Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Tillægsdagsorden for Folkeoplysningsudvalget møde den 16. januar 2014 - Referat

Møde:
Folkeoplysningsudvalget
Mødetid:
16. januar 2014 kl. 17:00
Tilstede:
Arne Tofterup
Børge Jensen
Mogens K. Hansen
Kenneth Borup
Jan Knudsen
Lars Vigsø
Anne K. Paulsen
Regitze Tilma
Fraværende:
Svend-Aage Nielsen
Jørgen Halfdan Olsen
Benny Ziegler

ÅBNE SAGER

48. Fordeling af undervisningstilskud til folkeoplysende voksenundervisning 2014
Sagsnr.: 2013-013089
Sagsbehandler: Liselotte Skov

Præsentation:

Børn, Unge- og Fritidsforvaltningen har modtaget ansøgninger fra aftenskolerne i Middelfart Kommune om tilskud til fritidsundervisning efter folkeoplysningslovens bestemmelser.

Forvaltningen foreslår:

  • At tilskuddet fordeles efter gældende regler og på baggrund af lønudgifter i senest godkendte regnskab (regnskab 2012) - udregning bilag 1.
  • At udvalget tager en vurdering af den ny aftenskoles lønudgifter - udregning bilag 2.

Sagsbeskrivelse:

Tilskud til fritidsundervisning efter folkeoplysningsloven fordeles efter gældende regler i Middelfart Kommune og efter afholdte lønudgifter i seneste godkendte regnskab.

Forvaltningen har i 2013 godkendt Gelsted Kreativ Aktivitetsforening som ny folkeoplysende forening. Foreningen har indsendt ansøgning om tilskud til folkeoplysende voksenundervisnng for 2014.

I bilag 1 er Gelsted Kreativ Aktivitetsforenings  samlede budgetterede lønudgifter for 2014 indarbejdet.
I bilag 2 er halvdelen af Gelsted Kreativ Aktivitetsforenings samlede budgettede lønudgifter for 2014 indarbejdet.

Økonomi:

I budget 2014 er der afsat 0,865 mio. kr. til undervisningstilskud til folkeoplysende voksenundervisning.

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen har udarbejdet forslag hvor der kun er indregnet halvdelen af Gelsted Kreativ Aktivitetsforenings samlede budgetterede lønudgifter for 2014 med baggrund i tidligere udbetalinger til nystartede aftenskoler.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ingen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Behandling:
- Folkeoplysningsudvalget - 16. januar 2014 kl. 17.00

Beslutning:

Det godkendes, der ydes tilskud efter bilag 2.
Begrundelsen for udbetaling til Gelsted Kreativ Aktivitetsforening er, at det har været kutyme at give nystartede aftenskoler mindre opstarts beløb.

Kirsten Hansen deltog i møde som suppleant for Jørgen Halfdan Olsen

Bilag:

LUKKEDE SAGER