Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Økonomiudvalget møde den 29. september 2014

Møde:
Økonomiudvalget
Mødetid:
29. september 2014 kl. 16:45
Tilstede:
Morten Weiss-Pedersen
Regitze Tilma
Mikkel Dragmose-Hansen
Johannes Lundsfryd Jensen
Steen Dahlstrøm
John Kruse
Agnete Damkjær
Anni B. Tyrrestrup
Niels Bebe
Fraværende:

ÅBNE SAGER

146. 2. behandling af budget 2015-2018
Sagsnr.: 2014-000981
Sagsbehandler: Thomas Foged

Præsentation:

2. behandlingen af budget 2015 – 2018 sker på baggrund af det indgåede budgetforlig den 7. september 2014.

Forvaltningen foreslår:

At budgetforliget indgået den 7. september 2014 godkendes som budget for 2015-2018. Budgetforliget er indgået på baggrund af følgende:

  • Uændret udskrivningsprocent på 25,8%
  • Uændret grundskyldspromille på 21,29 o/oo.
  • Uændret udskrivningsprocent for kirkeskat: 0,95%
  • Ændret dækningsafgift for erhvervsejendomme: 1,07 o/oo (tidligere 2,15 o/oo)
  • At der vælges statsgaranti af skatter og tilskud.
  • At taksterne fastsættes som beskrevet i takstoversigten
  • At der gives anlægsbevillinger og tilhørende rådigheds-beløb frigives, som beskrevet i bilag.

Herudover:

  • At der tages stilling til det af Enhedlisten fremsatte ændringsforslag til budgetforliget


 

Sagsbeskrivelse:

Den 7. september 2014 blev der indgået budgetforlig i Middelfart Kommune.

Forliget indebærer, at direktionens forslag til anlægsbudget, besparelser og udvidelser erstattes af et budget, der indeholder de udvidelser, besparelser og reguleringer samt det anlægsprogram, der fremgår af forliget.

Skatteindtægterne er i budgetforslaget beregnet på baggrund af statsgaranti af skatter og tilskud ud fra følgende skattesatser:

· Udskrivningsprocent: 25,8%.

· Grundskyldspromille: 21,29‰

· Grundskyldspromille på produktionsjord: 6,49‰

· Dækningsafgift på stats- og offentlige ejendomme: 10,645‰

· Dækningsafgift af forskelsværdier: 7,75‰

· Dækningsafgift på forretningsejendomme: 1,07 ‰

Beregningen af kirkens budget er sket med udgangspunkt i en uændret kirkeskat på 0,95%.

Der er i budgetforliget et skattefinansieret anlægsbudget på netto 66,7 mio. kr.

Budgetforliget indeholder en servicevækst på ca. -0,8%.

Med forliget er der balance på det skattefinansierede område i 2015. Samtidig nedbringes kommunens gæld med 21 mio. kr. årligt. Der er ikke budgetteret med nye lån i perioden 2015-2018.


Enhedslisten har fremsat følgende ændringsforslag til forligsparternes forslag:

1.     
Teksten omkring den økonomiske strategi og ønsket om et overskud på 80 - 90 mio. fjernes fra budget teksten.

Økonomi:
Ingen omkostninger.

Begrundelse:
Vi stemte imod denne strategi i maj mdr. da vi har en holdning om at vi skal yde den bedste service overfor borgerne og det gør vi ikke ved at spare op år efter år, men ved at investere i velfærden. Derfor mener vi at vi godt kan nøjes med et mindre beløb på bundlinjen, dette kunne f.eks. være 50 mio. Samtidig mener vi at man ikke behøver at skrive det ind i budgettet, da man så binder sig for i fremtiden at man hele tiden skal have det her på bundlinjen.

 

2.     
Der afskediges kun 5 medarbejdere ældreplejen i stedet for de planlagte 8,8 i forbindelse med omdannelsen af plejehjemspladser til fællesrum og tryghedsboliger.

Økonomi:
Umiddelbar omkostning omkring 1 million.
Der forventes til gengæld at der vil være besparelser i forbindelse med et lavere sygefravær.

Begrundelse:
Vi mener ikke at vores borgere i ældreplejen skal betale prisen for en unødig spare iver. Vi bør servicere borgerne i ældreplejen bedre end vi gør. Dette kan ske ved at vi ikke hele tiden skære på området. Ved at fastholde noget af personalet kan der gives tid til at gøre alderdommen bedre for de ældre. Et mindre belastet arbejdsmiljø vil kunne ses i et mindre sygefravær.

 

3.     
Den planlagte besparelse på Skrillingeskolen fjernes fra budgettet.

Økonomi:
Omkostning omkring 1 million.

Begrundelse:
Vi mener det er forkert at budgettere med en besparelse, når man vil afvente en analyse af skolen.

 

4.     
Der tilføres psykiatriområdet nye midler

Økonomi:
Omkostning omkring 1 million.

Begrundelse:
I budget for 2014 vedtog det gamle byråd, at man skulle nedlægge de bofællesskaber der var rundt om i kommunen og ”omdanne” borgerne til § 85 borgere, dermed kunne man spare 3 mio.
Det daværende byråd forventede ikke at dette ville give forringelser for borgerne. Dette har desværre vist sig ikke har holdt stik.
Med den seneste visitation er det ugentlige besøg på et absolut minimum, samtidigt med at man har nedlagt det fællesskab som man havde i disse bofællesskaber.Der tilføres derfor området 1 million til at modvirke den tidligere besparelses forringelser.

Den ekstra udgift bliver taget fra kassen så der i stedet for 80 – 90 mio. vil være 75 – 85 mio.

 

Økonomi:

Som bilag er vedhæftet hovedoversigt, bevillingsoversigt og takstoversigt i overensstemmelse med budgetforliget.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

En vedtagelse af budgettet kan få konsekvenser for borgere med særlige behov.

Høring af Handicaprådet:

Uddrag fra Handicaprådets Høringssvar:

Vi er meget utilfredse med den utilstrækkelige uddybning af budgettet som fremlægges til høring. Samtidig er vi ikke tilfredse med, at man først skal have dialogmøde efter høringsfristen. Det kunne være rart, at man havde dialogmødet inden høringsfristen!

Og så mener vi ligesom man også selv understreger, at det også for vores vurdering af budgetforslaget mangler oplysninger om de kraftige indvirkninger der er af reformerne. Ligesom det kan være vigtigt for en politisk vurdering, kan det jo være vigtigt, hvis det ændre på visse tal. Så vi har også et alt for vagt udgangspunkt!

Men med det sagt, så har vi selvfølgelig været inde og prøvet på at finde ud af, hvad de enkelte budgetforslag går ud på.

Høringssvaret kan læses i sin fulde længde i bilag vedhæftet sagen.

 

Høring af Ældrerådet:

Uddrag fra Ældrerådets høringssvar:

På side 1 i budgetforliget er det nævnt, at Middelfart ikke fik del i sidste uddeling af udligningsmidlerne. Som vi har påpeget tidligere, er dette en indikation af, at det ikke står så ringe til med økonomien hos os. Og det er positivt.

På side 2 er der nævnt 4 fokuspunkter. Vi er ikke uenige heri, men kunne måske godt savne et om dem, der allerede bor i kommunen, eks. de +60årige.

På side 5 er der nævnt målsætningen om effektiviseringer for 10 mio. om året fremadrettet. Det er tankevækkende, hvis dette kan nås uden forringelser for borgerne.

Høringssvaret kan læses i sin fulde længde i bilag vedhæftet sagen.


Behandlingsplan 

Økonomiudvalget d. 29. september 2014
Byrådet d. 6. oktober 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 29. september 2014
Det indstilles til godkendelse, at budgetforslaget bliver vedtaget.

Imod ændringsforslag stillet af Paw Nielsen (Ø) stemmer 9.

Bilag:

147. Ændring af vedtægter for Middelfart Ældreråd
Sagsnr.: 2013-010624
Sagsbehandler: Hanne Thouber

Præsentation:

Middelfart Ældreråd fremsender ændring af Ældrerådets vedtægter til Byrådets godkendelse.

Forvaltningen foreslår:

  • at ændringen af vedtægten for Middelfart Ældreråd godkendes.

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Ældreråd har på sit møde den 18. september 2014 foretaget en korrektion af vedtægtens § 6, stk. 1, i Ældrerådets vedtægt. Denne bestemmelse omhandler Ældrerådets konstituering.

Efter ændringen lyder vedtægtens § 6, stk. 1, om Ældrerådets konstituering således:

"Ældrerådet konstituerer sig senest 15. december i valgåret med formand, næstformand og kasserer for hele valgperioden."

Ældrerådets vedtægt og ændringer af vedtægten kræver Byrådets godkendelse.

Økonomi:

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen har ingen bemærkninger til ændring af vedtægten for Middelfart Ældreråd.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ingen konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandlingsplan:
Middelfart Ældreråd: 18. september 2014
Økonomiudvalget: 29. september 2014
Byrådet: 29. september 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 29. september 2014
Indstilles til godkendelse.

Bilag:

2013-010624-14Vedtagt-Aaldreraad-NY
148. Vejledning om høringspligt af Ældrerådet og Handicaprådet
Sagsnr.: 2014-011750
Sagsbehandler: Hanne Thouber

Præsentation:

Med henblik på at foretage en modernisering af procedure for høring af Ældreråd og Handicapråd har der været drøftelser mellem forvaltningen og Handicaprådet og Ældrerådet.

Forvaltningen foreslår:

at de foreslåede ændringer i procedure for høring af Ældrerådet og Handicaprådet godkendes.

Sagsbeskrivelse:

I den nuværende procedure for høring af Ældrerådet og Handicaprådet er det bl.a. aftalt, at høringssvar indskrives i sin fulde længde i dagsordensteksten, og høringssvar vedlægges som bilag til dagsordenen. Hertil kommer, at høringsskrivelser efter denne procedure både skal sendes på papir og med e-mail.

Med henblik på at tilgode se ønsket om effektivisering / digitalisering og ønsket om at sikre korte og præcise dagsordener til det politiske niveau har der været en dialog med Ældrådet og Handicaprådet om at få ændret praksis omkring procedure for høring.

Efter drøftelse med Ældrerådet og Handicaprådet foreslås det, at procedure for høring af Ældrerådet og Handicaprådet ændres på følgende punkter:

  • Den ansvarlige forvaltning fremsender høringsskrivelse med tilhørende bilagsmateriale pr. e-mail til samtlige medlemmer af Ældrerådet og/eller Handicaprådet, herunder samtlige suppleanter i Handicaprådet med angivelse af høringsfrist. Der skal være en tilgængelig version for læse- og synshandicappede (Elektronisk version). Hvis der foreligger en handicapmæssig begrundelse, betaler kommunen for papir og printpatroner til medlemmer.
  • Sagen forelægges til endelig beslutning i Byrådet/de stående udvalg/forvaltningen. Det er i den forbindelse vigtigt, at Ældrerådets og/eller Handicaprådets hovedsynspunkter indgår i sagsfremstillingen i dagsordenen, og at høringssvar vedlægges som særskilt bilag.

Øvrige punkter i procedure for høring af Ældrerådet og Handicaprådet fastholdes. Proceduren evalueres senest 1. oktober 2017.

Sagen forelægges til politisk godkendelse af de foreslåede ændringer af procedure for høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Økonomi:

Finansieringen sker indenfor den eksisterende ramme for den politiske organisation.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

Handicapaspekter:

Der er ingen handicapaspekter ved sagen.

Høring af Handicaprådet:

Procedure for høring har været drøftet med repræsentanter for Handicaprådet. Handicaprådet er enig i de foreslåede ændringer.

Høring af Ældrerådet:

Procedure for høring har været drøftet med repræsentanter for Ældrerådet. Ældrerådet er enig i de foreslåede ændringer.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget: 29. september 2014
Byrådet: 29. september 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 29. september 2014
Indstilles til godkendelse.

Bilag:

LUKKEDE SAGER