Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Referat for Børn- Kultur og Fritidsudvalget møde den 30. september 2014

Møde:
Børn- Kultur og Fritidsudvalget
Mødetid:
30. september 2014 kl. 12:30
Tilstede:
Jonathan Roed Kirkedal
Lars Vigsø
Peter Storm
Christian Martins Kromann
Fraværende:
Kim Lund

ÅBNE SAGER

48. Anlægstilskud til etablering af ny spejderhytte
Sagsnr.: 2013-010799
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen

Præsentation:

Denne sagsfremstilling omhandler bevilling af anlægstilskud til etablering af en ny Spejderhytte på Banevænget i Middelfart.

Forvaltningen foreslår:

  • At BKF-udvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der bevilliges et anlægstilskud på 800.000 kr. til etablering af en ny Spejderhytte på Banevænget.
  • At BKF-udvalget anbefaler Økonomiudvalget, at bevillingen finansieres af kassen. Finansieringen anvises ved 4. budgetopfølgning.

Sagsbeskrivelse:

Børn, Unge og Fritidsudvalget har modtaget en ansøgning fra Det Danske Spejderkorps (DDS) 1. Melfar Fællesgruppe om tilskud til etablering af en spejderhytte beliggende Banevænget 20  i Middelfart.

Ansøgningen er begrundet i, at den gamle spejderhytte er for lille, utidsvarende med store energimæssige udfordringer.

DDS 1. Melfar Fællesgruppe oplyser i ansøgningen, at man over de senere år har oplevet stødt medlemsfremgang, og at spejdergruppen under DDS i dag tæller mere end 130 aktive spejdere fra seks årsalderen og opefter.

Økonomi:

DDS 1. Melfar har haft energikonsulenter fra Middelfart Kommune til at vurdere mulighederne for energioptimering. Det er konsulentens vurdering, at det ikke vil være optimalt at energirenovere den eksisterende spejderhytte. Anbefalingen er, at den eksisterende bygning nedrives og at der opføres en ny.

Andre private konsulenter har konkluderet det samme.

Det samlede projekt skønnes af foreningen at udgøre 1.800.000 kr. og foreningen vurderer, at det vil kræve et anlægstilskud på 800.000 kr. fra Middelfart Kommune, hvis projektet skal kunne gennemføres.
 
Resten af projektet forventes at kunne finansieres med en kombination af fondsmidler og privat låneoptagelse.

Forvaltningens bemærkninger:

Ansøgningen har tidligere været behandlet i BKF-udvalget, hvor udvalget besluttede, at forvaltningen skulle drøfte sagen med DDS 1. Melfar, hvorefter sagen sendes til politisk behandling i løbet af 2014.

Handicapaspekter:

Sagen er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenserne for handicappede borgere og brugere. Sagen har ingen handicapaspekter.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet hertil.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet hertil.

Behandlingsplan:
Børn, Kultur og Fritidsudvalget d. 30.9.2014
Økonomiudva1get d. 27.10.2014
Byrådet d. 3.11.2014

Beslutning:

Godkendt som indstillet.
49. Sagsbehandlingsfrister
Sagsnr.: 2013-006244
Sagsbehandler: Lone Damgaard

Præsentation:

Sagsbehandlingsfrister indenfor de forskellige forvaltningsområder er nu ajourført og ønskes godkendt.



Forvaltningen foreslår:

  • at de reviderede sagsbehandlingsfrister indstilles til godkendelse.

Sagsbeskrivelse:

Middelfart Kommunes sagbehandlingsfrister er nu blevet revideret og ajourført i forhold til ny lovgivning samt effektiviserede arbejdsgange.
I meget af vores lovgivning er der fastsat sagsbehandlingsfrister for, hvornår en afgørelse skal foreligge. Dette indebærer fx at ansøgninger om hjælp efter social- eller beskæftigelseslovgivningen er fastsat efter § 3 stk 2 i Lov om retssikkerhed og administration.
Det er især på Teknik- og miljøforvaltningens samt Børn- unge og fritidsforvaltningens områder, hvor der findes flest ikke lovbundne sagsfrister.

Som noget nyt i forhold til tidligere besluttede sagsbehandlingsfrister er der i forbindelse med ajourføring af fristerne udarbejdet et kodeks for, hvad er god sagsbehandlingsskik i Middelfart Kommune. Dette er sket for at tydliggøre forventningerne mellem borger/virksomhed og sagsbehandler.

Økonomi:

Ingen

Forvaltningens bemærkninger:

På side 2 i vedhæftet bilag fremgår kodeks for god sagsbehandling og på side 15 fremgår sagsbehandlingsfristerne for Børn,- unge og fritidsforvaltningen.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er blevet gennemgået med henblik på at vurdere konsekvensen for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Handicaprådet er ikke blevet hørt, da mange af sagsfristerne er lovbundne samt at kommunen har kompetencen til at fastsætte egne frister.

Høring af Ældrerådet:

Ældrerådet er ikke blevet hørt, da mange af sagsfristerne er lovbundne samt at kommunen har kompetencen til at fastsætte egne frister.


Behandlingsplan
Børn-, Kultur og fritidsudvalget d. 30. september 2014
Skoleudvalget d. 30. september 2014
Miljø- og energiudvalget d. 1. oktober 2014
Teknisk udvalg d. 7. oktober 2014
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 8. oktober 2014
Social- og sundhedsudvalget d. 8. oktober 2014
Økonnomiudvalget d. 27. oktober 2014
Byråd d. 3. november 2014

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Bilag:

50. Middelfart Museum - budget 2015
Sagsnr.: 2014-011785
Sagsbehandler: Lene Hinge

Præsentation:

I forbindelse med vedtagelse af ny museumslov skal Byrådet godkende  Middelfart Museums budget for 2015

Forvaltningen foreslår:

  • at Middelfart Museums budget 2015 godkendes

Sagsbeskrivelse:

Den tilsynsførende myndighed skal orientere andre offentlige tilskudsydere om godkendelse af museets budget inden budgetårets begyndelse og da Middelfart Kommune er den tilsynsførende myndinghed for Middelfart Musseum, skal udvalget godkende museets budget.

Reglerne for museernes regnskabs- og budgetaflæggelse findes i:
  • Museumsloven med tilhørende ændringer.
  • Bekendtgørelse om museer m.v.
  • Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsloven)

Den økonomisk tilsynsførende myndighed skal godkende de statsanerkendte museers budgetter og regnskaber. Den økonomisk tilsynsførende myndighed er museets offentlige hovedtilskudsyder, medmindre der er truffet særlige aftaler om, at tilsynet føres af en anden offentlig myndighed.

Budget

Statsanerkendte museer skal indsende budget til Kulturstyrelsen inden den 1. november året før budgetåret. Kommunale museer skal indsende budgetskemaet inden budgetårets begyndelse.

I de tilfælde hvor Kulturstyrelsen ikke er økonomisk tilsynsførende myndighed, skal de statsanerkendte museer alene indsende budgetskema. Styrelsen kan dog bede museet indsende det fulde budget, hvs der er behov for det på grund af for eksempel forberedelse til kvalitetsvurdering.

I de tilfælde hvor Kulturstyrelsen er den økonomisk tilsynsførende myndighed, skal museerne i forbindelse med indsendelsen af budgetskemaet bilægge det fulde budget med tilhørende budgetkommentarer. Budgettet skal være godkendt af den samlede bestyrelse, eller det skal på anden vis dokumenteres, at det indsendte budget er godkendt af museets bestyrelse. Hvis bestyrelsen godkender væsentlige budgetændringer, skal museet hurtigst muligt indsende det reviderede budget til Kulturstyrelsen med henblik på godkendelse.


Økonomi:

Middelfart Kommune yder kr. 2.108.842 i driftstilskud til budget 2015 og andre tilskud med kr. 365.962 til flexrefusion, have og handicaptoilet i Algade 8.
Fra staten modtager Museet kr. 1.000.308, som er standardtilskud efter den nye museumslov. Andre tilskud fra staten med kr. 826.000 tilskud til etablering af forskningsenhed, samt forskningsprojekt. Fra Region Syddanmark modtager Museet kr. 75.000 til etablering af magasinplads.

Forvaltningens bemærkninger:

Bestyrelsen for Museet har på deres møde den 18. august 2014 godkendt budgettet. Budgettet er gennemgået sammen med lederen af Middelfart Museum, og forvaltningen skønner, at det er et fornuftigt budget.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på, at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere, har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Bilag:

2014-011785-1Budget 2015
51. Orientering om børnenes ferieafholdelse i dagtilbuddene sommeren 2014
Sagsnr.: 2014-011829
Sagsbehandler: Tove Vestergaard-Nielsen

Præsentation:

I forlængelse af et effektiviseringsforslag om ferieåbent i færre institutioner ønskede udvalget en opgørelse over hvor mange børn der i sommeren 2014 tilmedlte sig feriepasning og hvor mange af de tilmeldte der benyttede sig af tilbuddet.

Forvaltningen foreslår:

At orienteringen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Børnenes ferieafholdelse i daginstitutionerne i 2014 i ugerne 28-31 er opgjort.

I de uger, ugerne 28, 30 og 31. hvor alle institutioner har åbent viser optællingen at i den uge hvor der var færrest, var kun 17% af børnene tilmeldt feriepasning, og i den uge hvor der var flest var det 51%. Konklusionen er, at i perioden uge 28-31, var det maksimalt 51% der havde et pasningsbehov. Uge 30 viste sig, at være den uge hvor færrest havde et pasningsbehov (17%). Overordnet set, var der flest vuggestuebørn der havde et pasningsbehov.
I daginstitutionernes lukkeuge (uge 29) var der i alt 31 børn tilmeldt pasning i de 3 åbne dagtilbud. 29 af disse mødte op.


En analyse af tallene for ugerne 28, 30 og 31 viser at

  • I vuggestuerne møder mellem 76 og 85% af de tilmeldte børn op til feriepasning i ugerne 28, 30 og 31. Det svarer til mellem 32 og 51% af de børn, der går i kommunens vuggestuer.
  • I børnehaverne møder mellem 68 0g 75% af de tilmeldte børn op til feriepasning i ugerne 28, 30 og 31. Det svarer til mellem 17 og 42% af de børn, der går i kommunens børnehaver.
  • Generelt var der i 2014 flere af de ferietilmeldte børn i såvel vuggestuer som børnehaver, der mødte op til den valgte feriepasning i juli måned, end det var tilfældet i juli 2013.
  • I 2014 var der færre børn med pasningsbehov i juli måned end i 2013.

En af konklusionerne er, at der mellem 15% og 25% af de vuggestuebørn der melder sig til pasning ikke benytter sig af tilbuddet, for børnehavebørnene er det mellem 32% og 25%. Konsekvenser er, at daginstitutionerne i perioden kører med en tilsvarende overnormering.

Økonomi:

Udgifterne til feriepasning i uge 29 kan holdes inden for det afsatte budget for feriepasning.

Forvaltningens bemærkninger:

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Bilag:

2014-011829-1Fremmøde uge 28-30-31
2014-011829-2Fremmøde uge 29
52. Kulturmetropolstrategi til høring i byråd og kulturudvalg i Trekantsområdets kommuner
Sagsnr.: 2013-005914
Sagsbehandler: Terkel Knudsen

Præsentation:

Middelfart kommune har modtaget kulturmetropolstrategi til høring i byråd og kulturudvalg i Trekantområdets kommuner.



Forvaltningen foreslår:

At kulturmetropolstrategien tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

I Trekantområdets strategiske handlingsplan, der blev vedtaget af de seks borgmestre i Trekantområdet i juni 2014, fik kulturudvalgene i de seks kommuner til opgave i fællesskab at udvikle og konkretisere kulturmetropolen. De seks kulturudvalg var samlet til årsmøde d. 25. juni og udviklede idéen om et ”kulturknaldår i 2016” (arbejdstitel). Efterfølgende har den administrative styregruppe i samarbejde med sekretariatet for Trekantområdet, formuleret den overordnede strategi, der tager udgangspunkt i at alle de kulturelle begivenheder, steder og aktiviteter i de seks kommuner, tilsammen kan beskrives som en kulturmetropol. Der er lagt vægt på at strategien er overordnet, og derfor er der ikke indskrevet en udtømmende liste over de enkelte kommuners fyrtårne. Der er også lagt vægt på at beskrive de fælles tiltag, som f.eks. Trekantområdets Festuge, fælles satsninger, Trekantens Dansfyrtårn, fælles kulturår, billetsystem og markedsføring.

Økonomi:

Der er ikke knyttet estimat vedrørende økonomien til kulturmetropolstrategien pt.

Forvaltningens bemærkninger:

Kulturudvalgene i de seks kommuner har været involveret i drøftelserne og beslutningen om kulturmetropolstrategien. På sigt må det forventes at der opstilles budget for de foreslåede fælles aktiviteter, og at der bliver fornyede udvalgsdrøftelser i den anledning.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.





Behandlingsplan:
Børn, Kultur og Fritidsudvalget den 30. september 2014
Økonomiudvalget den 27. oktober 2014
Byrådet den 3. november 2014

Beslutning:

Godkendt som indstillet.

Bilag:

53. Implementering af pædagogisk praksis for tidlig indsats i Middelfart Kommune
Sagsnr.: 2014-007450
Sagsbehandler: Jette Steenstrup

Præsentation:


Inklusion er blevet til en del af driften med fokus på børn- og ungefællesskaber og en tværfaglig handleguide er under udarbejdelse.

Forvaltningen foreslår:

at orienteringen tages til efterretning

Sagsbeskrivelse:


Vi har igennem flere år arbejdet med inklusion som et projekt. Det bliver fremadrettet en del af driften med fokus på børn- og ungefællesskaber. For at understøtte denne proces er der i gangsat udvikling af en tværfaglig handleguide, som skaber hurtige og synlige arbejdsgange i praksis og sikre forældreinvolvering.

Handleguiden tager højde for at forene praksisviden med forskningsviden, hvilket betyder at:

  • Alle børn skal ses.
  • Alle børn skal ses i deres fællesskab.
  • At der i fortolkningen /refleksionen over signaler, skal lægges vægt på de fællesskaber (familien, dagtilbuddet, skolen, fritidstilbuddet) barnet indgår i.
  • At der anlægges et ressourcesyn på barnet/den unge, gruppen og dets familie.
  • At der analyseres på barnets/den unges situation og udviklingsmuligheder i børne- og ungefællesskabet .
  • At der er plads til individuel refleksion, dialog med profesionelle på/i egen institution og dialog med professionelle udefra.
Handleguiden bliver digital og består af:
  • Observationsredskaber
  • Refleksionsredskaber 
  • Skabeloner
  • Links til særlige procedurer i BUF

Implementering:

Implelmenteringen startes op i uge 43. Det startes op i en daginstitution og på en skole. I de følgende måneder rulles den tværfaglige handleguide ud til de øvrige institutioner og skoler. Den endelige implementeringsplan er klar den 10. oktober 2014. 
 

Økonomi:

Ingen

Forvaltningens bemærkninger:

Handleguiden er et resultat af flere års projekter, som nu er klar til drift. Handleguiden sikrer, at hele Børne- og Ungeområdet har et fælles værktøj til at arbejde med inklusion.

Handicapaspekter:

Sagens indhold er gennemgået med henblik på at vurdere konsekvenser for handicappede borgere. For handicappede borgere har sagen ikke nogen særlige konsekvenser.

Høring af Handicaprådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Høring af Ældrerådet:

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.


Beslutning:

Godkendt som indstillet.

LUKKEDE SAGER