Middelfart Kommune Logo

23. oktober 2006

Referat
Møde i Sammenlægningsudvalget 23. oktober 2006 kl. 17.00 i Middelfartsalen på KulturØen

 

Fraværende: Niels Bebe

 

Åbent møde

 

Sammenlægningsudvalget                                                      
 Dato:23.10.06
 Init.: VN
 

Punkt nummer: 161

Behandling af stiforbindelse mellem Nørre Aaby og den ny sø ved Føns.

J.nr.:00.01.00S03, Sagsnr.: 200601310

 

Præsentation:

Nørre Aaby Kommune har som en del af Bo på Fyn projektet udarbejdet projekt for en ca. 12 km lang naturcykelsti mellem Nørre Aaby og den ny sø ved Føns Vang. Den kommunale, ikke budgetterede anlægsudgift, anslås på baggrund af et overslag at være ca. 540.000 kr.

Kommunalbestyrelsen i Nørre Aaby anmoder Sammenlægningsudvalget om godkendelse af en tillægsbevilling på 540.000 kr.

Tillægsbevillinger til anlæg over 100.000 kr. kræver godkendelse i Sammenlægningsudvalget.

 

Kommunalbestyrelsen i Nørre Aaby indstiller:

·       at der godkendes en tillægsanlægsbevilling samt rådighedsbeløb på kr. 540.000, finansieret af Nørre Aaby Kommunes kassebeholdning.

 

Sagsbeskrivelse:

Stien er et af projekterne beskrevet i Bo på Fyn rapporten: Nørre Aaby – Den grønne linie.

 

Stisystemet bliver 10 - 12 km langt, hvoraf ca. 6 km forløber på eksisterende stier og veje. Dvs. der skal etableres ca. 5 km ny sti for at ringen er sluttet og forbindelsen skabt. Stien etableres som en grussti (bredde 1,5 meter) samt på en kortere strækning som trampesti på diget ved Føns Vang. Det foreslås, at stien optages som offentlig sti på hele forløbet. Projekt med forslag til linieføring vedlægges som bilag.

 

Der har været afholdt et indledende fællesmøde med berørte lodsejere om projektet og stiforløbet er efterfølgende i visse tilfælde blevet tilrettet i samarbejde med lodsejerne. Der har blandt de berørte lodsejere generelt været vist velvilje og forståelse for Kommunens ønske om at etablere en stiforbindelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke indgået egentlige aftaler. Det forventes, at stien ikke kan etableres alene ved frivillige aftaler, men at gennemførelsen vil være betinget af ekspropriation ved flere lodsejere.

 

Som udgangspunkt søges stien etableret ved frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår, og Kommunalbestyrelsen har på møde d. 27. september 2006 med 11 stemmer for og 4 imod besluttet at ville ekspropriere til formålet.

 

Økonomi:

Forventet total anlægsudgift:

 

Anlæg af grussti ca. 5 km, ca.
 760.000 kr.
 
Erstatninger og tinglysning, ca.
 300.000 kr.
 
I alt
 1.060.000 kr.
 

 

Der vil fremover være driftsudgifter på et mindre beløb til vedligeholdelse af grusstien.

 

Der forventes bevilget 200.000 kr. til projektet fra Fyns Amt’s projekt ”Bo på Fyn – attraktive byomgivelser”. Fyns Amt har meddelt, at en forudsætning for at få udbetalt støttebeløbet er, at det sandsynliggøres, at projektet bliver gennemført. Det er eksempelvis ved at oplyse om, at der er truffet en politisk beslutning om, at projektet skal gennemføres efter planen. Desuden skal det over for Fyns Amt sikres, at projektet fortsætter i den nye kommune, hvor der er et nyt byråd. Oplysningerne skal sendes til Fyns Amt senest d. 20. oktober 2006.

 

Nørre Aaby Kommune fremsender inden d. 20. oktober, på baggrund af ovenstående oplysning fra Amtet, en anmodning om at få støttebeløbet udbetalt.

 

Desuden har styregruppen i Fyns Amt indstillet projektet til at modtage et støttebeløb fra artikel-33 ordningen på 318.800 kr. Ansøgningen er ikke færdigbehandlet i Direktoratet for FødevareErhverv, og der er derfor ikke sikkerhed for støttebeløbet.

 

Under forudsætning af, at ovenstående 2 støttebeløb gives, bliver Kommunens egenfinansiering til projektet herefter på ca. 540.000 kr. Overslaget skal desuden tages med det forbehold, at en eventuel ekspropriation og efterfølgende klagebehandling kan ændre på erstatningernes størrelse.

 

Der er ikke afsat beløb til projektet i Nørre Aaby Kommunes budget.

 

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen vurderer, at der kan eksproprieres til etablering af den rekreative naturcykelsti i henhold til Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, § 43: ”Når almenvellet kræver det, kan vedkommende vejbestyrelse iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg.”

 

Vurderingen bygger på oplysninger fra Fyns Amts ”Bo på Fyn projekt” om fremgangsmåde ved den igangværende sag om en ca. 250 km lang vandresti ”Øhavet rundt” på sydfyn.

 

Da udgangspunktet er indgåelse af frivillige aftaler kan der blive tale om på nogle delstrækninger at undersøge flere alternative forløb.

 

Bilag:

Projekt for stiforbindelse med forslag til linieføring.

 

Kompetence:

Sammenlægningsudvalget.

 

Beslutning:

     Godkendt.

     Fraværende: Niels Bebe

 

Sammenlægningsudvalget                                                      
 Dato:23.10.06
 Init.: VN
 

Punkt nummer: 162

Vedtagelse af forretningsorden for Byrådet i Middelfart fra 2007.

J.nr.:00.01.00A10, Sagsnr.: 200502828

 

Præsentation:

Der skal vedtages en forretningsorden for Byrådet for Middelfart Kommune, gældende fra 1. januar 2007.

 

Forvaltningen indstiller:

·       at det udarbejdede forslag til forretningsorden godkendes.

 

Sagsbeskrivelse:

Ifølge inddelingslovens § 19 stk. 2 skal Sammenlægningsudvalget i sin funktionsperiode vedtage det nye byråds forretningsorden, jfr. § 2 stk. 4 i lov om kommunernes styrelse. Forretningsordenen fastlægger inden for rammerne af lov om kommunernes styrelse de nærmere regler om Byrådets møder, udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse, beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagsfremlæggelse, byrådsmedlemmernes deltagelse i forhandlinger og afstemning m.v.

 

Forretningsordenen skal senest være vedtaget inden det nye byråds konstituerende møde, d.v.s. inden 15.12.2006. Forretningsordenen kan vedtages med 1 behandling med mindre Sammenlægningsudvalget vedtager at undergive den 2 behandlinger.

 

Økonomi:

Ingen.

 

Forvaltningens bemærkninger:

Forslaget svarer i det væsentlige til den normalforretningsorden, der gælder for kommunalbestyrelser.

 

Bilag:

Forslag til Forretningsorden for Byrådet er tidligere udleveret.

 

Kompetence:

Sammenlægningsudvalget.

 

Beslutning:

     Godkendt.

     Fraværende: Niels Bebe

 

 

Sammenlægningsudvalget                                                      
 Dato:23.10.06
 Init.: VN
 

Punkt nummer: 163

Vedtagelse af retningslinier for spørgetid for Byrådet i Middelfart fra 2007.

J.nr.: 00.01.00A10, Sagsnr.: 2005028285

 

Præsentation:

Der er udarbejdet forslag til retningslinier for spørgetid for Middelfart Byråds møder, gældende fra 1. januar 2007.

 

Forvaltningen indstiller:

·       at det udarbejdede forslag til retningslinier for spørgetid godkendes.

 

Sagsbeskrivelse:

Der er i forslaget taget udgangspunkt i de retningslinier, der er gældende for Sammenlægningsudvalgets møder.

 

Økonomi:

Ingen.

 

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

 

Bilag:

Forslag til retningslinier for spørgetid er tidligere udleveret.

 

Kompetence:

Sammenlægningsudvalget.

 

Beslutning:

     Godkendt.

     Fraværende: Niels Bebe

 

 

 

 

 

 

Sammenlægningsudvalget                                                      
 Dato:23.10.06
 Init.: VN
 

Punkt nummer: 164

Vedtagelse af retningslinier for at kunne optage billede og lyd under møder i Middelfart Byråd fra 2007.

J.nr.: 00.01.00A10, Sagsnr.: 200600623

 

Præsentation:

Der er udarbejdet forslag til retningslinier for at kunne optage billede og lyd under Middelfart Byråds møder, gældende fra 1. januar 2007.

 

Forvaltningen indstiller:

·       at det udarbejdede forslag til retningslinier for at kunne optage billede og lyd under Middelfart Byråds møder godkendes.

 

Sagsbeskrivelse:

Der er i forslaget taget udgangspunkt i de retningslinier, der er gældende for Sammenlægningsudvalgets møder.

 

Økonomi:

Ingen.

 

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen.

 

Bilag:

Forslag til retningslinier for at kunne optage billede og lyd under Middelfart Byråds møder er tidligere udleveret.

 

Kompetence:

Sammenlægningsudvalget.

 

Beslutning:

     Godkendt.

     Fraværende: Niels Bebe

 

 

Sammenlægningsudvalget                                                      
 Dato:23.10.06
 Init.: MN
 

Punkt nummer: 165

Ændring af gebyrstruktur i Modtagestations Fyns område, samt godkendelse af budget for 2007.

J.nr.:07.13.04 P24, Sagsnr.: 200602552

 

Præsentation:

Ny Middelfart Kommune har modtaget en anmodning om ændring af gebyrstruktur i Modtagestations Fyns område.

Bestyrelsen for Modtagestation Fyn I/S indstiller,

·         at sammenlægningsudvalgene i de nye kommuner på Fyn godkender en ændring af metoden for opkrævning af administrationsgebyrer samt godkender budget for 2007.

 

 

Forvaltningen indstiller:

·         at Ny Middelfart Kommune godkender den beskrevne ændring af metoden for opkrævning af administrationsgebyrer samt godkender budget 2007.

 

Sagsbeskrivelse:

Modtagestation Fyn I/S udfører for nuværende en driftsmæssig opgave i form af afhentning af farligt affald hos såvel interessentkommuner som private virksomheder i interessentkommunerne. Denne del af modtagestationens aktiviteter er brugerfinansieret, idet der opkræves forskellige gebyrer afhængigt af den leverede ydelse.

Derudover varetager modtagestationen på interessentkommunernes vegne beredskabspligten med hensyn til i aktuelle tilfælde at kunne bortskaffe farligt affald. Finansiering af denne ydelse sker i dag ved, at Modtagestation Fyn I/S opkræver administrationsgebyrer af alt farligt affald (pris pr. mængdeenhed), der i dag produceres på virksomheder i de fynske kommuner, uanset hvem der transporterer eller behandler affaldet.

Flere virksomheder, som selv bortskaffer affald i meget store mængder, anfægter imidlertid administrationsgebyrets størrelse. Modtagestation Fyn I/S er overbevist om, at det er lovligt at beregne og opkræve administrationsgebyrer ud fra den beskrevne model.

For at undgå tids- og ressourcekrævende retssager om administrationsgebyrets størrelse og for at imødekomme virksomhederne, har Modtagestations Fyns bestyrelse vedtaget at indstille til sammenlægningsudvalgene, at Modtagestations Fyn I/S fra den 1. januar 2007 opkræver administrationsgebyr som et årsgebyr pr. virksomhed (samme gebyr for alle virksomheder), der opkræves fra alle potentielle producenter af farligt affald.

 

Indførelse af årsgebyrer vil desuden imødekomme den nye forventede bekendtgørelse på affaldsområdet som indeholder nye regler for farligt affald.

 

Sammenlægningsudvalget for Ny Middelfart Kommune har på møde den 14.08.2006 tilkendegivet at kommunen vil være interesseret i et nyt selskab for en fælles modtagestation i Region Syddanmark.

De øvrige kommuner i Region Syddanmark har allerede eller er ved at ændre deres gebyrer til årsgebyrer. Det sker som følge af den forventede nye bekendtgørelse.

Den valgte løsning med opkrævning af administrationsgebyrer i form af årsgebyrer, vil således være den fælles model som påtænkes anvendt ved en regional modtagestation.

 

Øvrige gebyrer fastholdes uændret fra 2006 til 2007.

 

Økonomi:

     Ingen

 

Forvaltningens bemærkninger:

     Ingen

 

Bilag:

     Forslag til budget 2007

 

Kompetence:

     Sammenlægningsudvalget

 

Beslutning:

     Godkendt.

     Fraværende: Niels Bebe

 

 

Sammenlægningsudvalget                                                      
 Dato:23.10.06
 Init.:tf 

Punkt nummer: 166

Økonomiske oversigter

J.nr.:00.18.00P07, Sagsnr.: 200600072-29

 

Præsentation:

Sammenlægningskommunerne skal hver måned fremsende følgende til Sammenlægningsudvalget:

·     oversigt over den likvide beholdning m.v. ultimo måneden

·     opgørelse over akkumulerede bevægelser på regnskabet (månedsregnskab)

Disse opgørelser skal give Sammenlægningsudvalget overblik over kommunernes økonomiske dispositioner samt eventuelle konsekvenser for den nye kommune.

 

Forvaltningen indstiller:

     At Sammenlægningsudvalget godkender oversigten.

 

Sagsbeskrivelse og økonomi:

I forbindelse med at sammenlægningskommunerne skal fremsende månedsregnskab samt oversigt over den likvide beholdning, er der udarbejdet en oversigt.

 

På side 1 i oversigten fremgår de tre kommuners hovedoversigter, opdelt på det oprindelige budget, det korrigerede budget (det oprindelige budget incl. tillægsbevillinger/omplaceringer) samt forbrug ultimo i den seneste afsluttede måned.

 

På side 2 findes to oversigter. Dels de skattefinansierede driftsudgifter opdelt på udvalgs-niveau. Tabellen indeholder oprindeligt budget, korrigeret budget, forbrug ultimo i den senest afsluttede måned og endeligt forbrugsprocenten (udregnes som forbrug/korrigerede budget.)

 

Desuden forefindes en likviditetsoversigt, der indeholder tal, som i de seneste fire kvartaler er sendt til efterretning i de enkelte kommuners Byråd samt likviditeten i den senest afsluttede måned. Likviditeten er opgjort efter kassekreditreglen på baggrund af et gennemsnit af de seneste 12 måneders likvide beholdning.

 

Forvaltningens bemærkninger:

Ingen

 

Bilag:

     Oversigter pr. 30/09-06.

 

Kompetence:

     Sammenlægningsudvalget

 

Beslutning:

     Godkendt.

     Fraværende: Niels Bebe

 

 

Sammenlægningsudvalget
 Dato:23.10.06
 Init.: PR
 

Punkt nummer: 167

Etableringsaftale for Jobcentret

J.nr.:  15.00.10A06             Sagsnr.: 200600808

 

Præsentation:

Den statslige og den kommunale del af jobcentret har udarbejdet etableringsaftale for jobcentret

 

Forvaltningen indstiller:

At sammenlægningsudvalget godkender aftalen

 

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med etableringen af jobcentre skal der indgås etableringsaftaler mellem stat og kommune for samtlige jobcentre, der nærmere beskriver organiseringen af jobcenterets opgaver ved at angive, hvordan det enkelte jobcenter vil varetage beskæftigelsesindsatsen.

Etableringsaftalen skal sikre, at det kommende samarbejde mellem staten og kommunerne i jobcentrene er i overensstemmelse med lovens principper om én indgang for borgere og virksomheder, at kommunen og staten samarbejder om løsningen af såvel den statslige som den kommunale beskæftigelses-indsats, og at samarbejdet i jobcenteret er målrettet de lokale udfordringer på arbejdsmarkedet.

Intentionen er, at det planlægningsarbejde, som jobcentrene er gået i gang med skal munde ud i en aftale mellem stat og kommune, inden jobcentrene åbner dørene den 1. januar 2007.

 

Forvaltningens bemærkninger:

Etableringsaftalen har været under udarbejdelse siden foråret. Den har undervejs været behandlet på flere møder mellem beskæftigelseschefen for Driftsregion Syddanmark og centralforvaltningsdirektøren for Ny middelfart Kommune, samt den daglige ledelse af jobcentret.

 

Beskæftigelses og Arbejdsmarkedsudvalget, der behandlede aftalen på møde den 3. oktober anbefaler, at aftalen godkendes.

 

Bilag:

Etableringsaftale for jobcenter Middelfart

 

Kompetence:

Sammenlægningsudvalget


Beslutning:

     Godkendt.

     Fraværende: Niels Bebe

 

 

Sammenlægningsudvalg
 Dato: 23.10.06
 Init.: JK
 

Punkt nummer: 168

Byggemodning Skrillinge Øst - kloak

J.nr.: 06.01.03 P 15                   Sagsnr.: 200602177

 

Præsentation:

I forbindelse med privat byggemodning af 99 boliger på Pæregrenen og Mirabellegrenen er kloakforsyningen forpligtiget til at etablere mulighed for tilslutning til offentlig kloak

 

Middelfart Byråd indstiller:

At Sammenlægningsudvalget godkender kloakeringen med tilhørende økonomi.

 

Sagsbeskrivelse:

Kloakeringen af den private byggemodning etableres af den private udstykker og Middelfart Kommune overtager efter udførelse af arbejdet kloakken som en offentlig kloak

 

Økonomi:

Anlægsudgiften til kloakanlægget er på 1.200.000 kr og indtægterne i tilslutningsbidrag udgør 3.833.000 kr.

Der er afsat 16.028.000 kr. i investeringsoversigten i budget 2006 som alle er frigivet og der er givet yderligere 4.879.000 kr. i tillægsbevilling i udgifter. Der er afsat 1.656.000 kr. vedrørende tilslutningsbidrag og her er der givet yderligere tillægsbevillinger på 5.515.000 kr. i indtægter.

Der skal gives anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb på 1.200.000 kr. i udgifter, der finansieres af kassen og indgår i kloakfondens økonomiske mellemværende med kommunen og der skal meddeles anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb på 3.833.000 kr. i indtægter, der tilgår kommunekassen, og også indgår i kloakfondens økonomiske mellemværende med kommunen.

 

Forvaltningens bemærkninger:

Sagen er godkendt i Forsyningsudvalget, Økonomiudvalget og Middelfart Byråd

 

Bilag:

     Ingen

 

Kompetence:

      Sammenlægningsudvalget

 

Beslutning:

     Godkendt.

     Fraværende: Niels Bebe

 

 

     Sammenlægningsudvalget                                              
 Dato:23.10.06
 Init.:oekmz
 

Punkt nummer: 169

Lån til betaling af ejendomsskat og kloaktilslutningsbidrag

J.nr.:25.02.09 Ø50, Sagsnr.: 200602210

 

Præsentation:

Iflg. lov om lån til betaling af ejendomsskatter yder kommunerne lån til udgifter til ejendomsskatter, herunder også ejendomsskatter til amtskommunen og til udgifter til tilslutning af de pågældende ejendomme til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt (lovpligtig).

 

Forvaltningen indstiller:

at der fra 2007 ydes lån til ejendomsskat jf. ejendomsskattebilletten og til udgifter til tilslutning, hvor der er tilslutningspligt  ( i overensstemmelse med lovgivningen)

 

at der for bevilgede lån indtil 31.12.2006 sker bortfald af fremtidig bevilling til de udgifter, der ikke er omfattet af de lovgivningsmæssige forpligtigelser.

 

      at lån bevilges fra førstkommende forfaldsdag,

 

at borgerservice, opkrævningsafdelingen bemyndiges til at yde lån og give tilladelse til rykningspåtegning samt underskrive papirer til tinglysningen og diverse papirer i forbindelse med lånet

 

at  rykningspåtegning kan ske inden for 80% af den offentlige ejendomsværdi

 

at man lader Kreditforeningen eller banken udfærdige rykningspåtegningerne

 

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen har udarbejdet indstillingen med udgangspunkt i de lovgivningens minimumskrav.

 

Sammenlægningsudvalget kan træffe beslutning om, at forbrugsafgifter m.v. skal være omfattet af ordningen.

 

Indstillingen indebærer følgende ændringer i forhold til nuværende praksis i de 3 sammenslutningskommuner:

 

Ejby:

Bevilgede lån til forbrugsafgifter falder væk.

 

Middelfart

Bevilgede lån til renovation, til forbedret spildevandsrensning og udgifter i forbindelse med selve tilslutningsarbejdet falder væk.

 

Nørre Aaby

Ingen ændringer

 

Økonomi:

Områdets økonomi er indeholdt i budgetforslag 2007.

 

Forvaltningens bemærkninger:

Det har stor betydning for administrationen af over 500 aktive lån, at der sker en fremadrettet ensartethed i behandlingen af gamle og nye lån, hvilket betyder ændringer for de borgere i Ejby og Middelfart, hvor bevillingen har omfattet udgifter der ikke er krævet i lovgivningen.

 

Bilag:

Ingen

 

Kompetence:

Sammenlægningsudvalget

 

Beslutning:

     Godkendt.

     Desuden besluttet:

at der fra 2007 opkræves ens gebyr for administration af skorstensfejning

at gebyret opkræves via ejendomsskattebilletten

at der beregnes et administrationsgebyr på 5%

    

     Fraværende: Niels Bebe

  

Lukket møde

 

Sammenlægningsudvalget
 Dato:23.10.06
 Init.:HOA
 

Punkt nummer: 170

Salg af ejendom

J.nr.:  82.02G01                    Sagsnr.: 200601310

 

Beslutning:

     Godkendt.

     Fraværende: Niels Bebe

 

Sidst opdateret af Lisbeth Behrendt
21. december 2006