Middelfart Kommune Logo

Referat 7. december 2006

BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET
Referat fra møde torsdag, den 7. december 2006

Fraværende: Bente Nørgård - Sørensen


Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Dato: 7. 12. 2006 Init.:

Punkt nummer: 12
Identifikation af punktet
J.nr.: 15.00.00A50 Sagsnr.:

Præsentation:
Godkendelse af dagsorden.

Beslutning:
Godkendt

 

Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Dato: 7. 12. 2006 Init.:

Punkt nummer: 13
Ledelsesinformation pr. 31. oktober 2006
J.nr.: Sagsnr.:

Præsentation:
Forvaltningen har udarbejdet nøgletal for Ny Middelfart Kommune pr. 31. oktober på områderne: kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob, integration, samt overordnede tal for integration og revalidering.

Forvaltningen indstiller:
Nøgletallene fremlægges til udvalgets orientering.
At udvalget drøfter form, omfang og hyppighed af ledelsesinformation vedrørende kommunale nøgletal til udvalget i 2007

Sagsbeskrivelse:
Inden udgangen af 1. kvartal forventes det, at den kommunale del af jobcentret har implementeret et nyt IT baseret beskæftigelsessystem, der udover at lette de interne arbejdsgange i jobcentret også vil kunne levere valid ledelsesinformation for samtlige kommunale målgrupper i jobcentret. Endvidere kan systemet levere et samlet overblik over virksomhedsindsatsen på både det statslige og det kommunale område.
Indtil dette system er implementeret vil nøgletallene blive leveret fra de enkelte delsystemer som kommunerne anvender på nuværende tidspunkt. 


Forvaltningens bemærkninger:
Der kan være tale om mindre afvigelser i de aktuelle tal, da de 3 kommuner har anvendt forskellige IT systemer og metoder til at opgøre antallet af personer på de enkelte områder.
Udvalget vil i løbet af første kvartal 2007 blive præsenteret for forskellige modeller for ledelsesinformation.

Bilag:
Ledelsesinformation – Ny Middelfart
Fleksjob, nøgletal Ejby, Nr. Aaby, Middelfart.
Kontanthjælpsmodtagere fordelt på alder 2006 – Ny Middelfart.
Kontanthjælpsmodtagere i aktivering fordelt på alder, samt match 2006 – Ny Middelfart
Nøgletal sygedagpenge – Ny Middelfart

Kompetence:
Beskæftigelses og Arbejdsmarkedsudvalget

Beslutning:
Udvalget orienteres løbende med relevante nøgletal fra de enkelte målgrupper.
Udvalget orienteres på et af de kommende møder om systematikken i matchkategoriseringen af ledige.
Der skal sættes ekstra fokus på indsatsen for at hjælpe enlige mødre ind på arbejdsmarkedet.

 

Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Dato: 7. 12. 2006 Init.:

Punkt nummer: 14
Synliggørelse af jobcentrets servicetilbud til virksomhederne
J.nr.: Sags nr.:

Præsentation:
Når Jobcentret slår dørene op den 2. januar 2007, er der tale om et nyt servicetilbud til virksomhederne, hvor staten og Middelfart Kommune i fællesskab tilbyder virksomhederne service i forhold rekruttering, fastholdelse og integration af medarbejdere.

Forvaltningen indstiller:
At udvalget drøfter jobcentrets markedsføringsstrategi for det første halv år af 2007.

Sagsbeskrivelse:
For at leve op til målsætningerne i Beskæftigelsesplanen for 2007 er det nødvendigt, at virksomhederne hurtigt bliver opmærksom på jobcentrets servicetilbud, og fordelene ved et tæt samarbejde med jobcentret. Dette betyder, at det vil være nødvendigt at udarbejde en strategi for jobcentrets markedsføring. Det Lokale Beskæftigelsesråd har besluttet at understøtte denne indsats ved at afsætte midler til udarbejdelse af en pjece til virksomhederne, der indeholder en kort beskrivelse af jobcentrets tilbud. Det vil også være en fordel at benytte medierne til at synliggøre jobcentrets tilbud, både ved artikler med centrale aktører / beslutningstagere på beskæftigelsesområdet, samt ved annoncering.

Forvaltningens bemærkninger:
Forvaltningen vil med udgangspunkt i udvalgets drøftelse udarbejde forslag til en plan for markedsføring af jobcentret, herunder en målrettet  kampagne, hvor jobcentrets jobkonsulenter personligt bringer den nødvendige information ud til virksomhederne i lokalområdet

Kompetence:
Beskæftigelses og Arbejdsmarkedsudvalget

Beslutning:
Jobcentrets indsats skal blandt andet markedsføres ved at synliggøre ”de gode eksempler i medierne.
Der bør løbende ske formidling af jobcentrets tilbud ved anvendelse af elektroniske nyhedsbreve, hjemmeside samt den skrevne presse. Endvidere ved konsulenternes opsøgende indsats i forhold til virksomheder og organisationer.
Jobcentrets åbning markeres ved en reception ultimo februar 2007.

 

Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Dato: 7. 12. 2006 Init.:

Punkt nummer: 15
Udarbejdelse af Beskæftigelses og Arbejdsmarkedspolitik
J.nr.: Sags nr.:

Præsentation:
Forvaltningen iværksætter ultimo 2007 processen vedrørende udarbejdelsen af en overordnet beskæftigelses og arbejdsmarkedspolitik.

Forvaltningen indstiller:
At udvalget drøfter hvilke interessenter der bør inviteres til at deltage i processen, formkrav og indhold af politikken, samt udvalgets rolle i processen

Sagsbeskrivelse:
For at sikre at beskæftigelses og arbejdsmarkedspolitikken forankres og bliver et accepteret redskab i beskæftigelsesindsatsen, er det væsentligt at relevante aktører inddrages i processen og dermed sikres indflydelse på indhold, indsatsområder og målsætninger.
 
Forvaltningens bemærkninger:
Med udgangspunkt i udvalgets drøftelser udarbejder forvaltningen en plan for processen vedrørende udarbejdelsen af Beskæftigelses og Arbejdsmarkedspolitik.

Kompetence:
Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget.

Beslutning:
Arbejdsmarkedets parter inviteres til at deltage i et panel der fungerer som fokusgruppe / ide´ bank med henblik på udarbejdelsen af beskæftigelses og arbejdsmarkedspolitik. der bør være direkte virksomhedsrepræsentation i panelet.

Det Lokale beskæftigelsesråd inviteres ligeledes med som inspirator i forhold til udarbejdelse af politikken.

Beskæftigelses og Arbejdsmarkedspolitikken udarbejdes i et partnerskab med interessenterne.

 


Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Dato: 7. 12. 2006 Init.:

Punkt nummer: 16
Eventuelt
J.nr.: Sags nr.:

Præsentation:
Eventuelt

 

Sidst opdateret af Benjamin Runge
17. december 2009