8. maj 2006
Referat
Møde i Sammenlægningsudvalget 8. maj 2006 kl. 17.00 i Byrådssalen på Middelfart Rådhus.
Fraværende: Knud Warming, Gunner Lorentsen, Bente Nørgaard-Sørensen og Hanne Christensen
Åbent møde
Sammenlægningsudvalget
Dato: 08.05.06
Init.: PH
Punkt nummer: 61
Lærernes Pensionsudligning KLPU
J.nr.: 81.22.01, Sagsnr.: 200601178
Præsentation:
I forbindelse med strukturreformen skal der tages stilling til fremtiden for KLPU.
Forvaltningen indstiller:
· At Sammenlægningsudvalget går ind for, at KLPU ophører pr 31.12.08
· At Sammenlægningsudvalget udpeger 2 delegerede til rådsmøde
Sagsbeskrivelse og økonomi:
Ejby og Middelfart Kommuner har gennem KLPU forsikret lærerne i den lukkede gruppe i tilfælde af sygdomspensionering indtil staten overtager forpligtigelsen, når vedkommende bliver 63,5 år. Nørre Aaby kommune har ikke tegnet denne forsikring.
KLPUs bestyrelse anbefaler at ordningen ophører pr 31.12.09 og at der etableres en overgangsordning i perioden 01.01.07 til 31.12.09.
På baggrund af erfaringer fra de seneste år vurderes, at det ikke vil få økonomiske konsekvenser, at KLPU ophører. Kun i tilfælde af en ulykke, der forårsager sygepensionering af mange lærere, vil det betyde forøgede udgifter for Ny Middelfart.
Bilag:
Notat
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget
Beslutning:
Vedtaget.
Delegerede: Steen Dahlstrøm og Claus Hansen.
Fraværende: Knud Warming, Gunner Lorentsen, Bente Nørgaard-Sørensen, Hanne Christensen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:08.05.06
Init.:VN
Punkt nr. 62
Søndermarken, Nørre Aaby – anlægsbevillinger i forbindelse med byggemodning af et boligområde syd for Idrætsvej
J.nr.: 13.06.00S05, sagsnr.: 200600109
Præsentation:
Godkendelse af anlægsbevillinger og frigivelse af rådighedsbeløb i forbindelse med byggemodning af 1. etape af et nyt boligområde i Nørre Aaby: Søndermarken.
Da der er ikke budgetlagte udgifter og indtægter på over 100.000 kr., skal sagen godkendes af Sammenlægningsudvalget.
Kommunalbestyrelsen i Nørre Aaby Kommune indstiller:
· at der godkendes udgiftsanlægsbevilling til jordkøb og byggemodning af 45 grunde i Søndermarken på i alt 9.487.935 kr.,
· at der gives udgiftstillægsbevilling på 1.487.935 kr. til byggemodningsdelen,
· at der gives indtægtstillægsbevilling 1.769.535 kr. til byggemodningsdelen,
· at der gives udgiftstillægsbevilling til rådighedsbeløb 2.445.000 kr. til Kloakforsyningen,
· at der gives tillæg til indtægtsanlægsbevilling og tillæg til indtægtsrådighedsbeløb på 1.769.535 kr. til Kloakforsyningen og
· at samtlige ovenstående bevillinger frigives.
Sagsbeskrivelse:
Der er udarbejdet projekt for byggemodning af 1. etape af en ny boligudstykning i Nørre Aaby Kommune: Søndermarken syd for Idrætsvej. 1. etape omfatter 31 parcelhusgrunde fordelt i 4 husklynger samt 1 husklynge med 14 grunde.
Projektet er sendt i indbudt licitation. Der blev afholdt licitation d. 25. april 2006 og Kommunalbestyrelsen i Nørre Aaby har på møde d. 26. april 2006 godkendt ovenstående indstilling.
Økonomi:
Udgifter byggemodning
:
Arkæologi
118.400 kr.
Jordkøb
2.000.000 kr.
31 grunde inkl. kloaktilslutningsbidrag
5.319.013 kr.
14 grunde inkl. kloaktilslutningsbidrag
2.050.522 kr.
Samlede udgifter byggemodning 45 grunde
9.487.935 kr.
Indtægter grundsalg
Grundsalg
-8.000.000 kr.
Tilslutningsbidrag 45 grunde
-1.769.535 kr.
Samlede indtægter
-9.769.535 kr.
Udgifter kloak
:
31 grunde
1.800.000 kr.
14 grunde
645.000 kr.
Samlede udgifter kloakforsyning
2.445.000 kr.
Indtægter kloak
Tilslutningsbidrag 45 grunde
-1.769.535 kr.
Såfremt der i udstykningen bliver udgifter til betaling af vand og fjernvarme kan et tilsvarende beløb opkræves ved salg af grundene. Udgifter hertil vil derfor modsvares af tilsvarende indtægter. Hvis dette bliver aktuelt, vil der ved senere møder blive ansøgt om bevillinger hertil.
45 grunde samt storparcel m. 12 sokkelgrunde sættes til salg. Indtægten på 8.000.000 kr. svarer til ca. 30 grunde.
Bevillinger, budget 2006:
Byggemodning (heraf 118.400 frigivet)
8.000.000 kr.
Indtægter grundsalg
-8.000.000 kr.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.
Bilag:
Ingen.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Vedtaget.
Fraværende: Knud Warming, Gunner Lorentsen, Bente Nørgaard-Sørensen, Hanne Christensen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:08.05.06
Init.:HOA
Punkt nummer: 63
Godkendelse af anlægsbevillinger til byggemodning af parcelhusgrunde i Ejby Kommune
J.nr.: 13.06.04S05 Sagsnr.: 200601050
Præsentation:
Godkendelse af, at Ejby Kommunalbestyrelse meddeler anlægsbevillinger og tillæg til rådighedsbeløb vedr. byggemodning af parcelhusgrunde.
Forvaltningen indstiller:
Sagen behandles i Ejby Kommunes Kommunalbestyrelse den 27. april 2006. Beslutningen eftersendes.
Sagsbeskrivelse:
Indenrigs- og Sundhedsministeren har i bekendtgørelser fastlagt, at alle tillægsbevillinger over 0,1 mio. kr. skal godkendes i Sammenlægningsudvalget.
I indeværende regnskabsår har Ejby Kommune solgt 8 byggegrunde, og beholdningen udgør pr. 4.4.2006:
- Drejerbakken, Ejby 2 pcl.
- Havrevænget, Brenderup 2 pcl.
- Juelsmindevænget, Harndrup 6 pcl.
- Tornhøjvangen/Toftevangen, Gelsted 3 pcl.
- Møllevej, Gelsted 2-3 pcl.
I Ejby Kommunes budget 2006 er der afsat kr. 1.500.000 til byggemodning.
På Økonomiudvalgets møde den 20. marts 2006 blev forvaltningen anmodet om, at der udover en planlagt byggemodning af et nyt boligområde langs Ejbyvej, Ejby skulle udarbejdes projekter til byggemodning af yderligere 4 grunde på Drejerbakken i Ejby og 4 grunde i Havrevænget, Brenderup.
På Økonomiudvalgets møde den 18. april 2006 vil der blive behandlet et oplæg vedrørende byggemodningsprojekter i de 3 områder.
Sagen vil blive behandlet på Ejby Kommunalbestyrelsesmøde den 27. april 2006.
Økonomi:
Tillæg til rådighedsbeløb finansieres af ikke budgetlagte nettoindtægter i 2006 fra salg af byggegrunde og kommunale beboelsesejendomme.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.
Bilag:
Udskrift fra Ejby Kommunalbestyrelses beslutningsprotokol den 27. april 2006 eftersendes.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Vedtaget.
Fraværende: Knud Warming, Gunner Lorentsen, Bente Nørgaard-Sørensen, Hanne Christensen.
Sammenlægningsudvalget
Dato: 08.05.06
Init.: JA
Punkt nummer: 64
Den kommunale redegørelse 2006 til rammeaftalen.
J.nr.: 16.00.00P27 sagsnr.: 200502234
Præsentation:
Godkendelse af den kommunale redegørelse 2006 for Ny Middelfart Kommune.
Forvaltningen indstiller:
At Sammenlægningsudvalget godkender den kommunale redegørelse for 2006 for Ny Middelfart Kommune.
Sagsbeskrivelse:
1. januar 2007 træder den første rammeaftale i kraft. Jf. Servicelovens § 6 skal de 22 kommuner i Region Syddanmark og Regionen indgå en fælles aftale. Rammeaftalen bygger på kommunale redegørelser fra de enkelte kommuner og skal skabe overblik over kommunernes behov for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen.
Rammeaftalen omfatter det sociale og socialpsykiatriske område herunder aktivitets- og beskæftigelsestilbud, botilbud, døgntilbud for børn og unge, specialundervisningen mv.
Aftalen indeholder alle institutioner i Region Syddanmark både ”kan”- og ”skal-”institutioner.
Kommunerne skal inden 1. maj 2006 afgive en redegørelse for det forventede forbrug af pladser i 2007 og tre overslagsår.
Rammeaftalen skal senest den 15. oktober 2006 godkendes i de 22 kommunalbestyrelser og regionens Forberedelsesudvalg.
Økonomi:
Godkendelse af den kommunale redegørelse udløser ikke i sig selv nogen økonomiske konsekvenser for Ny Middelfart Kommune, idet behovet for pladser forventes at ligge på niveau med behovet i de tre "gamle" kommuner og derfor er indeholdt i de eksisterende budgetter. Dog vil der i forbindelse med, at amtets medfinansiering bortfalder blive en merudgift, som forvaltningen endnu ikke kender omfanget af.
Forvaltningens bemærkninger:
Forvaltningen har 30. april 2006 fremsendt den kommunale redegørelse for Ny Middelfart Kommune 2006 til Fyns Amt/Region Syddanmark med bemærkning om, at redegørelsen ikke er politisk godkendt før den 8. maj 2006.
Jf. Bek. om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde § 3, stk. 2 skal den kommunale redegørelse sendes til høring hos det lokale handicapråd og relevante brugeorganisationer. Dette har ikke været muligt i 2006 pga. den knappe tidsfrist, som lovgiver har givet kommunerne. Redegørelsen vil derfor efter den politiske godkendelse blive fremsendt til handicaprådet og de relevante brugerorganisationer.
Bilag:
Den kommunale redegørelse for Ny Middelfart Kommune 2006 vil være fremlagt på sagen fra den 2.5.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Knud Warming, Gunner Lorentsen, Bente Nørgaard-Sørensen, Hanne Christensen.
Sammenlægningsudvalget
Dato: 08.05.06
Init.: MA
Punkt nummer: 65
Tryghedsaftale
J.nr.: 81.00.00 G00 Sagsnr.: 200600840
Præsentation:
Sammenlægningsudvalget skal drøfte en tryghedsaftale udarbejdet af en arbejdsgruppe under det midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg
Forvaltningen indstiller:
At Sammenlægningsudvalget godkender forslag til Tryghedsaftale for Ny Middelfart Kommune.
Sagsbeskrivelse:
På mødet i det midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg den 1. marts 2006 blev der nedsat en arbejdsgruppe med ledelses- og medarbejderrepræsentanter, som skulle komme med forslag til en tryghedsaftale for Ny Middelfart Kommune. Arbejdsgruppen fremlagde på MT-HSU-mødet den 26. april sit forslag, og det blev indstillet til Sammenlægningsudvalgets godkendelse.
Hovedlinierne i tryghedsaftalen er, at:
· Der er fælles vilje til at løse uforudsete problemstillinger
· Strukturændringer giver mulighed for udvikling
· Tryghed og bevarelse af arbejdspladser findes i evnen og viljen til at træffe aktive valg under forandring og omstilling.
· Der skal skabes en positiv og fremadrettet kultur, der baserer sig på værdibaseret ledelse og adfærd.
· Alle medarbejdere og ledere ved, at de bliver tilbudt en passende stilling i relation til de forandringer, der sker i kraft af kommunalreformen.
Tryghedsaftalen er med til at understrege det positive samarbejde, der er mellem ledelse og medarbejdere for at få løst de mange medarbejderrelaterede problemstillinger, der er en konsekvens af kommunalreformen.
Økonomi:
Ingen.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen
Bilag:
Forslag til tryghedsaftale for Ny Middelfart Kommune.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Knud Warming, Gunner Lorentsen, Bente Nørgaard-Sørensen, Hanne Christensen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:08.05.06
Init.:OEKEI
Punkt nummer: 66
Budgetprocedure budget 2007 - 2010
J.nr.:00.30.02Ø02, Sagsnr.: 200601171
Præsentation:
Forslag til budgetprocedure for budgetlægningen 2007 - 2010
Forvaltningen indstiller:
at forslaget til budgetprocedure godkendes
at der træffes beslutning om hvilken tidsplan, der anvendes
Sagsbeskrivelse:
Budgetlægningen for budget 2007 – 2010 bliver en særdeles stor opgave for både administration og ikke mindst for Sammenlægningsudvalget, idet der er mange udfordringer i forbindelse med budgetlægningen for Ny Middelfart Kommune.
De mange udfordringer består blandt andet i:
· fastlæggelse af en fælles budgetlægningskultur
· harmonisering af serviceniveauerne på alle områder i de tre kommuner
· budgetlægning af de opgaver som Ny Middelfart overtager fra Fyns Amt
· sammensmeltning af de tre gamle kommuners budgetter i den nye kommunes struktur og organisering såvel administrativt som politisk
· budgettering af kommunens indtægter og udgifter efter gennemførelse af opgave- og udligningsreformen
Dette betyder bl.a., at budgetlægningen rent tidsmæssigt vil være noget anderledes end de foregående år.
De grundlæggende principper i forslaget til budgetprocedure er:
· Sammenlægningsudvalget i centrum
· Dialog med borgere, medarbejdere, brugerbestyrelser og – råd
· ”Udvalgene” afholder dialogmøder og er med på råd om harmonisering
Da budgetlægningen for 2007 – 2010 bliver ganske særlig, vil også dialogen mellem Sammenlægningsudvalget og borgere / brugere blive forskellig fra det, vi kender fra tidligere. Der planlægges at afholde et borgermøde om de politiske prioriteringer efter 1. behandlingen af budget 2007 – 2010. Her vil det være muligt for borgere, brugere og andre interessenter at komme i dialog med politikerne i Sammenlægningsudvalget før den endelige budgetvedtagelse. Sideløbende hermed kan de nedsatte ”fagudvalg” selv arrangere dialog med brugerbestyrelser og - råd.
Efter tidsplanen skal basisbudgettet for Ny Middelfart Kommune afsluttes i starten af august 2006.
Basisbudgettet udarbejdes af administrationen og er sammensat af:
· 98% af de tre gamle kommuners budgetter for 2007
· et indtægtsbudget uden skattestigninger
· ændringer så bevillingerne passer til strukturen i Ny Middelfart Kommune
· ændringer som følge af ny / ændret lovgivning
· ændringer som følge af Sammenlægningsudvalgets beslutninger
· ændringer som følge af mængdemæssige forskydninger - eksempelvis på lovbundne områder samt skole-, ældre- og børnepasningsområdet
· justeringer som følge af erfaringerne i regnskab 2005
· eventuelle fejl og mangler
Pris- og lønfremskrivningen samt de tekniske tilretninger skal sikre, at budgetoplægget er et udtryk for 98% af det gennemsnitlige serviceniveau, som var i de tre gamle kommuner.
Økonomi:
Ingen
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen
Bilag:
· a) Forslag til budgetprocedure for budgetlægningen 2007-
2010, incl. tidsplan
· b) 2 alternative tidsplaner
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget
Beslutning:
Godkendt incl. tidsplan af 3.5.2006.
Fraværende: Knud Warming, Gunner Lorentsen, Bente Nørgaard-Sørensen, Hanne Christensen.