Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Skoleudvalget møde den 4. november 2014

Møde:
Skoleudvalget
Mødetid:
4. november 2014 kl. 14:30
Tilstede:
Nicoline Damkjær
Anton C. Petersen
Jonathan Roed Kirkedal
Johannes Lundsfryd Jensen
Regitze Tilma
Paw Nielsen
Mikkel Dragmose-Hansen
Fraværende:

ÅBNE SAGER

55. Børne- og ungefællesskaber i Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2014-007962
Sagsbehandler: Jette Steenstrup

Præsentation:

Skoleudvalget og Børn, Kultur og Fritidsudvalget har haft et høringsmateriale om børne- og ungefælllesskaber i høring i perioden fra d.10.9.2014 frem til d. 10.10.2014.

Forvaltningen foreslår:

at de reviderede mål og tegn godkendes

Sagsbeskrivelse:

De 30 indkomne høringssvar giver overvejende positive tilkendegivelser omkring målene.
En stor del af svarene udtrykker bekymring for, om mål 1 kan opfyldes med de nuværende ressourcer, og at kvalitative målemetoder bør inddrages.


Nogle af svarene har peget på en skærpelse af mål 1, som forvaltningen derfor foreslår revideret.

Mål 1 tidligere:
  • Alle børn og unge oplever sig som deltager i et fælleskab og deres leg og læring optimeres for at styrke deres livsmuligheder
Mål 1 nyt forslag:
  • Alle børn og unge oplever sig som deltagere i fællesskaber, der giver mulighed for at deres udvikling, trivsel, leg og læring optimeres, og at deres livsmuligheder derved styrkes

Mål 2 foreslås bibeholdt:

  • Forældrene ser mangfoldighed og fællesskaber som en styrke

I nogle af svarene gøres opmærksom på, at der er behov for en overordnet kommunal strategi og handleplan for dannelse af forældrefællesskaber og forældreinddragelse for at målet nås. Samtidig ses en bekymring for om forældrene ser mangfoldighed og fællesskaber som en styrke, da tidens fokus er individuelt.

Tegn til mål 1 tidligere:

  • At 96% af alle børn starter i deres lokale dagtilbud
  • At 96% af alle børn starter i distriktsskolen
  • At 96% af børn og unge går i et alment skoletilbud
  • At 95% af de unge starter på en ungdomsuddannelse
  • At alle børn og unge bliver så dygtige, som de kan
  • At læringsmiljøvurderinger i dagtilbuddene viser progression.
  • At undervisningsmiljøvurderinger og skolesundhedsprofiler viser progression.

    Tegn til mål 1 nyt forslag:

    At der ses progression i andel af børn, som begynder i et alment dagtilbud
    At der ses progression i andel af børn, som begynder i et alment skoletilbud
    At der ses progression i andel afbørn, som går i et alment skoletibud
    At der ses en fortsat progression i antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse
    At børn og unge bliver så dygtige som de kan
    At læringsmiljøvurderinger i de enkelte dagtilbud viser progression
    At undervisningsmiljøvurderinger og skolesundhedsprofiler på den enkelte skole viser progression


    Tegn til mål 2 tidligere:

  • At forældrene inddrages i styrkelse af børne- og ungefællesskaber.
  • At der ses progression i andelen af forældre, der vælger de kommunale skoler og dagtilbud
  • At forældrene oplever en kontinuitet i tilbuddene fra sundhedspleje til ungdomsuddannelser

    Tegn til mål 2 nyt forslag:

    At forældrene inddrages i styrkelse af børne- og ungefællesskaber
    At der ses progression i andelen af forældre, der vælger de kommunale skoler og dagtilbud
    At forældrene oplever en sammenhæng i tilbuddene fra sundhedspleje til ungdomsuddannelse

  • Økonomi:

    Ingen

    Forvaltningens bemærkninger:

    Både læringsmiljøvurdering, skolesundhedsprofiler og undervisningsmiljøvurdering indeholder en kombination af kvantitative og kvalitative data.
    I forbindelse med udarbejdelse af en tværfaglig handleguide til understøttelse af børne-og ungefællesskaber vil blive anvendt trivselsskemaer i alle dagtilbud og skoler min 2 gange årligt, som tilgodeser ønsket om kvalitative målemetoder. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at der er taget højde for kvalitative målemetoder.

    Handicapaspekter:

    Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekveneserne for handicappede borgere. Der er ingen særlige konskvenser.

    Høring af Handicaprådet:

    Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

    Høring af Ældrerådet:

    Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.

    Beslutning:

    Godkendt som indstillet.

    Mikkel Dragmose-Hansen deltog ikke i behandling af punktet.

    Bilag:

    56. Delegations- og kompetencefordelingsplan
    Sagsnr.: 2013-013669
    Sagsbehandler: Lone Damgaard

    Præsentation:

    Forvaltningerne i Middelfart Kommune har revideret delegations- og kompetencefordelingsplanen.

    Forvaltningen foreslår:

    at udvalget indstiller delegations- og kompetencefordelingsplanen for eget udvalgsområde til godkendelse.

    Sagsbeskrivelse:

    Delegations- og kompetencefordelingsplanen er med til at lette og smidiggøre de daglige beslutninger, som foretages af Middelfart Kommune. Med en delegations- og kompetencefordelingsplan kan politikere, ansatte og borgere/virksomheder til hver en tid se, om en sag skal afgøres politisk eller administrativt.

    Delegations- og kompetencefordelingsplanen dækker størstedelen af de typiske sager/beslutninger i den kommunale hverdag. I praksis vil der opstå sager, hvor administrationen ud fra en vurdering af sagernes principielle karakter/ officielle interesse konkret må vurdere om sagen skal behandles administrativt, i fagudvalg (stående udvalg), hos økonomiudvalg eller i byrådet.

    Det politiske niveau kan til en hver tid trække deres delegation af beslutningskompetence til det administrative niveau tilbage. Det administrative niveau er anført i delgations- og kompetencefordelingsplanen som direktør. 

    Økonomi:

    Ingen

    Forvaltningens bemærkninger:

    Oversigten over skoleudvalgets delegations- og kompetenceplan findes på side 26 i vedhæftet bilag.

    Handicapaspekter:

    Der er tale om delgations og kompetenceplan mellem det poltiske og administrativeniveau i Middelfart Kommunen, hvorfor det for borgere med handicap ikke har nogen konskvenser.

    Høring af Handicaprådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

    Høring af Ældrerådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


    Behandlingsplan:
    Miljø- og Energiudvalget den 1. oktober 2014
    Social- og sundhedsudvalget den 6. oktober 2014
    Teknisk Udvalg den 7. oktober 2014
    Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den 8. oktober 2014
    Børn- Kultur og Fritidsudvalget den 4. november 2014
    Skoleudvalget d. 4. november 2014
    Økonomiudvalget den 24. november 2014
    Byrådet d. 1. december 2014

    Beslutning:

    Godkendt som indstillet.

    Mikkel Dragmose-Hansen deltog ikke i behandling af punktet.

    Bilag:

    57. Kvalitetsrapport 2014
    Sagsnr.: 2013-011761
    Sagsbehandler: Pia Werborg

    Præsentation:

    Skoleudvalget skal beslutte retningslinjer for Kvalitetsrapporten 2.0, 2014.

    Forvaltningen foreslår:

    At retningslinjerne for Kvalitetsrapport 2.0, 2014 vedtages.

    At de foreslåede lokale emner for Kvalitetsrapport 2014 vedtages.

    Sagsbeskrivelse:

    Skolereformen har ændret udformningen og krav til skolernes og kommunens kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten omtales som Kvalitetsrapport 2.0.
    Kvalitetsrapport 2.0 har hovedfokus på de centrale resultater for elevernes læring og trivsel, og mindre fokus på de mange input- og aktivitets indikatorer, som tidligere indgik i kvalitetsrapporten.
    Kvalitetsrapport 2.0 bliver en kombination af obligatoriske elementer, som rapporten skal indeholde og emner den enkelte kommune selv kan vælge.
    Kvalitetsrapport 2.0 skal være vedtaget i Byråddet 31. marts 2015. Derefter udfærdiges rapporten hvert 2. år.
    Den enkelte skole udarbedjer en lokal forankret kvalitetsrapport med afsæt i de kommunale retningslinjer og kommunens samlede kvalitetsrapport udarbejdes på baggrund af det kommunale talmateriale og de enkelte skolers kvalitatsrapport. (bilag)

    Oplæg til Middelfart kommunes kvalitetsrapport er udarbedjet af en arbedjsgruppe repræsenteret ved fagkonsulenter, skoleafdelingen og skoleledere

    Nationale måltal:
    Andel af elever, som er gode i dansk læsning og matematik i de nationale test
    Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test.
    Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test
    Resultater af den obligatoriske trivselsmåling

    Fælles indikatorer

    Karakterer:
    Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt.
    Socioøkonomiske referencer for 9. kl. bundne prøver i alt. (Dvs. elevernes faglige niveau i forhold til deres sociale baggrund)
    Andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik.

    Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelserne
    Elevens uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolens 9. og 10. klasse.
    Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
    Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
    Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse.

    Klager:
    Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning

    Midlertidige oplysninger:  
    Kompetencedækning (skal indgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2021/22).
    I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence.
    Inklusion (skal indgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2019/20)
    Andel af folkeskoleelever i kommunen der modtager undervisning i den almene undervisning.

    Hvad kan indgå:
    I Middelfart Kommune arbejdes der under ”kan” området, med 1-3 aktuelle temaer.
    Temaer, og deres indsatser skal være i tråd med de 3 overordnede mål i skolereformen.
    Temaer for Kvalitetsrapport 2014 er:  
    It i undervisningen og evaluering af Web2 indsatsen herunder anvendelse af Web2 i undervisningen.
    Tværkommunalt samarbejde dvs. valgfag, camps og understøttende undervisning.
    Ud over det aktuelle tema, forventes den fælles sprogvurdering, der laves i 0. kl., at indgå. 

    Den enkelte skole:
    Hver skole bidrager til den kommunale kvalitetsrapport, med max 2-4 sider samt talmateriale.
    Datamateriale skal indsamles mellem november og januar.
    Skolerne modtager en skabelon, der skal gøre det overskueligt at udarbejde det lokale bidrag til rapporten, men også sikre ensartethed i det samlede produkt.
    Skabelonen giver for hvert tema mulighed for at repetere status, i forhold til tidligere og beskrive planlagt progression.

    Den samlede rapport:
    Hvis niveauet i skolevæsenet eller på den enkelte skole ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 40a stk. 2, udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen


     

     

     

    Økonomi:

    Forvaltningens bemærkninger:

    Dette er retningslinjer for Kvalitetsrapport 2.0.
    Der vil i løbet af de kommende to år blive arbejdet på at optimere og kvalificere udformningen for de kommende rapporter.
    Kvalitetarapporten vil blive anvendt som styringsrdskab og til opfølgning og dialog mellem den enkelte skole og skoleafdelingen.

    Handicapaspekter:

    Høring af Handicaprådet:

    Høring af Ældrerådet:

    Beslutning:

    Godkendt som indstillet.

    Mikkel Dragmose-Hansen deltog ikke i behandling af punktet.

    Bilag:

    58. Budgetopfølgning pr. 30.9.2014 for Skoleudvalget
    Sagsnr.: 2014-003085
    Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

    Præsentation:

    Børn, Unge og Fritidsforvaltningen har pr. 30.9.2014 udarbejdet 4. budgetopfølgning for Skoleudvalgets område.

    Forvaltningen foreslår:

    At Skoleudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at 4. budgetopfølgning tages til efterretning.

    Sagsbeskrivelse:

    Forvaltningen har udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. september 2014 på Skoleudvalgets område. Ved 4. budgetopfølgning er forvaltningens resultatforventning, at driften på det centrale område vil udvise et merforbrug i forhold til det korrigerede budget (uden over/underskud) på 4,558 mio. kr. inkl. forbrug af opsparede midler, mens de decentrale budgetter forventes at udvise et merforbrug på 9,321 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (uden over/underskud).  

    Der er i resultatforventningen er indregnet følgende bevillingsoverførsler mellem udvalgsområder:
    • Skoleafdelingens overførte overskud på 4,485 mio. kr. fra 2013 anvendes på anlægsområdet til at finansiere lærerarbejdspladser på tre skoler, som er særligt lokalemæssigt udfordrede. 
    • Dagtilbudsområdets budget til søskendetilskud flyttes til Skoleafdelingens område, hvor udgiften afholdes. 

    Forbruget af opsparede midler skal ses i direkte sammenhæng med et forbedret regnskabsresultat for 2013 som følge af opsparede lock-out midler, som netop var dedikerede til lærerarbejdspladser. Når der ses bort fra forbruget af opsparede midler, udgør merforbruget på det centrale område 0,073 mio. kr. Der forventes således i al væsentlighed budgetoverholdelse på det centrale område.

    De vigtigste årsager til afvigelser på driften i forhold til det korrigerede budget uden over/underskud er følgende:

    • At fælles for folkeskoler udviser et merforbrug på 2,116 mio. kr. på baggrund af, at der ved denne budgetopfølgning søges om at anvende det opsparede overskud på fra tidligere år til etablering af lærerforberedelsespladser på særligt udfordrede skoler. Korriget for bevillingsoverførslen forventes et mindreforbrug på 2,269 mio. kr. 
    • At fælles SFO udviser et mindreforbrug på 0,825 mio. kr. inkl. forventet bevillingsoverførsel på 0,800 mio. kr. vedr. søskenderabat fra dagtilbudsområdet. Mindreforbruget er en hovedsagelig konsekvens af merindtægter fra mellemkommunal afregning.  
    • At specialskoler, SFO og befordring udviser et merforbrug på 1,900 mio. kr. Dette skyldes, at der er visiteret flere elever til specialtilbud både i og udenfor kommunen.  
    • At statsbidragspligtige uddannelser udviser et merforbrug på 1,563 mio. kr. som følge af, at flere elever end forventet er indskrevet på privatskoler, efterskoler og husholdningsskoler.  
    • At særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU, udviser et mindrebrug på 0,258 mio. kr. som følge af, at der ser ud til at blive visiteret færre elever til tilbuddene end budgetforudsat.
    • At der på de decentrale budgetter forventes et merforbrug på 9,321 mio. kr. Merforbruget er bredt funderet på skolerne, og skal ses i lyset af skolereformen. Dele af merforbruget henfører til de engangsudgifter, som skolerne afholder i forbindelse med reformen, mens dele af merforbruget skyldes, at skolerne ikke i tilstrækkeligt omfang har foretaget de fornødne personalemæssige tilpasninger til reformen. Det gælder både i forhold til de normeringsmæssige konsekvenser af den kortere SFO-dag og i forhold til den finansiering, der hentes fra lærernes undervisningsandel.

    Merforbruget på de decentrale enheder skal ses i lyset af samlede opsparede midler på 5 mio. kr. på området, heraf 3 mio. kr. på folkeskolerne. Der er således tale om et kraftigt merforbrug i 2014, som altså netto overstiger de opsparede midler med 4 mio. kr.

    Børn- Unge og Fritidsforvaltningen har som opfølgning på merforbrug holdt møder med samtlige decentrale ledere på Skoleudvalgets område. På baggrund af samtalerne står det klart, at der er 5 hovedårsager til merforbruget.

    • Der er rundt på skolerne gjort nogle pædagogiske engangsinvesteringer. Nogle af disse er nyanskaffelser i form af materialer, udeområder, IT udstyr m.m. Andre er investeringer i pædagogiske forløb for lærere og elever. Hovedparten af disse har været møntet skolereformen eller inklusion.
    • Der har i løbet af 2013 og 2014 været nogle periodeforskydninger på løn. Nogle af disse har rod i lockouten andre har rod i udbetaling af feriepenge o.lign. og som først hentes ind i 2015.
    • Skolerne har været vant til at kunne bruge af opsparede midler når de fandt nytte herfor, eller benytte muligheden for at fremrykke investeringer fra et budgetår til et andet. Dette er de tidligere år udlignet af, at andre skoler har genereret et overskud, hvilket ikke er sket i år.
    • Skolelederne har generelt set skulle begå nogle erfaringer mht. sammensætningen og størrelsen af personalegruppen ind i en skolereform. Skolelederne melder tilbage, at de allerede nu forventer justeringer i løbet af 2015.
    • Fritidsklubberne, der har erstattet SFO2, har ikke haft det forventede antal tilmeldinger. Fritidstilbuddet er finansieret gennem forældrebetalingen, hvilket har gjort, der ikke har været indtægter til at drive Fritidsklubben. Der var forventet en nedgang i antallet af børn, men ikke at tilbuddet blev fravalgt af så mange pga, at eleverne er længere tid i skole og ikke har brug for et sådan tilbud. Fritidsklubberne har ikke rettidigt kunnet tilpasse personalesituationen, hvilket giver et merforbrug i skolernes Fritidstilbud.

     På baggrund heraf iværksættes følgende tiltag:

    • 6 skoler skal indgå skriftlige handleplaner med Skolechefen senest medio december 2014 om afvikling af underskud. Aftalerne kommer til at løbe fra 2 – 5 år afhængigt af underskuddet størrelse og skolens samlede økonomi.
    • Alle skoler har fået at vide, at budgettet for 2015 isoleret set skal holdes.
    • Det er pointeret, at opsparede overskud fremover ikke skal bruges til løbende drift. 
    • Hvis en skole vælger at bruge et overskud, eller hvis en skole har brug for at fremrykke investeringer, skal dette koordineres skolerne imellem således, at skoleområdet samlet set opnår budgetoverholdelse.

    På anlæg forventes et merforbrug på 3,064 mio. kr. Merforbruget skyldes primært periodeforskydninger mellem budgetlagt forbrug og faktisk forbrug på anlægsprojekter, som løber over flere budgetår. Forvaltningen har dog konstateret et permanent merforbrug på

    0,220 mio. kr. på Driftsklinikken på Lillebæltskolen. Merforbruget skyldes primært ekstraforbrug på blødbund, ekstrafundering samt omlægning af kloak. Der søges bevilling til dette i forbindelse med 4. budgetopfølgning.

    Økonomi:

    Indstillingerne i forbindelse med 4. budgetopfølgning samt nuslagen til 4. budgetopfølgning har følgende økonomiske konsekvenser.
    • Der flyttes 0,220 mio. kr. fra tandplejens driftsbudget til anlægsbudgettet vedrørende etablering af driftsklinik på Lillebæltsskolen.
    • Der flyttes 4,485 mio. kr. fra skoleområdets drift til anlæg til finansiering af lærerforberedelsespladser på særligt udfordrede skoler.
    • Der flyttes 0,800 mio. kr. i nulsagen til 4. budgetopfølgning fra dagtilbudsområdet til skoleområdet som følge af, at Skoleafdelingen afholder udgiften til lærerforberedelsespladser.

    Bevillingerne er fuldt indregnede i resultatforventningen.

    Forvaltningens bemærkninger:

    Budgetopfølgningen pr. 30.9.2014 på Skoleudvalgets område indgår i den samlede budgetopfølgning for Middelfart Kommune, som først behandles i Økonomiudvalget og derefter i Byrådet. Denne sagsfremstilling behandles således kun i fagudvalget.

    Handicapaspekter:

    Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere og brugere i Middelfart Kommune. Sagen har ingen konsekvenser.

    Høring af Handicaprådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet hertil.

    Høring af Ældrerådet:

    Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet hertil.

    Behandlingsplan:
    Skoleudvalget 4. november 2014.

    Beslutning:

    Godkendt som indstillet.

    Bilag:

    LUKKEDE SAGER