Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Social- og Sundhedsudvalget møde den 9. april 2014

Møde:
Social- og Sundhedsudvalget
Mødetid:
9. april 2014 kl. 16:00
Tilstede:
Christian Martins Kromann
John Kruse
Ove Andersen
Kim Lund
Nicoline Damkjær
Fraværende:
Paw Nielsen
Kaj Johansen

ÅBNE SAGER

16. Temadrøftelse om fremtidens dagtilbud og fremtidens botilbud
Sagsnr.: 2014-000686
Sagsbehandler: Lasse Roslind

Præsentation:

Forvaltningen har igangsat to sideløbende processer med sigte på at sikre, at fremtidens dagtilbud og botilbud matcher de behov, som fremtidens borgere har.

På mødet præsenteres de foreløbige tendenser som oplæg til en bred drøftelse i udvalget om pejlinger og prioriteringer.

Forvaltningen foreslår:

  • At Social- og Sundhedsudvalget drøfter oplæggene om fremtidens dagtilbud og fremtidens botilbud

Sagsbeskrivelse:

Med henblik på at sikre, at de kommunale tilbud og indsatser matcher både borgernes behov og de udviklingstendenser, der allerede kan konstateres (bl.a. førtidspensions- og kontanthjælpsreformen) og som kan forventes i fremtiden (bl.a. den forventede udvikling i antallet af demente), er der igangsat to sideløbende processer på henholdsvis dagtilbuds- og botilbudsområdet.

Processerne omfatter kortlægning og analyse af eksisterende tilbud og målgrupper, der munder ud i en række anbefalinger, som forelægges udvalget i henholdsvis juni (dagtilbud) og august (botilbud). På begge områder gælder, at arbejdet vedrører både ældre, handicappede, sindslidende og socialt udsatte borgere.

Undervejs i processen er Ældrerådet og Handicaprådet involveret i en bred drøftelse, ligesom begge råd får anbefalingerne til høring, inden sagerne behandles politisk.

På udvalgsmødet kommer forvaltningen med oplæg til en bred drøftelse af muligheder og prioriteringer.

Økonomi:

I forbindelse med dagtilbudsområdet er indarbejdet en effektivisering på 1,2 mio. kr., der skal udmøntes i 2015.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Sagen omfatter i vid udstrækning tilbud til borgere med handicap.

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet har drøftet sagen på sit møde den 1. april 2014.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet har drøftet sagen på sit møde den 20. marts 2014.

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget 9. april 2014

Beslutning:

Drøftet.
Kaj Johansen og Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
17. Regnskabsberetning 2013 for Social- og Sundhedsudvalget
Sagsnr.: 2014-003396
Sagsbehandler: Charlotte Jensen

Præsentation:

Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet beretning for regnskab 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område.

Forvaltningen foreslår:

  • At regnskabsberetningen for 2013 godkendes
  • At driftsoverskuddet på netto 0,099 mio. kr. i regnskabsår 2013 overføres til 2014.

Sagsbeskrivelse:

Regnskab 2013 for Social- og Sundhedsudvalgets drift viser et samlet underskud på 4,820 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Reguleringer på barselspulje, projekter m.v. udgør samlet set 4,919 mio. kr. Efter reguleringer er der et samlet overskud på 0,099 mio. kr. på udvalgets område. Dette beløb søges overført til budget 2014.

Økonomi:

Se sagsbeskrivelse og bilag.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
- Social- og Sundhedsudvalget 9. april 2014
- Økonomiudvalget 28. april 2014
- Byrådet 5. maj 2014

Beslutning:

Anbefales godkendt.
Kaj Johansen, Paw Nielsen og Ove Andersen deltog ikke i sagens behandling.

Bilag:

18. Effektiviseringer vedr. budget 2015
Sagsnr.: 2014-000981
Sagsbehandler: Thomas Foged

Præsentation:

I forbindelse med budgetforliget for budget 2014 aftalte forligsparterne, at der i foråret 2014 skulle arbejdes med at finde effektiviseringsforslag i størrelsesordenen 10 mio. kr. til budget 2015.

Forvaltningen foreslår:

  • At udvalget drøfter effektiviseringsforslagene med henblik på, at forslagene sendes i høring på Byrådets møde den 5. maj 2014.

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med budgetforliget for budget 2014 aftalte parterne, at der i foråret 2014 skulle arbejdes med at finde effektiveringsforslag i størrelsesordenen 10 mio. kr. til budget 2015.

I bilaget er der beskrevet effektiviseringsforslag for i alt 10,0 mio. kr. i budget 2015 stigende til knap 12 mio. kr. i overslagsårene 2016-2018

Udvalget bedes drøfte effektiviseringsforslagene med henblik på, at Byrådet kan sende materialet i høring den 5. maj 2014.

Økonomi:

Beskrevet i bilag.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Sagen kan have aspekter for handicappede. Sagen forventes at blive sendt i høring den 5. maj 2014.

Høring af Handicaprådet:

Sagen forventes at blive sendt i høring den 5. maj 2014.

Høring af Ældrerådet:

Sagen forventes at blive sendt i høring den 5. maj 2014.

Behandling:
- Social- og Sundhedsudvalget d. 9. april 2014

Beslutning:

Udvalget er enig i, at forslagene sendes i høring.
Kaj Johansen, Paw Nielsen og Ove Andersen deltog ikke i sagens behandling.

Bilag:

19. Anvendelse af midler til styrkelse af det nære sundhedsvæsen
Sagsnr.: 2012-011452
Sagsbehandler: Lis Huge

Præsentation:

Byrådet har afsat 2 mio. kr. til styrkelse af den forebyggende indsats i kommunen, og Social- og Sundhedhedsudvalget skal fordele midlerne. På mødet den 9. oktober 2013 blev besluttet anvendelse af 1,1 mio. kr. Hermed fremsættes forslag til anvendelse af de udisponerede 900.000 kr.

Forvaltningen foreslår:

- At der afsættes 400.000 kr. til styrkelse af de forebyggende hjemmebesøg til borgere på 75 år og derover
- At der afsættes 500.000 kr. til tidlig opsporing af ændringer i tilstanden hos de borgere, som hjemmeplejen besøger, for at styrke en tidlig indsats

Sagsbeskrivelse:

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om følgende mål for den patientrettede forebyggelsesindsats:
  • Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser
  • Færre forebyggelige indlæggelser
  • Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser
  • Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene
Middelfart Kommune er godt igang med disse indsatser.
Der er dog fortsat brug for at styrke indsatsen for at skærpe opmærksomheden på tidlige forandringer hos de borgere, som modtager hjælp fra hjemmeplejen. Det skal gøres gennem indarbejdelse af værktøjer til observation og igangsættelse af handlinger, når borgerens tilstand ændres, således at den rette hjælp sættes ind så tidligt som muligt. Det anbefales derfor, at der afsættes 500.000 kr. til indsatser rettet mod tidlig opsporing.

Antallet af borgere på 75 år og derover er hurtigt stigende, og for at styrke forebyggelsen hos de borgere, som ikke modtager hjælp fra kommunen, anbefales det, at der afsættes 400.000 kr til en medarbejder mere til forebyggende hjemmebesøg. Kommunen har pligt til at yde et årligt besøg til alle borgere på 75 år og derover, som ikke modtager personlig hjælp og praktisk bistand. Der er i dag 3108 borgere over 75 år i Middelfart kommune, 618 får personlig pleje og praktisk bistand, så 2490 borgere skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Det er meget vigtigt, at vi understøtter disse borgere i at holde sig raske og igang, og her er de forebyggende hjemmebesøg en vigtig indsats, idet godt halvdelen siger ja tak til et besøg i hjemmet.

Økonomi:

Der er afsat 2 mio.kr. i 2014, heraf er tidligere disponeret over 1,1 mio.kr.

Forvaltningens bemærkninger:

Det er vigtigt, at forvaltningen skærper den forebyggende indsats målrettet de ældre borgere i kommunen, da vi har en særlig demografisk udfordring i forhold til andre kommuner i Danmark.

Handicapaspekter:

Der er ingen særlige handicapaspekter i sagen.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget 9. april 2014

Beslutning:

Godkendt som indstillet.
Kaj Johansen, Paw Nielsen og Ove Andersen deltog ikke i sagens behandling.
20. Besøgsrunde - Social- og Sundhedsudvalget 2014
Sagsnr.: 2014-003613
Sagsbehandler: Jette Christiansen

Præsentation:

Planlægning af besøgsrunde for Social- og Sundhedsudvalget til tilbuddene indenfor udvalgets område.

Forvaltningen foreslår:

  • At besøgsrunden drøftes

Sagsbeskrivelse:

Der planlægges en besøgsrunde for udvalget med besøg på dag- og døgntilbud på Social- og Sundhedsudvalgets område.
Forslag drøftes på mødet.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Ingen.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling
- Social- og Sundhedsudvalget 9. april 2014

Beslutning:

Drøftet.
Der udarbejdes nyt forslag til den ene besøgsdag.
Kaj Johansen, Paw Nielsen og Ove Andersen deltog ikke i sagens behandling.

LUKKEDE SAGER

21. Orientering