Middelfart Kommune Logo

27. marts 2006

Referat
Møde i Sammenlægningsudvalget 27. marts 2006 kl. 17.00 i Byrådssalen på Middelfart Rådhus

 Fraværende: Kaj Piilgaard Nielsen, Morten Weiss-Pedersen, Alex Gren, Allan Buch

 

Åbent møde

 

 

Sammenlægningsudvalget
 Dato: 27.03.06
 Init.: PKH
 

Punkt nummer: 50

Aflæsning af vandforbrug

J.nr.: 06.00.00 P21                   Sagsnr.: 200600765

 

Præsentation:

Aflæsning af vandforbrug til brug for opkrævning af spildevandsafgifter

 

 

Forvaltningen indstiller:

At Ny Middelfart Kommune forestår indhentning af oplysninger om vandforbrug hos forbrugerne.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Aflæsning af vandforbrug foretages i dag af vandværkerne i langt de fleste tilfælde. For øjeblikket er der 24 vandværker, alle private, i de 3 kommuner. Dertil kommer et antal, der er beliggende i nabokommuner og som leverer ind i kommunen Der ydes i nogle tilfælde betaling til vandværkerne for data, i andre tilfælde ikke. Der er forskel på regnskabsår, på aflæsningstidspunkter og på den form data har, når kommunen modtager dem.

 

Hvis denne aktivitet skal administreres rationelt, er det nødvendigt, at det er kommunen, der forestår aflæsning af målere ved udsendelse af aflæsningskort. Det giver så mulighed for selvbetjening ved hjælp af telefon eller internet. Hvis kommunen foretager aflæsningen, vil det kunne fremme mere sammenhæng i data.

 

Det foreslås, at data leveres gratis eller meget billigt til vandværkerne, idet det er de samme forbrugere, der skal betale omkostningerne. Det må betyde, at det vil være en fordel for vandværkerne, at harmonisere deres forhold med kommunens.

 

Økonomi:

Kommunerne betaler i dag for vandværkernes data ca. 470.000kr/år, som vil kunne spares i udbetaling. Til gengæld vil kommunen have det administrative arbejde med at indhente målingerne og formidle dem. Omkostninger i den forbindelse kan afholdes over den afgiftsfinansierede konto for spildevand.

 

 

Forvaltningens bemærkninger:

      Ingen

 

Bilag:

      Ingen

 

Kompetence:

        Sammenlægningsudvalget

 

Beslutning:

      Udgår.

Fraværende: Kaj Piilgaard Nielsen, Morten Weiss-Pedersen, Alex Gren, Allan Buch

 

 

 

Sammenlægningsudvalget
Dato: 27.03.06
Init.: GU
 

Punkt nummer: 51

Indstilling af medlemmer og suppleanter til skatte- og vurderingsankenævn

J.nr.:25.00.00A16, Sagsnr.: 200600745

 

Præsentation:

Sammenlægningsudvalget skal indstille nævnsmedlemmer og suppleanter til skatte- og vurderingsankenævn.

 

Indstilling:

·       Til vurderingsankenævnet vil der foreligge en indstilling til mødet. Det samme gælder suppleanten. Der skal indstilles 2 personer til både medlemmet samt suppleanten.

·       Til skatteankenævnet indstilles til 1. plads: Inge Lodberg (A) med  suppleant Jesper Ryttov (A) eller John Erik Kruse (A) med suppleant Hans Peder Pedersen (A).

·       Til skatteankenævnet indstilles til til 2. plads indstilles Hanne Lauritsen (F) med suppleant Ole Holm Madsen (F) eller Sigfred Pustelnik (A) med suppleant Rio Rothborg (A).

·       Til skatteankenævnet indstilles til 3. plads: Anders Christensen (V) med suppleant Gunnar Houmann (V) og Bent Holm (V) med suppleant Niels Just Petersen (V).

                

Sagsfremstilling:

Den nye struktur for skatte- og vurderingsankenævnene træder i kraft den 1. juli 2006. Der skal etableres 30 skatteankenævn og 15 vurderingsankenævn. Fordelingen af  nævnsmedlemmer sker med udgangspunkt i indbyggertallet i kommunerne pr. 1.1.2006. Skatteministeren udnævner nævnsmedlemmerne tilligemed en suppleant for hvert af disse medlemmer efter indstilling fra kommunalbestyrelserne/sammenlægningsudvalget. Hver kommunalbestyrelse skal indstille mindst 2 personer til hver af kommunens pladser og mindst 2 personer til funktionen som suppleant herfor.

 

I Vurderingsankenævn nr. 8, bestående af Fredericia, Middelfart, Bogense, Assens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø, Langeland, Nyborg, Odense og Kerteminde kommuner har Middelfart Kommune 1 plads og skal derfor indstille mindst 2 medlemmer og 2 suppleanter.

I Skatteankenævn nr. 15, bestående af Fredericia, Middelfart, Bogense og Assens kommuner har Middelfart Kommune 3 pladser og skal derfor indstille mindst 6 medlemmer og 6 suppleanter.

 

Kompetence:

      Sammenlægningsudvalget

 

Beslutning:

      Til vurderingsankenævnet indstilles:

·         Anton Pedersen med Troels Lindholm som suppleant

Eller

·         Vilhelm Thuesen med Søren Kjærås som suppleant

      Til skatteankenævnet som indstillet.

      Godkendt.

Fraværende: Kaj Piilgaard Nielsen, Morten Weiss-Pedersen, Alex Gren, Allan Buch

 

 

 

 

Sammenlægningsudvalget
 Dato: 27.03.06
 Init.: TF
 

Punkt nummer: 52

Økonomiske oversigter

J.nr.:00.18.00P07, Sagsnr.: 200600072-7

 

Præsentation:

Sammenlægningskommunerne skal hver måned fremsende følgende til Sammenlægningsudvalget:

·         oversigt over den likvide beholdning m.v. ultimo måneden

·         opgørelse over akkumulerede bevægelser på regnskabet        (månedsregnskab)

Disse opgørelser skal give Sammenlægningsudvalget overblik over kommunernes økonomiske dispositioner samt eventuelle konsekvenser for den nye kommune.

 

Forvaltningen indstiller:

At Sammenlægningsudvalget godkender oversigten.

 

Sagsbeskrivelse og økonomi:

I forbindelse med at sammenlægningskommunerne skal fremsende månedsregnskab samt oversigt over den likvide beholdning, er der udarbejdet en oversigt.

 

På side 1 i oversigten fremgår de tre kommuners hovedoversigter, opdelt på det oprindelige budget, det korrigerede budget (det oprindelige budget incl. tillægsbevillinger/omplaceringer) samt forbrug ultimo i den seneste afsluttede måned.

 

På side 2 findes to oversigter. Dels de skattefinansierede driftsudgifter opdelt på udvalgs-niveau. Tabellen indeholder oprindeligt budget, korrigeret budget, forbrug ultimo i den senest afsluttede måned og endeligt forbrugsprocenten (udregnes som forbrug/korrigerede budget.)

 

Desuden forefindes en likviditetsoversigt, der indeholder tal, som i de seneste fire kvartaler er sendt til efterretning i de enkelte kommuners Byråd samt likviditeten i den senest afsluttede måned. Likviditeten er opgjort efter kassekreditreglen på baggrund af et gennemsnit af de seneste 12 måneders likvide beholdning.

 

Forvaltningens bemærkninger:

Det korrigerede budget indeholder nu korrektionerne i forbindelse med genåbningen af budget 2006.

 

Bilag:

Oversigter pr. 28/02-06.

 

Kompetence:

Sammenlægningsudvalget

 

Beslutning:

      Godkendt.

Fraværende: Kaj Piilgaard Nielsen, Morten Weiss-Pedersen, Alex Gren, Allan Buch

 

 

 

Lukket møde

 

Sammenlægningsudvalget
 Dato: 27.03.06
 Init.: SA
 

Punkt nummer: 53

Godkendelse af delingsaftalen

J.nr.: 00.18.00 A21                  Sagsnr.: 200501593

 

 

Beslutning:

   Godkendt.

Fraværende: Kaj Piilgaard Nielsen, Morten Weiss-Pedersen, Alex Gren, Allan Buch

 

Sidst opdateret af Lisbeth Behrendt
21. december 2006