Middelfart Kommune Logo

5. december 2005

Punkt nummer: 1
Valg af formand for Sammenlægningsudvalget
J.nr.: 00.18.00 A15

Præsentation:
På det konstituerende møde vælger Sammenlægningsudvalget sin formand blandt sine medlemmer.

Sagsbeskrivelse:
Sammenlægningsudvalget vælger sin formand blandt sine medlemmer – jf. lov om revision af den kommunale inddeling, § 11. Valget ledes af Ove Andersen, Ejby, da han er det medlem, der har længst anciennitet. Valget foretages efter reglerne i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Valget af formand har tillige gyldighed for Byrådets/kommunalbestyrelsens første funktionsperiode, dvs. at formanden er den nye kommunes borgmester.

Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.

Beslutning:
Steen Dahlstrøm blev enstemmigt valgt.


Punkt nummer: 2
Valg af første og anden næstformand for Sammenlægningsudvalget
J.nr.: 00.18.00 A15


Præsentation:
Sammenlægningsudvalget vælger en første og anden næstformand til at fungere i formandens forfald.


Sagsbeskrivelse:
Sammenlægningsudvalget vælger en første og anden næstformand til at fungere i formandens forfald. Valgene ledes af den nyvalgte formand. Valgene fortages under ét som forholdstalsvalg, jf. 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.


Valg af næstformand har tillige gyldighed for kommunalbestyrelsens/byrådets første funktionsperiode, dvs. at næstformanden er den nye kommunes viceborgmester.


Hvis det bestemmes i kommunens styrelsesvedtægt, at der tillige skal vælges en anden næstformand, har Sammenlægningsudvalget valg af anden næstformand ligeledes gyldighed for kommunalbestyrelsens/byrådets første funktionsperiode.


Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.

Beslutning:
Som 1. næstformand valgtes Claus Hansen. Som 2. næstformand valgtes Johannes Gregersen.


Punkt nummer: 3
Fastsættelse af tid og sted for første ordinære møde i Sammenlægningsudvalget
J.nr.: 00.18.00 A15


Præsentation:
Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om, hvornår og hvor Sammenlægningsudvalgets første ordinære møde skal holdes.


Den administrative styregruppe foreslår:


At første ordinære møde i Sammenlægningsudvalget afholdes den 09.01.06
At Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om tidspunkt og sted for Sammenlægningsudvalgets første møde.


Kompetence:
Sammenlægningsudvalget

Beslutning:
Første møde afholdes 9/1 2006 kl. 17.00 på Middelfart Rådhus.

Sidst opdateret af Lisbeth Behrendt
21. december 2006