mulighed for at få introduktion af Naturvejlederne i Aktivitetscentret ved Dyrehaven.

Ruterne kommer til at køre på hverdage efter en fast køreplan, hvor kørslen er åben for alle øvrige der måtte kunne benytte ruten.

Notat om kørsel til Naturpark Hindsgalv Dyrehave eftersendes snarest muligt.

Økonomi:

Økonomien til kørsel til dyrehaven, kan holdes inden for det nuværende budget for kollektiv trafik.

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen har i processen været i løbende kontakt med Skoleafdelingen og Naturvejlederne i Aktivitetscentret, som har sagt god for oplægget.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
44. Banetunnel mellem Banevænget og Rs. Poulsensvej – tidplan
Sagsnr.: 201100366
Sagsbehandler: Henrik Christoffersen

Præsentation:

Ifølge budgettet skal der etableres en banetunnel mellem Banevænget og Rs. Poulsensvej me tilhørende stianlæg.
Forvaltningen er i gang med de forbedrende arbejder til, at tunnelen og stierne kan etableres i 2015.
Forvaltningen har behov for en principgodkendelse af stiforløbet, samt en godkendelse af den overordnede tidsplan for projektet.

Forvaltningen foreslår:

  • At den skitsemæssige placering af stien og tunnelen jf. kortbilag af 6. maj 2014 godkendes.
  • At følgende overordnede tidplan godkendes:

Lodsejermøde om projektet i juni 2014.
Ekspropriationsbeslutning og beslutning etablering af cykelsti på privat fællesvej på Byrådsmøde 1. september 2014.
Ekspropriationsforretning i efteråret 2014.
Anlægsfase i 2015. Anlægstidspunktet afhænger af BaneDanmarks tidsplan for skæverrensning på jernbanen. Vi kender pt. ikke tidsplanen for skærverensningen.

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen har udarbejdet et skitseforslag til placeringen af banetunnelen og de tilhørende stier.
Placeringen af selve banetunnelen er fastlagt ud fra, at tunnelen bliver så kort som muligt og af hensyn til de tekniske installationer til jernbanen, og kan derfor ikke flyttes.
Stierne syd for jernbanen forbinder tunnelen dels med Banevænget, så der kommer forbindelse til Østre Skole, samt til lyskrydset Brovejen/Danmarksgade, så der skabes forbindelse ned mod Gymnasiet, sygehuset m.v. Dels til Brovejen ved Assensvej, så der skabes en stiforbindelse mod Økvarteret og videre ud. I forbindelse med projektet skal der etableres en sikret stikrydsning af Brovejen ved Assensvej, så det bliver muligt at krydse Brovejen sikkert.
Stien nord for jernbanen skal gå ad den private fællesvej Rs. Poulsensvej. Herfra løber stien via en rampe op til indkørslen til Odensevej 100 (BaneDanmarks bygninger). Stien følger indkørslen til Odensevej 100 frem til Odensevej, så stien kobles sammen med den nuværende sti nord for Odensevej.
Ifølge Vejloven kan Vejbestyrelsen (Byrådet) umiddelbart beslutte, at en offentlig sti skal gå ad en privat fællesvej. Efterfølgende skal kommunen deltage i den fremtidige vejvedligeholdelse, svarende til det slid trafikanterne på cykelstien påfører vejen i forhold til de øvrige trafikanters slid på vejen.
Der er umiddelbart 5 lodsejere, der vil blive omfattet af en ekspropriation. Ekspropriationen vil foregå efter Vejlovens bestemmelser om ekspropriation.
Forvaltningen foreslår, der afholdes et lodsejermøde, hvor alle lodsejere på Banevænget, Rs. Poulsensvej og Myntevænget indbydes til et orienteringsmøde, hvor lodsejerne efterfølgende får mulighed for at komme med bemærkninger og ændringsforslag.

Økonomi:

Ingen

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen yderligere bemærkninger.

Handicapaspekter:

Tunnel og stier bliver indrettet med niveaufrie adgange og med stigningsprocenter på ramper, så hele anlægget bliver velegnet for gangbesværede og kørestolsbrugere

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet vil blive hørt samtidigt med lodsejerne i området.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet vil blive hørt samtidigt med lodsejerne i området.

Bilag:

45. Høring af køreplan 2014/2015
Sagsnr.: 2013-012533
Sagsbehandler: Tina Karstensen

Præsentation:

I forbindelse med den nye folkeskolereform, der træder i kraft fra august 2014, har udkast til ny køreplan for 2014/2015 været sendt i høring i perioden 9. april til og med 30. april 2014. 

I høringsperioden er der indkommet 12 høringssvar.  

Forvaltningen foreslår:

  •  At udkast til køreplan godkendes.

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med, at den nye folkeskolereform træder i kraft fra august 2014, besluttede Teknisk Udvalg på sit  møde d. 8. april 2014, at sende udkast til køreplan 2014/2015 i høring i perioden fra d. 9. april til og med d. 30. april 2014.

I høringsperioden er der indkommet 12 høringssvar.  

Skolebestyrelserne fra følgende skoler har indsendt høringssvar:

Anna Trolles Skole:
Ser positivt på, at der er tilføjet en sen afgang fra Anna Trolles Skole, ligesom der er sket en forbedring for områdets unge mennesker.

Båring Skole:
Går ind for det udsendte forslag med den kommentar, at bestyrelsen fastlægger møde- og sluttider for eleverne.

Ejby Skole:
Udfordringen i det fremlagte forslag er, at eleverne er på skolen før skoledagen starter, hvilket betyder, at skolen er forpligtet til at føre et opsyn. Skolebestyrelsen er dog bekendt med, at eleverne har mindre tid på skolen inden undervisning end i dag, men det er stadig en ekstra udgift for skolen. Skolebestyrelsen finder ligeledes, at enkelte elever har en meget lang tur i bus, for at komme i skole.

I forhold til det tidligere ringetidspunkt, er det for skolen en udmærket løsning.

Fjelsted-Harndrup Skole:
Ser det som et gode, at der en tredje hjemkørsel fra skolen. Det er samtidig en stor forbedring, at overbygningseleverne ikke skal skifte mellem rute 371 og 372, men at der nu er etableret direkte kørsel fra Anna Trolles Skole.

Skolebestyrelsen synes ligeledes det er godt, at der er etableret bedre forbindelse til regionaltoget i Ejby på rute 361.

Gelsted Skole:
Henviser til skrivelse i forbindelse med sidste års busdrift, hvor Skolebestyrelsen gør gældende at transporttiden fra skoledistriktets yderområde er uhensigtsmæssig lang.

Skolebestyrelsen kan umiddelbart se, at der er foretaget en lille positiv justering vedr. morgenbusserne, men af det udsendte materiale fremgår den reelle transporttid vedr. hjemtransport ikke.

Umiddelbart ser det ud til, at elevtransporten til Ejby Skole stadig favoriseres i området Husby Tanderup pga. bussernes kørselsrute.

Skolebestyrelsen kan konkludere ud fra det udsendte materiale, at der er nogle minutter at glædes over, men gør fortsat opmærksom på, at transporttiden er lang for skolens yngste elever og ikke tilgodeser Gelsted Skole som distrikstsskole

Hyllehøjskolen:
Grundet folkeskolereformen ændrer Hyllehøjskolen ringetiderne, så eleverne møder kl. 7.50. Det betyder, at skolebestyrelsen ingen kommentarer har til de ændrede bustider.

Skolebestyrelsen opfordre til, at bustiderne ikke ændres de kommende år.

Lillebæltskolen:
Lillebæltskolen har mulighed for at imødekomme at 10. klasserne starter undervisningen kl. 8.15 og skolebestyrelsen ved Lillebæltskolen accepterer derfor udkastet til køreplanen og har ingen yderligere kommentarer til de foreslåede bustider.

Nørre Aaby Skole:
Skolebestyrelsen ved Nørre Aaby Skole tager forslaget til nye bustider til efterretning.

Strib Skole:
Skolebestyrelsen ved Strib Skole, kan anbefale køreplanen for rute 405.

Vestre Skole:
Skolebestyrelsen tager forslaget til efterretning, da vi ikke umiddelbart har behov for bustransport til vores elever.


Desuden er der indkommet høringssvar fra Transportgruppen fra Harndrup samt Ældrerådet:

Transportgruppen Harndrup:
Transportgruppen er overbevist om, at der i køreplanen er taget højde for den nye skolereform, men ser der er en problematik i forhold til transport til ungdomsuddannelserne og mener der er behov for en forbedring af forholdene for de unge til ungdomsuddannelserne. Gruppen mener ikke, at der er mulighed for at tage en ønsket ungdomsuddannelse i f.eks. Odense, Kolding eller Vejle, med et rimeligt tidsforbrug, når de unge bor i Harndrup og Fjelsted. 
 
Transportgruppen ønsker derfor en pendlerbus med direkte transport fra Fjelsted-Harndrup området og til regionaltoget på Ejby Station.
Der er ønske om 2-3 stoppesteder fordelt på Handrup og Fjelsted og med afgange om morgenen når de unge skal til ungdomsuddannelser, om eftermiddagen når de unge har fri samt afgange et par timer efter de har fri, så de unge kan deltage i gruppearbejde og socialt samvær/netværk.

Ældrerådet:
Den nye ordning for lokalbusserne der primært betjener skolerne, vil ikke kunne anvendes af Ældrerådets interessenter, hvorfor rådet afstår fra yderligere bemærkninger og overlader det til skolerne at gå mere i dybden med materialet.

Ældrerådet vil dog gerne udtale anerkendelse af, at der tilsyneladende har været kontakt til de primære brugere, skolerne, inden forslaget er blevet udarbejdet.

Økonomi:

Udkast til ny køreplan 2014/2015 forventes at kunne holdes inden for det nuværende budget.

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen har ingen yderligere bemærkninger.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Der har været foretaget høring i Handicaprådet. Rådet har ikke indsendt høringssvar.

Høring af Ældrerådet:

Der har været foretaget høring i Ældrerådet. Ældrerådet har indsendt høringssvar.
46. Teletaxiordning i Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2014-002166
Sagsbehandler: Tina Karstensen

Præsentation:

FynBus har i 2013 haft nyt koncept for teletaxi i høring blandt ejerkommunerne.

Efterfølgende har bestyrelsen for FynBus besluttet, hvordan et nyt fælles koncept for teletaxi skal se ud for alle kommunerne under FynBus.

Middelfart Kommune har mulighed for at ændre til nyt teletaxikoncept fra august 2014.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget tager en drøftelse af, hvordan teletaxiordningen kan se ud i fremtiden for Middelfart Kommune, samt beslutter om nyt oplæg til teletaxi sendes i høring i perioden 15. maj - 31. maj. 2014.

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med indførelse af nyt koncept for teletaxi på Fyn, har den enkelte kommune mulighed for at vælge forskellige sammensætninger af teletaxiordningen.

Den nye ordning omfatter, at der vælges mellem forskellge moduler, hvor der frit kan køres inden for tidsrummene i de enkelte zoner og evt. krydse zoner.

Den ordning der findes for teletaxi i Middelfart Kommune i dag er, at der køres på bestemte tidspunkter af dagen, hvor der i den nye ordning, kan køres frit inden for tidsrummene, f.eks. 9-12,  og eventuelt også krydse zoner. Med den nye ordning vil der opnås en mere fleksibel ordning og deraf også bedre service.

FynBus vil deltage på udvalgsmødet, for at give en orientering om, hvilke muligheder Middelfart Kommune har, og hvordan øknomien vil forventes at se ud for en ny ordning, afhængig af, hvilket serviceniveau der vælges.

Middelfart Kommune har mulighed for at indføre ny teletaxiordning fra august 2014.

En eventuel ændring af teletaxiordingen vil kræve, at der sker en høring.

Økonomi:

Økonomien for en ny teletaxiordning vil blive gennemgået af FynBus på mødet.

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen har ingen yderligere bemærkninger.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ingen konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Der vil skulle ske en høring af en ny teletaxiordning.

Høring af Ældrerådet:

Der vil skulle ske en høring af en ny teletaxiordning.
47. Trafiksikkerhed 2014
Sagsnr.: 2014-004670
Sagsbehandler: Uffe Høybye

Præsentation:

I budget 2014 er der afsat 500.000 kr. til trafiksikkerhedsarbejdet.

Forvaltningen fremlægger på mødet forsalg til anvendelse af budgettet. 

Forvaltningen foreslår:

  • At sagen drøftes.

Sagsbeskrivelse:

På mødet fremlægger forvaltningen de indkomne ønsker fra borgere og lokalråd om trafiksaneringer, resultatet af sortplet udpegningen, samt et forslag til projekter i 2014..

Økonomi:

-

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen yderligere bemærkninger.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på, at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

LUKKEDE SAGER