Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Økonomiudvalget møde den 3. februar 2014

Møde:
Økonomiudvalget
Mødetid:
3. februar 2014 kl. 16:45
Tilstede:
Regitze Tilma
Mikkel Dragmose-Hansen
Anni B. Tyrrestrup
John Kruse
Morten Weiss-Pedersen
Johannes Lundsfryd Jensen
Steen Dahlstrøm
Agnete Damkjær
Niels Bebe
Fraværende:

Lukkede sager

18. Salg af byggeret til at opføre butiksarealer i nyt bycenter

ÅBNE SAGER

17. Igangsættelse af udbud af totalentreprise på nyt bycenter og rådhus
Sagsnr.: 2012-013538
Sagsbehandler: Morten Aastrup Laustsen

Præsentation:

Der er et ønske om at styrke bymidten i Middelfart yderligere ved at øge butiksudbuddet, forbedre mulighederne for bosætning i bykernen og bygge et moderne og tidssvarende rådhus. Denne vision vil man indfri ved at bygge en samlet bebyggelsen på arealerne ved det nuværende rådhus med både butikker, boliger og kommunale administrationsbygninger. Det nye bycenter skal opføres i et samarbejde mellem Middelfart Kommune og private investorer til boligerne og butikkerne. I den forbindelse udbydes det samlede projekt i en totalentreprise.

Forvaltningen foreslår:

  • At opførelse af nyt rådhus udbydes i en totalentreprise i samarbejde med private investorer til butikkerne og boligerne. Udbuddet gennemføres med forudgående prækvalifikation af op til 5 totalentreprenører. 
  • At byggeretten på op til 6.000 m2 boliger udbydes sammen med totalentreprisen.
  • At kommunaldirektør Steen Vinderslev bemyndiges til sammen med de private investorer at prækvalificerere op til 5 totalentreprenører til at byde på totalentreprisen.
  • At valg af det endelige vinderprojekt foretages af et bedømmelsesudvalg bestående af borgmester, medlemmer fra byrådet bredt repræsenteret, kommunaldirektøren og medarbejderrepræsentanter samt repræsentanter for de private investorer. Den præcise bemanding vil blive besluttet på en specifik sag senere.

Sagsbeskrivelse:

Det planlagte nye bycenter med såvel butikker, boliger og nye kommunale administrationsbygninger planlægges opført i et samarbejde mellem kommunen og private investorer. I alt forventes opført ca. 7.500 m2 rådhus, 6.000 m2 bolig og 3.000 m2 butikker eksklusiv kælderarealer. Centret projekteres opført omkring torvearealer, og det planlægges at sløjfe den nuværende Kappelsbjergvej og i stedet forlænge Havnegade mod syd til Østergade. Der åbnes op for varierende bygningshøjde på arealet fra 3 til 8 etager, og der vil i udvælgelseskriterierne blive lagt vægt på, at det skal være et flot og markant byggeri for byen.
Projektet planlægges gennemført som en totalentreprise på det samlede byggeri på i alt ca. 17.000 m2, og totalentreprisen vil derfor blive udbudt i et samarbejde mellem kommunen og de private investorer.
Udbuddet vil blive gennemført som et EU-udbud med prækvalifikation af op til 5 totalentreprenører, der får muligheden for at byde på entreprisen.
Det forventes, at et EU-udbud tidsmæssigt kan gennemføres i løbet af 1. halvår 2014.
Prækvalifikation af totalentreprenører foreslås foretaget af kommunaldirektør Steen Vinderslev sammen med de private investorer, mens det endelige valg af projekt skal foretages af et bedømmelsesudvalg bestående af såvel byrådspolitikere, kommunaldirektør, medarbejderrepræsentanter og private investorer.

Økonomi:

Der er i budgettet afsat midler i investeringsoversigten for 2013-2016 til samling af administrationen. Der ud over tilgår der projektet midler fra salg af byggeretterne til boliger og butikker til private investorer.
Den endelige bevilling til projektet vil ske i forbindelse med vedtagelsen af udbuddets vinderprojekt.

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen

Handicapaspekter:

Det samlede udbudsmateriale på nyt rådhus har været sendt til høring i Handicaprådet.

Høring af Handicaprådet:

Det samlede udbudsmateriale på nyt rådhus har været sendt til høring i Handicaprådet. Handicaprådet anbefaler, som følge af projektets størrelse, at der tilknyttes en tilgængelighedsrådgiver, som følger hele projektet. Forslaget er taget til efterretning. Handicaprådets høringssvar er vedhæftet som bilag.

Høring af Ældrerådet:

Det samlede udbudsmateriale på nyt rådhus har været sendt til høring i Ældrerådet. Ældrerådet har ingen indvendinger og noterer sig med tilfredshed, at der i materialet er understreget, at parkeringsforhold og adgang skal være ældre- og handicapvenlige. Ældrerådets hørinssvar er vedhæftet som bilag.

Behandlingsplan:
Økonomiudvalget den 3. februar 2014
Byrådet den 3. februar 2014

Beslutning:

Økonomiudvalget den 3. februar 2014
Indstilles til godkendelse.
Morten Weiss-Pedersen undlod at stemme.

Bilag:

LUKKEDE SAGER

18. Salg af byggeret til at opføre butiksarealer i nyt bycenter